Wikiszótár-vita:Társalgó/dán7

A Wikiszótárból, a nyitott szótárból
Ugrás a navigációhoz Ugrás a kereséshez

7[szerkesztés]

sprængladning bursting (el. explosive) charge;  (i raket) warhead. 
sprænglærd immensely learned,  F erudite. 
sprængning (en -er) (se sprænge)  bursting, rupture ( fx of a blood vessel), bursting; blasting, explosion, splitting; breaking open; breaking up, disruption; cracking. 
sprængningsekspert (der demonterer ueksploderede bomber) bomb disposal expert;  (der sprænger broer etc) demolition expert. 
sprængningskommando bomb disposal squad;  (rydnings-) demolition squad. 
sprængsats explosive composition. 
sprængskitse exploded view. 
sprængstof explosive;  (fig) dynamite ( fx an issue full of political dynamite). 
sprængstofekspert explosives expert. 
sprængstykke splinter of a shell (, a bomb); (piece of) shrapnel. 
sprængt adj  (om bogsnit) sprinkled;  (let saltet) pickled ( fx pork), corned ( fx beef);  (se også sprænge). 
sprængvirkning explosive effect, bursting effect. 
sprætte vb: [sprætte af] rip off;  [sprætte op]  (dvs rive op) rip up,  (pille op) unstitch ( fx a seam),  (skære op) slit up ( fx a jacket, a seam), slit open ( fx an  envelope, a sack, a killed seal),  (bog) cut the pages of;  [sprætte maven op på en] slit somebody up (the stomach). 
sprød adj brittle, friable;  (især om mad) crisp. 
sprøjt (et -)  (stænk) splash;  (bølgesprøjt) spray;  (om drik) dishwater,  (billig vin) plonk. 
sprøjte (en -r)  (med.) syringe;  (forstøvningssprøjte) sprayer, atomizer;  (brandsprøjte) fire engine,  (mar) fire pump;  (avis) rag ( fx the local rag); [være på sprøjten]  (fig) S be on the needle. 
sprøjte vb spray ( fx spray water on a burning house; spray fruit trees),  (i mindre stråle) squirt,  (med slange også) hose;  (med.: skylle) syringe ( fx an ear);  (indsprøjte) inject,  (S: om stof) shoot;  (stænke) spatter,  (plaske) splash ( fx water on somebody); [ med præp & adv:]  [sprøjte frem (el. ud)] spurt out ( fx the blood spurted out),  (i mindre stråle) squirt out;  [sprøjte ud af] spurt (out) from, squirt out of;  [sprøjte vand på noget]  (med slange også) play a hose on something. 
sprøjtebåd fire boat. 
sprøjtehus engine house. 
sprøjtemaling spray painting. 
sprøjtenarkoman se stiknarkoman. 
sprøjtepistol spray gun. 
sprøjtepose icing bag. 
sprøjteslange hose. 
sprøjtestøbning die casting. 
sprøjtning (en) spraying, squirting;  (indsprøjtning) injection;  (af øre etc) syringing. 
spule vb wash (down), sluice; [spule dæk] wash down the decks. 
spuling (en) washing (down), sluicing. 
spundet perf part af spinde. 
spuns (en el. et, -er)  (i tønde) bung; [sætte spuns i en tønde] bung (up) a cask. 
spunsbor bung borer. 
spunse vb: [spunse til] bung (up) ( fx a cask). 
spunshul bunghole. 
spunsvæg sheet piling. 
spurgte perf part og præt af spørge. 
spurt (en -er) spurt. 
spurte vb spurt. 
spurv (en -e)  zo sparrow; [skyde spurve med kanoner]  (svarer til) use a sledge hammer to crack a nut; break a butterfly on a wheel;  [en spurv i tranedans] a sparrow among hawks. 
spurvefugl zo passerine (bird). 
spurvehagl small shot. 
spurvehøg (en -e)  zo sparrow hawk. 
spurvekvidder the chirping of sparrows. 
spurveugle (en -r)  zo pigmy owl. 
spurveunge young sparrow. 
spy (et) flyblow. 
spy adj  (let glds S) weird. 
spy vb belch forth,  F vomit ( fx fire); emit ( fx sparks); spit out ( fx oaths);  (se også I. gift). 
spyd (et -) spear;  (kastespyd) dart,  (også til sport) javelin;  (til at stikke regninger etc på) spike. 
spydblad spearhead. 
spydbærer (en -e) spearman. 
spydig adj sarcastic;  adv -ally. 
spydighed (en -er) sarcasm; snide remark. 
spydkast(ning) throwing the javelin. 
spydspids spearhead. 
spydstage shaft of a spear; [retten sidder i spydstagen] might is right. 
spyflue (en -r)  zo bluebottle. 
spygat (et -ter)  (mar) scupper. 
spyt (et) spittle, saliva;  (som spyttes ud) spittle,  (savl) slaver. 
spytafsondring salivation. 
spytkirtel salivary gland. 
spytklat clot (el. gob) of spittle. 
spytkrølle kiss curl,  (am) spit curl. 
spytslikker (en -e) lickspittle, toady. 
spytslikkeri bootlicking, toadyism. 
spytsuger (en -e)  (tandlæges) saliva ejector. 
spytte vb spit; [spytte en i ansigtet] spit in somebody's face;  [spytte i bøssen]  (T: betale et bidrag) fork out;  [spytte i næverne] spit on one's hands,  (fig) pull up one's socks;  [spyt ud!]  (dvs sig det) spit it out! 
spyttebakke spittoon,  (am også) cuspidor. 
spyttekrus spitting mug. 
spæd adj tender;  (spinkel) slender;  (lille) tiny; [spædt barn] infant, baby;  [spæd barndom] babyhood,  F tender years, infancy;  [spæd stemme] frail (el. thin el. feeble) voice,  (barne-) infant voice. 
spædbarn baby,  F infant. 
spædbørnsdødelighed infant mortality. 
spædbørnshjem infant home. 
spædbørnsudstyr baby things pl; [et sæt spædbørnsudstyr] a layette. 
spæde *: [spæde op] thin (down), water (down),  F dilute;  [spæde branderten op] have a hair of the dog (that bit one);  [spæde `til] contribute, make a contribution. 
spædekalv sucking calf. 
spædhed (en) (se spæd)  tenderness; slenderness; tininess. 
spædlemmet adj slight, slightly built. 
spæge vb: [spæge sig, spæge sit kød] mortify the flesh. 
spægelse (en) mortification (of the flesh). 
spæk (et)  (hvalspæk etc) blubber,  (hos svin) fat. 
spækhugger (en -e)  zo killer. 
spækhøker pork butcher; provision dealer. 
spækhøkerbutik pork butcher's (shop); delicatessen. 
spække vb lard,  (fig også) interlard; [spækket med]  (især som pynt) larded with ( fx quotations, compliments,  propaganda);  (fuld af) studded with ( fx pitfalls), bristling with ( fx guns). 
spækkebræt larding board, trencher. 
spækkenål larding needle. 
spæklag layer of blubber. 
spænd (et -): [sidde i spænd] be firmly fixed,  (i presse) be (kept) in press;  (se også II. spand). 
spændbøjning span bending. 
spænde (et -r) buckle ( fx of a belt, a shoe), clasp ( fx of a book, a necklace);  (hårspænde) hair slide. 
spænde *  (udspænde) stretch ( fx a rope between two posts);  (stramme, trække til) tighten ( fx a screw, a spring, a muscle, one's belt);  (fastgøre med spænde) buckle ( fx a shoe), clasp ( fx a belt),  (med rem) strap ( fx the sleeping bag was strapped on to the  rucksack);  (være stram, klemme) be tight,  (gå trangt) work stiffly, be tight;  (se også spændende, spændt); [ med sb:]  [spænde ben for en] trip somebody up,  (fig) upset somebody's applecart;  [spænde en bue] bend a bow;  [spænde buen for højt]  (fig) make exaggerated demands,  F overreach oneself;  (ofte =) push one's luck (too far);  [spænde ens forventninger (, nysgerrighed)] raise somebody's expectations  (, curiosity);  [spænde hanen på en bøsse (, pistol)] cock a gun (, pistol);  [ med præp & adv:]  [spænde af] unbuckle, unclasp,  (rem) unstrap;  (forløbe) go off ( fx how did your trip go off?),  (ende) end, turn out ( fx I wonder how it will end (el. turn  out));  [spænde en hest for] harness a horse,  (am) hitch up a horse;  [spænde en hest for en vogn] harness (el. hitch) a horse to a carriage;  [være hårdt spændt for] be hard-worked,  (økonomisk) be hard up;  [spænde (en hest) fra] unharness (a horse);  (fig: slappe af) relax,  T unwind;  [spænde ind] tighten ( fx one's belt);  [spænde om noget]  (med fingrene) span something;  [spænde over] span ( fx a bridge spans the river),  (fig) cover,  F embrace;  [spænde noget på] buckle on something,  (med rem(me)) strap on something ( fx a wrist watch),  (på en maskine etc) mount something;  [spænde vidt]  (fig) cover a wide field. 
spændebøjle (til vandslange) hose clip. 
spændende adj exciting ( fx book),  (lystbetonet) thrilling ( fx book, news);  (fængslende) fascinating ( fx shops, country), intriguing ( fx story); [det er spændende om] I am curious to know if. 
spændeskive washer. 
spændesko buckled shoe. 
spændetamp (i frakke) half-belt;  (i bukser, vest) backstrap. 
spændetrøje (også fig) straitjacket. 
spænding (en -er)  (stramning) tightening,  (af bue) bending;  (det at være spændt) tension,  (spændingsvirkning i materialer) stress;  (elekt) voltage, tension, potential;  (spændt forhold) tension ( fx between two countries);  (spændt interesse, uro etc) excitement ( fx a life full of excitement),  (forventning) suspense ( fx wait in great suspense); [åndeløs af spænding] breathless with excitement;  [holde en i spænding] keep somebody in suspense. 
spændingsfald (elekt) voltage drop. 
spændingsladet adj tense;  (se også spændende). 
spændingstransformator (elekt) voltage transformer. 
spændkraft elasticity. 
spændstig adj elastic, springy;  (smidig) supple; [en spændstig gang] a springy step. 
spændstighed (en) elasticity, springiness, spring, suppleness. 
spændt adj  (strammet) tense, tight, stretched;  (ivrig) anxious,  (nysgerrig) curious,  (urolig, forventningsfuld) in suspense ( fx we waited in suspense for the result),  (anspændt) tense ( fx atmosphere), intent ( fx expression; he watched me intently); [spændt forhold] strained relations pl, tension;  [spændt forventning] eager (, stærkere: tense) expectation;  [spændt opmærksomhed] close attention;  [spændt på] anxious (el. curious) to know;  [spændt på at] anxious to, keen to ( fx he was anxious (el. keen) to see it). 
spændvidde (en) span;  (fig) scope. 
spæne vb  T run, bolt; hare ( fx off). 
spær (et -)  (tagspær) rafter;  (glds: spyd) spear. 
spærre vb bar ( fx the entrance, the exit),  (blokere) block ( fx fallen trees blocked the road),  F obstruct;  (lukke) close ( fx close a road to motor traffic);  (merk) block ( fx an account);  (typ) space out; [spærret skrift] spacing;  [gaden (, vejen) spærret!] Closed to Traffic!  [ med præp, adv:]  [spærre af] block up ( fx a door);  (med politi) cordon off ( fx an area);  [spærre for] block,  F obstruct ( fx the traffic; the view);  [spærre vejen for en] bar (, F: obstruct) somebody's way (el. passage);  [spærre inde] shut up ( fx shut somebody up in a prison (, in his room); the dog has been shut up in the house all day),  (i fængsel el. sindssygehospital også) lock up ( fx he ought to be locked up!), lock away,  (blidere udtryk, T) put away;  [spærre munden (, øjnene) op] open one's mouth (, eyes) wide. 
spærreballon barrage balloon. 
spærreild barrage. 
spærreregel [rule about the minimum percentage of votes required for representation]. 
spærretid (udgangsforbud) curfew; [indføre spærretid] impose a curfew;  [ophæve spærretiden] lift the curfew;  [politisk spærretid (i radio og TV)] a ban on political programmes (on radio and TV). 
spærrezone prohibited area. 
spærring (en -er) (se spærre)  barring, blocking, closing; obstruction;  (merk) blocking;  (typ) spacing;  (vejspærring) road block;  (blokade) blockade;  (politispærring) cordon;  (ind-el. udførselsforbud) embargo. 
spætmejse (en -r)  zo nuthatch. 
spætte (en -r)  zo woodpecker. 
spættet adj spotted, speckled, mottled. 
spøg (en) joke,  F jest,  (spøgefuldhed) pleasantry;  (i handling) (practical) joke; [for spøg] for a joke, for (el. in) fun,  F in jest ( fx there is many a true word spoken in jest);  [han forstår ikke spøg] he cannot take a joke,  (dvs er ikke til at spøge med) he is not to be taken lightly,  F he is not to be trifled with;  [grov spøg], se grov;  [gå ind (el. med) på spøgen] fall in with (el. go along with) the joke;  [det her er ikke spøg] this is no laughing matter,  (dvs ikke længere) this is getting beyond a joke;  [det er ingen spøg at være fange] it is no joke to be (el. being) a prisoner;  [det var kun min spøg] I was only joking (, T: kidding);  (se også slå (hen), (til) side). 
spøge *  (skæmte) joke, jest; [spøge med noget] make a joke of something, jest about something;  [det er ikke noget at spøge med] it is no laughing matter;  [han er ikke til at spøge med] he is not to be taken lightly (el. F  trifled with);  [spøge med sit helbred] trifle with one's health. 
spøge vb  (gå igen) haunt the place (, the house, etc), walk; [det spøger i huset] the house is haunted;  [den tanke spøger stadig i hans hjerne] he is haunted (el. obsessed) by that idea. 
spøgefugl wag. 
spøgefuld adj playful, joking,  F jocular ( fx remark),  (humoristisk) humorous ( fx account, poem, remark);  (anstrengt spøgefuld) facetious ( fx remark); [spøgefuld bemærkning]  (også, neds, T) wisecrack ( fx he is tired of wisecracks about his baldness). 
spøgefuldhed (en -er) playfulness,  F jocularity;  (spøgefuldhed bemærkning) pleasantry,  (se også spøgefuld). 
spøgelse (en -r) ghost,  T spook,  F phantom,  (fig om noget skræmmende) spectre ( fx the spectre of war, of  poverty); [se spøgelser ved højlys dag]  (fig) imagine things. 
spøgelsesagtig adj ghostly ( fx figure, light, look, voice),  (uhyggelig) eerie ( fx light, silence), weird,  T spooky. 
spøgelseshistorie ghost story. 
spøgelsesskib phantom ship. 
spøgeri (et -er) (the appearance of) ghosts, haunting. 
spøjs adj  T rum, funny. 
spølkum (en) bowl;  (til tebord) slop basin. 
spørge vb (spurgte, spurgt) ask, ask questions,  F inquire,  (bydende) demand ( fx 'Why did you do it?' he demanded);  (med personobjekt) ask,  (udspørge) question,  (indgående) interrogate; [spørges]  (rygtes) become known,  F transpire;  [spørge nyt] hear news;  [ med præp, adv:]  [spørge ad] ask,  F inquire;  [spørge ham ad] ask him;  [spørge efter] ask for,  F inquire about;  [spørge sig for] ask,  F inquire, make inquiries;  [jeg skulle spørge fra far om De ville hjælpe ham] father (sends his compliments and) says, do you think you could help him?  [spørge om] ask about,  F inquire about;  [spørge ham om prisen] ask him the price;  [spørge om prisen på], se I. pris;  [spørge ham om råd], se ndf: spørge ham til råds;  [det må du nok spørge om] you may well ask;  [jeg spurgte ham om han kunne komme] I asked him if he could come;  [spørge om vej] ask one's (el. the) way;  [spørge en politibetjent om vej] ask one's way of a policeman;  [spørge ham om vej] ask him the way;  [spørge på noget] ask the price of something;  [spørge til en] ask after somebody,  F inquire after somebody;  [spørge ham til råds] ask his advice, consult him;  [spørge en ud] question somebody. 
spørgealder : [i spørgealderen] at the question (el. asking) stage. 
spørgebisætning interrogative clause. 
spørgelyst inquisitiveness. 
spørgemelding (i kortspil) asking bid. 
spørgen (en) questioning, (asking) questions. 
spørgende adj inquiring,  (især gram.) interrogative ( fx spørgende stedord interrogative pronoun);  adv inquiringly; [han så spørgende på mig] he looked at me inquiringly;  [se spørgende ud] look puzzled. 
spørger (en -e) questioner,  F inquirer. 
spørgeskema questionnaire. 
spørgesætning interrogative sentence. 
spørgetid (i parlamentet) Question Time. 
spørgetime question time. 
spørgsmål (et -) question,  F query;  (problem etc) question (om of,  fx it is a question of money (, time); political questions; the question is how we can achieve that),  (om vigtigt spørgsmål som er under debat) issue (om of,  fx the issue of wages; an important issue; debate political issues);  (sag) matter (om of,  fx it is a matter of a few hundred pounds; it is a matter of willpower; a matter of life and death; discuss private matters); [det er ikke det der er spørgsmålet] that is not the point;  [det er et godt spørgsmål!] that is a good question!  [rejse et spørgsmål] bring up (el. raise) a question,  F pose a question;  (for at drage noget i tvivl, F) raise a query;  [rejse spørgsmålet over for ham] raise the question with him;  [rette et spørgsmål til en, stille en et spørgsmål] ask somebody a question, put (, F: address) a question to somebody;  [stille spørgsmål til fremmede] ask questions of strangers;  [det store spørgsmål] the great question;  [det er et stort spørgsmål (dvs tvivlsomt) om han kan hjælpe os] it is very doubtful whether he can help us. 
spørgsmålstegn question mark,  F mark (el. note) of interrogation; [sætte spørgsmålstegn ved noget]  (fig) call something in question, query something. 
spå vb foretell ( fx his death; that he will die; what will happen),  (profetere) prophesy ( fx the result of the election);  (især: ud fra beregninger el. viden) predict ( fx the result of the election), forecast ( fx a bad harvest; how many will fail the examination);  (varsle) bode, augur ( fx it bodes (el. augurs) well (, ill) for his future career); [spå en] tell somebody's fortune ( fx in the cards);  (uden objekt) tell (, F: foretell, predict) the future (i from,  fx  cards, the stars, coffee grounds, tea leaves);  (om spåkone) tell fortunes; [mennesket spår, Gud rå'r] man proposes, God disposes;  [det er svært at spå, især om fremtiden]  (svarer til) don't make predictions, particularly about the future. 
spådom (en -me) prophecy. 
spådomsgave gift of prophecy. 
spåmand fortune teller. 
spån (en -er) chip;  (høvlspån) shaving;  (tagspån) shingle;  (sæbespån) flake; [gå i spåner]  (T: mislykkes) fail,  (bryde sammen) go to pieces, crack up. 
spånkurv chip basket. 
spånplade chip board. 
spåntag shingled roof. 
S-sele (fk sikkerhedssele), se sikkerhedssele. 
st. se sankt. 
stab (en -e) staff. 
stabejs (en -er): [gammel stabejs] old fogey;  [sær stabejs] queer fish. 
stabel (en, stabler)  (mere el. mindre ordentlig) pile ( fx of books, bricks, letters, newspapers, plates),  (større, velordnet) stack ( fx of books, bricks, firewood, hay, newspapers, peat, straw);  (mar) stocks pl; [løbe af stablen]  (også fig) be launched. 
stabelafløbning (en -er) launch(ing). 
stabelartikel staple commodity. 
stabelplads trading centre,  F emporium. 
stabil adj steady ( fx prices, progress, young man);  (ikke vaklende el. usikker) stable ( fx government, equilibrium);  (konstant) constant ( fx temperature);  (om vejr) settled; [blive stabil], se stabilisere (sig). 
stabilisator (en -er) stabilizer. 
stabilisere vb stabilize, steady; [stabilisere sig] steady ( fx prices are steadying), settle ( fx the weather settled). 
stabilisering (en) stabilization. 
stabilitet (en) (se stabil)  steadiness; stability. 
stable vb: [stable op] pile (up),  (omhyggeligt) stack. 
stablestole stackable chairs. 
stabschef chief of staff. 
stabskompagni (mil.) headquarters company. 
stabslæge (mil.) (af 1. grad) colonel (M.C.),  (mar) surgeon captain;  (af 2. grad) lieutenant colonel (M.C.),  (mar) surgeon commander (senior grade). 
stabsofficer staff officer. 
stabsøvelse (mil.) command post exercise. 
staccato staccato. 
stad (en, stæder) city, town. 
stade (et -r)  (salgsbod) stall,  (især på udstilling) stand;  (bistade) hive;  (trin) level, plane ( fx be on the same plane as a savage; be on a higher plane of development); [tage stade] take one's stand. 
stadeplads stand, stall. 
stadfæste vb confirm, affirm;  (om traktat etc) ratify;  (jur om afgørelse) uphold ( fx the decision of a lower court); [stadfæste en dom]  (i kriminalsag) confirm a sentence,  (i civilsag) affirm a judgment;  [loven blev stadfæstet af kongen] the Bill received the Royal Assent. 
stadfæstelse (en -r) (se stadfæste)  confirmation, affirmation; ratification; [kongelig stadfæstelse (af lov)] Royal Assent. 
stadig adj  (uforandret, ens) constant ( fx attention, practice),  (om vejr) settled;  (uafbrudt) continuous ( fx flow, rain), steady ( fx flow, improvement, increase, progress),  (uafladelig) incessant ( fx attempts),  (stærkere) persistent ( fx attempts, demands, questions; a persistent problem);  (hyppigt gentaget, især neds) continual ( fx attacks, complaints, interruptions, outbreaks of violence);  (om persons karakter) steady;  adv constantly; continuously, steadily, incessantly; persistently; continually;  (endnu) still ( fx he is still here),  (se også endnu); [stadig bedre] better and better;  [stadig mere] more and more, increasingly ( fx difficult, painstaking, prosperous),  F ever more;  [stadig tiltagende] steadily increasing, progressive;  [stadig væk] still. 
stadighed (en) steadiness; [til stadighed] permanently, constantly. 
stadigvæk adv still;  (se også endnu). 
stadion (et -(n)er) stadium. 
stadium (et, stadier) stage ( fx at an early (, advanced) stage; in the early stages; the stages of a disease),  F phase ( fx enter upon (indtræde i) a new phase); [et overstået stadium] a thing of the past. 
stads (en)  (pynt) finery,  (overflødig) frills pl;  (bras) trash, rubbish; [gøre stads af] make much of, make a fuss of;  [man må lide for stadsen]  (omtr =) you don't get something for nothing,  (ofte bruges) pour ˆtre belle il faut souffrir;  [i stadsen], se stadstøj;  [(kun) til stads] purely ornamental; only for show;  [sidde til stads] parade. 
stadsarkitekt city architect. 
stadsarkiv city archives pl. 
stadsbibliotek city library. 
stadse vb: [stadse ‚n op] dress (el. get) somebody up, deck somebody out,  (neds) rig somebody out. 
stadsgrav city (el. town) moat. 
stadsingeniør city engineer. 
stadskarl splendid fellow; [du er en stadskarl!]  (også) you are a brick! 
stadslæge city medical officer, municipal officer of health. 
stadstøj : [i stadstøjet] in one's Sunday best,  T in one's best bib and tucker. 
stafet (en -ter)  (mil.) dispatch rider;  (stav ved stafetløb) baton. 
stafetløb relay race. 
stafetløber relay runner. 
stafetstav baton. 
staffage (en) figures in a landscape,  (pynt etc) ornaments pl; [kun til staffage] purely ornamental. 
staffeli (et -er) easel. 
staffere vb  (pynte) ornament;  (med linier) line;  (med striber) stripe. 
stag (et -e)  (mar) stay; [gå over stag] go about, tack. 
stage (en -r) pole,  (pæl) stake;  (lysestage) candlestick. 
stage vb  (drive båd frem) pole, punt; [stage en mast] stay a mast;  [stage sig frem] pole, punt. 
stagnation (en) stagnation. 
stagnere vb stagnate, be stagnant. 
stagsejl (mar) staysail. 
stagvende *  (mar) tack, go about. 
stak (en -ke) stack ( fx of firewood, hay, peat),  (især tildækket) rick ( fx of straw; hayrick);  (mængde) pile ( fx of letters, books, newspapers),  (større, ordnet) stack ( fx of books, newspapers),  (rodet) heap. 
stak (en -ke)  (bot) awn. 
stak præt af stikke. 
stakater pl  T dibs, dough. 
stakit (et -ter) (picket) fence, railings pl,  (træstakit også) paling. 
stakittremme picket, railing,  (træ- også) paling. 
stakke vb stack, rick ( fx hay). 
stakkel (en, stakler) poor fellow, poor creature,  T poor thing, poor devil; [den lille stakkel!] poor little thing!  [din stakkel] poor you!  [sølle stakkel] wretch. 
stakkels adj poor; [stakkels dig!] poor you!  [de stakkels unger] (the) poor little devils (el. kids). 
stakket adj brief, short-lived; [stakket frist] short respite;  [stakket stund] brief hour (el. moment). 
staklade Dutch barn. 
stakle vb pity. 
stakåndet adj breathless, out of breath, short of breath. 
stakåndethed (en) breathlessness, shortness of breath. 
stalagmit (en -ter) stalagmite. 
stalaktit (en -ter) stalactite. 
stald (en -e) stable,  (staldbygning også) stables ( fx a house with a stables);  (til køer) cowhouse, cattle shed;  (fig, fx forlæggers) stable; [sætte en hest på stald] stable a horse. 
staldbroder companion. 
stalddreng stable boy, stable lad. 
stalddør stable door. 
stalde vb: [stalde op]  (heste) stable,  (kvæg) stall. 
staldfodre vb stall-feed. 
staldfodring stall-feeding. 
staldgødning farmyard (el. stable) manure. 
staldkarl groom, stableman;  (i kro) ostler. 
staldkåd adj frisky, skittish. 
stalle vb  (flyv.) stall. 
stalle vb  (om heste) make water, stale. 
stalling (en -er)  (flyv.) stalling. 
stalling (en -er)  zo grayling. 
stamafdeling (mil.) parent unit. 
stamaktie ordinary share. 
stamaktionær ordinary shareholder,  (am) common stockholder. 
stambesætning (mar) skeleton crew;  (af kvæg) breeding strain. 
stambog (poesibog) album;  (for heste) studbook,  (for kvæg og svin) herdbook;  (mil.) muster roll. 
stambrøk unit fraction. 
stamenhed = stamafdeling. 
stamfader (first) ancestor ( fx his ancestors; Adam our first ancestor),  (til en familie) founder of a family,  (F el. fagligt) progenitor ( fx Adam the progenitor of the human race; the progenitor of modern architecture (, of the horse)). 
stamgods entailed estate. 
stamgæst regular (customer),  F habitu‚. 
stamherre (son and) heir, eldest son. 
stamhus entailed estate. 
stamkaf‚ caf‚ which one frequents regularly, haunt; [en stamkaf‚ for kunstnere] a rendezvous of artists. 
stamklasse basic form unit, basic class. 
stamkunde regular customer,  T regular. 
stamme (en -r)  (træstamme) trunk,  (tyndere) stem,  (fældet) log;  (folkestamme) tribe;  (herkomst) stock;  (af ord) stem;  (af husdyr) strain;  (fig: kerne) nucleus (pl nuclei) ( fx the nucleus of the collection); [det sidste skud på stammen]  (fig) the latest addition. 
stamme vb: [stamme fra]  (nedstamme fra) come of (el. from) ( fx a good family),  F be descended from;  (hidrøre fra) come from ( fx the information comes from him; the quotation comes from the Bible),  F originate from ( fx the idea originated from him), derive from  ( fx the word derives from Latin),  (være forårsaget af) be due to,  F stem from ( fx it stems from an unhappy childhood), originate in  ( fx the quarrel originated in a business transaction);  (gå tilbage til, i tid) date from, date back to;  [han stammer fra Berkshire] he comes (, T el. am: hails) from Berkshire. 
stamme vb  (om talefejl) stammer,  (ved gentagelse af enkeltlyd, klonisk, især) stutter;  (af sindsbevægelse) stammer, falter. 
stammebåd dugout. 
stammefrænde kinsman (, kinswoman). 
stammehøvding tribal chief. 
stammekrige pl (inter)tribal wars. 
stammen (en) (se III. stamme)  stammer; stutter. 
stammoder (first) ancestress. 
stamord etymon. 
stamp (et -) stamp. 
stampe sb: [stå i stampe]  (ikke skride fremad) be at a standstill, mark time, stagnate,  (ikke vokse) be stunted, have stopped growing. 
stampe vb stamp (one's foot);  (gå tungt) tramp, trample;  (om skib) pitch, plunge, pound;  (presse sammen) stamp,  (jord, beton) ram;  (valke) mill;  (pantsætte) T pop ( fx one's watch), put (something) up the spout; [stampe i gulvet]  (dvs af vrede) stamp one's foot;  [stampe mod brodden] kick against the pricks;  [stampe op af jorden] conjure up;  [stampe ilden ud] stamp out the fire. 
stampemølle stamp(ing) mill. 
stamper (en -e) stamper; rammer. 
stampublikum regular customers,  F habitu‚s pl. 
stamsprog parent language. 
stamtavle genealogical table, pedigree. 
stamtræ genealogical tree, family tree. 
stand (en)  (tilstand) condition ( fx the car was in very good condition), state (of repair); [holde stand] stand (el. hold) one's ground, hold out, stand firm;  [ude af stand til at] unable to, incapable of -ing;  [ forb med i stand:]  [bringe i stand]  (få arrangeret) bring about, negotiate,  (i orden) put in order;  [i brugbar stand] fit for use, in working order;  [i god stand] in good condition (el. order),  (om bygning etc) in good repair;  [være godt i stand] be stout,  T be well covered;  [gøre i stand] put in order,  (sit hår) do,  (om barn) wash and dress,  (madvarer) dress;  (om værelse: gøre rent etc) do out,  (male etc) do up ( fx a house, a flat, a room), redo, redecorate,  (reparere), se ndf: lave i stand;  [få lejligheden gjort i stand] have the flat done up (el. redone el.  redecorated);  [gøre sig i stand] tidy oneself (up), clean oneself up,  (ofte =) dress;  [holde i stand] keep in order;  (bygning etc) maintain, keep in repair;  [komme i stand]  (blive til noget) come off, be brought about, be arranged;  [lave i stand]  (dvs reparere) repair,  (om mindre reparation) mend,  T fix;  [se sig i stand til] be in a position to, find oneself able to;  [sætte i stand], se ovf: gøre i stand, lave i stand;  [sætte i stand til at] enable to ( fx the money enabled him to buy a house);  [være i stand] be in order;  [være i stand til at] be able to ( fx read English),  (stærkere) be capable of ( fx he is quite capable of doing it  himself),  F be in a position to ( fx I am not in a position to help (, tell)  you);  [han er i stand til alt] he is capable of anything. 
stand (en, stænder)  (samfundsstilling) (social) position, condition of life;  (erhverv) trade, occupation;  (lægestand, advokatstand etc) profession;  (samfundsklasse) class, rank ( fx a lady of (high) rank);  (en af de tre rigsstænder) estate; [tredje stand] the third estate;  [den gejstlige stand] the clergy;  [over sin stand] above one's station;  [ugift stand] unmarried state;  [leve i ugift stand] be unmarried;  [gifte sig under sin stand] marry beneath one's station, marry beneath oneself. 
stand (en, -e el. -s)  (på udstilling) stand. 
standard (en -er)  (mønster, norm) standard;  (niveau) level, standards pl ( fx lower the standards in the schools). 
standard- standard ( fx parcel, price, size, edition). 
standardeksempel stock (el. standard) example. 
standardisere vb standardize. 
standardisering (en) standardization. 
standart (en -er)  (fane) standard. 
standende adj: [den standende strid] the present dispute, the dispute in progress. 
stander (en -e) standard,  (lysmast etc) pylon;  (trekantet flag) pennant,  (yachts, handelsskibs) burgee. 
standerlampe standard lamp. 
standfugl zo sedentary bird. 
standhaftig adj firm,  F steadfast,  (fast besluttet) resolute. 
standhaftighed (en) firmness, steadfastness, resolution. 
standkvarter (fixed) quarters pl, station. 
standkøje bunk. 
standlejr permanent camp. 
standpunkt (stadium) stage;  (niveau) level,  (i kundskaber) standard, proficiency,  (om elev: fagligt standpunkt) level of attainment;  (synspunkt) point of view (til as regards),  (fastere) standpoint, stand,  F stance ( fx the hard-line stance taken by Britain);  (holdning) attitude (til to), position (til on); [indtage et klart standpunkt] take up (el. adopt) an unambiguous attitude  (el. position);  [indtage det modsatte standpunkt] take the opposite point of view;  [skifte standpunkt] take up (el. adopt) another position, change one's position (, T: mind), change (el. shift) one's ground;  [tage standpunkt til] make up one's mind about,  F take a stand on. 
standret (en -ter) summary court, military court,  (kun for militære forseelser) court martial;  (i felten også) drumhead court martial. 
standse vb  (gå i stå) stop ( fx he stopped in the middle of a sentence; his heart stopped), come to a standstill ( fx production (, operations, the traffic) came to a standstill), come to a stop;  (gøre holdt: om køretøj, rytter etc) stop, pull up, draw up ( fx in front of the house, at a traffic light),  F halt, come to a halt;  (ophøre) stop,  F cease ( fx the noise ceased);  (gøre en pause) pause;  (med objekt) stop, bring to a standstill (el. a stop);  (om vogn etc) stop, pull up, draw up,  F halt, bring to a halt;  (ved at gøre tegn, fx om politiet) flag down ( fx a suspect car; a taxi);  (sætte i stå, F) arrest ( fx his development (, growth), the spread of a disease);  (forsinke) hold up ( fx production, traffic);  (standse midlertidigt, fx arbejde) suspend; [standse sine betalinger] suspend payment;  [standse blødningen] stop (, F: arrest el. staunch) the bleeding;  [standse noget i væksten] stunt something;  [han lader sig ikke standse af noget, han er ikke til at standse] nothing will stop him, there is no stopping him;  [toget standser ikke før Crewe] the train does not stop before Crewe, next  (el. first) stop Crewe, non-stop (train) to Crewe;  [standse op] stop short; stop dead;  (T: brat) stop in one's tracks;  [få en til at standse op, standse en pludseligt (el. med et ryk)] bring somebody up short (el. with a jerk). 
standsfordom class prejudice. 
standsforskel difference of station. 
standsmæssig adj consistent with one's station; [standsmæssigt]  (adv) in a manner consistent with one's station. 
standsning (en -er) stopping, stoppage,  (også om tog) stop;  (ophør) cessation;  (i trafik) hold-up, stoppage;  (pause) pause;  (afbrydelse) interruption, break, suspension; [bringe til standsning] bring to a standstill (el. halt el. stop);  [uden standsning] without a stop. 
standsperson person of rank. 
stang (en, stænger) bar;  (fiskestang, pumpestang, stempelstang) rod;  (vognstang, teltstang, majstang, springstang, stage) pole,  (flagstang) pole, staff;  (vandret stang på cykel) crossbar;  (brillestang) side bar;  (brændselselement til reaktor) slug;  (kort stang) stick ( fx of liquorice, of sealing wax);  (mar) top mast;  (på sporvogn: til strøm) trolley pole; [stænger]  (T: ben) stumps, pins;  [der var stænger for vinduerne] there were bars to the windows, the windows were barred;  [på halv stang] at half mast ( fx flags were flown at half mast);  [sænke flaget på halv stang] lower the flag to half mast;  [på hel stang] at full mast;  [hejse flaget på hel stang] hoist the flag to the masthead;  [holde ‚n stangen] hold one's own against somebody. 
stangbidsel curb bit. 
stangdrukken adj dead drunk. 
stange vb butt;  (så det medfører sår) gore;  (kaste op i luften) toss; [stange tænder] pick one's teeth;  [stange ham en flaske ud]  T chuck him a bottle;  [stange ål] spear eels. 
stangjern bar iron. 
stanglakrids stick liquorice; [solgt til stanglakrids]  T done for. 
stanglorgnet lorgnette. 
stangmagnet bar magnet. 
stangspring pole vaulting;  (enkelt spring) pole vault;  (øvelsen) the pole vault ( fx compete in the pole vault). 
stangsæbe soap in bars. 
stangtøj : [et sæt stangtøj] a ready-to-wear suit. 
stank (en) reek,  (stærkere) stink,  (kvælende) stench. 
stank præt af stinke. 
stankelben (en -)  zo crane fly, daddy longlegs. 
stanniol (et) (tin)foil. 
stanse vb  (præge) punch, stamp. 
stansemaskine punching machine. 
stansning (en) punching, stamping. 
stanze (en -r) stanza. 
stap (en -per)  (grenstump) stub. 
star (en)  (bot) sedge. 
starblind adj purblind;  (helt blind) as blind as a bat. 
stargræs (bot) sedge. 
start (en -er) start ( fx of a race, of an engine; a good start in life);  (flyvemaskines) take-off;  (af foretagende) starting, launching; [snuble i starten]  (fig) make a false start. 
startbane (flyv.) runway; [start- og landingsbane] runway,  (mindre) airstrip;  (på hangarskib) flight deck. 
starte vb start ( fx a car, a movement; we must start early);  (et foretagende også) launch ( fx a campaign);  (om flyvemaskine: gå i luften) take off; [starte en bil med startsving] crank (up) a car. 
starter (en -e) starter. 
starthul starting hole; [komme ud af starthullerne]  (fig) T get moving, get cracking. 
startkabel jump lead. 
startkapital initial capital. 
startklar adj ready to start. 
startkontakt starter (switch). 
startlinie starting line. 
startmotor (i bil) starter motor. 
startnøgle ignition key. 
startpistol starter's pistol. 
startraket booster rocket. 
startsignal starting signal. 
startskammel starting block. 
startskud starting signal. 
startsving crank, starting handle. 
starttilladelse (flyv.) take-off clearance. 
starut (en -ter)  T chap, bird. 
stasis (en) stasis. 
stat (en -er) state; [staten] the State, the Government,  (i monarki også, især jur) the Crown;  [en stat i staten] a state within the State. 
statarisk adj: [statarisk læsning] specially prepared books (, texts). 
statelig adj stately, imposing,  (om person også) dignified. 
statelighed (en) stateliness. 
statholder (en -e) governor, vicegerent. 
statholderskab (et -er) governorship, vicegerentship. 
statik (en) statics. 
station (en -er) station;  (jernbanestation, am også) depot;  (telegrafstation) telegraph office; [på stationen] at the station;  [en station på vejen]  (fig) a stage on the way;  [fri station] free board and lodging; all found. 
stationcar (en -s) estate car,  (især am) station wagon. 
stationere vb station. 
stationering (en -er) stationing. 
stationsby (svarer til) market town. 
stationsforstander station master,  (ved større station) station manager. 
stationær adj stationary. 
statisk adj static;  adv statically. 
statist (en -er)  (på teater) walk-on, extra, super,  F supernumerary;  (i film, TV) extra. 
statistik (en) statistics (over of,  fx statistics of population; the latest marriage statistics show that ...; statistics is a branch of mathematics);  (enkelt oplysning) statistic ( fx an official unemployment statistic). 
statistiker (en -e) statistician. 
statistisk adj statistical; [statistiske oplysninger] statistical information, statistics. 
statistrolle walk-on part. 
stativ (et -er) stand ( fx umbrella stand), rack ( fx drying rack, pipe rack);  (støtte) rest;  (til fotografiapparat) tripod;  (se også cykelstativ). 
stats- State, Government;  (i USA) Government, Federal,  (i enkeltstaterne) State. 
statsadvokat Public Prosecutor. 
statsanerkendt adj approved. 
statsansat adj State-employed;  sb Government employee. 
statsapparat State apparatus. 
statsautoriseret adj approved by the (Government) authorities;  (ofte =) chartered;  (se også revisor). 
statsbane State railway; [De danske statsbaner (D.S.B.)] the Danish State Railways;  [De engelske statsbaner] British Rail. 
statsbankerot national bankruptcy. 
statsbesøg state visit. 
statsborger subject ( fx a British subject), citizen,  F national. 
statsborgerlig adj civic. 
statsborgerret (right of) citizenship; [få statsborgerret] become naturalized. 
statschef se statsoverhoved. 
statsdreven adj State-operated. 
statsdrift State management (el. control). 
statsejendom Government property; [gøre til statsejendom] nationalize. 
statsejet adj State-owned. 
statsfarlig adj dangerous to the State; [statsfarlig virksomhed] subversive activities pl. 
statsfjendtlig adj: [statsfjendtlig virksomhed] anti-State activities pl. 
statsforbrydelse political crime;  ((høj)forrædderi) (high) treason. 
statsforbryder political criminal. 
statsforbund federation,  (med større uafhængighed for medlemmerne) confederation;  (løsere) association of states;  (alliance) alliance;  (union) union. 
statsforfatning constitution. 
statsform form of government. 
statsforvaltning public administration. 
statsfængsel State prison. 
statsgaranteret adj guaranteed by the State (el. by the Government). 
statsgaranti State (el. Government) guarantee. 
statsgæld national debt. 
statshemmelighed State secret. 
statshjælp State aid. 
statshusholdning public finance (administration). 
statsindgreb Government intervention. 
statsindtægt (public) revenue. 
statsinstitution Government institution. 
statskassen the Exchequer, the Treasury. 
statskirke national (el. established) church; [den engelske statskirke] the Church of England, the Established Church. 
statskløgt statesmanship. 
statskontrol State control. 
statskundskab political science. 
statskunst statesmanship. 
statskup coup d'‚tat. 
statslig adj State, national;  (politisk) political. 
statsløs adj stateless. 
statslån Government loan. 
statsmagten the State, the Government. 
statsmand statesman. 
statsmandskunst statesmanship. 
statsmaskineri State machine. 
statsminister prime minister, premier. 
statsministeriet the Prime Minister's Department. 
statsministerpost premiership. 
statsmonopol Government (el. State) monopoly. 
statsobligation Government stock. 
statsopfattelse conception of the State. 
statsoverhoved Head of the State; [udenlandske statsoverhoveder] foreign Heads of State. 
statspoliti State police. 
statsprøveanstalten the National Institute for the Testing of Materials. 
statsregnskab public accounts pl. 
statsret (forfatningsret) constitutional law. 
statsretlig adj constitutional. 
statsrevisor auditor of public accounts; [statsrevisorerne]  (svarer i Engl til) the Public Accounts Committee. 
statsror helm of State. 
statsråd (et) [meeting of Ministers of State, presided over by the King (, Queen)]. 
statssager pl affairs of State. 
statssamfund : [det britiske statssamfund] the (British) Commonwealth (of Nations). 
statssekretær Secretary of State. 
statsskat tax. 
statsskole State school. 
statsskov State forest. 
statsstøtte (en) State subsidy (el. subsidies) ( fx the project received 848 m. kroner in State subsidies). 
statsstøttet = statsunderstøttet. 
statstelegraf State telegraph service. 
statstidende official Gazette. 
statstilskud a Government grant (el. subsidy);  (se også statsstøtte). 
statstjenestemand Government official,  (i centraladministrationen) civil servant. 
statsunderstøttelse se statstilskud. 
statsunderstøttet adj State-aided, State-supported, State-subsidized. 
statsvidenskab political science;  (nationaløkonomi) economics. 
statsøkonom economist. 
statsøkonomi economics. 
statsøkonomisk adj economic. 
statuarisk statuesque ( fx beauty). 
statue (en -r) statue; [rejse en statue] erect a statue. 
statuere vb: [statuere et eksempel], se eksempel. 
statuette (en -r) statuette; figurine. 
statur (en) stature. 
status (en)  (tilstand) state of affairs;  (persons) status;  (i regnskab: årlig opgørelse) balance sheet,  (boopgørelse) statement of affairs,  (over beholdninger) stocktaking; [gøre status] make out (el. draw up) the balance sheet,  (over beholdninger og fig) take stock;  [status quo] status quo ( fx restore (, preserve) the status quo). 
statusopgørelse se status;  (fig) stocktaking. 
statussalg stocktaking sale. 
statussymbol status symbol. 
statut (en -ter)  (statsretsligt dokument) Statute; [statutter]  (aktieselskabs) articles of association;  (forenings love) rules;  (organisations) regulations, by-laws;  (institutions) statute(s) ( fx of a university). 
statutmæssig adj statutory,  (merk også) as prescribed in the articles, pursuant to the articles. 
staude (en -r)  (bot) herbaceous perennial. 
staudebed (svarer til) herbaceous border. 
stav (en -e) stick;  (vandringsstav) staff;  (tryllestav) wand;  (marskalstav) baton;  (politistav) truncheon, baton ( fx the police drew (, used) their truncheons (el. batons)); [bryde staven over noget] denounce something. 
stav (en -er)  (til tønder etc) stave; [falde i staver] drop to pieces,  (fig) be lost in one's own thoughts (, F: in reverie), go off into a trance. 
stavantenne whip aerial. 
stavbakterie bacillus. 
stave vb spell; [stave noget forkert] mis-spell something;  [han kan både stave og lægge sammen]  (fig) he can put two and two together;  [stave sig igennem noget] spell one's way through something;  [stave sig til noget] spell out something. 
stavefejl mis-spelling, spelling mistake. 
stavelse (en -r) syllable. 
stavelseaccent syllabic accent. 
stavelsedeling word division. 
stavemåde spelling. 
staver : [løbe sig en staver i livet] get into hot water, come a cropper,  (lave en bommert) put one's foot in it;  [falde i staver], se II. stav. 
stavformet adj rod-shaped. 
stavkirke stave church. 
stavlygte torch. 
stavning (en) spelling. 
stavnsbunden adj adscript. 
stavnsbånd adscription. 
stavre vb  (især om affældig) stump, totter,  T dodder;  (om barn) toddle, totter. 
stavrim (et -) alliteration. 
stavær (et -er)  (ting) big unwieldy thing, long thingummybob. 
stearin (en) stearin. 
stearinlys (stearin) candle; [ved stearinlys] by candlelight. 
sted (et -er) place ( fx fix a time and a place for the meeting; we have visited hundreds of places; I can't be in two places at once; this is not the place to go into that; a sore place on my arm; they bought a lovely place in the country);  (mindre sted; mere præcist og T) spot ( fx show me the exact spot where it happened; they gathered at the spot where it had happened; a lovely spot for a picnic; a sore spot on my arm);  (i bog: hvor man er kommet til) place,  (afsnit) passage ( fx a difficult passage),  (bibelsted også) text ( fx quote a passage (el. text) from the Bible);  (gård) homestead; [finde sted] happen ( fx strange things have happened),  (F: ofte om noget arrangeret) take place ( fx when will the  marriage take place?);  (ofte =) be ( fx there have been changes (, abuses, injustices, mistakes));  [ med pron etc:]  [alle steder]  (dvs overalt) everywhere;  [de fleste steder] in most places, almost everywhere;  [et (eller andet) sted] somewhere (or other);  [et andet sted] in another place; somewhere else;  [ikke nogen steder] not anywhere ( fx I could not see him anywhere), nowhere ( fx he was nowhere to be seen);  [ingen steder] nowhere;  (se også III. vis);  [ med præp:]  [af sted] along ( fx run (, rush, gallop) along),  (væk) off ( fx run (, dash, rush, gallop) off);  [af sted!] off we go! let us be off!  (= af sted med dig) off you go! be off!  [komme af sted] get off, start,  F depart;  [komme galt af sted]  (også om pige) get into trouble,  (løbe sig en staver i livet) get into hot water,  (lave en bommert) put one's foot in it,  (komme til skade) get hurt;  [hvis jeg kan komme af sted med det] if I can manage it (el. get away with it);  [jeg må af sted] I must be off, I must be going;  [tage af sted] set out, start, leave (til for);  T get off ( fx we'd better be getting off);  [vi kommer ikke ud af stedet] we are making no progress, we are not getting anywhere;  [hesten ville ikke ud af stedet] the horse refused to budge;  [rør dig ikke ud af stedet!] don't move!  [fra det sted hvor] from (the place) where;  [i stedet] instead ( fx he did not go to Paris, but went to London instead);  [i stedet for] instead of ( fx he gave me water instead of beer; to play instead of working);  (se også sætte (sig), træde);  [i dit sted] in your place;  [i dit sted ville jeg betale] if I were you I would pay;  [på et sted] in (el. at) a place, on (el. at) a spot;  [på stedet]  (også fig) on the spot ( fx we have a man on the spot; die (, be  killed) on the spot); then and there ( fx he demanded to be  released then and there);  (øjeblikkelig også) outright ( fx he was killed outright; he bought it outright);  [løbe på stedet] run on the spot;  (se også march, marchere);  [på sine steder] in places;  [på højere steder] in high places;  [kunne ligge på et meget lille sted]  (fig) be strictly limited ( fx my confidence in him (, my sympathy for him) is strictly limited);  (se også IV. ret);  [til det sted hvor] to (the place) where;  [til stede] present ( fx the Minister was present at the opening), there  ( fx if the will is there we can come to an agreement),  (hjemme) at home, in ( fx is Mrs X in?);  [komme til stede] arrive, appear,  T turn up;  [være til stede ved] be present at, attend ( fx a meeting);  [betingelserne herfor er ikke længere til stede] the conditions for it no longer obtain. 
stedbarn stepchild; [samfundets stedbørn] the underprivileged; those not favoured by fortune. 
steddatter stepdaughter. 
stede *: [stedes for kongen] be admitted into the King's presence;  [stedes i (el. være stedt i) fare] be in danger;  [stede en til hvile (el. til jorden)] lay somebody to rest, consign somebody to the earth. 
stedfader stepfather. 
stedfindende adj taking place, in progress ( fx the negotiations taking place (el. in progress)), ongoing ( fx the ongoing negotiations). 
stedfortræder (en -e) deputy, substitute,  (især ved stemmeafgivning) proxy;  (midlertidig) temporary substitute (el. replacement),  T stopgap. 
stedfunden adj having taken place; [nylig stedfunden] recent. 
stedfæste vb locate. 
stedkendt adj: [være stedkendt] have a knowledge of local conditions, know the locality;  [jeg er ikke stedkendt (her)] I am a stranger here. 
stedlig adj local. 
stedmoder stepmother. 
stedmoderblomst (bot) pansy, heartsease. 
stedmoderlig adj: [få en stedmoderlig behandling, blive stedmoderligt behandlet]  (blive forsømt) be neglected, be left out in the cold,  (dvs uretfærdigt) be unfairly treated. 
stednavn place name. 
stedord (gram.) pronoun. 
stedsadverbium adverb of place. 
stedsans sense of locality;  (ofte =) sense of direction ( fx when I am in foreign cities I always rely on my sense of direction). 
stedse adv ever, always; [for stedse] for ever, for good. 
stedsegrøn adj evergreen. 
stedsevarende adj permanent. 
stedsøn stepson. 
stedsøster stepsister. 
stedtillæg local allowance; [stedtillæg for London] London weighting (el. allowance). 
stedvis adj local ( fx showers, thunder);  adv locally, in places ( fx rain in places). 
steg (en -e) roast ( fx a roast of lamb (, pork, veal)),  (især større) joint ( fx a joint of beef (, mutton)). 
steg præt af stige. 
stege *  (i ovn el. gryde) roast, bake,  (langsomt, i lukket beholder) braise,  (på pande) fry ( fx bacon, fish, potatoes);  (over åben ild, fx på spid) roast,  (på rist) grill,  (især am) broil; [stegt kylling] roast chicken;  [stegt lever] fried liver;  [stegte æbler] baked (el. roasted) apples;  [let stegt] underdone,  (am) rare;  [stegt for meget] overdone;  [stegende hed] baking hot, scorching hot;  [solen steger] the sun scorches;  [blive stegt i solen] get broiled in the sun. 
stegefedt dripping. 
stegeflæsk pork loin. 
stegegaffel carving fork. 
stegegryde stewpan; roaster. 
stegeos smell of cooking. 
stegeovn oven. 
stegepande frying pan,  (især am) frypan. 
stegepose roasting bag. 
stegerist gridiron, grill. 
stegeso square roaster. 
stegespid spit. 
steget perf part af stige. 
stegetermometer roastmeat (el. meat roasting) thermometer. 
steghed adj scorching hot. 
steghede scorching heat. 
stegning (en) (se stege)  roasting; braising, frying, grilling, broiling. 
stejl adj steep,  (meget stejl, F) precipitous, abrupt;  (lodret) sheer;  (fig: ubøjelig) stiff,  F unyielding, uncompromising,  (neds) intransigent. 
stejle (en -r)  (til fiskenet) stake (for drying nets); [han blev dømt til stejle og hjul] he was condemned to (be broken on) the wheel. 
stejle vb  (om hest) rear;  (blive forbløffet) be staggered ( fx he was staggered to hear what it cost);  (løbe) run, tear along; [stejle over]  (fig: blive krænket) bridle at ( fx the accusation),  (blive forbløffet) boggle at ( fx the price). 
stejleplads drying ground. 
stejlhed (en) steepness, abruptness;  (fig) unyielding (, uncompromising) attitude,  (neds, F) intransigence. 
stejlskrift (en) backhand. 
stel (et -)  (til paraply, cykel, briller etc) frame;  (service) service, set. 
stem sb  (i vægtløftning) press. 
stemme (en -r) voice ( fx a gentle (, good, fine, hard) voice);  (i musik) part ( fx a flute (, violin etc) part),  (i kor også) voice ( fx for three voices);  (i orgel) stop;  (ved afstemning) vote; [han ejer ikke stemme i livet]  T he can't sing for nuts;  [med høj stemme] in (el. with) a loud voice,  (om flere) in (el. with) loud voices;  [stemmerne står lige] the voting is equal;  [vedtaget med alle stemmer mod en] passed with (only) one dissenting (el.  dissentient) vote;  [med 30 stemmer mod 20] by 30 votes to 20;  [være ved stemme] be in voice ( fx she is not in voice today);  (se også afgive, afgørende, II. indre, skarp & førstestemme, andenstemme). 
stemme *  (et instrument) tune (up);  (en person) dispose;  (om tal, regnskab) agree, balance;  (være rigtig) be correct, be right;  (afgive sin stemme) vote (om on),  (i parlamentet i Engl) divide (om on);  (fon) voice;  (se også stemt); [stemme en blidere]  (fig) soften somebody;  [stemme en højtideligt] put somebody in a solemn mood;  [kassen stemmer] the cash account balances;  (se også blank);  [ med præp, adv:]  [stemme bøgerne af] balance (el. check off) the books;  [stemme af efter] check with;  [stemme for] vote for, vote in favour of;  [de som stemmer `for rækker hænderne i vejret] those in favour will raise their hands;  [stemme i] begin to sing,  (synge med) join in;  [stemme imod] vote against the proposal (, the Bill etc);  [de der stemme imod] those against;  [stemme med] agree with, tally with;  [stemmende med] consistent with, in keeping with;  [stemme ned]  (ved afstemning) vote down,  (forslag etc også) reject,  T throw out;  [stemme sine fordringer ned] moderate one's demands;  [stemme tonen ned]  (dvs udtrykke sig mindre voldsomt) tone down one's language (, remarks, criticism etc);  [stemme om noget]  (også) put something to the vote, take a vote on something;  [stemme overens] agree, tally (med with);  (se også overens, overensstemmende);  [stemme på ‚n] vote for somebody;  [stemme på de konservative]  (etc) vote Conservative (etc). 
stemme vb  (med stemmejern) chisel (out);  (stemme op for) stem, dam up ( fx water, the current); [det stemmede ham for brystet] he felt oppressed;  [stemme fødderne mod noget] put (el. thrust) one's feet against something. 
stemmeafgivning voting,  (ved valg også) polling; poll. 
stemmebegavet adj: [være stemmebegavet] have a good voice. 
stemmeberettiget adj entitled to vote;  sb (dvs vælger) elector; [stemmeberettiget medlem] voting member;  [ikke stemmeberettiget] nonvoting. 
stemmebrug : [undervisning i stemmebrug] speech training. 
stemmebånd vocal chord. 
stemmedannelse voice production. 
stemmeflerhed majority of votes. 
stemmegaffel tuning fork. 
stemmehvervning canvassing (for votes). 
stemmejern wood chisel, firmer chisel;  (med facet) bevel-edge chisel. 
stemmekvæg voting fodder. 
stemmeleje (et) vocal pitch. 
stemmelighed (ved afstemning) parity of votes. 
stemmemidler pl voice. 
stemmenøgle tuning key. 
stemmeoptælling counting of (the) votes. 
stemmeprocent (valgdeltagelse) poll ( fx the poll was 73%), turn-out; [stor stemmeprocent] a heavy poll; a large turn-out. 
stemmeret the right of voting (el. to vote),  F franchise ( fx franchise was confined to men),  T the vote; [almindelig stemmeret] universal suffrage;  [stemmeret for kvinder] votes for women,  F woman suffrage;  [give ‚n stemmeret] give somebody the vote,  F enfranchise somebody;  [uden stemmeret]  (i forsamling el. om aktie) nonvoting ( fx delegate, member; share). 
stemmeretskvinde suffragette,  (mindre krigerisk) suffragist. 
stemmeridse (en -r) glottis. 
stemmerum voting booth, polling booth. 
stemmesamler , se stemmesluger. 
stemmeseddel voting paper, ballot paper. 
stemmeskred swing ( fx there was a big swing away from the Conservatives in some constituencies),  (landsomfattende) landslide. 
stemmesluger (en -e) vote getter, vote catcher. 
stemmespild a waste of votes; [det er stemmespild at stemme på de liberale]  (svarer til) a Liberal vote is a wasted vote. 
stemmetab loss of the voice,  (fagligt) aphonia;  (ved afstemning) loss of votes. 
stemmetal number of votes, poll. 
stemmeurne ballot box. 
stemmeværk (spærredæmning) dam;  (overfaldsdæmning) weir. 
stemning (en -er)  (af instrumenter) tuning;  (sjælelig) mood,  F frame of mind,  (lune) whim;  (i kunstværk, på et sted etc) feeling, atmosphere;  (blandt folk) (public) feeling ( fx public feeling was against it), atmosphere ( fx there was an atmosphere of optimism (, a gloomy atmosphere) everywhere), mood ( fx the President was out of touch with the mood of the country),  F (general) sentiment ( fx of a meeting);  (munter stemning) good (el. high) spirits pl, gaiety, animation;  (begejstring) enthusiasm;  (på markedet) tone (of the market), tendency; [ med adj & vb:]  [begejstret stemning] enthusiasm;  [forhøje stemningen]  (ved sammenkomst) help create a festive occasion ( fx his speech helped create a festive occasion);  [lys stemning] atmosphere of optimism;  [i løftet (, nedtrykt) stemning], se ndf;  [stemningen var ophidset] feelings ran high;  [trykket stemning] gloomy atmosphere, depression;  [ med præp:]  [der er stemning for forslaget] the proposal has been well received;  [er der stemning for en kop te?] what about a cup of tea?  [være i stemning]  (dvs glad) be in good (el. high) spirits,  (inspireret) be in the vein;  [i løftet stemning] in high spirits,  (beruset) merry ( fx get merry on a glass of wine), slightly  intoxicated,  (let glds) slightly elevated;  [i nedtrykt stemning] in low spirits, depressed;  [være i stemning til at] be in the mood to (el. for -ing). 
stemningsbølge wave of public feeling. 
stemningsfuld adj impressive, moving ( fx ceremony); poetic ( fx  description);  (som vækker minder, F) evocative. 
stemningsmenneske impulsive (el. temperamental) person. 
stemningsomslag revulsion of (public) feeling;  (merk) sudden turn of the market. 
stempel (et, stempler) stamp;  (til mønter) die;  (bogbinders) tool;  (i dampmaskine, motor) piston;  (poststempel) postmark;  (præg) stamp, impress, hallmark; [blåt stempel], se blå. 
stempelafgift stamp duty. 
stempelmærke (et -r) revenue stamp. 
stempelpapir stamped paper. 
stempelpude stamp pad. 
stempelslag piston stroke. 
stempelstang piston rod. 
stemple vb stamp,  (ved brænding) brand;  (med poststempel) postmark,  (frimærke, også) cancel;  (karakterisere) stamp; [stemple som]  (fig) brand as,  T tag as ( fx a liar); 
stempling (en) stamping; branding; postmarking. 
stemt adj  (om musikinstrument) in tune;  (om lyd) voiced;  (fig) disposed (for at to); [være stemt for noget] favour something, be in favour of something;  [venligt stemt mod ‚n] kindly (el. well) disposed towards somebody;  [vemodig stemt] in a sad mood. 
sten (en -) stone,  (am også) rock;  (lille) pebble;  (kampesten) boulder;  (mursten) brick;  (kedelsten) scale;  (i cigarettænder) flint;  (nyresten etc) stone,  (med.) calculus;  (testikel) stone,  (vulg) ball;  (i stenfrugt) stone,  (am) pit,  (i druer etc) seed;  (sygdom i pære) stony pit,  (hårdt sted) grit; [kaste med sten] throw stones;  [kaste den første sten]  (fig) throw the first stone;  [det kunne røre en sten] it would melt a heart of stone;  [sove som en sten] sleep like a log;  (se også hjerte, ildfast, viis). 
stenalder Stone Age; [den yngre stenalder] the Late(r) Stone Age,  (fagligt) the Neolithic Age;  [den ældre stenalder] the Early (el. Earlier) Stone Age,  (fagligt) the Paleolithic Age. 
stenbider (en -e)  zo lumpsucker. 
stenbro (brolægning) pavement. 
stenbrud (et -) quarry. 
stenbræk (en -)  (bot) saxifrage. 
stenbuk zo Alpine ibex; [stenbukken]  (stjernebillede) Capricorn;  [stenbukkens vendekreds] the Tropic of Capricorn. 
stencelle (i pærer) grit cell. 
stencilere vb stencil. 
stendige stone wall,  (lavet uden mørtel) drystone wall. 
stendrossel zo rock thrush. 
stendysse (en -r) dolmen. 
stendød adj stone-dead,  T dead as a doornail. 
stene vb stone ( fx stone somebody to death). 
steneg (bot) holm oak, evergreen oak. 
stenet adj stony. 
stenflise (stor haveflise) flagstone, stone flag,  (mindre, fx gulvflise) (stone) tile. 
stenfrugt stone fruit,  (fagligt) drupe. 
stengrund stony soil,  (bibelsk) stony places;  (mar) stony bottom. 
stengulv stone floor. 
stengærde stone fence (el. wall),  (lavet uden mørtel) drystone wall. 
stenhugger (en -e) stone mason,  (som hugger indskrifter) monumental mason. 
stenhøj (haveparti) rock garden, rockery. 
stenhøjsplante rock plant. 
stenhøne zo rock partridge. 
stenhård adj hard as stone, stony. 
stenkast throw with a stone (pl throws with stones),  (= kort afstand) stone's throw; [kun et stenkast fra] within a stone's throw from. 
stenkiste (arkæol) stone cist;  (til afvanding) culvert. 
stenkul (pit) coal. 
stenkulsnafta petroleum naphtha. 
stenkulstjære coal tar. 
stenmår zo stone marten. 
stenograf (en -er) shorthand writer, stenographer. 
stenografere vb take down ( fx a letter, a speech) in shorthand, write in shorthand. 
stenografi (en) shorthand, stenography. 
stenografihæfte (et -r) shorthand note book. 
stenografisk adj shorthand, stenographic. 
stenogram (et) shorthand report (, note). 
stenotypist (en -er) shorthand typist. 
stenrig adj: [være stenrig]  (dvs velstående) be rolling in money. 
stensalt rock salt. 
stensikker adj  T dead certain; [det er stensikkert]  (også) it is a dead cert. 
stenskærer (en -e) lapidary. 
stensætning (arkæol) stone circle;  (se også skibssætning & stenhøj). 
stente (en -r) stile. 
stentorstemme stentorian voice. 
stentrappe (flight of) stone steps. 
stentryk (kunsten) lithography;  (billede) lithograph. 
stentrykker lithographic printer. 
stentøj stoneware. 
stenvender (en -e)  zo turnstone. 
stenørken stony desert,  (fig om by, også) stone wilderness. 
step(dans) tap dancing,  (enkelt dans) tap dance. 
stepdanser tap dancer. 
steppe (en -r) steppe. 
steppe vb do tap dancing. 
steppehøg (en -e)  zo pallid harrier. 
stereo stereo. 
stereoanlæg stereo (set), stereo equipment. 
stereofonisk adj stereophonic. 
stereometri (en) stereometry. 
stereometrisk adj stereometric. 
stereoskop (et -er) stereoscope. 
stereotyp (en -er) stereotype;  adj stereotyped ( fx phrase). 
stereotypere vb stereotype. 
stereotypi (en) stereotype,  (det at) stereotyping;  (biol) stereotypy. 
steril adj sterile;  (fig) sterile, antiseptic, aseptic ( fx building). 
sterilisator (en -er) sterilizer. 
sterilisere vb sterilize,  (am: for bakterier også) sanitize. 
sterilisering (en) sterilization; sanitization. 
sterilitet (en) sterility. 
sterling sterling. 
sterlingområde sterling area. 
sterlingsølv sterling silver. 
stetoskopere vb stethoscope. 
stetoskopi (en) stethoscopy. 
steward (en -er) steward. 
stewardesse (en -r) stewardess,  (i fly også) air hostess. 
st. Hans se sankt Hans. 
sti (en -er)  (vej) path;  (fx vildtsti) track;  (svinesti) sty; [holde sin sti ren] keep to the straight and narrow path,  T keep one's nose clean. 
stifdatter (etc) se stedstif. 
stifinder (en -e) pathfinder. 
stift (en -er)  (trådsøm) wire nail,  (med fladt hoved) tack,  (med mindre hoved) pin,  (uden hoved) sprig,  (forbindelsesstift) wire dowel;  (med.: til støtte i knogle) pin;  (grammofonstift) needle,  (safirstift etc) stylus;  (til blyant) lead;  (til cigarettænder) flint;  (læbestift etc) stick. 
stift (et -er)  (kirkeligt område) diocese. 
stift adj, se stiv;  adv stiffly, rigidly; [se (el. stirre) stift på] look (el. stare) hard (el. fixedly) at. 
stiftamtmand (kan gengives:) prefect. 
stifte vb  (fæstne med stifter, se I. stift) nail, tack, pin, sprig. 
stifte vb  (oprette) found ( fx a school), establish ( fx a firm), set up ( fx  an organization);  (fremkalde) stir up,  F instigate;  (se også stiftende); [ med sb:]  [stifte et aktieselskab] found (el. promote) a company;  [stifte familie] marry and have (el. start) a family;  [stifte forlig] bring about a reconciliation;  [stifte fred] make peace;  [stifte gæld] contract (el. incur) debts (, a debt);  [stifte et legat til fordel for] establish a trust for the endowment of;  [stifte et lån] raise a loan;  (se også bekendtskab, ufred). 
stiftelse (en -r) founding, establishing, setting up,  (også = institution) institution, foundation, establishment; [velgørende stiftelse] charitable institution. 
stiftelsesbrev deed of foundation. 
stiftelsesdag day of the foundation of something; anniversary (of the foundation). 
stiftelsesfest commemoration. 
stiftende adj: [stiftende generalforsamling] first (el. statutory) general meeting;  [stiftende møde] founding convention. 
stifter (en -e)  (grundlægger) founder;  (af legat) donor. 
stiftning (en -er) nailing, tacking, pinning, sprigging;  (se I. stift). 
stiftsfuldmægtig chancellor (of a cathedral). 
stiftsprovst (kan gengives:) archdeacon. 
stiftsøvrighed diocesan authorities pl. 
stifttand pivot tooth. 
stigbord sluice gate. 
stigbøjle stirrup;  (i øret) stirrup bone,  (anat) stapes. 
stige (en -r) ladder ( fx put up a ladder). 
stige vb (steg, steget) rise, go up,  F ascend;  (om fugl) rise,  (højt) soar;  (om fly) climb;  (om humør) rise;  (om pris etc) rise, go up ( fx prices (, the temperature) is rising (el.  going up)), increase,  (om pris også: højt) soar;  (tiltage) grow ( fx dissatisfaction grew), increase ( fx the noise increased), rise; [barometeret stiger] the barometer is rising;  [stige og falde] rise and fall,  (være ustabil, F) fluctuate ( fx prices (, the cost of living) continually fluctuate(s));  [få til at stige] send up ( fx prices, the cost, the temperature, one's weight),  (mere F) raise ( fx his blood pressure, the temperature, the value of something);  [sterling steg] the pound rose;  [terrænet steg stejlt] the ground rose sharply;  (se også aktie, grad, kunst);  [ med præp & adv:]  [stige af] get off,  F (af køretøj) alight,  (af hest, cykel) dismount;  (dvs melde fra) opt out ( fx when they began to get violent I opted out);  (med objekt) get off ( fx a bus, one's bicycle),  F alight from ( fx a bus, a carriage), dismount from ( fx a  horse, one's bicycle);  [stige frem] emerge;  [stige i land] go ashore;  [han steg œ50 i løn] he got a rise (, am: raise) of œ50;  [stige i pris] go up, rise (in price);  [stige i værdi] rise (el. increase) in value;  (se også agtelse, grad, rang);  [stige ind] get in;  [stige ind i en bus (, et tog)] get on a bus (, a train), board a bus (, a train);  [stige med 10 procent] rise (el. go up) by 10 per cent;  [stige ned] come down,  F descend;  [stige om]  (i andet befordringsmiddel) change,  F transfer;  [stige op] rise, go up,  F ascend;  [stige op af graven] rise from the grave;  [stige op af havet] emerge from the sea;  [stige op i] = stige ind i;  (klatre op i) climb, get up ( fx a tree);  [stige op på] get on ( fx one's horse),  F mount ( fx a chair, one's bicycle, one's horse, the pulpit);  (klatre op på) climb ( fx a mountain);  [stige på]  (dvs bus etc) board,  (stige op på), se ovf;  [stige til hest] get on one's horse,  F mount (one's horse);  (se også hoved);  [stige ud (af)] get off ( fx get off the bus; I want to get off),  F alight (from). 
stigen (en) rise; [stigen og falden] rise and fall,  (mangel på stabilitet) fluctuation. 
stigevogn ladder truck. 
stigma (et -ta) stigma. 
stigmatisere vb stigmatize. 
stigning (en -er) rise,  F ascent;  (af en vej) rise,  (stigningsgrad) gradient ( fx a gradient of 1 in 4),  (am) grade;  (skrues) pitch;  (i pris) rise, advance, increase;  (forøgelse) increase; [stigning i værdi] rise (el. increase) in value;  [være i stigning] be on the rise, be on the upgrade. 
stigningstakt rate of increase. 
stik (et -) prick;  (med våben) stab;  (af insekt) sting, bite;  (smerte) stab of pain, twinge (of pain) ( fx he felt a twinge in the region of the heart),  (fig) pang ( fx of grief, of remorse, of regret),  (svagere) twinge ( fx of conscience, of regret);  (om ting) (elekt, tlf: på væggen) point ( fx there are points in all the rooms),  (stikprop) plug ( fx take the plug out);  (i kortspil) trick;  (mar: i tov etc) hitch, bend;  (kobberstik, stålstik) engraving; [holde stik] hold good;  [lade en i stikken] leave somebody in the lurch, leave somebody high and dry;  [tage stikket ud]  (tlf også) unplug the telephone. 
stik adv: [stik imod] dead against,  (fig) directly contrary to,  F in diametrical opposition to, diametrically opposed to;  [være (, gå) stik imod]  (også) fly in the face of ( fx common sense, experience, public opinion);  [stik modsat] directly opposite;  [det stik modsatte] the very opposite;  [have stik modvind] have the wind dead ahead;  [stik øst (, nord etc)] due east (, north etc). 
stikbækken bedpan. 
stikdåse (elekt) (wall) socket. 
stikflamme spurt of flame; flash. 
stikflue zo stable fly. 
stik-i-rend-dreng errand boy,  (også fig) messenger boy ( fx he acted as a messenger boy to the Prime Minister). 
stikke vb  (putte) put ( fx one's hands in one's pockets; one's hand out),  T stick,  (voldsomt, F) thrust ( fx one's hands into one's pockets),  T shove,  (ubemærket) slip ( fx a letter into one's pocket);  (stikke med spids genstand) stick,  (voldsomt) thrust ( fx a bayonet into somebody),  (let) prick ( fx oneself on a needle, a hole in something);  (med finger, stok etc) prod, poke ( fx he prodded (el. poked) me in the ribs);  (med kniv, dolk etc) stab;  (slagte fx en gris) stick;  (om bi, hveps etc) sting;  (om loppe, myg også) bite;  (om solen) burn;  (i metal) engrave;  (om syning) stitch,  (om vatteret arbejde) quilt;  (med bold) hit;  (i kortspil) cover;  (mar: om dybgående) draw;  T (overgå) beat ( fx can you beat that?);  (løbe) run, nip ( fx nip across to the baker's);  (give, række) give, chuck, pitch;  (angive) inform against,  S grass on; [ med sb & pron:]  [stikke asparges] cut asparagus;  [jeg ved ikke hvad der stikker ham] I don't know what is biting him (el.  what has got into him);  [det stak ham at] he took it into his head to;  [han gør det når det stikker ham] he does it when he feels like it (el.  when he chooses);  [stikke sig] prick oneself (på on,  fx on a needle);  [stikke sig i fingeren] prick one's finger;  (se også I. hul, ild);  [ med præp & adv:]  [stikke `af]  (forsvinde) be off,  T clear out,  (især når man er uønsket) take oneself off ( fx I think I'll take myself off now),  (flygte) bolt, cut and run;  (for at undgå noget ubehageligt) make oneself scarce,  (i hemmelighed) skip off ( fx without paying one's bill);  (mar: fraslå sejl) unbend;  (= afmærke), se afstikke;  [stikke af fra kone og børn] desert one's wife and family;  [stikke af imod] form a glaring contrast to, clash with;  [stikke af med]  (dvs hugge etc) go off with, run away (el. off) with ( fx somebody else's wife, the jewels, the profit);  (se også I. hale);  [stikke dybt]  (mar) draw a great deal of water;  [skibet stikker for dybt] the vessel draws too much water;  [han stikker ikke dybt] he is pretty shallow, there is not much in him;  [stikke efter]  (med stok etc) prod at,  (med våben) stab at;  [stikke (af) fra en] give somebody the slip;  [stikke frem]  (rage frem) stick out,  F project,  (iøjnefaldende, generende) jut out,  F protrude,  (ses) peep out,  (med objekt) put out ( fx he put out his hand), stick out,  (med kraft) thrust out;  [stikke hovedet frem]  (om noget ubehageligt) raise (el. rear) its (ugly) head ( fx Nazism reared its ugly head);  (vove pelsen) stick one's neck out;  [stikke hen til en] nip round to somebody;  [stikke i noget] prod (at) something;  [stikke i at hyle] start howling;  [stikke i at le] burst out laughing;  [stikke noget i brand] set something on fire, set fire to something;  [han stak det i lommen] he put (, slipped, thrust) it into his pocket,  (dvs tilvendte sig det) he pocketed it ( fx he pocketed the  profits);  [stikke en fornærmelse i lommen] swallow an insult;  [stikke sin næse i], se næse;  [stikke penge i] invest money in;  [stikke i rend] start (el. set off) running;  [stikke i søen] put (out) to sea;  [solen stikker mig i øjnene] the sun is in my eyes;  [det stak hende i øjnene]  (fig) it struck (el. caught) her eye;  [stikke ‚n ihjel] stab somebody to death;  [han stak hovedet ind ad døren] he put his head in at the door;  [stikke noget ind i noget] put (, thrust) something into something;  [stikke noget ind imellem noget] insert something between something;  [jeg stak min arm ind under hans] I slipped my arm through his;  [stikke ned]  (dolke) stab;  [stikke op]  (rage op) stick up;  [han stikker ikke op for nogen] he is afraid of no man;  [stikke ham på næven] shake hands with him;  (se også kasse, skrin);  [stikke sig på], se ovf;  [de stak hovederne sammen] they put their heads together;  [stikke til en]  (dvs prikke, støde) prod (at) somebody,  (stadig kritisere) get at somebody ( fx he was getting at me all the time);  [stikke noget til en] slip something into somebody's hand;  [stikke til maden] peck at (el. toy with) one's food;  [stikke til side] conceal;  (gemme til senere) put by, put away,  (reservere) put aside ( fx for a good customer), put on one side;  [stikke til sig] pocket;  [stikke til søs]  (om skib) put to sea,  (om person) go to sea,  (løbe bort og stikke til søs) run away to sea;  [stikke ud], se ovf: stikke frem;  [stikke ‚n ud]  (dvs fortrænge en) cut somebody out;  [stikke et glas ud] toss off (el. gulp down) a glass;  [stikke ‚n noget ud]  (dvs prakke en noget på) palm (el. fob) something off on somebody;  [stikke hovedet ud ad døren (, vinduet)] put one's head out of the door (, the window);  [stikke øjnene ud på ‚n] put out somebody's eyes;  [der stikker noget `under] there is more in this than meets the eye;  (dvs en fælde etc) there is a catch in it somewhere;  (se også stol, vest). 
stikkelsbær gooseberry. 
stikkelsbærben pl (thin) hairy legs. 
stikkelsbærbusk gooseberry bush. 
stikkelsbærgrød (omtr =) stewed gooseberries. 
stikken (en)  (stikkende fornemmelse) pricking sensation,  (jagende) shooting pain, twinge. 
stikken adj touchy, easily offended. 
stikkende adj pricking ( fx sensation);  (smerte) stabbing, shooting; [stikkende blik] gimlet (el. ferrety) eyes;  [blive stikkende i] stick in, get stuck in;  [komme stikkende med] proffer. 
stikker (en -e)  (angiver) informer,  S grass;  (professionel politistikker) stool pigeon. 
stikker pl  (T: ben) pegs; [være på stikkerne]  (dvs aktiv) be on the go, be up and doing,  (neds) be on the make. 
stikkesting backstitch. 
stikkontakt (stikdåse) socket (outlet), point;  (stikprop) plug. 
stiklagen drawsheet. 
stikle vb: [stikle til en] be sarcastic at somebody's expense,  T get at somebody. 
stikledning (til vand, gas etc) service pipe,  (elekt) service line. 
stikleri (et -er) sarcasm(s). 
stikling (en -er)  (bot) cutting. 
stiknarkoman addict who takes drugs by injection;  S (som indsprøjter stof intravenøst) mainliner; [være stiknarkoman] be on the needle. 
stikning (en -er)  (syning) stitching,  (søm) seam. 
stikord (skuespillers) cue;  (opslagsord) headword,  (slagord) catchword. 
stikordsregister subject index. 
stikpille (med.) suppository;  (fig) sarcasm; snide remark. 
stikprop plug. 
stikprøve spot test;  (det udtagne) test sample;  (fx i regnskaber og om toldvæsen, politi) spot check; [tage en stikprøve] take (el. make) a spot test;  [foretage stikprøver] make spot checks (el. random checks). 
stiksav compass saw. 
stiksår stab wound. 
stiktosset adj  T hopping mad. 
stikvåben pointed weapon. 
stil (en, pl: stilarter) style ( fx a clear style; the style of Shakespeare, of Raphael; classical (, Gothic) style);  (malers også) manner; [bunden og ubunden stil] verse and prose;  [noget i den stil]  (fig) something on those lines;  [noget i stil med Keats] something like Keats;  [den store stil] the grand style;  [i stor stil] on a large scale;  [i den stile stil] in the grand manner;  [der er stil over ham] he has style;  [der er ingen stil over det] it lacks distinction (el. style). 
stil (en -e)  (opgave i skole) exercise,  (fristil) essay,  (am) theme. 
stilart style. 
stilbar adj adjustable. 
stile vb address (til to); [stile efter] aim at, aspire to;  [stile hen imod] = stile mod;  [stile højt] aim high; set one's sights high;  [stile mod] make for;  (fig) aim at;  [ansøgninger stiles til ministeren] application must be made to the Minister. 
stilehæfte exercise book. 
stilet (en -ter) stiletto. 
stilethæl stiletto heel. 
stilfuld adj stylish, elegant ( fx dress), tasteful ( fx decoration),  (efter vb også) in good taste;  (elegant også) graceful ( fx speech, manners). 
stilfærdig adj quiet, gentle. 
stilfærdighed (en) quietness, gentleness; [i al stilfærdighed] quietly, in a quiet way. 
stilhed (en) (se II. stille)  stillness, quiet, calm, hush;  (tavshed) silence ( fx observe a two minutes' silence); [stilheden før stormen] the calm before the storm;  [i (al) stilhed] quietly, privately,  T on the quiet,  (i tavshed) silently, in silence;  (i hemmelighed) secretly;  [begravelsen foregår i stilhed] the funeral will be private. 
stilig adj correct,  (stærkere) distinguished. 
stilisere vb conventionalize ( fx conventionalized flowers), stylize. 
stilist (en -er) stylist. 
stilistik (en) stylistics. 
stilistisk adj stylistic. 
stilk (en -e)  (blomsterstilk, bladstilk, frugtstilk) stalk ( fx a flower stalk, a leaf stalk, a cherry stalk),  (især blomsterstilk, stængel) stem ( fx the hairy stem of a poppy; long-stemmed roses);  (på glas og pibe) stem; [hans øjne stod på stilke] his eyes were popping out of his head, he was all agog. 
stilket adj stalky,  (bot) petiolate. 
stillads (et -er) scaffold(ing), staging. 
stille (et)  (modsat storm) calm ( fx after a storm comes a calm). 
stille adj  (ubevægelig) still ( fx he sat (, lay) still; the air is still);  (rolig) quiet ( fx evening, street, village),  (om vejr, vand) calm ( fx evening, weather),  (F: især om dybere ro) tranquil;  (uden støj, tavs) silent, quiet;  (merk) slack, dull, quiet;  adv quietly, calmly, silently, still; [stille!] be quiet! hush!  (i forsamling) silence!  [ganske stille, i det stille, lige så stille] quietly,  (dvs hemmeligt) secretly,  T on the quiet;  [liste af lige så stille] slip away quietly;  [så stille som en mus] as quiet as a mouse;  [ med vb:]  [dø en stille død, dø stille] die (el. pass away) peacefully;  [lade noget dø en stille død]  (fig) let something die (quietly);  [gå stille med], se gå;  [holde stille] stop,  F halt,  (være standset) be standing (still);  [holde sig stille] keep still;  [han hører til de stille i landet] he says very little; he belongs to the silent majority;  [ligge stille] lie still; be quiet;  (om forretning, produktion etc) be at a standstill;  (om fabrik) be idle;  [stå stille] stand still;  (om virksomhed etc), se ovf: ligge stille;  (om vand etc) stagnate;  [ens forstand står stille]  (dvs af forfærdelse etc) one's (el. the) mind boggles;  [hans forstand stod stille]  (dvs han anede ikke hvad han skulle gøre) he was at his wit's end;  [luften stod stille] there was not a breath of air;  [tie stille], se tie;  [ med sb:]  [stille sind], se sind;  [en stille tid] a period of quiet,  (merk) a slack period;  [en stille tvivl] a secret doubt;  [den stille uge] Holy Week;  [det stille vand har den dybe grund] still waters run deep;  [stille vejr] calm weather. 
stille vb  (tilfredsstille) satisfy ( fx one's hunger);  (tørst) quench, slake;  (lindre, F) allay, alleviate. 
IV. stille vb  (anbringe) put,  (mere F, mere omhyggeligt: anbringe) place,  (mindre alm) set ( fx the vase on the table);  (anbringe i lodret stilling, også) stand ( fx he stood the gun against the wall);  (skaffe) supply,  F furnish ( fx a witness),  (om penge også) find ( fx œ500);  (indfinde sig) present oneself,  T turn up;  (mil., = melde sig) report,  (møde) muster; [stille lige], se III. lige;  [stille tilfreds], se tilfreds;  (se også stillet);  [ med sb:]  [stille ‚n en opgave]  (dvs at løse) set somebody a problem,  (dvs et hverv at udføre) set somebody a task;  [stille et ur] set a watch (, a clock) (efter by,  fx set one's watch by the time signal);  [stille uret til at vække kl. 7] set the alarm for 7 o'clock;  (se også betingelse, depositum, fordring, I. fælde, horoskop, krav,  spørgsmål);  [ med sig:]  [stille sig] place oneself,  (for at passe på etc) station oneself ( fx in front of the door),  (som kandidat) stand (, am: run) (as candidate),  (indtage en vis holdning) take up an attitude ( fx take up a  friendly attitude),  (se også afventende);  [hvordan vil han stille sig?] what will be his attitude?  [stille sig en opgave] set oneself a task;  [stille sig an] strike an attitude (el. a pose),  (generelt) strike attitudes, attitudinize,  F posture;  [stille sig an som om man er syg] pretend to be ill;  [stille sig bag]  (fig: støtte) back up ( fx a person, a statement),  (om erklæring etc også, F) endorse,  (om politik etc også) identify oneself with;  [stille sig i kø] queue up;  [stille sig i positur] = stille sig an;  (se også I. spids);  [stille sig op] place oneself, take (up) one's position,  (for at passe på etc) station oneself, plant oneself, take one's stand;  (om flere: samle sig) collect ( fx people collected in front of the palace), gather,  (i en række) line up,  (i kø) queue up;  [tusinder af mennesker havde stillet sig op langs ruten] thousands of people lined the route;  [stille sig på hans side] side with him;  [sagen stiller sig således] the facts are these;  [hvordan stiller han sig til sagen?] what is his attitude to the matter? what are his views on the matter?  [stille sig under ‚ns kommando] place oneself under somebody's command  (el. orders);  [ med præp & adv:]  [blive stillet for en dommer] be brought before a judge;  [stille ham for retten] put him on trial;  [stille frem] set out,  (til skue) display,  (et ur) put forward, put on;  [stille ‚n frit] give somebody a free hand;  [det stiller os gunstigere] it leaves us in a better position;  [stille hos ‚n] report to somebody;  [stille i], se bero, I. lys, relief, I. spids, udsigt etc;  [stille ind], se indstille;  (radio) tune (in);  [stille ind på]  (om kikkert, kanon) train on;  [stille ind på en station] tune in to a station;  [stille samtalen ind til ham]  (tlf) put the call through to him,  (flytte den) transfer the call to him;  [stille om til]  (på radio) switch on to,  (under transmission) switch (el. go) over to,  (tlf), se ovf: stille ind til;  [stille op]  (med objekt), se opstille;  (uden objekt: i rækker, også mil.) form up ( fx the schoolchildren had to form up before entering the school),  (se også ovf: stille sig op);  (til valg) stand,  (især am) run ( fx run for President);  (= gøre) do ( fx what shall I do with them? he did not know what to do with himself; there is nothing to be done about it);  [stille op mod en mur] put up against a wall ( fx he put the ladder up against the wall; he should be put up against a wall and shot),  (om flere) line up against a wall;  [stille op som] put (oneself) up as ( fx treasurer),  (parl) stand as ( fx an Independent);  [blive stillet over for] be faced with (el. by);  [stille ham over for] face him with ( fx a challenge, a choice, a problem),  F confront him with ( fx a challenge, a problem);  [stille på en skrue] adjust a screw;  (se også I. prøve);  [stille noget til ens disposition] place something at somebody's disposal;  [stille tilbage] put back;  [stille noget under ‚ns beskyttelse] place something under somebody's protection. 
Stillehavet the Pacific (Ocean). 
stilleleg (svarer til) dead donkey. 
stillemøtrik adjusting nut. 
stiller (en -e)  (kan gengives:) supporter. 
stillesiddende adj sedentary ( fx life, work). 
stilleskrue (en -r) adjusting screw. 
stilleståen (en) stagnation. 
stillestående adj stationary,  (om vand, handel etc) stagnant;  (om person: sløv etc) stolid. 
stillet perf part af IV. stille: [dårligt (, godt) stillet (økonomisk)] badly (, well) off;  [være frit stillet] be a free agent;  [uheldigt stillet] in an unfortunate position;  [stillet som jeg er] situated as I am; in my position. 
stilleværelse quiet room. 
stillids (en -er)  zo goldfinch. 
stilling (en -er) position;  (måde, hvorpå legemet anbringes) position ( fx sit (, lie) in an uncomfortable position),  (mere F) posture ( fx a sitting (, kneeling, crouching) posture; working postures),  (som man bevidst indtager) attitude;  (holdning, indstilling) attitude (til to,  fx his attitude to art),  (standpunkt) position (til on,  fx his position on the problem), stand (til on),  F stance;  (stilling i terrænet; mil. stilling) position ( fx retire to a safer position; a fortified (, weak) position);  (arbejde, plads) job,  (mere F) post ( fx he has a post in a bank; a teaching post),  (som man udnævnes til) appointment ( fx get a teaching appointment at a school),  (om højere stilling, embede) post, position ( fx obtain a post (el.  position) in a Ministry),  (om huslig stilling) place,  F situation;  (erhverv, livsstilling) occupation;  (samfundsstilling) position,  (politisk stilling, retsstilling) status;  (situation) situation ( fx in an embarrassing situation), position (  fx the financial position), state of affairs ( fx the present state of affairs);  (i sport) score ( fx what's the score?); [stillingen på markedet]  (merk) the state of the market;  [sagernes stilling] the state of affairs;  [ med vb:]  [beklæde en stilling] fill (el. occupy) a post;  [besætte en stilling] fill a vacancy, appoint somebody to a post,  (mil.) occupy a position;  [gøre stillingen op]  (fig) take stock (of the situation);  [gå i stilling]  (mil.) move into position;  [holde stillingen]  (mil.) hold the position,  (fig) hold one's own, hold one's ground;  [indtage en stilling], se indtage;  [tage stilling til] make up one's mind about, come to a decision as to,  F take a stand on. 
stillingsbeskrivelse job description. 
stillingskrig (skyttegravskrig) trench warfare. 
stillingtagen (en)  (det at) making up one's mind (til about),  F taking a stand (til on);  (holdning) attitude (til to),  (standpunkt) position (til on), stand (til on),  F stance. 
stillleben (et -) still-life. 
stilløs adj devoid of style, without style. 
stilne vb: [stilne af] calm down, die down ( fx the noise (, the wind) died down), decrease, go off ( fx the rain decreased (el. went off)),  F abate ( fx the storm (, the agitation) abated), subside. 
stilstand (en) standstill, stagnation,  (pause) lull. 
stiltiende adj tacit ( fx agreement);  (underforstået) implied;  adv tacitly; [stiltiende forbehold] mental reservation;  [stiltiende forudsætning] implied condition. 
stiløvelse (bog) book of passages for translation;  (øvelse) exercise. 
stimand robber,  (landevejsrøver) highwayman. 
stime (en -r)  (også fig) shoal; [i stimer]  (fig) in shoals, in droves. 
stime vb: [stime sammen] crowd,  F throng,  (om fisk) shoal. 
stimle vb: [stimle sammen] crowd (om round),  F throng. 
stimmel (en) crowd, throng. 
stimulans (en -er) stimulant. 
stimulere vb stimulate (til into,  fx into renewed efforts; til at to,  fx to try again); [stimulerende] stimulating;  [stimulerende middel] stimulant. 
stimulering (en) stimulation. 
sting (et -e) stitch; [have sting i siden] have a stitch in one's side. 
stinkadoros (en, stinkadores) weed. 
stinkbombe (en -r) stink bomb. 
stinkbrand (bot) stinking smut. 
stinkdyr zo skunk. 
stinke vb (stank, stinket) stink; [`stinke af] reek of,  (stærkere) stink of. 
stinkende adj stinking,  F fetid. 
stinkskab fume cupboard. 
stinksvamp (bot) stinkhorn. 
stipendiat (en -er) (se stipendium)  holder of a bursary (, scholarship), scholar, exhibitioner. 
stipendium (et, stipendier) bursary,  (især vundet ved konkurrence) exhibition,  (større) scholarship. 
stiplet adj: [stiplet linie] dot-and-dash line;  (punkteret linie) dotted line. 
stipulere vb stipulate. 
stipulering (en) stipulation. 
stirre vb  (intenst) stare (på at,  fx she stared at him in horror; don't stare, it's rude);  (vredt) glare (på at,  fx he glared at his opponent),  (skule) glower (til at);  (interesseret, henrevet, drømmende) gaze (på at,  fx at a lovely view; the child gazed at the Christmas tree; he gazed dreamily (,  absent-mindedly) at the ceiling); [han sad og stirrede frem (el. hen) for sig] he sat staring (, gazing) in front of him (el. into space);  [stirre sig blind på] become hypnotized (el. obsessed) by. 
stirren (en) (se stirre)  (det at) staring, glaring, glowering, gazing;  (blik) stare, glare, gaze. 
stirrids (et -er)  (mar) pantry. 
stiv adj  (neutrum: stift) (mods bøjelig el. blød) stiff,  (stærkere, F el. fagligt) rigid;  (stivet) starched;  (mods lind) stiff ( fx beat the cream till it is stiff), thick,  (om g‚l‚ etc) firm;  (om bevægelse) stiff,  (om optræden) stiff, formal;  (se også III. stift); [det er dog den stiveste!]  T I like that! that's the limit! that beats everything!  [blive stiv] grow stiff, stiffen,  (om g‚l‚) set,  T jell;  [gøre stiv] make stiff, stiffen;  [ med sb:]  [han tog det i stiv arm] he took it in his stride,  (dvs uden at kny) he did not bat an eyelid;  [vi må tage det i stiv arm] we must stick it out;  [i stift bind] in boards, hard-covered;  [stiv flip] starched collar;  [en stiv kuling] a stiff breeze;  [et stift led] a stiff joint;  [en stiv pris] a stiff price;  [stift skæg] bristly beard;  [et stift (dvs anstrengt) smil] a forced smile;  [det er et stift stykke]  T that's a bit thick;  [en stiv time] a solid hour;  [en stiv whisky] a stiff whisky;  (se også pind, I. puds, I. øre);  [ med præp:]  [stiv af skræk] paralysed with terror;  [være stiv i]  (dvs være dygtig til) be well up in;  [han er stiv i papirerne] he is well up in the subject. 
stivarmet adj stiff-armed. 
stivbenet adj stiff-legged. 
stive vb starch ( fx a shirtfront); [stive `af] prop up ( fx a fence; the roof; a tree with a stake),  (væg) shore up, brace up,  (med murværk) buttress up;  (fig: styrke) strengthen,  (støtte) support,  T prop up,  (om noget vaklende, ofte neds) bolster up ( fx the ailing economy, a weak argument), buttress up ( fx a weak government);  [stive sig af] brace oneself,  (med spiritus etc, F) fortify oneself. 
stivelse (en) starch. 
stivelseholdig adj starchy. 
stivelsekorn starch grain. 
stiver (en -e)  (støtte(bjælke)) brace,  (skrå) shore;  (kort) prop;  (i skibs lastrum) stanchion, pillar;  (i korset) bone, steel,  (i bæltebånd etc) stay;  (i paraply) rib;  (flipstiver) collar stiffener. 
stivetøj starched linen;  (som skal stives) linen to be starched. 
stivfrossen adj frozen stiff. 
stivhed (en)  (også fig) stiffness,  (mods bøjelighed også, F) rigidity;  (af dej, sovs etc) stiffness, thickness. 
stivkrampe (med.) tetanus. 
stivlærred buckram. 
stivnakket adj = stivsindet. 
stivne vb stiffen, grow (el. get) stiff,  (om gel‚, etc) set,  T jell;  (stagnere) stagnate, settle into a rut,  F fossilize; [stivne af skræk] become paralysed with terror;  [det fik blodet til at stivne i mine årer] it made my blood run cold;  [et stivnet smil] a fixed smile. 
stivnen (en) (se stivne)  stiffening; setting; coagulation; stagnation. 
stivsind obstinacy, stubbornness. 
stivsindet adj  (stædig) obstinate, stubborn,  (egensindig) headstrong,  (stædig og stolt) stiff-necked. 
stivskørt stiff underskirt, crinoline. 
stivstikker (en -e)  (med et stift væsen) stick, sourpuss;  (stivsindet) pigheaded fellow. 
stjal præt af stjæle. 
stjerne (en -r)  (også fig) star;  (i bogtryk) asterisk; [have en høj stjerne hos ‚n] stand high in somebody's favour;  [født under en uheldig stjerne] born under an unlucky star;  [hans stjerne er i dalen] his star is waning;  (se også kigge). 
stjernebanneret the Stars and Stripes. 
stjernebillede constellation. 
stjerneformet adj star-shaped,  F stellate. 
stjernehimmel starry sky. 
stjernekaster (en -e) sparkler. 
stjernekikker (en -e) stargazer. 
stjerneklar adj starry. 
stjernekort (et -) star atlas, astronomical chart. 
stjernekrig star war(s). 
stjerneobservation stellar observation. 
stjerneskruetrækker cross-point screwdriver, Phillips screwdriver. 
stjerneskud shooting star, falling star. 
stjernetyder (en -e) astrologer. 
stjernetydning astrology. 
stjernetåge nebula (pl nebulae). 
stjernevrimmel host of stars. 
stjæle vb (stjal, stjålet) steal,  T pinch, swipe,  (om småting) lift, filch,  (rapse) pilfer; [stjæle sig til at gøre noget] do something by stealth;  [stjæle sig til at se på] steal a glance at;  (se også billede, ravn). 
stjært (en -e)  (hale) tail,  (plovstjært) plough handles pl. 
stjålen adj stolen;  (fig) stealthy,  (neds) furtive. 
stjålet perf part af stjæle. 
Stockholm Stockholm. 
stockholmsk adj Stockholm; [det stockholmske blodbad] the Stockholm Bloodbath. 
stod (et -) stud. 
stod præt af stå. 
stodder (en -e) beggar;  (T: fyr) bloke, character,  S bastard ( fx a lucky (, mean, stupid) bastard). 
stof (et -fer)  (tøj) fabric, material;  (fys: generelt) matter;  (om enkelt stof) substance ( fx chemical (, harmful, toxic) substances);  (fig) material ( fx collect material for a book),  (journalistisk) copy ( fx the case made good copy),  (i en bog) subject-matter,  (emne) subject;  (narkotika) drugs pl ( fx hard drugs),  S junk; [brændbare stoffer] combustibles;  [fast stof] solid, solid substance;  [flydende stof] liquid;  [der er godt stof i ham] he has got the right stuff in him;  [der er stof i ham til en digter] he has the makings of a poet;  [være på stoffer] be on drugs;  [afgive stof til]  (fx samtale) provide (, F: furnish) a subject for;  [stof til eftertanke] food for thought. 
stofbruger drug user, drug taker. 
stoffri adj drug-free ( fx environment; stay drug-free); off drugs ( fx  keep him off drugs). 
stofhandske fabric glove. 
stoflig adj material, physical; [stoflig virkning] textural effect. 
stofmisbrug drug abuse;  (nøgternt) drug misuse. 
stofmisbruger drug abuser;  (nøgternt) drug misuser. 
stofmængde quantity of material (, of copy),  (se stof); [på grund af overvældende stofmængde] on account of pressure of material. 
stofprøve swatch. 
stofrulle roll of material. 
stofskifte (et) metabolism. 
stofskiftesygdom metabolic disorder. 
stoftryk textile printing. 
S-tog [metropolitan and suburban electric train]. 
stoicisme (en) stoicism. 
stoiker (en -e) stoic. 
stoisk adj stoic;  adv -ally; [med stoisk ro] stoically. 
stok (en -ke) stick,  (tynd) cane;  (ankerstok) stock;  (taktstok) baton;  (tømmerstok) log;  (til oprulning fx af kort) roller;  (kålstok) stalk;  (på svamp) stem; [den faste stok] the regular attendants (, customers), the old guard;  [fare af sted over stok og sten] tear along. 
stokdøv adj stone-deaf,  (efter vb også) (as) deaf as a post. 
stokerfyr automatic stoker. 
stokfisk stockfish. 
stokkemetode strong-arm method. 
stokkeprygl a caning. 
stokkeslag blow with a stick. 
stokkonservativ ultra-Conservative,  T true blue; [en stokkonservativ] a diehard (Tory). 
stokrose (en -r)  (bot) hollyhock;  (lægestokrose) marshmallow. 
stokværk (et -) storey, floor. 
stol (en -e) chair;  (kirkestol) pew;  (elevatorstol) cage, car;  (vævestol) loom;  (på strygeinstrument) bridge;  (på artiskok) bottom; [sætte ham stolen for døren] put one's foot down (with him); tell him where to get off;  [sætte sig mellem to stole] fall between two stools;  [jeg var ved at falde ned af stolen]  (fig: af grin, overraskelse) I nearly fell off my chair;  [stikke noget under stolen] keep something back;  [ikke stikke noget under stolen]  (dvs tale lige ud) pull no punches;  (se også elektrisk, hellig). 
stola (en -er) stole. 
stole vb: [stole på]  (dvs være sikker på; ofte med can, could) rely on ( fx you can rely on his help (, loyalty, support); he is not to be relied on in such matters); depend on ( fx you can depend on his support (,  sympathy); depend on one's own judgment; if you get into trouble you can depend on him for help; you can depend on what he says),  (mere sikkert) count on,  T bank on ( fx his help);  (om noget usikkert) trust to ( fx chance, luck, fate, one's own judgment, one's memory);  (have tillid til) trust in ( fx him, his experience, his judgment), trust ( fx he is a man to be trusted); [jeg stoler på at du gør det] I rely (el. depend, count) on you to do it  (el. on your doing it);  [du kan stole på at jeg skal være præcis] you may rely on my being punctual;  [det kan De stole på] you can take my word for it;  [ja det kan du stole på!] you bet!  [stole på Gud] trust in God, put one's trust in God;  [ikke stole på]  (også) distrust. 
stolearm arm of a chair, chair arm. 
stoleben leg of a chair, chair leg. 
stolebetræk chair cover. 
stolemager (en -e) chairmaker. 
stoleryg back of a chair, chair back. 
stolerække (en -r) row of seats; [stolerækker]  (over hinanden) tiers of seats. 
stolesæde bottom (el. seat) of a chair, chair bottom. 
stolle (en -r) gallery. 
stolpe (en -r) post;  (som støtter, bærer også) upright ( fx uprights to support the walls); [snakke op ad stolper og ned ad vægge] talk nineteen to the dozen. 
stolpre vb  (gå usikkert) totter,  (om barn også) toddle. 
stolt adj proud;  (herlig) grand, splendid, glorious ( fx sight); [stolt af] proud of;  [være stolt af (el. over)] be proud of, take pride in;  [klare sig stolt] do splendidly, give a good account of oneself;  [jeg var ikke stolt ved det] I did not like the look of it, I was not at all (, svagere: not quite) happy about it. 
stolthed (en) pride; [han er sin moders stolthed] he is his mother's pride (and joy);  [domkirken er byens stolthed] the cathedral is the boast (el. pride) of the town. 
stoltsere vb strut. 
stop (et) stop;  (lønstop, prisstop) freeze;  (pibefuld) fill; [indføre stop for] introduce a freeze on ( fx wages, prices, rents);  [køre på stop]  (= blaffe) hitch, hitchhike; thumb it;  [sige stop], se II. stoppe. 
stopfodre vb cram, fatten (up); [stopfodre ham med litteratur] push (el. force, ram) literature down his throat. 
stopforbud (for biler, svarer til) no waiting. 
stopfuld adj crammed (af with),  (T, kun efter vb) chock-full (af of), chock-a-block (af with). 
stophane stop cock. 
stopklods stop,  (bag dør) door stop;  (under hjul) chock;  (på skinner) check block. 
stoplygte (på bil) brake light, stoplight. 
stoplys , se lyskurv. 
stopning (en -er)  (fyldning) cramming, stuffing;  (polstring) padding;  (fyld) stuffing;  (af hul) stopping;  (af el. på strømper etc) darning, mending, mend. 
stoppe vb  (fylde) fill,  (stærkere) cram,  (med mad) stuff;  (stikke, putte) tuck ( fx one's shirt into one's trousers),  (hastigt, sjusket) stuff ( fx he stuffed the papers into his  briefcase);  (polstre) upholster, pad;  (et hul, en læk) stop,  (tætte) seal up ( fx cracks);  (tilstoppe) choke, block up,  (med en prop) plug (up);  (strømper etc) darn, mend;  (virke forstoppende) be constipating; [ med sb & sig:]  [stoppe munden på], se mund;  [stoppe en pibe] fill a pipe;  [stoppe sengeklæderne ned om en] tuck somebody up (in bed), tuck somebody in;  [stoppe sig]  (dvs spise for meget) gorge (oneself),  T stuff oneself;  [stoppe vat i ørerne] stuff one's ears with cotton wool. 
stoppe vb  (holde op, standse sin bevægelse) stop,  (især om køretøj også) pull up;  (holde pause) pause;  (få til at standse) stop,  (brat, voldsomt, F) check,  (midlertidigt) suspend,  (forsinke) hold up ( fx production);  (køre på stop) hitch, hitchhike, thumb it; [stoppe op] stop;  [pludselig stoppe op] stop short, come to a sudden stop;  [sige stop] call a halt,  (når der skænkes) T say when;  [nu må vi sige stop] we must stop now. 
stoppebom buffer stop. 
stoppegarn (uld) mending wool;  (bomuld) darning cotton. 
stoppeklods , se stopklods, stoppeæg. 
stoppenål darning needle. 
stopper (en -e) stop;  (mar: på tov) stopper; [sætte en stopper for noget] put a stop (, F: halt) to something. 
stoppested (busstoppested, sporvognsstoppested) stop ( fx get off at the next stop). 
stoppeæg (et -) darning egg. 
stopprøve screening examination. 
stopsignal halt sign;  (for tog) stop signal. 
stopur stop watch. 
stor adj  (større, størst) (se også større, størst) (om omfang, mål) large ( fx  car, country, family, house, number, profit, sum);  (især om noget ikke måleligt) great ( fx joy, difficulty, event, loss, disappointment, speed; poet, coward; Alexander the Great; Rubens' great, both literally and metaphorically, canvases);  (især T; udtrykker ofte at man er imponeret af størrelsen) big ( fx car, dog, house, mistake, surprise, swindle; what a big cigar; don't cry, Joan, you're a big girl now, you know),  (især barnesprog) great big ( fx dog, house, tree);  (om hvad der kan opgøres i tal ofte) heavy ( fx bill, casualities, gains, increases, losses, reductions, unemployment);  (høj) tall ( fx man, tree);  (om bogstav) capital ( fx a capital A; he is Conservative with a capital  (el. big) C);  (se også bogstav; stort); [når du bliver stor] when you are a big boy (, girl),  (dvs voksen) when you grow up;  [hvor han er blevet stor!] how he has grown!  [en check stor œ10] a cheque for œ10;  [ih du store!] good Heavens! Great Scott! gosh!  [store og små] great and small;  [så stor som] as big as, the size of;  [dobbelt så stor som han] twice his size;  (se også III. lige);  [ med sb:]  [stor appetit] a good (el. hearty) appetite;  [det var en stor dag for ham] it was a great day for him; it was his big day;  [han havde en af sine store dage] he had a field day;  [det store flertal] the great majority, the greater part;  [stor oktav] great (el. double) octave;  [store penge] big money;  [det store publikum] the general public;  [denne verdens store] the great ones of the earth;  [gøre store øjne] open one's eyes wide,  (stirre) stare;  (se også format, kanon, nummer, profet, øjeblik, årgang);  [ med præp:]  [i det store og hele] on the whole, by and large;  [stor i slaget], se slag;  [skrive med stort], se skrive;  [stor på den] high and mighty;  [han er ved at blive lidt for stor på den] he is getting above himself;  [spille stor på den over for en] come it over somebody;  [til min store glæde (, beklagelse, ærgrelse)] to my great regret (, delight, annoyance), much to my regret (, delight, annoyance). 
stor- (ved bynavn) Greater ( fx Greater Copenhagen). 
storabonnent big subscriber. 
storadmiral Grand Admiral. 
storagtig adj haughty. 
storagtighed (en) haughtiness. 
storaktionær (en -er) large shareholder. 
storartet adj  (fortræffelig) splendid, excellent,  T grand, great,  (stærkere) glorious, gorgeous,  (let glds) capital;  (storslået) magnificent ( fx view, building); [vi morede os storartet] we had a marvellous (el. gorgeous) time;  [jeg har det storartet] I feel (el. am) fine. 
storbladet adj large-leaved. 
storblomstret adj large-flowered. 
storbonde large farmer. 
storborger T swell, toff. 
storbrand big (el. large) fire,  F conflagration, holocaust. 
Storbritannien Great Britain. 
storby (large) city. 
storbåd (mar) longboat. 
storcenter (large) shopping centre. 
stordrift large-scale operations pl;  (landbrug) large-scale farming. 
stordriftsfordele (økon) economies of scale. 
stordåd great achievement, glorious deed. 
store- (mar) main ( fx storebramsejl main topgallant sail). 
storebroder big brother. 
Store Bælt the Great Belt. 
stores net curtain(s). 
storeslem grand slam; [den er storeslem]  T it's awful. 
storesøster big sister. 
storetå big toe. 
storfabrikant great (el. large-scale) manufacturer. 
storfamilie (i etnografi) extended family,  (kollektiv også) group family. 
storfilm (omtr) epic. 
storforbruger large-scale consumer. 
storforbryder super-criminal. 
storfyrste grand duke. 
storfyrstendømme grand duchy. 
storfyrstinde grand duchess. 
storhandel large-scale commerce. 
storhed (en) greatness,  (storslåethed, F) grandeur. 
storhedstid days of glory, palmy days pl. 
storhedsvanvid (fagligt) megalomania,  T a swelled head,  F delusions of grandeur. 
storhertug grand duke. 
storhertugdømme grand duchy. 
storhertuginde grand duchess. 
storhjernen the cerebrum. 
storindustri large-scale industry. 
stork (en -e) stork; [tro på storken]  (svarer til) think babies are found under gooseberry bushes. 
storkapitalen (svarer til) Big Business. 
storke vb stalk,  (hurtigere) stride. 
storkenæb stork's beak;  (bot) crane's bill. 
storkerede (en -r) stork's nest. 
storkeunge young stork. 
storkornet adj coarse-grained. 
storkors Grand Cross. 
storkøb (det at) bulk buying;  (butik, omtr) cash-and-carry store. 
storkøbmand merchant. 
storladen adj grand, grandiose. 
storleverandør large-scale supplier. 
storm (en -e) gale;  (med uvejr) storm,  (voldsom, F) tempest;  (fig) storm ( fx of indignation);  (mil.: stormangreb, også fig) assault, storm; [en storm i et glas vand] a storm in a teacup;  [tage med storm] take (el. carry) by storm;  [tage dem med storm]  (fig, T også) carry (el. sweep) them off their feet; bowl them over;  [stormen på byen]  (mil.) the storming of the town;  [løbe storm mod]  (mil.) assault, make an assault on ( fx the enemy position),  (fig også, F) make an onslaught on ( fx the Government);  [det rejste en storm af harme (, protest)] it raised (el. roused) a storm of indignation (, protest);  (se også ride (af)).  
stormagasin department store, stores. 
stormagt Great Power. 
stormand magnate. 
stormangreb assault, storm. 
stormast mainmast. 
storme vb  (ile) rush, charge ( fx he charged into the room);  (mil.: indtage med storm) storm, take (el. carry) by storm;  (løbe storm mod) assault, make an assault on;  (om politiet) raid; [det stormer] it is blowing a gale;  [storme løs på] rush at. 
stormende adj  (også fig) stormy,  F tempestuous ( fx weather, meeting); [stormende bifald] tumultuous applause, a storm of applause;  [fremkalde stormende bifald]  (også, T) bring the house down;  [det gjorde stormende lykke] it was a tremendous success;  (i teater også) it brought down the house;  [en stormende velkomst] a boisterous welcome. 
stormester Grand Master. 
stormflod storm surge;  (oversvømmelse) flood. 
stormfugl zo petrel;  (mallemuk) fulmar petrel. 
stormfuld adj stormy,  F tempestuous ( fx weather, meeting). 
stormklokke tocsin. 
stormkur : [gøre stormkur til] make furious love to. 
stormløb storm, assault,  (voldsomt, F) onslaught (mod on); [løbe stormløb mod] make an onslaught on ( fx the Government). 
stormogulen the (great) Mogul. 
stormpisket adj wind-swept. 
stormsignal storm signal. 
stormskade (en) storm damage. 
stormskadeforsikring storm and tempest insurance. 
stormskridt : [gå frem med stormskridt] advance by leaps and bounds;  [nærme sig med stormskridt] draw nearer apace. 
stormstige scaling ladder. 
stormsvale zo: [lille stormsvale] stormy petrel. 
stormtag (hist.) mantelet;  (af skjolde) testudo. 
stormtropper pl  (mil.) assault troops, shock troops;  (i politisk organisation) storm troops. 
stormtændstik fusee. 
stormvarsel gale warning. 
stormvejr stormy weather. 
stormægtig adj mighty;  (del af fyrstes titel & = arrogant) high and mighty. 
storpolitik high politics. 
storpolitisk adj high political. 
storpralende adj bragging, swaggering. 
storpraler braggart, swaggerer. 
storryger heavy smoker. 
storsejl mainsail. 
storsind magnanimity. 
storsindet adj magnanimous. 
storskrald (et) bulky refuse. 
storslalom giant slalom. 
storslået adj grandiose, magnificent;  (se også storartet). 
storsnudet adj arrogant,  T stuck-up. 
storsnudethed (en) arrogance. 
storstad large town, (large) city. 
storstilet adj  (omfattende) large-scale, comprehensive;  (storslået) grandiose, magnificent. 
stort adv: [ikke stort] not much ( fx I don't care much about it; it does not matter much; not much butter), little ( fx little better);  [ikke stort andet end] little more than, little better than;  [stort anlagt] on a large scale,  (foran sb) large-scale;  [det var stort gjort] it was nobly done;  [se stort på det] take a liberal view of it;  [det ser vi stort på] we don't worry about that;  [stort set] on the whole, by and large;  [tænke stort]  T think big;  [vinde stort] win easily, win by a large margin,  T win hands down. 
stortalende adj bragging. 
stortromme bass (el. big) drum; [slå på stortrommen]  (fig) bang the big drum. 
stortrøje pea jacket, reefer. 
stortude vb blubber,  (stærkere) howl. 
Stortyskland Greater Germany. 
storvask wash; [holde storvask]  (fig) (rense ud) have a clean-up,  (tage et opgør) have a showdown;  [holde storvask for åbent tæppe]  (fig) wash one's dirty linen in public;  [vi holder (el. har) storvask i dag] we are doing the washing today. 
storvesir Grand Vizier. 
storvildt big game. 
storværk great achievement; monumental work,  F magnum opus. 
stovt adj  (kraftig) strapping, burly;  (om sind) stout-hearted. 
strabadser pl hardships. 
strabadsere vb overwork,  F fatigue;  T put (somebody) through it. 
straf (en -fe) punishment,  (straf der er fastsat for en overtrædelse også) penalty ( fx men have shown much ingenuity in devising forms of punishment; the maximum punishment (el. penalty) for this offence is imprisonment up to fourteen days or a fine of œ20),  (dom) sentence ( fx receive a severe (, light) sentence); [afsone en straf], se afsone;  [få straf for] be punished for;  [lovens strengeste straf] the maximum penalty;  [til straf] by way of punishment, as a punishment;  [under straf af]  F on pain of, under penalty of. 
strafansvar liability to punishment; [det medfører strafansvar] it involves criminal liability, it is a criminal offence. 
strafarbejde imprisonment with hard labour,  F penal servitude. 
strafbar adj punishable; [det er strafbart at] it is a criminal offence to;  [en strafbar handling] a criminal offence. 
straffe vb punish (for for, med with); [en tidligere straffet person] a previously convicted person, a person with previous convictions;  [en ikke tidligere straffet person] a first offender;  [tidligere straffet for vold] previously convicted of assault, with previous convictions for assault;  [et straffende blik] a reproving look. 
straffeanstalt penal institution,  (fængsel) prison,  (am)  penitentiary. 
straffebestemmelse penalty clause. 
straffeboks (i sport) penalty box. 
straffedom sentence;  (Guds) judgment. 
straffeekspedition punitive expedition. 
straffefange (en -r) prisoner, convict. 
straffeforanstaltning punitive measure; penal sanction ( fx the use of imprisonment as a penal sanction). 
straffekast (i håndbold) penalty throw. 
straffekoloni penal colony; convict settlement. 
straffelov penal code. 
straffemiddel (means of) punishment;  (se også straffeforanstaltning). 
straffeprædiken lecture; [han gav dem en straffeprædiken] he read the riot act to them. 
strafferet (kriminalret) criminal law. 
straffesag criminal case. 
straffespark penalty (kick). 
straffesparkfelt penalty area. 
straffetid term of punishment; [udstå sin straffetid] serve one's time. 
straffri adj unpunished, exempt from punishment; [straffrit adv] with impunity ( fx they should not be allowed to do such things with impunity). 
straffrihed exemption from punishment. 
strafnedsættelse (før strafudmålingen) mitigation of sentence,  (efter) reduction of (the) sentence,  (under afsoningen) remission (of punishment) ( fx remission for good conduct). 
strafporto postage due, surcharge. 
strafskyldig adj liable to a penalty, culpable. 
straks adv at once, immediately,  (stærkere, F) instantly;  T straight away, right away;  (snart) presently;  (i begyndelsen) at first; [klokken er straks tolv] it is close on (el. almost) twelve;  [jeg kommer (lige) straks] I wont't be a minute (el. moment);  [ med conj & præp:]  [straks (da) jeg hørte det] directly (el. as soon as) I heard it, the moment I heard it;  [straks da han kom i skole kunne han ikke lide det] when he first went to school he did not like it;  [straks efter] immediately after(wards);  [straks fra begyndelsen] right from the start, from the very start;  [straks i morgen tidlig] first thing tomorrow;  [straks når jeg får det] directly I get it. 
strakte perf part og præt af strække. 
stram adj tight ( fx rope, knot, budget, money market);  (mar) taut ( fx haul a rope taut);  (om tøj) tight, tight-fitting;  (om stil) tight; compact, taut;  (om person: stiv) stiff,  (stramtandet) severe, harsh, forbidding,  (sur) acid, sour;  (streng, fx om regel) strict;  (om lugt, smag) rank, acrid;  (urimelig, overdreven) stiff; [blive stram i ansigtet (, T: masken)] purse up one's lips, look disapproving;  [være stram i betrækket]  (dvs snerpet) be strait-laced;  (se også I. tøjle). 
stramaj (et) canvas. 
stramhed (en) (se stram)  tightness; tautness; stiffness; severity, harshness; acridness; strictness. 
stramme vb  (gøre stram) tighten ( fx a rope, a muscle, a screw);  (fig) tighten up ( fx regulations, rules, control; a definition, the style), stiffen ( fx discipline, one's demands),  F intensify ( fx the blockade);  (uden objekt: være for stram) be too tight ( fx the collar is too tight), feel tight ( fx the rope felt tight round my wrists); [strammes] tighten, be tightened;  [markedet strammedes]  (merk) the market hardened (el. contracted);  [stramme kreditten] tighten up the credit facilities;  [stramme en op] brace somebody;  [stramme sig op] brace oneself, brace up,  (med spiritus etc) fortify oneself;  [stramme til] tighten up ( fx a knot, a screw);  (uden objekt) tighten, become tighter;  (se også greb, I. tøjle). 
strammer (en -e)  (pol.) hard-liner, hawk. 
stramning (en -er) tightening ( fx of the regulations);  (nedskæring) cutback. 
stramtandet adj  (skrap) severe, harsh,  F forbidding;  (snerpet) straitlaced. 
stramtsiddende adj tight(-fitting). 
strand (en -e) (sand) beach;  (kyst) (sea)shore,  (poet.) strand;  (om feriested) seaside ( fx go to the seaside; a house by the seaside); [der er løbet meget vand i stranden siden da] a lot of water has flowed under the bridge since then;  [på stranden] on the beach (, seashore). 
strandarve (bot) sea purslane. 
strandbred (en -der) beach. 
stranddragt beach costume. 
strande vb  (om skib) be stranded, be beached;  (forlise) be wrecked,  F founder,  (om person) be shipwrecked, be cast away;  (fig) fail, go wrong,  F miscarry, founder ( fx the plan (, project) miscarried (el.  foundered)),  (om forhandlinger) break down,  (om person) be (left) stranded ( fx in a foreign town); [bringe noget til at strande]  (fig) wreck something;  [strande på]  (fig) fail owing to, break down on (el. over). 
strandeng tidal meadow. 
strandfoged receiver of wreck, wreck master. 
strandgrund beach lot. 
strandhotel seaside hotel. 
strandhugst : [gå på strandhugst]  (fig) poach ( fx the new party poached votes from the Conservatives; the school poached pupils from our school);  [gå på strandhugst hos ‚n] poach on somebody's preserves. 
stranding (en -er) stranding,  (med forlis) wreck. 
strandingsgods wreckage. 
strandingssted place of stranding. 
strandjagt inshore shooting. 
strandkant beach. 
strandkjole beach dress. 
strandløber (en -e)  zo buff-breasted sandpiper. 
strandløg (et -)  (bot) squill. 
strandplante (en -r) seashore plant. 
strandpromenade (sea) front, promenade, esplanade. 
strandpyjamas beach pyjamas. 
strandsand beach sand. 
strandtøj (merk) beachwear. 
strandvagt coastguard. 
strandvasker (en -e) body washed ashore. 
strandvej coast road. 
strangulation (en -er) = strangulering. 
strangulere vb strangle, throttle. 
strangulering (en -er) strangulation. 
strateg (en -er) strategist;  (i det gamle Athen) strategus (pl strategi). 
strategi (en) strategy;  (som videnskab) strategics. 
strategiker (en -e) strategist. 
strategisk adj strategic;  adv strategically. 
stratenrøver highwayman; [han lignede en stratenrøver] he looked like a scarecrow. 
stratosfære (en) stratosphere. 
stred præt af stride. 
streg (en -er) line ( fx he drew a straight line across the page),  (kortere) stroke ( fx he drew her face with a few strokes; an oblique stroke; a stroke through the t);  (typ: linie) rule,  (tankestreg) dash;  (stribe) streak ( fx there was a black streak on his forehead);  (i morse) dash;  (kompasstreg) point;  (tegners stil) manner, line;  (påfund) trick ( fx a dirty trick; stupid tricks);  (se også gal); [over stregen]  (i bridge) above the line;  [gå over stregen]  (fig) overstep the mark;  [lige på (el. til) stregen]  (fig) near (el. close to) the knuckle (el. bone), close to the wind;  [en streg i regningen] a disappointment, an unforeseen obstacle,  T a bit of a blow;  [det var mig en streg i regningen] it upset my calculations;  [slå en streg] draw a line,  (med lineal) rule a line;  (S: tisse) take a leak;  [slå en streg over] strike out,  (eftergive) cancel,  (tilgive) (forgive and) forget, overlook,  (opgive) abandon,  T drop;  [slå en streg over fortiden] let bygones be bygones,  (begynde på en frisk) wipe the slate clean;  [sætte streg gennem t] cross the t;  [sætte streg under] underline. 
strege vb  (slå streger) draw lines,  (liniere) rule;  (slette) strike out, cross out, score out,  (mere F) cancel, delete; [strege af]  (= krydse af) tick off;  [strege ind] underline, score;  [strege en bog ind] underline passages in a book;  [strege over, strege ud] strike out, cross out, score out,  (mere F) cancel, delete;  [strege under] underline, underscore. 
stregepapir [lined sheet to place under plain writing paper]. 
stregkode bar code. 
stregmål marking gauge. 
strejf (et -)  (glimt) gleam, ray ( fx of sunshine);  (let berøring) brush ( fx of a wing). 
strejfe vb  (berøre) brush, just touch,  (og såre) graze;  (omtale flygtigt) touch on, glance at; [tanken strejfede mig lige] the thought just crossed my mind;  [strejfe om] ramble,  (vidt omkring, F) roam, rove;  [strejfe om i (, på)] wander about,  F roam about ( fx the wood, the island). 
strejflys (et) gleam of light;  (fig) sidelight ( fx throw a sidelight on something). 
strejfskud grazing shot. 
strejftog raid,  F incursion. 
strejke (en -r) strike; [afblæse strejken] call off the strike;  [erklære strejke] declare (el. call) a strike;  [gå i strejke], se II. strejke;  [strejke på stedet] sit-down strike, stay-in strike;  [ulovlig strejke] illegal strike. 
strejke vb  (nedlægge arbejdet) go on strike, strike, come out (on strike);  (have nedlagt arbejdet) be on strike, be out;  (ikke fungere) refuse to operate; [strejkende sb] striker. 
strejkebod fine for illegal striking. 
strejkebryder (en -e) strikebreaker,  (neds) blackleg,  S scab. 
strejkekasse strike fund. 
strejkelammet adj strikebound. 
strejkeleder strike leader. 
strejkeramt adj affected by a strike; strikebound. 
strejkeret the right to strike. 
strejkeunderstøttelse strike pay (el. benefit). 
strejkevagt picket; [sætte (, gå) strejkevagt ved en fabrik] picket a factory. 
strejkevarsel strike notice. 
streng (en -e)  (violinstreng, klaverstreng, buestreng etc) string;  (klokkestreng) bellpull;  (i snor) strand; [anslå en streng] touch a string,  (fig) strike a chord;  [anslå de velkendte strenge] strike a familiar chord;  [have flere strenge på sin bue] have two strings to one's bow;  [spille på de patriotiske strenge] touch patriotic chords. 
streng adj  (ubøjelig, ufravigelig) strict ( fx justice, orders, rules, discipline, schoolmaster, neutrality),  (stærkere, F) stringent ( fx controls, laws);  (hård, ublid) hard ( fx discipline, father, master, life, times, work),  (stærkere, især om handling) severe ( fx criticism, father, judge, laws, look, measures, punishment, test),  F rigorous ( fx discipline, peace terms, punishment);  (T: anstrengende etc) stiff ( fx climb, examination; it's a bit stiff!);  (barsk af væsen, udseende) stern ( fx man, look);  (om levevis, F) austere ( fx Puritan, life, morals);  (om vejrlig) hard ( fx frost, winter),  (stærkere) severe ( fx cold);  (om kunstnerisk stil) severe,  F austere; [streng faste] a strict (el. rigid) fast;  [i strengeste forstand] in the strictest sense of the word;  (se også bevogtning, diæt);  [streng over for] strict with, severe with, hard on;  (se også strengt). 
strenge *: [strenge sig an] exert oneself. 
strengeinstrument stringed instrument. 
strenges vb grow harder, grow more severe. 
strenghed (en) (se II. streng)  strictness; severity, hardness, rigour; sternness; austerity. 
strengt adv (se II. streng)  strictly; severely, hard, rigorously; sternly; austerely; [arbejde strengt] work hard;  [strengt forbudt] strictly prohibited (el. forbidden);  [det strengt nødvendige] what is strictly necessary;  [strengt nødvendigt] absolutely necessary;  [ikke mere end strengt nødvendigt] no more than strictly necessary;  [fortæl ham ikke mere end strengt nødvendigt]  (også) don't tell him more than you can help;  [strengt retfærdig] scrupulously just;  [strengt taget] strictly speaking;  [ikke tage det så strengt] stretch a point. 
streptokok (en -ker) streptococcus (pl streptococci). 
stress (et) stress; [få stress] come under stress. 
stresse vb put under stress. 
stressende adj stressful ( fx occupation). 
stresset adj stressful ( fx situation);  (om person) suffering from stress; stressed ( fx it makes them stressed); [blive stresset] come under stress. 
stribe (en -r)  (regelmæssig, fx i mønster) stripe,  (uregelmæssig, også lysstribe) streak;  (række) row;  (serie) succession ( fx a succession of accidents (, failures, victories)),  ((stort) antal) (large) number ( fx he broke a large number of rules); [på stribe]  (dvs på række) in a row,  (den ene efter den anden) one after the other ( fx they fainted (, confessed) one after the other);  [stille op på stribe] line up. 
stribet adj  (cf stribe) striped, streaked, streaky; [stribet flæsk] streaky bacon. 
strid (en)  (uenighed) dispute ( fx a dispute about wages, a pay dispute; a religious dispute),  T (især stærkere) quarrel ( fx the discussion warmed into a dispute, the dispute warmed into a quarrel; a quarrel between two brothers),  F (om længere strid) conflict ( fx between Church and State;  political conflicts; they have been in conflict for years),  (kun utælleligt) strife ( fx industrial (, political, religious, party) strife; strife in a family; a country torn by strife);  (videnskabelig) controversy;  (mellem følelser, ideer, etc) conflict ( fx the conflict between love and duty),  (stærkere) clash;  (poet.: kamp) fight,  (længere) struggle;  (kun utælleligt) strife; [i strid med]  (fig: som ikke passer med) at variance with ( fx facts),  (imod) contrary to, against ( fx against regulations);  (på trods af) in contravention of, in defiance of ( fx act in  defiance of one's orders);  [komme i strid med] fall out with, quarrel with;  T get at loggerheads with;  [ligge i strid med] be at odds with, have a dispute (, quarrel) with,  T be at loggerheads with;  [være i strid med], se stride (imod noget);  [den sag hvorom striden står] the matter at issue;  (se også ord, æble). 
strid adj  (stiv) rough ( fx fur, grass, hair), stiff ( fx brush),  (strittende) bristly ( fx beard, hair);  (om strøm) rapid,  (stærkere) tearing;  (om vind) stiff;  (T: besværlig) stiff ( fx climb, examination),  (om person) (skrap) harsh,  (stædig etc) stubborn,  (stærkere) bloody-minded; [han er strid]  (dvs en plage) he is a menace;  [det regner i stride strømme] it is pouring (down);  [tårer i stride strømme] a flood of tears. 
stridbar adj  (krigerisk) combative,  (ofte spøg.) pugnacious,  (trættekær også) contentious,  T quarrelsome. 
stride vb (stred, stridt)  (kæmpe) fight,  (hårdt, længe) struggle;  (i ord, skrift) fight;  (anstrenge sig) struggle; [stride sig frem] struggle onward;  [stride imod] resist;  [stride imod noget]  (være i modstrid med) be (el. go) against something ( fx it is  against my principles), be contrary to something ( fx our  interests);  (ikke stemme med) be inconsistent with, conflict with ( fx the evidence, the facts);  [stride med døden] be in one's last throes;  [han har stridt ud] he is at peace;  (se også stridende, strides). 
stridende adj: [de stridende parter] the parties to the dispute, the contending parties,  (i retssag) the litigants;  [stridende imod], se I. strid: i stridende med. 
strides vb fight,  F dispute,  T quarrel; [strides om] fight (, quarrel) over, dispute (, quarrel) about;  (kappes om) contend for;  [et spørgsmål man kan strides om] a question open to dispute; a moot point;  (se også kejser). 
stridhåret adj rough-haired. 
stridig adj  (stædig) stubborn,  (egensindig) headstrong; [gøre ‚n noget stridigt] dispute something with somebody;  [gøre ‚n rangen stridig]  (fig) run somebody close,  F emulate somebody. 
stridighed (en -er)  (stridigt sind) obstinacy, stubbornness; [stridigheder]  (cf strid) conflicts, disputes, quarrels, controversies. 
stridser (en -e)  T cop, copper. 
stridshandske gauntlet ( fx throw down the gauntlet to somebody). 
stridshest war horse,  (litt) charger. 
stridskræfter pl (military) forces. 
stridslysten adj eager to fight;  (se også stridbar). 
stridsmand warrior,  (fig også) champion. 
stridspunkt (et -er) point in dispute, issue. 
stridsspørgsmål (et -) controversial question, (matter at) issue. 
stridsvant adj seasoned, veteran ( fx a veteran army). 
stridsvogn (war) chariot. 
stridsøkse battle axe; [begrave stridsøksen]  (fig) bury the hatchet. 
stridt perf part af stride. 
strigle (en -r)  (til hest) currycomb;  (T: arrig kvinde) bitch, shrew. 
strigle vb currycomb, groom, rub down. 
strik (en) (little) rogue. 
strikke (en -r) rope, cord;  (til hængning) halter, rope. 
strikke vb knit; [strikke på en strømpe] be knitting a stocking;  [strikke ret] knit plain;  [strikke vrang] purl. 
strikkebog knitting book. 
strikkegarn knitting yarn;  (uldgarn) knitting wool. 
strikkekurv knitting basket. 
strikkemaskine knitting machine. 
strikkemønster (opskrift) pattern,  (strikket mønster) design. 
strikkeopskrift knitting pattern. 
strikkepind knitting needle. 
strikkepose knitting bag. 
strikkerske (en -r) knitter. 
strikketøj (et) knitting. 
strikkjole sweaterdress. 
strikning (en) knitting. 
striks adj strict. 
strime (en -r) streak,  (efter slag) weal. 
strimet adj streaked,  (efter slag) wealed. 
strimle vb shred. 
strimmel (en, strimler) strip ( fx of cloth, of paper, of bark, of land),  (mindre, uregelmæssig; las) shred ( fx of cloth, of paper, of bark, of cabbage);  (lille papirstrimmel) slip ( fx a slip to mark one's place in the book);  (telegrafstrimmel, klæbestrimmel, bændel) tape;  (pyntebånd) ribbon,  (kruset) frill,  (se også pibestrimmel);  (T: filmstrimmel) reel; [rive i strimler] tear to strips (, shreds), shred;  [skære i strimler] shred ( fx cabbage, a carrot). 
strimmelsender (telex) tape transmitter. 
stringens (en) cogency; precision. 
stringent adj cogent ( fx reasoning); closely reasoned ( fx train of thought). 
strippe (en -r) piggin. 
strippe vb strip. 
stritte vb  (kaste) shy, chuck, bung. 
stritte vb  (om børster, hår etc) bristle; [stritte imod (med hænder og fødder)] resist (tooth and nail). 
strittende adj bristly ( fx moustache); erect ( fx with ears erect);  (om yver) distended; [med strittende lillefinger] with one's little finger extended. 
strofe (en -r) stanza;  (i græsk tragedie) strophe. 
strop (en -per) strap;  (støvlestrop etc) loop;  (til ophængning af frakke etc) hanger, loop; [hænge i stroppen]  (i bus etc) be a straphanger, straphang. 
stropløs adj strapless. 
stroppetur (omtr =) punishment drill, pack drill. 
strube (en -r) throat;  (strubehoved) larynx; [skære struben over på en] cut somebody's throat;  (se også gribe (i), kniv). 
strubehoste (en) croup, acute catarrhal laryngitis; [falsk strubehoste] false croup. 
strubehoved (anat) larynx. 
strubelyd guttural (sound). 
strubelåg (anat) epiglottis. 
strubespejl laryngoscope. 
struds (en -e)  zo ostrich. 
struds(e)fjer ostrich feather. 
struds(e)mave : [have en struds(e)mave] have a stomach like an ostrich. 
struds(e)politik ostrich policy. 
struds(e)æg ostrich egg. 
struggler (en -e) climber, careerist. 
struktur (en -er) structure;  (om tekstils overflade) texture. 
strukturarbejdsløshed structural unemployment. 
strukturel adj structural. 
strukturere vb structure ( fx one's arguments);  (bringe orden i) organize ( fx get one's life organized). 
strukturrationalisering structural reorganisation. 
struma (en) goitre,  (med.) struma. 
strunk adj erect, upright; [stiv og strunk] bolt upright. 
strutmave potbelly. 
strutskørt ample skirt;  (se også stivskørt). 
strutte vb  (svulme) bulge;  (stritte) bristle; [strutte af sundhed] be bursting with health;  [struttende skørter] ample skirts. 
stryg (prygl) a thrashing. 
stryge vb (strøg, strøget)  (med hånden) stroke,  (feje med hånden) sweep, brush;  (med strygejern) iron;  (violin) bow;  (male) coat;  (fare) shoot, streak;  (om vinden) sweep;  (lade udgå) cut out ( fx a word, a sentence, a paragraph, a scene of a play),  (slette, strege over) strike out, cross out, score out,  F cancel, delete;  (afskaffe) stop,  F discontinue,  T cut out ( fx the tea break);  (springe over) skip;  (hejse ned, om flag, sejl) strike, lower;  (se også strygende, strøget); [ med sb:]  [stryge en barberkniv] strop a razor;  [stryge flaget]  (mar) strike one's colours;  [stryge fortjenesten]  T bag the profits;  [stryge en le] sharpen (el. whet) a scythe;  [stryge miner] sweep (for) mines;  [stryge mursten (el. tegl)] mould bricks (, tiles);  [stryge rejer] catch shrimps, shrimp;  [stryge en tændstik] strike a match;  [ med præp & adv:]  [stryge pengene af bordet] sweep the money off the table;  [stryge en(s navn) af listen] strike somebody's name off the list;  [stryge noget bort] brush something away;  [stryge et sejlløb for miner] sweep a channel for mines,  (dvs rense) clear a channel of mines;  [stryge forbi] brush (el. sweep) past;  [stryge med (, mod) hårene], se hår;  [stryge sig om hagen] stroke one's chin;  [katten strøg sig op ad mit ben] the cat rubbed against my leg;  [stryge hen over bølgerne] skim (over) the waves;  [stryge over]  (med farve) coat;  [stryge en over håret] stroke somebody's hair;  [stryge det på]  (med strygejern) iron it on;  [til at stryge på] iron-on;  [stryge maling på] put paint on;  [stryge håret tilbage] brush one's hair back. 
strygebræt ironing board. 
strygeflade (på tændstikæske) striking surface. 
strygefri adj  (om stof) non-iron. 
strygeinstrument string instrument. 
strygejern iron. 
strygejomfru ironer. 
strygekvartet string quartet. 
strygelet adj minimum-iron ( fx shirt). 
strygemønster transfer. 
strygende adj: [strygende afsætning] a rapid (el. brisk) sale;  [det gik strygende] it went on oiled wheels;  [salget af billetterne gik strygende] the tickets were selling like hot cakes. 
strygeorkester string orchestra. 
stryger (en -e) string player; [strygerne] the strings. 
strygerem (razor) strop. 
strygeri (et -er)  (omtr =) laundry. 
strygerske (en -r) ironer. 
strygerulle (en -r) rotary ironer. 
strygespån scythe sharpener, strickle. 
strygetøj clothes to be ironed, ironing. 
strygetør adj dry enough for ironing; damp-dry, ironing dry. 
strygeunderlag (til strygebræt) ironing board cover. 
strygning (en -er) (se stryge)  stroking; ironing; sharpening, stropping; striking; moulding; cutting-out, striking-out, cancellation, deletion,  (i skuespil, bog) cut. 
stryknin (en) strychnine. 
stræbe * exert oneself; [stræbe efter]  (dvs have som mål) aim at ( fx accuracy, better products, increased production, a seat in Parliament),  (F: om højt el. uopnåeligt mål) aspire to ( fx fame, perfection, the position of managing director);  (F: stræbe efter at få, opnå) strive for ( fx better conditions, freedom, power, recognition);  [stræbe efter at]  (dvs have som mål) aim at -ing ( fx at being number one), aim to,  F aspire to ( fx become an author),  (bestræbe sig på) endeavour to ( fx do one's best),  (stærkere) strive to;  [stræbe ‚n efter livet] seek somebody's life;  [stræbe opad] aspire to higher things. 
stræbebjælke strut. 
stræbebue (arkit) flying buttress. 
stræben (en) efforts pl,  F endeavour(s);  (ærgerrighed) ambition; [stræben efter] striving towards. 
stræbepille (arkit) buttress. 
stræber (en -e) climber, careerist. 
stræbsom adj  (flittig) hard-working,  F industrious. 
stræbsomhed (en) industry. 
stræde (et -r) narrow street, lane, alley;  (sund) strait(s); [på gader og stræder] in highways and byways;  [strædet ved Gibraltar] the Straits of Gibraltar. 
stræk (et)  (med.) extension, traction ( fx a leg in traction); [i ‚t stræk] at a stretch;  [jeg læste bogen i ‚t stræk] I read the book at one sitting (, T: at one go). 
strækbar adj ductile, extensible. 
strække vb (strakte, strakt) stretch;  (gøre længere) stretch, draw out;  (få til at slå bedre til) make (fx the butter) go further; [lade sig strække]  (om materiale) stretch, give;  [ med sb:]  [strække benene] stretch one's legs;  [strække gevær] lay down one's arms;  [strække hals] crane one's neck,  (glds: lade sit liv) put one's head on the block;  [strække hånden frem] hold (el. stretch) out one's hand;  [strække kølen] lay the keel;  [ med adv:]  [det strækker ikke langt]  (dvs slår ikke godt til) it does not go far;  [det strækker godt til] it goes a long way;  [vinen strakte ikke til] there was not enough wine (to go round);  [strække ud] stretch out;  (om hest) gallop at full speed;  [ med sig:]  [strække sig] stretch,  (om slette etc: ligge udstrakt) stretch out, spread, lie;  [strække sig så langt man kan]  (fig) go to the greatest possible length, go as far as one can;  [strække sig over]  (i tid, rum) cover, spread over. 
strækkemuskel extensor. 
strækmarch goose-step. 
strækning (en -er)  (det at strække(s)) stretching;  (stramning) tension;  (distance) distance ( fx cover a long distance; we had a long distance to walk), way;  (vejstrækning) stretch ( fx a stretch of bad road);  (jernbanestrækning) section; [lige strækning] level (, straight) stretch,  (af flod) reach;  [over en strækning på 10 km] for a stretch of 10 km. 
stræknylon stretch nylon. 
strø vb  (drysse) sprinkle ( fx salt (, sugar) on something, sand on the floor),  (sprede) scatter ( fx bread crumbs for the birds; he scattered his clothes all over the house),  F strew ( fx they strewed flowers in his path);  (se også salt); [ med præp:]  [han strør om sig med citater] he loves to toss off quotations;  [han strør om sig med løfter] he is very liberal with promises;  [han strør om sig med penge] he throws (el. flings el. splashes) his money about;  [strø sukker på noget] sprinkle sugar on something, sprinkle something with sugar;  [papirer lå strøet ud over gulvet] there were papers strewn (el.  scattered) all over the floor, the floor was strewn with papers;  [strø under en hest] litter down a horse. 
strøelse (en) litter, bedding. 
strøg (et -)  (let berøring) touch;  (med bue el. pen) stroke;  (egn, kvarter) neighbourhood, part;  (forretningsstrøg) main shopping street. 
strøg præt af stryge. 
Strøget [a row of shopping streets in central Copenhagen]. 
strøget perf part af stryge; adj: [strøget mål] level measure;  [en strøget skefuld] a level spoonful. 
strøm (en -me)  (i hav, sø, luft etc, også elekt) current;  (vandløb, å) stream;  (rivende bjergstrøm) torrent;  (rolig vandstrøm, fx i rør) flow;  (tidevand) tide;  (fig: jævn strøm) flow ( fx of traffic, of words),  (mængde) stream ( fx of cars, of lava, of immigrants),  (stærkere) flood ( fx of abuse, of immigrants, of letters, of tears),  (voldsom) torrent ( fx of abuse, of oaths, of tears),  (pludselig) spate ( fx of words, of new books, of letters); [en strøm af eder]  (også) a string of oaths;  [slutte strømmen] close the circuit;  [afbryde strømmen] break the circuit;  [i strømme] in torrents;  [følge med strømmen]  (fig) swim (el. go) with the tide;  [gå mod strømmen] swim (el. go) against the tide;  [strømmen vender] the tide turns. 
strømafbrydelse (elekt) power cut. 
strømafbryder (elekt) switch, contact breaker. 
strømaftager (på elekt tog etc) (current) collector. 
strømer (en -e)  (politibetjent) cop;  (landstryger) bum. 
strømforbrug consumption of electric current, power consumption. 
strømfordeler (en -e) controller,  (i bil) distributor. 
strømfordelingstavle switchboard. 
strømførende adj live ( fx wire, rail). 
strømhvirvel eddy,  (større) whirlpool. 
strømkreds circuit. 
strømkæntring turn of the tide. 
strømliniet adj streamlined. 
strømme vb stream,  (jævnt) flow,  (voldsomt) pour;  (i stort tal) flock, crowd; [ med præp & adv:]  [brevene strømmer ind] letters are pouring in;  [regnen har strømmet ned] the rain has been pouring down;  [strømme ind over]  (om vand) flood,  (om mennesker, dyr) swarm over;  [tårerne strømmede ned ad hendes kinder] tears ran (, stærkere: streamed, poured) down her cheeks;  [strømme over] overflow ( fx the river overflowed (its banks));  [strømme over af]  (fig: om følelse) brim over with ( fx high spirits, joy), bubble over with ( fx enthusiasm, cheerfulness, joy),  F overflow with ( fx my heart was overflowing with gratitude);  [strømme over af lovord] be profuse in one's praise;  [folk strømmede til] people flocked (el. crowded) to the place;  [blodet strømmede mig til hovedet] the blood rushed to my head;  [strømme ud] stream (, flow, pour) out ( fx the water (, the pupils) poured out),  (pludseligt, voldsomt, kun om væske) gush out,  (om gas, væske, ved utæthed) leak out, escape;  [strømme ud af] stream (, flow, pour) out of, gush out of (el. from) (  fx blood gushed from the wound); leak out of, escape from. 
strømning (en -er) flow, stream;  (fig) current. 
strømpe (en -r) stocking. 
strømpebukser pl tights,  (især am) panty hose. 
strømpebånd (rundt) garter;  (se også strømpeholder). 
strømpefod foot of a stocking; [på strømpefødder] in one's stocking feet. 
strømpeholder (en -e) suspender,  (am) garter. 
strømpeskaft leg of a stocking. 
strømpesokker pl: [på strømpesokker] in one's stocking feet. 
strømpil (fig) straw in the wind. 
strømretning direction of the current. 
strømslutning closing of the circuit. 
strømslutter (en -e) circuit closer, connector. 
strømstyrke (en) current intensity. 
strømstød surge. 
strømsvigt power failure. 
strømtavle switchboard. 
strøske (en -er) dredging spoon, sugar sifter. 
strøsukker castor sugar. 
strøtanke (aforisme) aphorism;  (indfald) idea; [strøtanker]  (dvs tilfældige indfald) jottings,  F obiter dicta. 
strå (et -) straw; [trække det korteste strå] get the worst of it;  [være højt på strå] be a person of consequence,  T be a bigwig. 
strådød : [dø strådøden] die in one's bed. 
stråfletning straw plaiting;  (det flettede) straw plait. 
strågul adj straw-coloured. 
stråhat straw hat,  (flad) boater. 
stråle (en -r)  (lysstråle) beam ( fx sunbeams, moonbeams, the beam of a searchlight),  (om enkelt tynd stråle; om varmestråle etc) ray ( fx a ray of  (sun)light; heat (, cosmic, ultraviolet) rays, X-rays);  (fig: glimt) ray, gleam,  (svagere) glimmer ( fx of hope);  (i finne etc) ray;  (i fjer) barb;  (af væske, damp etc) jet,  (tynd) squirt. 
stråle vb shine ( fx the sun was shining; his face (, eyes) shone with happiness),  (især fig el. fagligt) beam ( fx he beamed with satisfaction);  (funkle) sparkle ( fx the diamonds sparkled in the sunlight; her eyes sparkled with joy (, amusement)); [hun (, hendes ansigt) strålede af glæde]  (også) she (, her face) was radiant with joy;  [stråle ud] radiate;  (se også strålende). 
strålebundt pencil of rays. 
stråleformet adj radiated. 
stråleglans (en) radiance,  (stærkere, F) refulgence. 
strålekrans halo. 
strålende adj  (glædesstrålende) radiant ( fx smile; she looked radiant);  (funklende) glittering, sparkling ( fx jewels);  (glimrende, herlig) brilliant ( fx idea), glorious ( fx victory), glittering ( fx performance); [et strålende eksempel på] a shining example of;  [strålende humør] high spirits pl. 
strålerør jet pipe, nozzle. 
strålesyge radiation sickness. 
strålevarme (en) radiant heat. 
stråling (en) radiation. 
strålingssyge radiation sickness. 
stråmand (fig) front man, puppet,  T stooge (for of). 
stråmåtte straw mat. 
stråtag thatched roof. 
stråtækker (en -e) thatcher. 
stråtækt adj thatched. 
stub (en -be)  (også tegnestub) stump; [stubbe]  (af korn og skæg) stubble;  (se også rub). 
stubmark stubble field. 
stud (en -e) bullock,  (ung) steer;  (fig) boor;  (se også age, brøl). 
stud. fk. f. studiosus; [være stud. jur.] be a law student;  [være stud. mag.] be studying for an arts degree;  [være stud. med.] be a medical student, be studying medicine;  [være stud. polit.] be a student of economics;  [være stud. polyt.] be a student of engineering;  [være stud. theol.] be studying divinity. 
studedrikke vb drink oneself into a stupor. 
studehandel cattle trade;  (fig: politisk etc; det at) horse trading,  (enkelt) horse-trading deal,  (mindre neds) trade-off,  (am jur: for at få strafnedsættelse) plea bargain. 
student (en -er) [person who has passed the "studentereksamen"];  (studerende) student; [blive student] pass the "studentereksamen". 
studentereksamen [upper secondary school leaving examination];  (i Engl omtr =) (examination for the) General Certificate of Education A-level,  T A-levels pl. 
studenterforening students' association; [studenterforeningen]  (ved engelske universiteter) the Union. 
studenterhue student's cap. 
studenterkammerat fellow student, student friend. 
studenterkursus upper secondary level evening school. 
studenterliv student life. 
studenterløn (takst hvorefter studerende betales) student rate;  (se også studieløn). 
studenternellike (bot) sweet william. 
studenteroprør student rebellion (el. revolt el. revolution). 
studenteroprører student rebel (el. revolutionary). 
studenterrabat student discount. 
studenterråd students' representative council. 
studentersangforening students' choral society. 
studentikos adj undergraduate ( fx manner). 
studepranger (en -e) cattle dealer. 
studere vb study; [lade ham studere] send him to (a) university (, am: to college);  [studere jura, studere til advokat] be a law student;  [studere medicin, studere til læge] be studying medicine, be a medical student;  [studere til langt ud på natten]  (også, T) burn the midnight oil;  (se også stud.). 
studerekammer study. 
studerelampe reading lamp. 
studerende (en -) student; [den studerende ungdom] students. 
studeret adj: [en studeret mand] a scholar. 
studereværelse study. 
studeringer pl studies. 
studie (en -r)  (udkast) study. 
studie (et -r)  (atelier; radio, TV) studio. 
studiebesøg study visit. 
studiefag subject. 
studiekammerat fellow student. 
studiekreds study circle, study group. 
studielektor [senior master with special duties]. 
studieløn student wage. 
studielån student loan. 
studienævn staff-student committee. 
studieplads student place. 
studieplan (en -er)  (trykt) syllabus;  (pensum) curriculum. 
studierejse study tour; [tage på studierejse til England] go to England to study. 
studierådgivning educational (el. study) guidance. 
studiestøtte student grant(s). 
studieteknik study technique, study skills pl. 
studietid time (el. period) of study;  (studentertid) student days; [i min studietid] when I was at university;  [studietiden er tre år] it is a three-year course (of study). 
studievejleder (i skole, omtr) careers teacher (el. master);  (på universitetet) student adviser, tutor. 
studievejledning (i skole) study and vocational guidance;  (ved studium) study guidance,  (kontor) study guidance office. 
studievært (i radio, TV) host, anchor man, compere; [med X som studievært] hosted (el. compered) by X. 
studine (en -r) girl student. 
studium (et, studier) study,  (nøje undersøgelse også, F) scrutiny ( fx subject the document to a close scrutiny);  (læsning) studies ( fx begin (, finish) one's studies);  (studieforløb) course ( fx it is a three-year course; introduce a new course; complete (, leave) the course); [foretage et studium af, gøre studier over] make (el. carry out) a study of;  (se også II. mark). 
studs : [på en studs] straight off, off-hand. 
studs (en -er)  (rørstuds) connecting piece,  (lille rørstump) pipe stub. 
studs adj  (affejende) curt ( fx reply),  (brysk) brusque,  (gnaven) gruff. 
studse vb  (klippe) trim,  (en hale) dock ( fx dock the tail of an animal);  (ører) crop. 
studse vb  (forbavses) be puzzled (over, ved by),  (stærkere) be startled (over at). 
studsning (en -er) (se I. studse)  trimming. 
stue (en -r) room,  (dagligstue) sitting room;  (på hospital) ward;  (stueetage) ground floor,  (am) first floor; [i stuen]  (dvs i stueetagen) on the ground floor,  (am) on the first floor. 
stueantenne indoor aerial,  (TV også) rabbit('s) ears pl. 
stuearrest : [have stuearrest] be kept in. 
stuebutik ground-floor shop. 
stueetage se stue. 
stueflue housefly. 
stuefugl cage bird. 
stuegang (på hospital) ward round(s); [gå stuegang] go the rounds. 
stuegulv floor. 
stuehus farmhouse. 
stuelærd bookish person. 
stueorgel harmonium. 
stuepige (i et hjem omtr) parlourmaid, housemaid;  (i kro, hotel) chambermaid. 
stueplante house plant;  (fig) homebody, stay-at-home. 
stueren adj  (om hund) house-trained,  (am) house-broken; [hans historier var ikke helt stuerene] his stories were not exactly  (fitted for the) drawing-room. 
stuetemperatur room temperature. 
stueur clock. 
stuk (en el. et) stucco; [beklæde med stuk] stucco. 
stukkatur (en) stucco(work). 
stukkatør (en -er) stucco worker. 
stukket perf part af stikke;  (se også gris). 
stum adj  (uden talens brug) dumb ( fx person),  F mute;  (af sindsbevægelse) speechless (af with,  fx rage, terror), dumb (af  with,  fx terror);  (tavs; som ikke udtrykkes) mute ( fx appeal, reproach; he gazed at her in mute admiration);  (som ikke udtales) mute, silent ( fx letter); [blive stum af rædsel] be struck dumb with terror;  [stumt klaver] dumb piano;  [stumt spil] byplay,  (hel scene) dumb show. 
stumfilm silent film. 
stumhed (en) dumbness,  F muteness. 
stump (en -er)  (lille stykke, smule) piece,  (mindre) bit,  (ubrugelig el. kasseret) scrap ( fx of cloth, paper, metal,  knowledge; there was not a scrap of food left);  (brudstykke) fragment ( fx fragments of a vase (, of a shell, of glass); a fragment of an old play);  (løsrevet stykke) snatch ( fx snatches of conversation, of music, of a song);  (rest) stump ( fx of a candle, cigar, pencil, arm, leg, tooth),  (af cigaret, blyant også) stub, end;  (om barn) tiny tot;  (kæleord) pet; [stumper] pieces, bits, scraps etc;  (rester, også) odds and ends, remnants;  [rive i stumper og stykker] tear to bits (el. shreds);  [slå (, sprænge) i stumper og stykker] smash (, blow) to bits (el.  smithereens), smash (, blow) up;  [redde stumperne] save something out of the wreck; pick up the pieces. 
stump adj blunt;  (om vinkel) obtuse. 
stumpe vb be too short. 
stumpet adj (too) short, skimpy. 
stumpnæset adj snub-nosed. 
stumprumpet adj short-tailed. 
stumpvinklet adj obtuse-angled. 
stumtjener hatstand, hall stand. 
stund (en -er)  (stykke tid) while ( fx for a short while);  (tidspunkt, time) hour ( fx in the hour of need (, of peril); in a happy hour, in an evil hour); [jeg har ikke stunder til det] I have no time for it;  [nu om stunder] nowadays;  [i samme stund] at the same moment;  [til min sidste stund] to my dying day. 
stunde vb: [aftenen stunder til] evening is drawing near. 
stundesløs adj restless. 
stundom adv sometimes, at times. 
stup (en -per)  (til tegning) stump. 
stupid adj stupid, oafish. 
stupiditet (en) stupidity, oafishness. 
Sturm und Drang Storm and Stress (Period). 
stutflag (mar) square (flag). 
stutteri (et -er) stud farm. 
stuve vb (mad): [stuvet blomkål]  (etc) boiled cauliflower (etc) in white sauce. 
stuve vb  (mar) stow; [dårligt stuvet] badly stowed,  (om lasten også) out of trim;  [stuve folk sammen i en kup‚] pack (el. cram) people into a compartment;  [stuvende fuld] packed, crammed,  T chock-full. 
stuver (en -e)  (mar) stevedore. 
stuvning (en)  (mad) (omtr) white sauce. 
stuvning (en)  (mar) stowage, stowing. 
styg adj  (grim) ugly;  (uartig) naughty;  (ubehagelig) bad ( fx taste, habit),  (stærkere) nasty ( fx weather, remark, taste), ugly ( fx wound, rumour). 
stykgods parcels pl;  (mar) general cargo, mixed cargo. 
stykke (et -r) piece,  (mindre) bit;  (afskåren skive) slice ( fx of bread, of meat),  (udskåret stykke af kød) cut;  (del af strækning) part ( fx walk part of the way);  (af jernbanelinie) section;  (stykke vej) distance, way;  (lille mark) patch ( fx a patch of rye, of beans);  (tekststykke) passage ( fx a famous passage from King Lear);  (del af paragraf) subsection;  (afsnit af tekstside) paragraph;  (avisartikel) piece, article;  (regnestykke) problem,  (addition, T) sum;  (dyr ved optælling) head ( fx 20 head of cattle);  (kanon) gun, piece;  (maleri; komposition; genstand i samling) piece;  (skuespil) play,  T piece;  (af appelsin etc) segment; [nogle stykker] some, a few;  [en 30 stykker] some thirty, about thirty;  [et par stykker] one or two, a couple;  [10 pence stykket (el. pr. stk)] 10 p. each,  F 10 p. apiece;  (se også blæse, II. regne, stiv);  [ med sb:]  [et stykke arbejde] a piece of work, a job;  [et stykke brød] a piece (, afskåret også: slice) of bread,  (tykt, T) a hunk of bread;  [et stykke chokolade]  (fyldt) a chocolate,  (brækket af) a piece of chocolate,  (plade) a block of chocolate,  (aflang) a bar of chocolate;  [et stykke jord] a plot of land;  [et stykke mad] a piece of bread and butter,  (sammenlagt) a sandwich;  [et stykke papir] a piece of paper;  [et stykke sukker] a lump (el. cube) of sugar;  [et stykke sæbe] a tablet of soap;  [et stykke tid] some time;  [et stykke vej] some distance;  [et godt stykke vej] a fair distance;  [ med præp:]  [han er et stykke af en digter] he is something of a poet;  [der går ingen stykker af dig for det] what harm can it do you?  [et stykke af vejen] part of the way;  [stykke for stykke] piece by piece, bit by bit;  [i stykker] broken,  (i uorden) out of order ( fx the lift is out of order), not  working,  T on the blink;  [brække i stykker] break (to pieces);  [gå i stykker] go (el. come) to pieces, break,  (om maskine etc) break down ( fx the washing machine broke down),  T go on the blink;  (i tale etc) break down;  (blive ødelagt, svækket) go to pieces;  (om ægteskab) break down, go on the rocks;  [forlovelsen gik i stykker] the engagement was broken off;  [planen gik i stykker på at] the scheme broke down over the fact that;  [rive noget i stykker] tear something to pieces, tear something up;  [skære i stykker] cut (in)to pieces, cut up;  [slå i stykker] break,  (voldsomt) smash, dash to pieces,  (stærkere) shatter;  (fig) break up ( fx their friendship (, marriage), his life), wreck  ( fx their plans),  (stærkere, F) shatter ( fx his illusions, his life);  (om pengeseddel: veksle) change ( fx can you change a œ10 note for me?),  (begynde at bruge) break (el. cut) into ( fx I don't want to break  (el. cut) into my last œ10 note);  [obligationer i stykker på œ100] bonds in denominations of œ100;  [når det kommer til stykket] after all; when it comes to the point (, T: crunch); when all is said and done. 
stykke vb: [stykke noget sammen] piece something together,  (som et puslespil) jigsaw something together;  [stykke ud] parcel out. 
stykkevis adv by the piece, piece by piece,  (ofte neds) piecemeal. 
styksalg retail sale. 
stylte (en -r) stilt; [gå på stylter] walk on stilts. 
stymper (en -e) poor wretch;  (fusker) bungler. 
styne vb pollard ( fx pollarded trees). 
styr (et -)  (cykelstyr) handlebars pl; [få (, have) styr på]  (dvs kontrol over) get (, have) control of,  (forstå) get (, have) a good grip of,  T have (, get) taped;  [få styr på sig selv] get a grip on oneself;  [holde styr på]  (dvs lede) manage,  (holde øje med) keep a check on,  (have kontrol over) control, keep in check;  [gå over styr]  (dvs blive til intet) come to nothing,  (om forlovelse) be broken off;  [sætte over styr]  (dvs tabe) lose,  (bortødsle) squander,  T run through;  [uden styr]  (mar) (dvs ikke under kommando) not under control, unmanageable. 
styrbar adj dirigible; [styrbart projektil]  (mil.) guided missile. 
styrbord starboard; [styrbord med roret!] starboard the helm!  [om styrbord] on the starboard side. 
styrbords- starboard. 
styre (et -r)  (ledelse) management;  (regering(sform)) rule, government ( fx a democratic government);  F regime; [stå for styret] be at the head of affairs, be at the helm;  [tage styret] take the helm. 
styre vb steer ( fx a ship, a course);  (regere) govern,  F rule;  (lede) manage,  (holde øje med) keep a check on ( fx expenditure),  (holde nede) control ( fx a class of boys, expenditure, one's anger, one's passions), keep ( fx expenditure) in check,  F restrain, curb ( fx one's anger, impatience, passions, tongue);  (neds) regiment;  (tings el. redskabs bevægelse) direct, control,  (maskine etc) operate, control;  (gram.) govern, take ( fx this preposition takes the dative);  (uden objekt) steer ( fx along the land),  (i en bestemt retning) head ( fx we were heading for home (el.  homewards));  (regere) govern,  F rule;  (stå for styret) be at the head of affairs, be at the helm; [let at styre]  (om personer) manageable,  F tractable;  [han er ikke til at styre]  T he is quite a handful;  [han har fået sin lyst styret] he has had enough, he has got more than he bargained for;  [styre sig] control oneself,  F restrain oneself;  (se også kurs);  [ med præp:]  [styre efter stjernerne] steer by the stars;  [styre hus for ‚n] keep house for somebody;  [styre landet gennem krisen] pilot the country through the crisis;  [styre (hen)imod] steer for, make for;  [styre imod land, styre indefter] stand in;  [styre lige imod (el. løs på)] head straight for, bear down on. 
styreapparat steering gear. 
styrearm steering arm. 
styrefjer (fugls) tail feather. 
styregrejer pl steering gear;  (flyv.) controls. 
styrehus (i bil) driver's cab;  (mar) wheel house. 
styrekompas (mar) steering compass. 
styreline (mar) tiller rope. 
styreliste (på skydedør) guide. 
styrelse (en -r) government, administration;  (se også bestyrelse, styring);  (gram.) regimen, government; [ved forsynets styrelse] by an act of Providence, providentially;  [guddommelig styrelse] divine providence, divine dispensation. 
styrelseslov statute. 
styremaskine (mar) steering engine. 
styremekanisme steering gear. 
styrepind (mar) tiller;  (flyv.) control column,  T stick. 
styreraket control rocket. 
styrerille guideway. 
styreskinne guide rail. 
styrespindel kingpin. 
styretøj steering gear. 
styreåre steering oar. 
styring (en)  (af skib etc) steering;  (ledelse) government ( fx students wanted more participation in the government of their lives and courses), direction, guidance ( fx  Government direction (el. guidance) of the economy), management;  (kontrol) control ( fx of public expenditure); [tabe styringen] lose control. 
styringsgruppe steering committee. 
styrke (en) strength ( fx of a horse, of a man, of an army, of a fortress, of a rope, of a poison, of will, of a friendship, of an argument, of an electric current),  (voldsomhed, virkende kraft) force ( fx of a blow, of an explosion, of the argument, of the wind);  (antal) strength ( fx of a regiment);  (lydstyrke, tonestyrke) intensity, volume;  (magnets, linses, brilles etc) power;  (organiseret afdeling, pl styrker) force ( fx a strong force of police; land (, naval, military) forces); [tiltage i styrke] grow stronger,  F intensify;  [prøve styrke med] try one's strength against;  [han har ikke sin styrke i latin] Latin is not his strong point (, F: forte);  [hævde det med stor styrke] assert it vigorously. 
styrke vb  (oplive) refresh ( fx a refreshing cup of tea, refreshing sleep),  (stærkere) brace (up) ( fx the sea air braces you up; a bracing climate),  F invigorate;  (forstærke) strengthen ( fx one's conviction), boost ( fx one's morale, one's self-respect),  F fortify ( fx one's spirit with prayer);  (om noget vaklende: stive af, ofte neds) bolster (up) ( fx their failing morale, one's (self) confidence, the ailing economy); [styrke sig]  F fortify oneself ( fx with a glass of whisky);  [du trænger til noget at styrke dig på]  T you need something to pick you up;  [få noget at styrke sig på]  (T: spiritus) have a quick one;  [styrkende middel] tonic,  T pick-me-up. 
styrkedrik cordial. 
styrkeforhold relative strength. 
styrkeliste (mil.) muster roll. 
styrkelse (en) (se II. styrke)  refreshment; strengthening, boosting, fortifying. 
styrkemæssigt adv: [styrkemæssigt står de lige] they are equal in strength. 
styrkemål (mil.) force level. 
styrkeprøve (en -r) trial of strength, tug-of-war;  (mht materiale) strength test. 
styrmand mate;  (i robåd) coxswain,  T cox; [første styrmand] chief officer,  (på mindre skibe) first mate;  [anden styrmand] second officer (, mate);  [uden styrmand]  (om kaproningsbåd) coxless.  
styrmandsbevis certificate of competency as first mate. 
styrmandseksamen mate's examination. 
styrt (et -)  (flyv.: styrtdykning) vertical dive,  (nedstyrtning) crash;  (med motorcykel etc) crash;  (med hest, cykel) fall. 
styrtangreb dive-bomb attack. 
styrtbombemaskine dive bomber. 
styrtbøjle (på motorcykel) safety bar, crash bar. 
styrtdykning (flyv.) vertical dive. 
styrte vb  (falde) fall down,  (pludseligt, voldsomt) plunge,  (trimle) tumble ( fx into the water);  (falde om) fall down, tumble (el. topple) over,  (af træthed) drop ( fx work till one drops);  (fare) rush,  (med et sæt) dash;  (slynge, lade falde) throw,  (voldsomt, F) precipitate;  (ad slidsk etc) shoot ( fx shoot coal into a cellar);  (berøve magten) overthrow, topple ( fx the Government); [ med præp, adv:]  [styrte af hesten] fall from (el. off) one's horse;  [styrte af sted] rush along, dash off;  [styrte frem] rush (, plunge) forward;  [styrte ham i ulykke] bring disaster upon him;  (se også grus);  [styrte ind i stuen] burst into the room;  [styrte med cyklen (, hesten)] have a fall;  [styrte ned] fall down,  (flyv.) crash;  [styrte ned af en stige] fall down from (el. fall off) a ladder;  [styrte noget ned i afgrunden]  F cast (, precipitate) something into the abyss;  [regnen (el. det) styrter ned] the rain (el. it) is pouring down;  [styrte om] fall down;  [styrte død om] drop dead;  [styrte løs på] rush at;  [styrte sammen] fall down, collapse,  (om jord etc) fall in, cave in;  [styrte landet ud i en krig] plunge (, F: precipitate) the country into war;  [ med sig:]  [styrte sig i hinandens arme] rush into one another's arms;  [styrte sig om halsen på ‚n] fling one's arms round somebody's neck;  [styrte sig over] rush at,  (mad, fjende etc) throw oneself on,  (arbejde) throw oneself into;  [styrte sig ud i] throw oneself into,  (pludseligt, voldsomt) plunge into. 
styrtebad shower (bath). 
styrtegods (mar) bulk cargo. 
styrtende adj tremendous ( fx a tremendous lot);  adv -ly ( fx tremendously rich); [gøre styrtende lykke] be a tremendous hit, be a huge success;  [tjene styrtende med penge]  T be raking (el. coining) it in;  [have styrtende travlt] be in a terrible rush, be in a desperate hurry. 
styrtflyver dive bomber. 
styrthjelm crash helmet, safety helmet. 
styrtløb downhill (race). 
styrtløber downhiller. 
styrtregn torrential rain. 
styrtsø heavy sea; [få en styrtsø] ship a sea. 
stædig adj stubborn ( fx child, resistance, will), obstinate ( fx person, resistance; I was not obstinate but persistent),  (kun om person, egensindig) headstrong,  (dum og stædig) pigheaded,  (æselagtig) mulish;  (stædig og udholdende, F) dogged ( fx perseverance, resistance); [stædig som et æsel] stubborn as a mule. 
stædighed (en) (se stædig)  obstinacy, stubbornness, pigheadedness, mulishness, doggedness. 
stække vb clip ( fx the wings of a bird); [stække ‚ns vinger]  (fig) clip somebody's wings. 
stænder pl af II. stand. 
stænderforsamling Assembly of the Estates of the Realm. 
stænge (et -r) hayloft. 
stænge vb  (lukke med tværstang) bar;  (med slå) bolt; [stænge ‚n inde] lock somebody up;  (fig) coop somebody up;  [stænge ‚n ude] shut somebody out. 
stænge- (mar) topmast. 
stængel (en, stængler) stem,  (urteagtig) stalk,  (se stilk). 
stænk (et -)  (regnstænk etc) drop,  (større) splash;  (plet) spot,  (mindre) dot, speckle,  (af snavs) stain,  (større) splash;  (fra bølger el. fra vandfald) spray;  (lille smule) dash ( fx of vinegar), spot ( fx of whisky);  (fig) touch ( fx of irony, of bitterness); [han har grå stænk i håret] he has got a touch of grey in his hair;  [der faldt et par stænk] there was a spatter of rain. 
stænke vb spatter ( fx somebody with mud; spatter water (, paint) on something),  (lettere) sprinkle ( fx scent on one's handkerchief, linen with water, somebody with holy water),  (stærkere: plaske) splash ( fx water at somebody, gravy over the table; the car splashed mud on her dress); [det stænkede]  (om regn) there was a spatter of rain; it was spotting (el. spitting) with rain;  [stænke til med] spatter (, splash) with ( fx mud, paint). 
stænkekost (katolsk) aspergillum. 
stænkelap (på cykel, bil) mud flap. 
stænkeprop sprinkler (stopper). 
stænkeskærm splashboard, splash guard. 
stænkregn drizzle. 
stær (en -e)  zo starling. 
stær (en) (øjensygdom): [grå stær] cataract;  [grøn stær] glaucoma;  [sort stær] black cataract. 
stærblind = starblind. 
stærekasse (starlings') nest box. 
stærk adj strong ( fx man, arm, nerves, boots, rope; likeness, character, faith, feeling, temptation; poison, coffee, taste, smell);  (energisk, livskraftig) vigorous ( fx attack, plant, applause);  (kraftigt virkende, i besiddelse af stor kraft) powerful ( fx adversary, battery, government, lens, telescope, weapon, remedy, argument);  (om lyd) loud; [200 mand stærk] 200 strong;  [være stærk i matematik] be good at mathematics;  [være stærk som en hest] be (as) strong as a horse;  (se også stærkt);  [ med sb:]  [stærk efterspørgsel]  (merk) brisk (el. strong) demand;  [med stærk fart] at a high speed;  [stærk farve] bright (el. vivid) colour;  (i kortspil) strong suit;  [stærk kulde] intense cold;  [det stærke køn] the sterner sex;  [stærk mand]  (også fig) strong man;  [stærk regn] heavy rain;  [i kraft af den stærkeres ret] by (right of) superior force;  [stærk sennep] hot mustard;  [hans stærke side] his strong point,  F his forte;  [med stærke skridt] rapidly;  [stærkt slag] vigorous (el. heavy, powerful) blow;  [stærk strøm] rapid current,  (elekt) strong current;  [stærk varme] intense heat;  [stærkt verbum] strong verb;  (se også blæst, drik, personlighed, trafik). 
stærkstrøm power current. 
stærkstrømsanlæg power plant. 
stærkstrømskabel power cable. 
stærkstrømsledning power line. 
stærkt adv  (kraftigt) strongly, powerfully;  (lydeligt) loudly;  (hurtigt) fast ( fx run fast);  (rigeligt, F) profusely ( fx bleed (, perspire) profusely);  (i høj grad, meget) greatly ( fx exaggerated, improved, interested, tempted), heavily ( fx armed, loaded, underlined), highly ( fx  recommended, discontented, coloured, specialized), seriously ( fx  damaged), severely ( fx damaged, handicapped), thoroughly ( fx a thoroughly spoiled child); very ( fx intoxicated); [det blæser (, fryser, regner) stærkt] it is blowing (, freezing, raining) hard;  [stærkt efterspurgt] in great demand;  [uret går for stærkt] the watch (, clock) is fast (el. gains);  [leve stærkt] live it up;  [stå stærkt]  (fig) be in a strong position;  [tænke stærkt på at gå hjem] think seriously of going home, have a good mind to go home. 
stævn (en -e)  (forstævn) stem, bow,  (se forstavn);  (bagstævn) stern; [skyde over stævn] make headway. 
stævne (et -r)  (møde) rally;  (sportsstævne) meeting; [sætte ‚n stævne] make an appointment with somebody,  (ved ordre) summon somebody. 
stævne vb  (indkalde) summon,  (jur) summons ( fx he can summons you for assault), take out a  summons against; serve a writ upon, subpoena,  (se stævning); [stævne sammen]  (kalde sammen) summon, convene. 
stævne vb  (styre) head (mod for); [stævne sammen] meet. 
stævnemøde assignation,  T date;  (poet.) tryst. 
stævning (en) writ,  (især i mindre sag) (writ of) summons;  (vidneindkaldelse) (writ of) subpoena;  (se også forkynde, udtage). 
stævningsmand bailiff, sheriff's officer. 
støbe *  (metal) cast ( fx a bell, guns; the statue was cast in bronze);  (i en bestemt form, især om glas) mould,  (am) mold ( fx metal into long bars; a glass bottle);  (i beton) pour, concrete; [støbe lys] make candles,  (ved at dyppe) dip candles;  [frakken sidder som om den var støbt] the coat fits like a glove;  [støbe `om] recast. 
støbeform mould,  (am) mold. 
støbegods castings pl, cast iron. 
støbejern cast iron. 
støbelig adj fusible. 
støbeovn foundry furnace. 
støber (en -e) founder. 
støberi (et -er) foundry. 
støbesand moulding (, am: molding) sand. 
støbeske (foundry) ladle; [i støbeskeen]  (fig) in the melting pot. 
støbestål cast steel. 
støbning (en) (se støbe)  casting; moulding,  (am) molding; concreting;  (fig) cast, mould (, am: mold); [han er af en anden støbning] he is cast in a different mould. 
stød (et -)  (skub) push;  (rystelse & elekt) shock;  (med kårde etc) thrust,  (med dolk) stab;  (i billard) stroke;  (dumpt slag) bump;  (boksestød) blow, punch;  (i vogn etc under kørsel) jolt, bump;  (vindstød) gust;  (i trompet, dampfløjte etc) blast (i on);  (i vægtløftning) clean and jerk;  (fig: slag, sorg) blow, shock,  (tilskyndelse) impulse;  (i sproglyd) glottal stop;  (trærod) stump;  (samling i træ) butt, joint; [give stødet til noget] originate something, be the original cause of something;  [det er et af de små stød verden giver]  (omtr =) that's just one of those things;  [et stød i fløjten]  (også) a blast of the whistle;  [tage stødet `af] break the force of the blow, cushion the blow,  (parere) ward off the blow (, the thrust), fend off the blow;  [være i stødet] be in (great) form, have got into one's stride. 
stødbrænde sb stump wood. 
støddæmper (en -e) shock absorber. 
støde *  (skubbe) push;  (med stødvåben) thrust;  (knuse) pound,  (fint) bray;  (skumple) jolt;  (om gevær) kick;  (frugt) bruise;  (en legemsdel, så det gør ondt) hurt ( fx one's finger); [støde sig] hurt oneself;  (virke ubehagelig på) offend ( fx the eye),  (især om lyd) jar on ( fx the ear);  (krænke) hurt ( fx one's feelings), offend,  (stærkere) affront ( fx offend one's sense of justice; he felt offended (, affronted) at having his word doubted);  (se også stødende, stødt); [ med præp, adv:]  [støde af]  (dvs slå af) knock off;  [støde an] give offence;  [støde an mod] offend against;  [støde efter ‚n] thrust at somebody;  [støde fra]  (mar) put off, push off;  [støde fra sig] push back, thrust aside,  (fig) alienate, estrange;  [støde frem]  (mil.) advance;  [støde i hornet] blow the horn;  [støde imod noget] hit something, knock (el. bump) against something;  [støde op til] adjoin, be adjacent to;  [støde på]  (komme op imod) run into, come (, T: run) up against ( fx  difficulties, opposition),  F encounter ( fx difficulties, resistance),  (møde tilfældigt) run into, come across,  T bump into,  F come upon ( fx an old friend),  (finde tilfældigt) chance on, happen on, light on,  F come upon ( fx an old letter, the entrance to the cave);  [han stødte foden på en sten] he knocked his foot against a stone;  [støde på grund] strike (the ground), go aground ( fx the ship went aground);  [støde på en klippe (, en mine)] strike a rock (, a mine);  [støde sammen]  (komme i konflikt) come into collision, collide,  (fig) clash;  (mødes) meet;  [støde til]  (skubbe) push;  [støde `til]  (forene sig med) join,  (om uheld etc) be,  F supervene ( fx there were difficulties; difficulties  supervened). 
stødende adj offensive, objectionable. 
støder (en -e)  (i morter) pestle; [en gammel støder]  T an old buffer,  (forbenet) an old fogey. 
stødpude (en -r) buffer. 
stødpudestat buffer state. 
stødsikker adj shockproof, shock-resistant. 
stødt adj  (knust) ground ( fx pepper);  (om frugt) bruised;  (fornærmet) offended; [blive stødt] be offended, take offence (over at),  (svagere, T) be miffed;  [blive stødt over]  (T: også) take the huff over;  (se også kanel, melis). 
stødtand tusk. 
stødtropper pl shock troops. 
stødvis adv by fits and starts,  (i ryk) jerkily,  (med afbrydelser) intermittently;  (om vind) in gusts;  adj jerky, intermittent. 
støj (en) noise,  (stærkere, vedvarende) din;  (i radio) noise,  (interferens) interference; [gøre (el. lave) støj] make a noise. 
støjbekæmpelse noise abatement. 
støjdæmper silencer. 
støje vb make a noise. 
støjen (en) noise, noisiness. 
støjende adj noisy ( fx crowd, engine),  (om opførsel, tale) boisterous ( fx laugh, manner, mirth);  (meget støjende) uproarious ( fx laughter). 
støjforurening noise pollution. 
støjfri adj noiseless. 
støjgener pl noise nuisance. 
støjinstrument noisemaker. 
støjmur baffle. 
støjmåler noise meter. 
støjniveau noise level. 
støjplage (en -r) noise nuisance. 
støjramt adj affected by noise. 
støjsender (en -e) jamming station. 
støjvold baffle. 
støjzone noise zone. 
stønne vb  (jamre) groan,  (gispe) pant;  (af vellyst) moan; [puste og stønne] puff and blow. 
stønnen (en) groan(ing); panting; moan(ing). 
stør (en -er)  zo sturgeon. 
størkne vb harden ( fx the mud hardened),  (F el. fagligt) solidify;  (ved afkøling, fx om fedt) congeal;  (om blod) clot,  (F el. fagligt) coagulate;  (om cement) set;  (om g‚l‚) set,  T jell; [størknet blod] clotted blood. 
størkning (en) (se størkne)  hardening, solidification, congealment, clotting, coagulation, setting. 
større adj (komp af stor) larger, greater, bigger,  (om højde) taller;  (temmelig stor) (fairly) large, big ( fx house, sum),  T largish, biggish;  (om betydning, rang) major ( fx event, operation); [de større børn] the older children;  [uden større vanskelighed] without much difficulty;  (se også målestok). 
størrelse (en -r)  (dimensioner) size, dimensions pl;  (format, nr) size;  (højde) height;  (det noget fylder) bulk ( fx the bulk of the parcel; its large bulk);  (areal) area, extent, size;  (sum, beløb) amount ( fx the amount of my expenses);  (hærs etc) strength;  (mat.) quantity;  (stjernes) magnitude;  (omfang) extent ( fx of the damage), volume ( fx of exports);  (det at være stor) largeness,  (vældig størrelse) vastness,  F magnitude; [erstatningens størrelse] the amount of compensation;  [en lille størrelse]  (om barn) a tiny tot;  [være på størrelse med] be the size of;  [en ubekendt størrelse] an unknown quantity;  [en underlig størrelse] a queer specimen (el. fish);  (se også halv, naturlig). 
størrelsesforhold scale ( fx on the scale of 1:10);  pl (dvs dimensioner) dimensions. 
størrelsesorden size,  F (order of) magnitude; [i den størrelsesorden] on that scale;  [i størrelsesordenen] of the order of ( fx a loss (, saving) of the order of one million);  [det vil koste et beløb i størrelsesordenen 25 millioner] it will cost in the region of 25 million. 
størst adj (sup af stor) greatest, largest, biggest;  F maximum ( fx it requires maximum security; at maximum speed (, depth));  (om højde) tallest; [med største lethed] with the greatest ease;  [den tredje (, fjerde etc) største] the third (, fourth etc) largest,  (se også mulig, mål). 
størstedelen (dvs de fleste mennesker) most people, the majority ( fx the majority voted Conservative); [størstedelen af] the greater part of ( fx the audience, his life, the time),  F the major part of;  (foran flertal) most of, the majority of ( fx the children, the teachers, people);  [for størstedelen] for the most part, mostly, chiefly. 
størsteparten , se størstedelen. 
støt adj steady;  adv steadily. 
støtte (en -r)  (lodret) support, stay,  (ofte kort) prop;  (til afstivning) brace;  (skrå) shore;  (stræbepille) buttress;  (bogstøtte) book end;  (søjle) pillar;  (billedstøtte) statue, monument;  (om person) support ( fx her daughter has been a constant support to her), helper,  (for en sag) supporter,  (fast støtte, F) pillar ( fx he is a pillar of the Church),  (bedste støtte) mainstay ( fx he is one of the mainstays of the club),  (pol.: loyal støtte) stalwart ( fx he is one of the stalwarts of the party);  (hjælp) support, backing ( fx with American backing),  (penge) financial support,  (statsstøtte) grant ( fx grants to students, to research projects), subsidy ( fx subsidies to farmers, to shipyards),  F subvention; [han er på støtten]  (dvs bistandshjælp) he is on social security (, am: on welfare),  (arbejdsløshedsstøtte) he is on the dole;  [søge støtte hos en] seek somebody's support;  [til støtte for]  (fig) in support of. 
støtte vb  (afstive) support, prop (up), stay,  (med skråstøtte) shore up;  (lade hvile, læne) support, rest ( fx one's chin on one's hand), lean  ( fx one's head on somebody's shoulder, a ladder against a wall);  (hjælpe) support, back (up);  (anbefale) support ( fx a proposal),  (i debat) second ( fx a motion);  (bekræfte) support ( fx his statement; a theory which is not supported by the facts);  (begrunde) base (på on,  fx what do you base this assumption on?);  (i bridge) support; [støtte på benene] stand upon one's legs;  [støtte sig til] lean on ( fx a stick, somebody's arm),  (med ryggen) lean against,  (fig) lean on ( fx a rich friend), take one's stand on ( fx the  contract);  [støtte sig til et manuskript]  (idet man holder tale) speak from a manuscript. 
støtteben (til cykel) prop stand,  (dobbelt) Y-stand;  (til maskingevær) bipod. 
støttelærer (for klasselærer) coteacher,  (am) assistant teacher;  (for handicappede etc i klassen) support teacher;  (som giver støtteundervisning) remedial teacher. 
støttemelding (i bridge) raise. 
støtteparti supporting party. 
støttepille (en -r) buttress. 
støttepunkt point of support;  (mil., base) base, strongpoint;  (fig) support. 
støttepædagog , se støttelærer. 
støttestav staff;  (fig) support ( fx of one's old age). 
støttestrømper pl support (el. elastic) stockings. 
støtteundervisning remedial teaching (el. instruction). 
støv (et) dust ( fx trample him in the dust);  (på sommerfuglens vinger) dust,  (fagligt) scales pl;  (blomsterstøv) pollen;  (jordiske levninger) dust, ashes pl; [70 er støvets år] threescore and ten is the age of men;  [ryste støvet af sine fødder]  (fig) shake the dust off one's feet (el. shoes);  [tørre støv af møblerne] dust the furniture;  [hun var ved at tørre støv af] she was dusting (the room);  [kaste sig i støvet for en] prostrate oneself before somebody. 
støvbold (bot) puffball. 
støvbriller pl goggles. 
støvdrager (en -e)  (bot) stamen. 
støve vb (lede): [støve noget igennem] search something ( fx a house);  [støve omkring] nose about;  [støve noget op]  (dvs om hund etc) scent something, nose something out,  (fig: opdage noget, T) ferret something out, nose something out. 
støve vb  (hvirvle støv op) raise (the) dust; [det støver] it is dusty;  [støve `af] dust;  [støve noget af] dust something (down);  [støve til] collect dust. 
støveklud duster. 
støvekost hand brush,  (af fjer) feather duster. 
støver (en -e)  (omtr =) hound. 
støvet adj dusty. 
støvfang (et -) stigma. 
støvfnug = støvgran. 
støvfrakke dust coat. 
støvfri adj dustfree, free from dust. 
støvgran (et -) speck of dust, dust particle,  (især i solstråler) mote. 
støvhætte dust cap. 
støvknap (bot) anther. 
støvle (en -r) boot;  (om lav støvle bruger am shoe). 
støvlehæl boot heel. 
støvleknapper (en -e) buttonhook. 
støvleknægt bootjack. 
støvlenæse toe of a boot. 
støvlepudser (en -e) bootblack,  (am også) shoeshine. 
støvleskaft bootleg. 
støvlesnude toe of a boot. 
støvlet (en -ter) bootee. 
støvregn drizzle,  (fra vandfald etc) spray. 
støvregne vb drizzle. 
støvsky cloud of dust. 
støvstorm dust storm. 
støvsuge vb vacuumclean, vacuum,  T vac. 
støvsuger (en -e) vacuum cleaner. 
støvsugning vacuum-cleaning. 
støvtråd (bot) filament. 
støvtæt dustproof. 
støvvej (bot) pistil. 
stå : [gå i stå] stop ( fx he stopped in the middle of a sentence; the watch  (, clock) stopped; his heart stopped), come to a standstill ( fx  production (, operations) came to a standstill), come to a stop,  (langsomt) grind to a halt ( fx the train ground to a halt; when the strike began production ground to a halt);  (glemme hvad man skal (, vil) sige, T) get stuck, dry up ( fx he  dried up in the middle of his speech);  (om motor) stop, stall,  T conk out, go on the blink;  [han er gået åndeligt i stå] he has come to a mental halt; he is  psychologically arrested;  [sætte i stå] stop, bring ( fx industry) to a standstill. 
stå vb (stod, stået)  (mods: sidde, ligge) stand ( fx I have been standing all day), be standing up;  (= være) be ( fx there is a tree in front of the house); [stå alene] be alone ( fx I was alone in the world);  [stå og], se ndf;  [som sagerne står] as matters stand;  [stå stille], se II. stille;  [uret står] the watch (, clock) has stopped;  (finde sted) take place ( fx when will the marriage take place?), be (  fx when is the marriage (to be)? there was a debate about it; there was a battle); [brylluppet stod i domkirken] the wedding took place (, F: was solemnized) in the cathedral;  [brylluppet stod i London] the wedding took place (, F: was celebrated) in London;  [der stod et slag]  (også) a battle was fought;  [der står at ...]  (i brev etc) it says that ...;  [det står 3-2]  (om sportskamp) the score is 3-2;  [det står hos Byron, det står i avisen], se ndf;  [ med vb:]  [sagen står og falder med ...] the case stands or falls with ...; the case hangs on ...;  [det hele står og falder med ham] it all depends on him; he is the kingpin of the whole undertaking;  [kom som du står og går] come as you are;  [det tøj jeg står og går i] the clothes I stand up in;  [lade noget stå] let something stand,  (= lade det være i fred) leave something alone,  (ikke slette det) leave something in, keep something;  [lade døren stå] leave the door open;  [lade skægget stå], se I. skæg;  [han stod og så på mig] he stood looking (el. and looked) at me;  [stå og skulle til at] be about to, be on the point of -ing;  [ med sig:]  [stå sig]  (hævde sig) hold one's own;  [stå sig godt med] be on good terms with, stand well with;  [kunne stå sig mod (el. over for) ‚n] be a match for somebody;  [stå sig ved] serve oneself well (, best) by, profit by;  [jeg står mig ved at vente]  (også) it pays me to wait;  [ med præp & adv:]  [stå `af]  (dvs af køretøj) get off,  (af hest, cykel) get off,  F dismount;  (dvs melde fra) opt out ( fx when they began to get violent I opted out);  [stå af bussen]  (etc) get off the bus (etc);  [stå af cyklen] get off one's bicycle,  F dismount from one's bicycle;  [stå bag]  (dvs støtte) stand behind;  (dvs være ophavsmanden) be behind;  [stå bag ‚n]  (dvs støtte også) back somebody up;  [det er ham der står bag ved]  (dvs er ophavsmanden) he is the one behind it all, he is the one who pulls the strings;  [stå ‚n bi] stand by somebody ( fx stand by one's friend),  F aid;  [lykken står den kække bi] fortune favours the brave;  [så det står efter] with a vengeance, like anything;  [stå fast] stand firm;  [det står fast at] it is an established fact that, the fact remains that;  [stå fast på] insist on;  [stå fast ved] stick to;  [stå `for] screen somebody (, something) from view,  (om flere) stand round somebody (, something) in a ring;  [`stå for]  (betyde) stand for ( fx what do the letters GATT stand for?),  (mene etc) stand for ( fx I don't know what he stands for),  (lede) be in charge of ( fx the arrangements), manage ( fx the  house);  [kunne stå for] be able to resist ( fx they made him an offer he could not resist); stand up to ( fx this furniture will stand up to any amount of rough treatment; the theory will not (, did not) stand up to close examination);  [kunne stå for kritik] be proof against criticism,  (om bog etc) pass muster;  [hans ansigt står stadig for mig]  (dvs for mit indre blik) his face is still before me (el. still haunts me);  [hun er ikke til at stå for] she is irresistible;  (se også skud);  [stå foran] stand in front of;  [når der står en vokal foran] when preceded by a vowel;  [stå frem] stand forward,  (rage frem) stand out;  (se også ndf: stå ud);  [stå frit]  (være uafhængig) be independent,  (have handlefrihed) have a free hand;  [det står dig frit for] you can do it if you like;  [det står dig frit for at] you are at liberty to ( fx accept the offer if you wish);  [det står dig frit for om du vil gøre det eller ej] you can decide for yourself whether you will do it or not;  [lade det stå hen] leave it open (el. undecided),  F leave it in abeyance;  [som der står hos Byron] as Byron has it;  [det står hos Byron] it is in Byron;  [stå `hos] stand by;  [det står i avisen] it is (el. it says so) in the paper;  [der står i avisen at han er her] it says in the paper (el. the paper says) that he is here;  [det står i akkusativ] it is in the accusative;  [aktierne står i pari] the shares are quoted at par;  [pengene står i en bank] the money is (deposited) in a bank;  [pengene står i landejendomme] the money is invested in landed property;  [huset stod ham i œ50.000] the house cost him œ50,000;  (se også blomst, I. fare, forhold, I. lue, I. lære, magt, vej);  [stå noget igennem] come through something;  [vi håber hun vil stå det igennem] we hope she will pull through;  [stå `imod] resist;  [få noget (dvs at spise) til at stå imod med] have something to put one on;  [lægge lidt penge til side til at stå imod med] put a little money away for a rainy day;  [stå ind mod land] head for the shore;  [stå inde for] answer for, vouch for,  (se også indestå);  [stå lige], se III. lige;  [`stå op] stand, be standing up;  [stå `op] stand up,  (af sengen) get up,  F rise ( fx rise with the sun),  (om solen, månen etc) rise;  [stå op af døde, stå op fra de døde] rise from the dead;  [stå op på] get up on ( fx the table),  F mount;  [få noget op at stå]  (fig) get something off the ground; get something going;  [få det op at stå]  (også) get the show on the road;  [stå over]  (overvåge) stand over,  (være højere stillet end) be above,  (være bedre end) be superior to;  [de der står over ham] his superiors;  [stå over for] face, stand facing,  F be confronted by ( fx when he left the house he was confronted by a policeman),  (fig, om vanskeligheder etc) face ( fx growing opposition), be faced with ( fx a choice),  F be confronted by ( fx a difficult task);  (kunne se frem til) be able to look forward to ( fx we can now look forward to falling unemployment);  [stå `på]  (stige ind) get up, get in;  [barometeret står på regnvejr] the barometer is at rain;  [den står på bøf hver dag] we (, they) have steak every day;  [stå på cyklen] get on one's bicycle,  F mount one's bicycle;  [en plade på hvilken der stod ...] a tablet bearing the inscription ...; a tablet on which was written ...;  [stå på et tog (, en bus etc)]  (dvs stige ind) get on a train (, bus etc), board a train (, bus etc);  [termometeret står på 90ø] the thermometer stands at 90ø;  [viseren står på 3] the hand points to 3;  [stå på sin ret] stand on one's rights;  [mens det stod `på] while it lasted, while it was going on;  [mens forhandlingerne stod `på] during (, F: pending) the negotiations;  [den side hvor vinden står `på] the windward side, the side exposed to the wind;  [når solen står `på] when (it is) exposed to the sun;  (se også ben, hoved, pind, vagt);  [stå sammen] stand together,  T stick together ( fx we must stick together);  [stå stærkt (, svagt)] be in a strong (, weak) position;  [`stå til]  (passe til) go well with,  (om farver også) match;  [mit håb står kun til dig] I set all my hopes on you;  [han står til 4 år] he stands to get 4 years;  [lade stå `til]  (tage chancen) chance it,  (opgive ævred) let things slide;  [hvordan står det til (med dig, etc)?] how are you (etc)?  T how are you (etc) doing?  [det står dårligt til] things are not (any) too good;  [det står dårligt til med ham]  T he is in a bad way;  [det står dårligt til med økonomien]  (dvs i landet) the economy is in a bad shape;  [stå til søs (el. havs)] put to sea;  [det står til (Deres) disposition] it is at your disposal;  [det står til dig at gøre det] it is up to you to do it;  [hvis det stod til ham] if he had his way;  [han står ikke til at redde] he is past praying for;  (se også regnskab);  [stå tilbage]  (være til rest) be left,  F remain;  (i udvikling) be backward;  [stå tilbage for] be inferior to, fall short of;  [han står ikke tilbage for nogen] he is second to none;  [stå ud]  (fx af vogn) get out,  (rage frem) stick out,  F project,  (iøjnefaldende) jut out,  F protrude;  [stå ud af sengen] get out of bed;  [stå ud fra land]  (mar) stand off the land;  [stå udenfor]  (fig) have no part in it;  (være holdt ude) be left out;  [stå under ‚n]  (under ‚ns kommando) be under (the command of) somebody,  (i rang) rank below somebody;  (være ringere end ‚n) be inferior to somebody, be below somebody;  [stå ved sit løfte] stand by one's promise;  [han tør stå ved sine meninger] he has the courage of his convictions;  (se også magt, ror). 
stående adj standing ( fx in a standing posture);  (stadig) permanent; standing ( fx committee, invitation), constant (  fx complaint);  (stereotyp) stock ( fx argument, answer),  (banal) hackneyed; [ med sb:]  [på stående fod]  (straks) on the spot,  (ud fra en pludselig indskydelse) on the spur of the moment ( fx  decide something on the spur of the moment),  (uden forberedelse) offhand, off the cuff ( fx I can't give you the figures offhand (el. off the cuff));  [stående hær] standing army;  [stående souper] buffet supper;  [stående vending] set (el. stock) phrase;  [stående vittighed] standing (, stock) joke;  [ med blive:]  [blive stående]  (standse) stop ( fx he stopped in front of the house),  (holde, ikke flytte sig etc) stand (still) ( fx he stood for a  while before moving on),  (mods: sætte sig også) not sit down ( fx he did not sit down),  F remain standing;  (mods: blive flyttet, svinde bort) remain ( fx our luggage can remain here; this visit will always remain in my memory),  (om penge) remain invested,  (mods: blive nedrevet, vælte) be left standing ( fx not a column  (, tree) was left standing);  (stadig gøre sig gældende) stand ( fx his philosophy will stand);  [lade noget blive stående] let something stand,  (i tekst etc) leave something in, keep something;  [lade pengene blive stående i banken] leave the money in the bank;  [blive stående ved] stop at,  (holde fast ved) stick to. 
ståfod , se støtteben. 
ståhej (en) fuss;  (støj) noise,  T hullabaloo; [stor ståhej for ingenting] much ado about nothing. 
stål (et) steel;  (på værktøjsmaskine) tool; [nerver af stål] nerves of steel. 
stålampe (bordlampe) table lamp,  (standerlampe) standard lamp. 
stålarbejder steelworker. 
stålbørste (en -r) wire brush. 
stålbånd steel tape. 
stålfjeder (en, -fjedre) steel spring. 
stålgrå adj steel-grey. 
stålhjelm steel helmet,  T tin hat. 
stålmøbler pl tubular steel furniture. 
stålorm zo slow-worm. 
stålpen steel pen. 
stålplade steel plate. 
stålrør steel tube. 
stålsat adj  (om karakter) firm, staunch. 
stålskelet steel framework. 
stålskib steel ship. 
stålstik steel engraving. 
stålsvamp wire pad. 
ståltov (steel) wire rope. 
ståltråd (steel) wire. 
ståltrådshegn wire fence. 
ståltrådsnet wire netting. 
ståluld steel wool. 
stålvask stainless steel sink. 
stålwire steel cable. 
stålværk steelworks;  (NB a steelworks). 
ståplads (en -er) standing room; [5 ståpladser] standing room for 5;  [jeg måtte nøjes med en ståplads] I had to stand. 
ståsted fixed place. 
s.u. (fk svar udbedes) r.s.v.p. (fk r‚pondez s'il vous plaŒt);  (se også udbede). 
S.U. (fk Statens Uddannelsesstøtte) [the State Education Fund];  (penge) study grant(s), student grant(s). 
subjekt (et -er)  (gram.) subject. 
subjekt (et -er)  (neds om person) seedy individual. 
subjektiv adj subjective. 
subjektivitet (en) subjectivity. 
subjektsprædikat subjective complement. 
subkultur (en -er) subculture. 
sublim adj sublime. 
sublimat (et -er)  (kem) corrosive sublimate. 
sublimere vb  (kem) sublime;  (i psykoanalyse) sublimate. 
sublimering (en) sublimation. 
subordination (en) subordination. 
subordinere vb subordinate. 
subsidier pl a subsidy; [betale subsidier til ‚n] subsidize somebody. 
subsidiær adj subsidiary; [subsidiært]  (jur) in the alternative;  [han blev idømt en bøde på œ500, subsidiær 6 måneders fængsel] he was fined œ500, with the alternative of 6 months' imprisonment. 
subsistensløs adj without means, destitute. 
subsistensmidler pl means (of subsistence). 
subskribent (en -er) subscriber. 
subskribere vb subscribe (på for, to,  fx for a book, to a journal). 
subskription (en -er) subscription. 
subskriptionsindbydelse prospectus. 
substans (en -er) substance. 
substantiel adj substantial. 
substantiv (et -er) noun, substantive. 
substantivere vb substantivize. 
substantivisk adj substantival, substantive. 
substituere vb substitute. 
substitut (en -ter) substitute. 
substitution (en -er) substitution. 
substrat (et -er) subtratum (pl substrata);  (til bakteriekulturer) culture medium. 
subtil adj subtle; [subtilt adv] subtly. 
subtilitet (en -er) subtlety. 
subtrahend (en -er) subtrahend. 
subtrahere vb subtract. 
subtraktion (en -er) subtraction. 
subtropisk adj subtropical. 
subvention (en -er) subsidy, subvention. 
subventionere vb subsidize. 
succedere vb succeed. 
succes (en -er) success,  (om bog, skuespil etc også) hit; [have succes] be a success. 
succesrig adj successful. 
succession (en -er) succession. 
successiv adj successive. 
successive adv successively. 
Sudan the Sudan. 
sudansk adj Sudanese. 
suder (en -e)  zo tench. 
Sudeterne pl the Sudeten Mountains. 
Suezkanalen the Suez Canal. 
suffiks (et -er) suffix. 
suffisance (en) self-importance, arrogance. 
suffisant adj self-important, arrogant. 
suffli (en) prompt. 
sufflør (en -er) prompter. 
sufflørbog prompt book. 
sufflørkasse prompt box. 
suffløse (en -r) prompter. 
suffragette (en -r) suffragette. 
sug (et -) suck; [han følte et sug i maven] he had a sinking feeling. 
suge vb suck ( fx blood, honey; cider through a straw),  (suge op) suck up ( fx liquid into a pipette; the dredger sucked up sand), absorb ( fx blotting paper absorbs ink),  (om pumpe) draw; [have en sugende fornemmelse i maven], se sug;  [ med præp & adv:]  [suge sig fast på] stick to, cling to ( fx limpets cling to rocks near shore),  F adhere to;  [suge ind] suck in,  (se også ndf: suge til sig);  [suge ned] suck down, suck under (el. in) ( fx the current sucked him under (el. in));  [suge op], se ovf;  [suge på labben] go on short commons;  [suge til sig] suck in, absorb; drink in ( fx the fresh air);  (fig) drink in ( fx every word, the atmosphere of the place);  [suge ud] suck out,  (tømme ved at suge) suck ( fx an egg). 
sugefisk zo sucking fish. 
sugeglas (blodkop) cupping glass;  (til bryst) breast reliever. 
sugekop (blodkop) cupping glass;  (sugeskive) sucking (el. suction) disc. 
sugen (en) sucking, suction. 
sugepumpe (en -r) suction pump. 
suger (en -e)  (til kornlosning) suction apparatus. 
sugerør (til drik) (drinking) straw;  (tekn) suction pipe. 
sugeskål sucking (el. suction) disc. 
suggerere vb suggestionize;  (ofte =) hypnotize. 
suggestibel adj suggestible. 
suggestion (en) suggestion. 
suggestiv adj suggestive; [suggestivt spørgsmål] leading question. 
sugning (en) suction. 
suite (en -r)  (værelser) suite (of rooms);  (følge) retinue, suite;  (mus.) suite;  (i kortspil) sequence. 
suk (et -) sigh; [et dybt suk] a deep sigh;  [han forstår ikke et suk (af det hele)] he does not understand a word (of it all);  [drage et suk] heave (el. fetch) a sigh;  [drage et lettelsens suk] breathe (el. heave) a sigh of relief;  [drage sit sidste suk] breathe one's last, draw one's last breath. 
sukat (en) candied peel. 
sukke vb sigh; [sukke dybt] fetch (el. heave) a deep sigh;  [sukke efter] sigh for,  (stærkere) pine for;  [sukke over] sigh for,  F lament;  [sukke under] groan under. 
sukken (en) sighing. 
sukker (et) sugar; [komme sukker i kaffen] put sugar in one's coffee;  (se også hugge, I. stykke). 
sukkerbøsse sugar castor. 
sukkerfabrik sugar mill. 
sukkergodt (et) sweets pl,  (am) candy. 
sukkerholdig adj sugary, sugar-containing,  (fagligt) sacchariferous. 
sukkerhøst sugar crop. 
sukkerindhold sugar content. 
sukkerkugle sugar plum;  (lille, til strøning) drag‚e. 
sukkerløn (bot) sugar maple. 
sukkermad piece of bread and butter and sugar. 
sukkerovertræk sugar coating;  (glasur) icing; [med sukkerovertræk] sugar-coated. 
sukkerplantage sugar plantation. 
sukkerraffinaderi sugar refinery. 
sukkerroe sugar beet. 
sukkerrør sugar cane. 
sukkerskål sugar basin, sugar bowl. 
sukkerstads (neds) sweet (el. sickly) stuff;  (godter) sweets pl,  (am) candy. 
sukkerstang rock,  (am) stick candy. 
sukkersyge diabetes. 
sukkersyge- diabetic ( fx food, patient). 
sukkersød adj sugary. 
sukkertang sugar tongs pl. 
sukkertop sugar loaf. 
sukkervand sugar water. 
sukkervarefabrik (sugar) confectionery factory. 
sukkervarefabrikant (sugar) confectionery manufacturer. 
sukkervarer pl sweets; confectionery. 
sukkervat candy floss. 
sukkerært sugar pea. 
sukkulent (en -er) succulent (plant). 
sukre vb sugar. 
sul (et) meat;  (svinekød) pork; [få sul på kroppen] put on flesh;  [han har ikke sul på kroppen] he is all skin and bone(s). 
sule (en -r)  zo gannet. 
sulefad (et) dish of meat. 
sulfapræparat sulpha (, am: sulfa) drug. 
sulfat (et -er)  (kem) sulphate,  (am også) sulfate. 
sulfid (et -er) sulphide,  (am også) sulfide. 
sulfosæbe (omtr =) detergent. 
sulky (en -er) sulky. 
sult (en) hunger; [dø af sult] die of starvation, starve to death;  [være ved at dø (el. omkomme) af sult] be starving,  (fig, T, også) be famished;  [lide sult] starve;  (se også dør). 
sultan (en -er) sultan. 
sultaninde (en -r) sultana. 
sulte vb starve; [sulte ihjel] die of starvation, starve to death;  [sulte ham ihjel] starve him to death;  [sulte sig] starve oneself;  [sulte en by ud] starve out a town. 
sultedød (en) death from starvation; [dø sultedøden] starve to death. 
sultekur (en) starvation diet. 
sulteløn starvation wages pl. 
sulten adj hungry; [sulten som en ulv] ravenously hungry, ravenous; hungry as a hunter. 
sultestrejke (en -r) hunger-strike;  vb go (, be) on hunger-strike. 
sultestrejkende sb: [en sultestrejkende] a hunger-striker. 
sultfornemmelse sensation of hunger. 
sum (en -mer) sum;  (ved sammentælling også) total; [en lille (, stor) sum (penge)] a small (, large) sum el. amount (of money). 
sumerisk adj Sumerian. 
summa (en) sum; [summa summarum] total;  (kort sagt) in short. 
summarisk adj summary;  (i demografi) crude ( fx birthrate, deathrate);  adv summarily. 
summe vb hum;  (mere snerrende) buzz;  (dybere, ofte monotont) drone;  (om el. som insektvinger: svirre) whirr. 
summemøde buzz group. 
summen (en) (se summe)  hum(ming), buzz(ing) ( fx of bees, of voices), drone ( fx of a  machine, of an aeroplane), whirr ( fx of insects, of a helicopter). 
summer (en -e)  (elekt) buzzer. 
summere vb: [summere op] sum up. 
summetone (i automatisk telefon) dialling tone. 
sump (en -e) marsh,  (vådere) swamp;  (i motor) sump;  (fig, F) sink ( fx of vice, of wickedness). 
sumpbæver zo coypu. 
sumpet adj marshy,  (vådere) swampy. 
sumpfeber marsh (el. swamp) fever, malaria. 
sumpgas marsh gas. 
sumpjord swampy soil. 
sumpmejse (en -r)  zo marsh titmouse. 
sumpplante marsh plant. 
sumpskildpadde zo: [europæisk sumpskildpadde] European pond tortoise. 
sund (et -e) sound, strait(s); [Sundet]  (Øresund) the Sound;  [alle sunde er lukkede] there is no way out. 
sund adj healthy ( fx girl, body, skin, colour; she looks strong and healthy),  (stærkere) sound ( fx body);  (gavnlig for sundheden) healthy ( fx food, laughter), wholesome ( fx  exercise, food; milk (, spinach, exercise) is wholesome),  (efter vb også, T) good for you ( fx milk (, spinach, exercise) is good for you);  (om klima, luft etc) healthy,  F salubrious;  (fig: gavnlig) healthy ( fx respect, scepticism),  F wholesome ( fx fear),  (især om noget ubehageligt) salutary ( fx effect, experience),  (rigtig, fornuftig) sound ( fx principle); [sund appetit] a healthy appetite;  [være sundt for] be good for;  [sund fornuft, sund sans] common sense;  [en sund sjæl i et sundt legeme] a sound mind in a sound body, a healthy mind in a healthy body;  [sund på sjæl og legeme] sound in mind and body. 
sunde vb: [sunde sig] collect oneself. 
sundhed (en)  (godt helbred) health;  (gavnlighed for helbredet) healthiness, wholesomeness,  F salubrity; [drikke på ens sundhed] drink somebody's health. 
sundhedsapostel advocate of healthy living,  (neds, S) health freak. 
sundhedsfarlig adj unhealthy,  F injurious to health,  (bolig etc) insanitary. 
sundhedsforvaltning (svarer til) area health board. 
sundhedshensyn : [af sundhedshensyn] for the sake of one's health;  (generelt) for sanitary reasons. 
sundhedskommission health committee. 
sundhedslære (en) hygiene. 
sundhedsminister Minister of Health. 
sundhedsministerium Ministry of Health. 
sundhedspas (mar) bill of health. 
sundhedspleje (en) hygiene. 
sundhedsplejerske health visitor. 
sundhedspoliti [sanitary police]. 
sundhedssandal health (el. exercise) sandal. 
sundhedstilstand (state of) health. 
sundhedsvedtægt(er) sanitary regulations. 
sundhedsvæsen health service(s);  (myndigheder) health authorities. 
sundtolden (hist.) the Sound Dues pl. 
sunget perf part af synge. 
sunket perf part af synke, adj sunken; [han var som sunken i jorden] he had disappeared from the face of the earth; he had vanished into thin air;  (se også livsånder). 
super- (forstavelse) super- ( fx supercargo, superstate). 
superb adj superb. 
superego (et) superego. 
superellipse super-ellipse. 
superfosfat superphosphate. 
superklog adj: [han er superklog]  (ironisk:) he is a wise guy. 
superlativ (en -er) superlative;  (gram.) the superlative. 
superlativisk adj superlative. 
supermagt superpower. 
supermand superman. 
supermarked supermarket. 
supermarkedskæde supermarket chain. 
supersonisk adj supersonic ( fx jet plane). 
supertanker (en -e) supertanker. 
supinum (et -er) the supine. 
suppe (en -r) soup,  (kødsuppe også) broth;  (se også klar, koge, pølsepind). 
suppedas : [en slem suppedas] a nice mess (el. pickle). 
suppegryde soup pot. 
suppeske soup spoon;  (øseske) ladle. 
suppetallerken soup plate. 
suppeterning stock cube. 
suppeterrin soup tureen. 
suppeurter pl vegetables, potherbs. 
suppevisk bunch of potherbs. 
suppleant (en -er) substitute. 
supplement (et -er) supplement;  (tilføjelser til bog også) addenda. 
supplements- supplementary ( fx volume),  (i geometri) supplemental ( fx arc, angle). 
supplere vb  (føje noget ekstra til) supplement ( fx one's income, one's stores; med  with, by);  (føje noget manglende til, udfylde) complement ( fx drawings which complement the text); [supplere hinanden] complement each other, be complementary (to each other) ( fx their views are complementary). 
supplerende adj supplementary; complementary. 
supplering (en) (se supplere)  supplementing, supplementation; complementing, complementation; [til supplering af vore lagre] in order to supplement our stores. 
suppleringskursus supplementary course. 
suppleringsvalg by-election. 
supponere vb suppose,  (mil.) simulate ( fx a bomb attack). 
supponeret adj imaginary,  (mil.) simulated ( fx bomb attack). 
supposition (en) supposition. 
supremati (et) supremacy. 
sur : [det løber sur for mig] my head is all in a whirl; I am all at sixes and sevens;  [løbe sur i det] get confused, get it all mixed up. 
sur adj sour, acid;  (i kemi) acid;  (om jordbund, mælk) sour;  (om vejr) dull, dank;  (besværlig) hard,  F laborious;  (gnaven, også om natur) sour ( fx person; expression, look),  (sur og uforskammet) surly ( fx person; answer);  (surmulende) sulky ( fx in a sulky mood),  (misfornøjet) cross (over about, på with),  (fornærmet, især am) sore (over about, på at); [være sur over noget (, på en)]  (dvs irriteret) be annoyed at (el. about) something (, with somebody);  [ med vb & sb:]  [blive sur]  (om mælk) go (el. turn) sour;  [gøre ‚n livet surt] make life a burden to somebody, make somebody's life a misery;  [sætte en sur mine op] look sullen, sulk;  [sur pibe] foul pipe;  [de er sure sagde ræven (om rønnebærrene)] the grapes are sour; sour grapes!  [man må tage det sure med det søde] you have to take the rough with the smooth;  (se også sild, æble);  [surt fortjent] hard-earned;  [se surt til] look sourly on, frown at;  [smage surt] taste sour, have a sour taste. 
surbrød [loaf of leavened bread made of bolted rye meal]. 
surdej leaven; [af samme surdej] tarred with the same brush;  [af samme surdej som] of a piece with. 
surhed (en) (se sur)  sourness, acidity;  (gnavenhed) sourness, crossness, surliness, sulkiness. 
surkål (en) sauerkraut. 
surmule vb  (være sur) sulk,  (lave trutmund) pout. 
surmuleri (et) sulkiness, pouting. 
surmælk curdled milk. 
surre vb  (summe), se summe. 
surre vb  (med tov) lash, secure. 
surrealisme (en) surrealism. 
surrealist (en -er) surrealist. 
surrealistisk adj surrealist. 
surring (en) lashing. 
surrogat (et -er) substitute. 
sursød adj sour-sweet;  (fig) subacid. 
sus : [leve i sus og dus] live in a whirl of pleasures,  T live it up. 
sus (et -) se susen; [der gik et sus gennem forsamlingen] there was a stir;  [ikke det store sus] nothing sensational, nothing to write home about. 
suse vb  (om vinden) whistle, sing,  (mere dæmpet) whisper,  F sough;  (fare af sted) rush, tear (along),  (fare hvislende af sted) whistle ( fx the bullets whistled about our ears), whiz; [det suser for mine ører] my ears are buzzing;  [i susende fart] at a terrific speed. 
susen (en) (se suse)  whistling, singing, soughing, whisper; rushing; whiz; [have susen for ørerne] have a buzzing in one's ears;  [susen i løvet] rustling of the leaves. 
suspekt adj suspect, suspicious. 
suspendere vb suspend;  (et møde) adjourn. 
suspension (en) suspension. 
suspensiv adj suspensive, suspensory ( fx condition, veto). 
suspensorium (et -er) suspensory bandage. 
sut (en -ter)  (på sutteflaske) teat,  (am) nipple;  (narresut) dummy, comforter,  (am) pacifier;  (sko) carpet slipper;  (drukkenbolt) drunk,  (let glds) sot; [barnet havde en sut i munden] the baby was sucking a dummy. 
sutte vb suck; [sutte på] suck ( fx a toffee, one's thumb), suck (away) at ( fx a pipe). 
sutteflaske feeding bottle,  (am) nursing bottle. 
sutteklud [rag used by small children when sucking]; security blanket;  (fig) sop; baby soother. 
suveræn (en -er, adj) sovereign; [suveræn dygtighed] supreme skill;  [han er suveræn]  F he is unequalled;  T he is in a class of his own (el. by himself). 
suverænitet (en) sovereignty. 
svaber (en -e)  (mar) swab. 
svabergast (en -er) swabber. 
svabre vb swab (down). 
svada (en) torrent (, pludselig: spate) of words. 
svag adj  (uden kraft) weak ( fx legs, heart, eyes, sight, army, team, government, resistance, argument, market),  (meget svag) feeble ( fx old man, pulse, attempt, attack, excuse);  (eftergivende) weak, over-fond ( fx parents), weakly indulgent;  (ubetydelig, lille) faint ( fx hope, chance, light, resemblance, suspicion), slight ( fx chance, hope, improvement),  (svagere) slender ( fx chance, hope);  (om kunstværk) feeble,  (middelmådig) mediocre;  (om lys, farve, lyd, erindring etc) faint ( fx colour, smell, sound, cry), dim ( fx light, recollection); [ med sb:]  [svag bøjning]  (af sb og adj) weak declension,  (af vb) weak conjugation;  [en svag forestilling om] a faint (el. vague) idea of;  [stå på svage fødder] be shaky;  [svagt helbred] delicate health;  [have et svagt helbred] be delicate;  [svag karakter] weak character;  [det svage køn] the weaker sex;  [et svagt punkt] a weak point;  [hans svage punkt] his weak point;  [sætte fingeren på det svage punkt] put one's finger on the weak spot;  [hans svage side] his weak point;  [et svagt smil] a faint smile;  [et svagt verbum] a weak verb;  [svag vind] light breeze;  [i et svagt øjeblik] in a moment of weakness;  [ med præp:]  [svag i latin] weak in Latin;  [svag i knæene], se slap;  [svag over for]  (fx barn) weak with, indulgent to,  (fristelser) unable to resist. 
svagbørn delicate children. 
svagelig adj delicate, weakly ( fx child);  F infirm ( fx infirm or disabled people);  (kronisk syg) invalid. 
svagelighed (en) delicate state of health, weakliness, infirmity. 
svagfør adj  (svagelig) infirm;  (invalid) disabled; handicapped. 
svaghed (en -er) weakness,  (stor svaghed) feebleness,  (legemlig el. åndelig også, F) infirmity ( fx the infirmities of old age);  (eftergivenhed) fondness, weakness;  (svag side) weak point, weakness,  (fejl) failing,  (særhed, F) foible;  (forkærlighed) fondness, weakness,  F penchant (for for); [svaghed dit navn er kvinde] frailty, thy name is woman. 
svaghedstilstand (state of) weakness. 
svaghovedet adj weak-headed, weak-minded. 
svagstrøm low current. 
svagsynet adj weak-sighted,  F visually impaired. 
svagt adv weakly, feebly; faintly, slightly,  (etc, se svag);  (om farve) pale; [jeg tør svagt antyde], se antyde;  [svagt begavet] backward,  F deficient in intelligence,  (psyk) educationally subnormal;  [være svagt begavet]  (også) be a slow learner;  [svagt lysende] faintly luminous;  [svagt oplyst] dimly lit. 
svagtbegavet , se svagt. 
svagthørende adj hearing-impaired. 
svagtseende , se svagsynet. 
svaj (et)  (i bukser etc) flare;  (krumning) curve, curvature; [bukser med svaj] flared trousers. 
svaje vb sway ( fx he began to sway and was on the point of falling; the trees were swaying in the wind),  (svinge) swing ( fx to and fro);  (bøje sig) bend;  (om beruset) reel;  (mar) swing. 
svajerum (mar) room to swing, swinging space. 
svajning (en) swaying,  (mar) swinging;  (af ryg) curve. 
svajryg sway-back. 
svajrygget adj sway-backed. 
sval adj cool. 
svale (en -r)  zo swallow; [‚n svale gør ingen sommer] one swallow does not make a summer. 
svale (en -r)  (arkit) (external) gallery. 
svale vb cool; [svales af] cool down. 
svalebajer (en -e) bottle of cold beer. 
svaledrik cooling drink. 
svalegang (arkit) (external) gallery. 
svalehale (også sommerfugl) swallowtail;  (tap) dovetail. 
svalekar cooler, cooling vat. 
svaleklire (en -r)  zo green sandpiper. 
svalerede (en -r) swallow's nest. 
svaleskab chiller. 
svamp (en -e) sponge;  (bot) fungus (pl fungi),  (især om spiselige) mushroom,  (paddehat) toadstool;  (i tømmer) dry-rot; [svamp i fødderne] athlete's foot;  [han drikker som en svamp] he drinks like a fish. 
svampeagtig adj  (bot) fungous. 
svampeforgiftning fungus (el. mushroom) poisoning. 
svampet adj spongy ( fx the spongy character of the soil);  (bot) fungous. 
svandt præt af svinde. 
svane (en -r)  zo swan. 
svanedun swan's down. 
svanefjer swan's feather. 
svanehals swan's neck. 
svaneham (en -me) swan shift; [i svaneham] transformed into a swan. 
svanesang (fig) swan song. 
svaneunge cygnet. 
svang (en) arch (of the foot). 
svang : [gå i svang] be rife, be rampant. 
svang præt af svinge. 
svanger adj pregnant;  (om luft) heavy (med with); [gå svanger med]  (fig) be brooding over. 
svangerskab (et) pregnancy; [afbryde et svangerskab] terminate a pregnancy; induce an abortion. 
svangerskabsafbrydelse (en -r) induced abortion; termination of pregnancy; [ulovlig svangerskabsafbrydelse] criminal abortion. 
svangerskabsforebyggende adj contraceptive. 
svangerskabstegn symptom of pregnancy. 
svanhop swan dive. 
svans (en -e) tail. 
svanse vb swing the hips (in walking); [svanse ud af stuen] flounce out of the room. 
svar (et -) answer, reply (på to);  (= fyldestgørende svar) answer (på to,  fx your reply was no answer to my question);  (F, også = reaktion) response (på to,  fx the Government response to the report of the Royal Commission);  (skarpt gensvar) retort,  (vittigt) repartee; [svar betalt] reply paid;  [bekræftende (, benægtende) svar] answer in the affirmative (, in the negative);  [give ham (et) svar] give him an answer;  (se også skyldig, udbede);  [ med på, som, til:]  [svar på]  (fig: om noget tilsvarende) answer to ( fx he is Denmark's answer to James Bond);  [give ‚n svar på hans spørgsmål] answer somebody's question, reply to somebody's question;  (se også I. tiltale);  [have svar på alt] have an answer for everything;  [han har altid svar på rede hånd] he is never at a loss for (el. is always ready with) an answer;  [som (el. til) svar] in answer, in reply; by way of an answer;  [som (el. til) svar på] in reply to ( fx in reply to your letter of 10th July we would inform you that ...). 
svar adj  (let glds) sore, dire ( fx distress). 
svare vb answer, reply ( fx he did not answer (el. reply); he answered with a nod);  (give svar på tiltale) retort ( fx 'Mind your own business,' he retorted);  (F, og = reagere) respond ( fx he did not respond to my question (, proposals); he responded with a kick (, laugh));  (om gengældelsesforanstaltning) counter ( fx Britain countered by declaring a blockade);  (betale) pay ( fx pay interest on a loan); [svare en] answer somebody;  [svare enhver sit] pay everyone his due;  [svarer ikke!]  (om telefon) no reply!  [svare regning, svare sig] pay;  [ med præp, adv:]  [svare for]  (dvs i stedet for) reply for ( fx he replied for the minister);  (garantere for) answer for, vouch for, guarantee;  [svare for sig]  (dvs klare sig) hold one's own;  [svare igen] retort,  (især næsvist) answer back;  (om modforanstaltning) counter (med with,  fx Britain countered with a blockade; he countered with another question);  (gøre gengæld) retaliate ( fx if we do that they may retaliate);  [svare på] answer ( fx a letter), reply to,  (F, el. = reagere) respond to;  [svar mig på mit spørgsmål] answer my question;  [svare til]  (stemme med) correspond to ( fx a county roughly corresponds to a Danish "amt"); answer to ( fx a description),  (passe til) match ( fx shoes to match her dress),  (passe i forhold til) fit ( fx make the punishment fit the crime);  [hvad svarede han til det?] what did he reply to that?  [det svarede ikke til vore forventninger] it did not come up to (el. it fell short of) our expectations;  [svare til hensigten] answer the purpose;  [og konvolutter der svarer til] and envelopes to match;  [svare til sit navn] deserve one's name. 
svarkupon reply coupon. 
svarkuvert : [frankeret svarkuvert] stamped (and) addressed envelope, fk s. a. e. 
svarlig adv grievously, sorely. 
svarnote reply (note). 
svarperson respondent. 
svarporto stamps for reply. 
svarskrivelse reply. 
svartbag (en)  zo greater black-backed gull. 
svartelegram telegraphic reply. 
svastika (et) swastika. 
sved (en) sweat,  F perspiration; [angstens kolde sved sprang frem på hans pande] a cold sweat broke on his forehead;  [i sit ansigts sved]  (fig) by the sweat of one's brow;  [i dit ansigts sved skal du æde dit brød]  (bibelsk) in the sweat of thy face shalt thou eat bread;  [være badet i sved] be bathed in sweat (, perspiration);  [blod, sved og tårer] blood, sweat, toil, and tears. 
sved præt af svide. 
svedafsondring secretion of sweat. 
sveddrivende adj sudorific. 
sveddryppende adj streaming with sweat. 
sveddråbe (en -r) drop (el. bead) of perspiration. 
svede * sweat,  F perspire;  (T: sidde efter) be kept in, stop in; [svede angstens sved] be in a cold sweat;  [svede over] sweat over,  T swot at ( fx one's Latin);  [svede ud] sweat out ( fx a cold, a fever);  [det havde jeg helt svedt ud]  (T: glemt) it had gone right out of my mind;  [svede ud af]  (fx træ, F) exude from. 
svedebad sweat bath, sweating bath. 
svededug sudarium. 
svedekur sweating treatment. 
sveden adj  (om mad, smag, lugt etc) burnt;  (om hår, tøj etc) singed;  (udspekuleret) pawky, canny; [der lugter svedent] there is a smell of burning;  (se også svide). 
sveder (en -e) (S: eftersidning): [få en sveder] be put on detention;  [give ‚n en sveder] put somebody on detention. 
svederem sweatband. 
svedetime : [få en svedetime] be kept in for an hour. 
svedig adj in a sweat, sweaty,  F perspiring. 
svedjebrug slash-and-burn method. 
svedkirtel sweat gland. 
svedlugt sweaty smell,  F smell of perspiration. 
svedperle (en -r) bead of perspiration. 
svedt adj in a sweat, sweaty,  F perspiring. 
sveg præt af svige. 
sveget perf part af svige. 
svejsbar adj weldable. 
svejse vb weld. 
svejseapparat welder, welding apparatus. 
svejsebriller pl welder's goggles. 
svejseevne welding power. 
svejseflamme welding flame. 
svejselig adj weldable. 
svejseovn welding furnace. 
svejsestål weld steel. 
svejsesøm (en) welding seam, weld. 
svejsning (en) welding;  (svejset sted) weld. 
Svejts Switzerland. 
svejtser (en -) Swiss (pl -);  (dørvogter) commissionaire. 
svejtserfrank Swiss franc. 
svejtsergarde Swiss guards pl. 
svejtserost Swiss cheese. 
svejtsisk adj Swiss. 
svelle (en -r) sleeper,  (am) tie. 
svend (en -e)  (håndværkssvend) journeyman;  (poet.: om ung mand) swain;  (følgesvend) man ( fx Robin Hood and his merry men);  (fyr) fellow; [han er en svend]  (fig) he is a brick (el. a fine fellow),  (am) he is a great guy;  [som herren er så følger hans svende] like master like man. 
svendestykke [test piece of work for a person finishing his apprenticeship]. 
svensk (et & adj) Swedish. 
svensker (en -e) Swede. 
svensknøgle adjustable spanner, monkey wrench. 
Sverrig Sweden. 
sveske (en -r) prune. 
sveskeblomme damson plum. 
sveskesten plum stone. 
svibel (en, svibler)  (bot) bulb. 
svibelglas hyacinth glass. 
svide vb (sved, svedet) scorch ( fx a shirt with a hot iron), singe ( fx  one's hair; a chicken, a pig);  (mad) burn;  (smerte, svie) smart; [svide af]  (afbrænde) burn down, set on fire,  (tørre ud) scorch ( fx the sun had scorched the grass). 
svie (en) (smarting) pain, sting. 
svie vb (sved, svedet) smart, sting; [mine øjne svier, det svier i mine øjne] my eyes are smarting (el.  stinging);  [røgen sved mig i øjnene] the smoke stung my eyes, the smoke made my eyes smart (el. sting);  [det sved til ham] he had to pay for it, he had to pay the penalty. 
sviende adj smarting ( fx blow, pain), stinging ( fx sensation),  (fig) stinging, biting ( fx sarcasm),  (stærkere) scathing ( fx remarks, criticism, sarcasm); [et sviende nederlag] a crushing defeat. 
svig (en) deceit,  (F: snedighed) guile ( fx they are full of guile);  (jur) fraud. 
svigagtig adj deceitful,  (F, også jur) fraudulent. 
svigagtighed deceitfulness, fraudulence. 
svige vb (sveg, sveget)  (være troløs mod) be disloyal to, betray;  (se også svigte). 
svigefuld adj faithless, deceitful. 
svigerdatter daughter-in-law. 
svigerfader father-in-law. 
svigerfamilie T in-laws pl. 
svigerforældre pl parents-in-law. 
svigerinde sister-in-law. 
svigermoder mother-in-law. 
svigersøn son-in-law. 
svigte vb  (med objekt: skuffe etc) fail,  T let down ( fx a friend),  (lade i stikken, forlade) desert ( fx one's party; all his friends had deserted him);  (løfte etc) go back on ( fx one's principles, a promise, one's word),  F betray ( fx one's principles, his trust),  (forpligtelse) disregard ( fx one's obligations);  (om mod, kræfter, hukommelse) fail ( fx his courage (, strength) failed him), desert ( fx his courage deserted him); [svigte ham groft] fail him (el. let him down) badly;  [svigte kulør]  (i kortspil) revoke, renege;  (uden objekt) fail ( fx the brakes failed),  (om benene etc) give way;  (være ved at slippe op) run short, give out;  (udeblive) fail to appear,  (trække sig tilbage) fall away ( fx his supporters fell away); [svigte i farens stund] be found wanting in the hour of peril;  (se også svigtende). 
svigten (en) failure;  (udebliven) failure to appear, non-appearance;  (frafald) desertion, falling away. 
svigtende adj failing; [svigtende helbred] failing health;  [aldrig svigtende] unfailing ( fx his unfailing kindness; with unfailing zeal). 
svikkel (en, svikler)  (på strømpe) clock. 
svikmølle (en)  (i ræsonnement) vicious circle,  (i prisudvikling) vicious spiral. 
svime sb: [falde i svime] swoon ( fx with joy);  [falde i svime over] go into raptures over (el. about),  (neds) gush over. 
svimle vb: [det svimler for mig] I feel dizzy (el. giddy), my head is swimming. 
svimlende adj dizzy, giddy ( fx height);  (enorm) enormous, staggering ( fx amount, losses),  (om pris også) exorbitant; [i svimlende fart] at a dizzying pace;  (om køretøj etc) at a breakneck speed. 
svimmel adj dizzy, giddy,  (af sult etc) faint. 
svimmelhed (en) dizziness, giddiness; faintness. 
svin (et -)  zo pig,  (især am) hog;  (urenlig person) dirty pig, dirty beast;  (sjover) swine; [drikke (, æde) som et svin] make a pig of oneself;  [det dumme svin] the silly ass,  (grovere) the bloody fool,  (vulg) the son of a bitch;  [det fulde svin] the drunken swine;  [dit heldige svin] you lucky devil;  (se også kaste (for)). 
svinagtig adj  (nederdrægtig) mean, dirty. 
svind (et) waste, wastage, loss;  (især ved skrumpning etc) shrinkage;  (med.) waste, atrophy; [der gik svind i], se svinde: det svandt i. 
svinde vb (svandt, svundet)  (aftage, mindskes) decrease,  F decline ( fx his influence (, strength) declined; as the day declined he ...); fade ( fx hope of finding him alive is fading),  (stærkere) dwindle ( fx his hope dwindled);  (skrumpe ind) shrink ( fx meat shrinks in cooking),  (om hævelse) go down ( fx my ankle is going down), decrease ( fx  the swelling decreased daily),  (om lyd, lys: blive svagere) fade (away) ( fx the colours of the sky began to fade; the voices faded away into the distance), die away;  (om tid: hengå) pass; [svindende kræfter] ebbing (el. waning) strength;  (se også svunden);  [ med præp & adv:]  [svinde bort, svinde hen] fade away,  (om tid) pass,  (se også ndf: svinde ind);  [det svandt i beholdningerne] the stocks dwindled (el. shrank),  (stærkt) the stocks began to give out (, F: were depleted);  [svinde ind] decrease ( fx the population of the village had decreased to a few hundred people),  (hen imod komplet forsvinden) dwindle ( fx the boat dwindled to a speck; his great fortune dwindled rapidly);  (skrumpe ind) shrink ( fx metal shrinks when cooling; business at his shop has (, their earnings have) shrunk almost to nothing);  (om person: svækkes) fade away ( fx during his illness he faded away to nothing). 
svindel (en) swindle, humbug ( fx it is a swindle; it is humbug);  (det at svindle) swindling ( fx accused of swindling); [lave svindel] swindle;  [lave svindel med]  (om penge) misappropriate ( fx trust funds);  (forfalske) manipulate fraudulently,  T fiddle ( fx the accounts, the lists);  [lave svindel med regnskaberne]  (også) cook the books. 
svinden (en) (se svinde)  decrease, decline; fading, dwindling, shrinking; fading (away); dying away; passing. 
svindle vb swindle; [svindle med], se svindel: lave svindel med. 
svindler (en -e)  (som snyder folk for penge) swindler;  (se også bedrager). 
svindsot (en)  (glds) consumption. 
svindsotig adj  (glds) consumptive. 
svine vb, [svine `til] make a mess ( fx he made a mess with his dirty boots);  (rakke ned) throw mud at; smear;  [svine noget til] dirty something,  (stærkere) filthy something (up);  [svine sit tøj til med maling] splash paint on one's clothes;  [svine sig til] get messed up. 
svineavl pig breeding. 
svinebestand (gårds) herd of pigs; [Englands svinebestand] the pig population of England. 
svinebinde hog-tie,  (fig også) bind hand and foot,  (lamme) paralyse. 
svineblod pig's (el. hog's) blood. 
svineblære pig's (el. hog's) bladder. 
svinebæst (urenlig person) pig, dirty beast;  (sjover) swine. 
svinebørster pl pig's bristles. 
svinedrengen (af H.C. Andersen) The Swineherd. 
svinefedt lard. 
svineføde (en)  (neds) hogwash. 
svineheld fluke. 
svineheldig : [han er svineheldig] he is a lucky devil. 
svinehold pig keeping. 
svinehoved pig's head. 
svinehyrde pig boy;  (glds) swineherd. 
svinekam (hals) neck of pork;  (se også svineryg). 
svinekotelet pork chop. 
svinekød pork. 
svinelever pig's liver. 
svinelæder pigskin, hogskin. 
svinemikkel (en, -mikler) pig. 
svineproducent pig breeder. 
svineri (et) mess,  (stærkere) filth, filthiness; [det er noget svineri] it is a mess,  (fig) it is outrageous ( fx to treat him like that), it is a  downright disgrace;  [det er noget svineri at spise af samme fad] it is a dirty habit to eat out of the same dish. 
svineryg hog's back;  (mad) chine of pork. 
svineskind pigskin, hogskin. 
svineslagteri bacon factory. 
svinesti (også fig) pigsty. 
svinestreg dirty trick. 
svinetrug pig trough. 
svinetryne pig's snout. 
svinetønde swill tub. 
sving (et -)  (svingning) swing ( fx of a pendulum);  (drejning, retningsændring) turn;  (vejsving etc) bend, curve,  (hjørne) corner;  (med hånd etc) sweep,  (flot; også i skrift) flourish;  (håndtag) handle;  (stil) turn, ring ( fx his sentences have not got an English ring (el.  turn)); [i fuldt sving] in full swing;  [komme i sving]  (dvs i gang) get going;  [komme i sving med arbejdet] get down to work,  T get cracking;  [sætte noget i sving] set something going;  [sætte dem i sving] set them to work. 
svingbar adj pivoting, revolving. 
svingbro swing bridge. 
svingdør swing door,  (drejedør) revolving door. 
svinge vb (svingede el. svang, svinget el. svunget)  (med objekt) swing ( fx one's arms, a stick, a child on to one's back, the door open),  (vifte med) wave ( fx a flag, a handkerchief),  (med en flot bevægelse, F) flourish ( fx one's hat, one's stick);  (lade ændre retning) swing, turn ( fx one's car into a side street); [`svinge med], se ovf;  (uden objekt) swing ( fx the rope (, the door, the pendulum) was swinging; he was swinging on a rope; the door swung open),  (ændre retning) swing, turn ( fx the car swung round the corner; the road turns to the left),  (pludseligt: vige ud) swerve ( fx the car swerved out in front of him);  (vibrere) vibrate ( fx a string (, a tuning fork) vibrates),  (fys) oscillate ( fx a pendulum (, a wave) oscillates);  (forandre sig) vary ( fx prices vary between œ100 and œ120 for one gramme; her feelings varied between joy and fear),  (være ustadig, F) fluctuate ( fx prices (, the temperature)  fluctuated; fluctuate between hope and fear);  (skifte standpunkt) swing over ( fx to the Conservatives); [svinge om hjørnet]  (også) turn the corner;  [svingende]  (dvs ustabil) changeable, variable;  [en svingende tallerken] a heaped plate;  [ med sig:]  [svinge sig fra gren til gren] swing (oneself) from branch to branch;  [svinge sig i sadlen] swing oneself (el. vault) into the saddle;  [svinge sig ned fra] swing oneself down from ( fx a tree);  [svinge sig op]  (fig) rise ( fx rise to the position of chief manager);  [svinge sig op i luften]  (om fugl) soar;  [svinge sig op til]  (fig) summon up, work up,  T get up ( fx I can't summon (etc) up any enthusiasm (, pity) for him). 
svingefeber undulant fever. 
svingel (en, svingler)  (på vogn) swingle tree;  (græs) fescue grass. 
svingfjer flight feather. 
svinghjul flywheel;  (på symaskine) balance wheel. 
svinglampe bracket lamp. 
svingle vb reel, stagger. 
svingning (en -er) swing ( fx of a pendulum);  (retningsforandring) swing, turn ( fx to the right);  (vibration) vibration ( fx of a string);  (variation) fluctuation ( fx of prices, of public feeling);  (fys, fx elekt) oscillation. 
svingningskreds oscillatory circuit. 
svingningstal frequency. 
svingom (en) dance. 
svingtaske shoulder bag. 
svinkeærinde errand on the way; [gøre sig et svinkeærinde] pop in somewhere on the way. 
svinsk adj filthy; [en svinsk tankegang] a dirty mind. 
svip (et -)  (med pisk etc) flick;  (lille tur) trip,  (se også sviptur); [det er til at få svip af] it's enough to drive you up the wall (el. round the bend). 
svippe vb swish;  (= smutte) pop, nip; [svippe med en stok] swish a cane. 
svipse vb fail, go wrong. 
svipser (en -e)  T (fejl) slip;  (fiasko) flop. 
sviptur short trip, flying visit;  (køretur) run. 
svir (en) boozing; [det er en ren svir] it is a treat ( fx to listen to him); it is a  perfect delight;  [gå på svir] go on the booze. 
svire vb  T booze. 
svirp (et -) flick. 
svirpe vb flick,  (om lyd) zip; [svirpende] stinging ( fx blow). 
svirre vb whir;  (summe) buzz;  (om kugler) whiz; [det svirrer med rygter] the air is thick with rumours. 
svoger (en, svogre) brother-in-law. 
svogerskab relationship by marriage. 
svor præt af sværge. 
svoret perf part af sværge, adj: [svorne fjender (, venner)] sworn enemies (, friends). 
svovl (et) sulphur,  (am også) sulfur. 
svovlagtig adj sulphurous. 
svovlammonium ammonium sulphide. 
svovlbad sulphur bath. 
svovlbrinte hydrogen sulphide. 
svovldamp sulphurous vapour. 
svovle vb  (bande) curse and swear;  (behandle med svovl) sulphur. 
svovlet adj sulphurous. 
svovlgul adj sulphur yellow. 
svovlholdig adj containing sulphur, sulphurous. 
svovling (en) sulphuring, sulphuration. 
svovlkilde sulphur spring. 
svovlkis pyrites. 
svovlmælk milk of sulphur. 
svovlnatrium sodium sulphide. 
svovlprædikant fire-and-brimstone preacher, hellfire preacher. 
svovlpølen the lake of fire and brimstone. 
svovlstik (en, -stikker) (sulphur) match; [Den lille pige med svovlstikkerne]  (af H.C. Andersen) The little Match Girl. 
svovlsur adj: [svovlsurt bly] lead sulphate;  [svovlsurt natron] sodium sulphate. 
svovlsyre sulphuric acid. 
svullen adj swollen,  F tumid, tumefied. 
svulme vb swell ( fx the sails swell; his heart swelled with pride; the river swelled); [svulme op] swell (up), swell out ( fx his ankle (, face) swelled (up); the capital swelled to œ50,000);  (stærkt, som en ballon) balloon ( fx his cheeks ballooned; the cost could balloon to œ2m);  (F el. fagligt) distend, become distended ( fx his stomach became distended);  [få til at svulme (op)] swell ( fx the rain swelled the river; the wind swelled the sails; the sight swelled her heart);  (F el. fagligt) distend. 
svulmen (en) swelling. 
svulmende adj swelling ( fx buds, river, sails),  (yppig) full ( fx lips, bosom). 
svulst (en -er)  (med.) tumour. 
svulst (en)  (svulstighed) bombast, turgidity. 
svulstagtig adj tumour-like, tumorous. 
svulstig adj bombastic, turgid, high-flown. 
svulstighed (en) bombast, turgidity. 
svundet perf part af svinde, adj: [svundne dage] bygone days;  [svundne forhåbninger] vanished hopes;  [i en svunden tid, i svundne tider] in times past, in days gone by. 
svunget perf part af svinge. 
svup (et -) pop, plop; [svup!] pop! plop! 
svuppe vb pop, plop. 
svupper (en -e)  (vaskesuger) plunger. 
svække vb weaken ( fx him, his authority, his position, the effect, the interest),  F impair ( fx his health, his hearing, his vision; the strength (, value) of something),  (om helbred etc også, stærkere) debilitate ( fx debilitated by disease). 
svækkelse (en -r) weakening,  (stærkere, F) debilitation;  (om tilstanden) weakness,  (stærkere, F) infirmity. 
svækkes vb be weakened, weaken ( fx he weakened daily);  (fig også) flag ( fx his energy (, interest) flagged);  (om priser) be going down. 
svækling (en -e) weakling. 
svælg (et -) throat,  (fagligt) pharynx;  (fig) gap ( fx the gap between what we know and what we need to know),  (som skiller) gulf ( fx between us, between our opinions),  (større, F) chasm (imellem between). 
svælge vb swallow; [svælge i] wallow in;  [et svælgende dyb] a yawning abyss. 
svær (en)  (flæskesvær) rind,  (stegt) crackling. 
svær adj  (vanskelig) difficult,  (mere T) hard ( fx case, problem, question, task),  T stiff ( fx examination), tough ( fx problem);  (tung, solid etc) heavy ( fx artillery, calibre, losses, sea, timber),  (solid også) solid, massive;  (alvorlig) severe ( fx illness, pain, problems);  (om person: tyk) stout; [det er svært at vide (, sige)] it is difficult (el. hard) to know (, say  el. tell);  [have svær lyst til at] be greatly tempted to;  [det var svært]  (dvs forbavsende) well I never!  [det er det svære ved det] that is the difficult part;  (se også svært). 
sværd (et -) sword. 
sværdfisk zo swordfish. 
sværdfæste (et) hilt (of a sword). 
sværdklinge (en -r) sword blade. 
sværdlilje (bot) iris. 
sværdside spear side, male line. 
sværdslag : [uden sværdslag] without striking a blow. 
sværge vb (svor, svoret) swear ( fx I swear that I will do it; swear fidelity to somebody; curse and swear);  (love (sig selv) højtideligt) vow; [sværge falsk] commit perjury;  [sværge højt og helligt at] swear by all that is holy (el. sacred) that;  [lade ‚n sværge tavshed, lade ‚n sværge på at holde noget hemmeligt] swear somebody to secrecy;  [sværge på] swear ( fx I could swear that I saw him), swear to;  [det tør jeg sværge på] I will take my oath on it;  [jeg tør ikke sværge på det] I would not swear to it;  [sværge sig sammen] conspire;  [sværge til]  (fig) swear by ( fx he swears by castor oil);  [sværge ved] swear by ( fx I swear by all that I hold sacred);  (se også svoren). 
sværgen (en) swearing. 
sværhed (en) (se II. svær)  difficulty; heaviness; solidity, severity; stoutness. 
sværindustri heavy industry. 
sværlemmet adj strong-limbed. 
sværm (en -e) swarm;  (om mennesker også) crowd. 
sværme vb  (om bier) swarm;  (drømme) be day-dreaming;  (om elskende) go courting; [sværme for]  (person) T be sweet on, have a crush on;  (for noget) be passionately fond of ( fx romantic music), be  enthusiastic about;  [sværme omkring ‚n]  (om insekter etc) swarm (el. buzz) about somebody;  (om mennesker) swarm (el. crowd) round somebody. 
sværmer (en -e)  (drømmer) visionary,  (religiøs) fanatic;  (fyrværkeri) serpent. 
sværmeri (et -er)  (forelskelse) infatuation, passion,  (genstand for ens sværmeri) flame;  (religiøst) fanaticism; [han er hendes sværmeri] she is infatuated with him. 
sværmerisk adj romantic,  (upraktisk) visionary ( fx ideas),  (fanatisk) fanatical. 
svært adv  (tungt) heavily,  (særdeles) very,  (stærkere) tremendously; [svært bygget] heavily built, big-boned;  [have det svært] have a hard time;  [have svært ved at] find it difficult (el. hard) to, have (some) difficulty in -ing,  T be hard put to it to;  [han havde svært ved at]  (også) it was difficult for him to. 
sværte (en -r)  (skosværte) shoe polish;  (ovnsværte etc) blacking;  (tryksværte) ink. 
sværte vb  (farve sort) blacken ( fx one's face);  (med tryksværte) ink;  (tale ondt om) smear, throw mud at. 
sværtepude pad. 
sværtning (en) blackening, blacking;  (med tryksværte) inking. 
sværvægt heavyweight. 
sværvægter (en -e)  (også fig: indflydelsesrig person) heavyweight. 
sværvægts- heavyweight ( fx champion, boxer). 
svæv (et) plankton. 
svæve vb float ( fx clouds (, particles of dust) were floating in the air; the leaf floated to the ground),  (hænge) hover, hang in the air,  (drive) drift,  (roligt) sail ( fx clouds drifted (, sailed) across the sky);  (bevæge sig let) float ( fx she floated down the path),  (lydløst) glide ( fx the ghost glided through the room);  (befinde sig) be ( fx in danger);  (om fugl etc: hænge i luften) hover ( fx an eagle (, a helicopter) hovered above us),  (glide gennem luften) glide ( fx an owl glided past the window),  (svæve opad) soar ( fx a lark soared above us);  (flyv.) glide; [ med præp:]  [svæve i luften] float (, hang) in the air, hang in mid-air;  [svæve frit i luften]  (dvs være uunderbygget) have no foundation in fact,  (være urealistisk) be completely unrealistic ( fx his ideas are completely unrealistic),  (være uvis) be in the air ( fx our plans are still in the air);  [frit i luften svævende]  (dvs urealistisk) fanciful,  F visionary ( fx ideas, schemes);  [svæve i lykkelig uvidenhed om (, om at)] be blissfully unaware of (, that);  [svæve mellem liv og død] be hovering between life and death;  (se også vand). 
svævebane aerial ropeway. 
svæveflyver (en -e)  (fly) glider,  (pilot) glider pilot. 
svæveflyvning gliding;  (flyvetur) glide. 
svævende adj floating, hovering,  F suspended ( fx in the air);  (uafgjort) open;  (ubestemt) vague ( fx explanation);  (om gæld) floating; [svævende gang] light footstep, airy tread. 
svæveplan (et -er) glider. 
svævestøv dust suspended in the air, float dust. 
svøb (et -) baby clothes,  (glds) swaddling-clothes pl;  (lille tæppe) shawl;  (omkring blomsterstand) involucre; [ligge i svøb]  (fig) be in its infancy, be in embryo. 
svøbe (en -r) scourge. 
svøbe * wrap,  (lægge i svøb) swaddle; [svøbe ind] wrap up;  [svøbe papir om noget] wrap paper round something, wrap something up in paper;  [svøbe et tæppe om sig] wrap oneself up in a blanket;  [svøbe sig om] cling round ( fx a thin dress which clung round her body). 
svøbelsesbarn baby in long clothes. 
svømme vb swim;  (flyde) float, swim;  (om bokser: være svimmel) be groggy; [svømme hen]  (i rørelse) become sentimental;  [svømme i blod]  (om person) be covered with blood,  (om gade etc) be running with blood;  [svømme i penge] be rolling in money;  [svømme i tårer] be dissolved (el. bathed) in tears;  [svømme ovenpå], se ovenpå;  [svømme over en flod] swim (across) a river;  [være ude at svømme]  (fig: ikke kunne klare det) be out of one's depth,  (være forvirret) be all at sea;  (se også svømmende). 
svømmebassin (i have etc) swimming pool. 
svømmeblære sound, air bladder. 
svømmebriller pl (diving) goggles. 
svømmebukser pl swimming trunks. 
svømmebælte swimming belt. 
svømmedykker scuba diver. 
svømmeflåde bathing raft. 
svømmefod webbed foot; [svømmefødder]  (til frømand) swim fins, flippers;  [med svømmefødder]  zo web-footed. 
svømmefugl web-footed bird. 
svømmehal swimming bath. 
svømmehud web; [med svømmehud] webbed. 
svømmeklub swimming club. 
svømmelærer swimming instructor. 
svømmemaske swim mask. 
svømmende adj swimming;  (flydende) floating;  (merk) afloat; [svømmende øjne] bleary eyes;  [med svømmende øjne] bleary-eyed. 
svømmepige girl swimmer. 
svømmeprøve swimming test. 
svømmepøl T swimming pool. 
svømmer (en -e)  (person) swimmer;  (i cisterne) ball float;  (i motor) float. 
svømmesele swimming belt. 
svømmestævne swimming gala. 
svømmetag (swimming) stroke. 
svømmetur swim. 
svømmeundervisning swimming lessons pl. 
svømning (en) swimming; [fri svømning] freestyle swimming. 
sweater (en -e)  (tyk, strikket trøje som går op i halsen) jersey ( fx a fisherman's jersey);  (alm strikket trøje til kvinder) jumper, sweater,  (til mænd) pullover,  (tyk, især hvid, sportssweater) sweater ( fx a cricket sweater). 
swingpjatte (en -r) zoot suiter. 
sy vb sew, stitch ( fx she can't sew; sew (el. stitch) on a button; sew a shirt),  (lave, især) make; [sy en kjole] make a dress;  [sy en kjole af stoffet] make the material into a dress;  [sy noget færdigt] finish something;  [få syet en kjole]  (hos en skrædder etc) have a dress made;  [hvem får De syet hos?] who is your dressmaker (, tailor)?  [sy en knap i] sew (el. stitch) on a button;  [sy noget om] remake something;  [sy på noget]  (dvs være ved at sy noget) be making something;  [sy sammen]  (dvs to stykker) sew (el. stitch) together;  (lukke en åbning) sew (el. stitch) up ( fx a tear),  (sår også) suture;  (samle i en søm) seam up. 
syartikler pl sewing materials;  (merk) haberdashery. 
sybarit (en -ter) sybarite. 
sybaritisk adj sybaritic. 
sybord worktable. 
syd (sb & adv) south; [syd for] (to the) south of;  [fra syd] from the south;  [i syd] in the south;  [lige i syd] due south;  [mod syd]  (ved den sydlige grænse etc) in the south,  (vendende mod syd) facing (the) south,  (i den sydlige del af landet etc) in the south,  (sydpå) south, southwards (, især am: southward), towards the south;  [syd om øen] south of the island;  [syd til vest] south by west. 
syd- south ( fx the south side of the town), southern ( fx the southern frontier, the southern side of the building);  (med stednavne) Southern ( fx France, England), the South of ( fx  France, England),  (om afgrænset enhed) South ( fx Africa, Korea). 
Sydafrika South Africa. 
Sydamerika South America. 
syde vb  (om varmt fedt) sizzle;  (give brusende lyd) fizz;  (fig) seethe (af with,  fx the whole town was seething with excitement);  (se også II. sydende). 
sydefter adv south, towards the south. 
syden (et)  (de sydlige lande) the South. 
syden (en)  (det at syde) fizzing. 
sydende (en -r) south end. 
sydende præs part af syde, adj seething ( fx seething with excitement);  (om lyd) sizzling; fizzing. 
Sydengland the South of England, Southern England. 
Sydeuropa Southern Europe. 
sydeuropæisk adj South (el. Southern) European. 
sydfra adv from the south. 
Sydfrankrig the South of France, Southern France. 
sydfrugt (ofte =) exotic fruit;  (appelsin etc) citrus fruit. 
sydgrænse southern limit (, frontier, boundary). 
sydgående adj south-bound; [sydgående strøm] southward current. 
Sydhavet the South Sea. 
Sydhavsøerne pl the South Sea Islands;  (spøgende også om) Lolland and Falster. 
Sydishavet the Antarctic Ocean. 
sydkinesisk : [Det sydkinesiske Hav] the South China Sea. 
Sydkorea South Korea. 
Sydkorset the Southern cross. 
sydkyst south coast. 
sydlandsk adj southern;  (ofte =) exotic. 
sydlig adj southern,  (om vind også) southerly;  (i retning mod syd) southerly ( fx in a southerly direction), southward  ( fx the southward slope); [i det sydlige England] in the South of England;  [vinden er sydlig] the wind is in the south;  (se også bredde, halvkugle, ishav, polarkreds, vendekreds). 
sydligere more southern, more southerly;  (i sydligere egne) further south; [sydligere end] further south than. 
sydligst adj southernmost, most southern; [det ligger sydligst] it is furthest (to the) south. 
sydlænding (en -e) southerner. 
sydost south-east. 
sydover adv southwards. 
sydpol south pole. 
Sydpolarhavet the Antarctic Ocean. 
sydpolsekspedition Antarctic expedition. 
sydpolsfarer (en -e) Antarctic explorer. 
sydpå south, southwards (, am: southward), towards the south;  (i sydligere egne) further south;  (ved den sydlige grænse) on the south ( fx bounded on the south by a river); [langt sydpå] far to the south. 
sydside south side, southern side. 
Sydsjælland South Zealand. 
Sydslesvig South Schleswig. 
Sydstaterne pl  (am) the Southern States, the South. 
sydtysker South German. 
sydvendt adj facing south. 
sydvest south-west;  (en -e(r)) (sømandshat) sou'wester. 
sydvestvind south-wester. 
sydøst south-east. 
syerske (en -r)  (på fabrik) machinist;  (ved institution) seamstress;  (kjolesyerske) dressmaker. 
syetui (med nål, tråd etc) housewife. 
syfilis (en) syphilis. 
syfilitisk adj syphilitic. 
syg adj  (foran sb) sick ( fx a sick child),  (efter vb) ill ( fx he is ill),  (am & T) sick;  (om legemsdel) diseased,  T bad; [et sygt sind] a sick (el. disordered) mind;  [et sygt smil] a sickly smile;  [en syg] a sick person, a patient,  (mere varigt) an invalid;  [de syge] the sick;  [syge og sårede] sick and wounded;  [ med vb:]  [blive syg] become ill, be taken ill, fall ill;  [ligge syg] be ill in bed;  (se også ndf: syg af);  [lægge sig syg] take to one's bed;  [melde sig syg] report sick;  [være syg] be ill (, am sick),  (sygemeldt) be on the sick list;  [ med præp:]  [syg af ærgrelse] beside oneself with vexation;  [ligge syg af] be ill with,  T be down with, be laid up with ( fx flu);  [være syg efter at] be desperately anxious to, be dying to;  [være syg efter noget] be dying for something. 
sygarn sewing thread, sewing cotton. 
sygdom (en -me)  (mods sundhed; sygelighed; sygdomsperiode) illness, sickness ( fx absent because of illness (el. sickness); there is a lot of illness (el.  sickness) about; during his illness (el. sickness); a long (, short) illness; in sickness and in health),  (sygelighed også) disease ( fx the spread of disease; disease is often caused by poor sanitation);  (om bestemt sygdom) illness ( fx a serious (, light, bad, painful) illness),  (mere F) disease ( fx contagious diseases; cancer is a dangerous disease);  (især lettere) sickness;  (funktionsforstyrrelse) disorder ( fx a disorder of the liver (, stomach); a nervous disorder; nutritional (, respiratory, blood) disorders);  (T: lettere kronisk svaghed) complaint ( fx he had an attack of his old complaint),  (ubetydelig) ailment;  (plantesygdom, dyresygdom) disease. 
sygdomsbillede pathological picture. 
sygdomsspire disease germ. 
sygdomstegn symptom. 
sygdomstilfælde case; [i sygdomstilfælde] in case of illness. 
syge (en) disease;  (se også engelsk, spansk). 
syge sickness ( fx air (, sea, sleeping) sickness). 
sygeafdeling infirmary;  (på kostskole etc især) sick bay. 
sygeattest sickness certificate;  (se også lægeattest). 
sygebesøg (læges) visit to a patient;  (præsts el. privat) sick call; [på sygebesøg] sick-visiting, on a sick call;  (om læge: ude på sygebesøg) on his rounds. 
sygebåre stretcher. 
sygedage pl days lost through sickness. 
sygedagpenge sickness benefit. 
sygeforsikring health (el. sickness) insurance. 
sygefravær sickness absence. 
sygegymnastik remedial gymnastics. 
sygehjem home. 
sygehjælper nursing aide, nursing auxiliary. 
sygehus hospital ( fx he is in hospital). 
sygehuslærer hospital teacher. 
sygehusundervisning hospital tuition. 
sygejournal se journal. 
sygekasse sick-benefit association. 
sygekost (sick-)diet. 
sygeleje (et -r) sickbed; [en uges sygeleje] a week's illness, a week in bed;  (se også sengeleje). 
sygelig adj  (svagelig) sickly ( fx look);  (overdreven) morbid ( fx curiosity);  (abnorm) morbid, unhealthy ( fx state of mind); [en sygelig tilbøjelighed] a morbid propensity. 
sygelighed (en) sickliness, ill-health;  (abnormitet) morbidity;  (= sygelighedsprocent) sickness rate. 
sygelighedsprocent sickness rate. 
sygeliste sick list. 
sygeløn sick pay. 
sygelønsordning sick-pay scheme. 
sygemelding report that one is ill. 
sygemeldt adj absent owing to illness, unfit, on the sick list,  T off sick. 
sygeorlov sick leave. 
sygepasser (en -e)  (mil.) medical orderly;  (mar) sick-berth attendant. 
sygepleje (en) nursing. 
sygeplejeartikler pl nursing requisites. 
sygeplejeassistent staff nurse. 
sygeplejeelev student nurse. 
sygeplejerske (sick) nurse; [autoriseret sygeplejerske] State-registered nurse;  [mandlig sygeplejerske] male nurse. 
sygeplejeskole nursing school. 
sygeseng se sygeleje. 
sygesikring (omtr) (public) health insurance;  (svarer i Engl til) the National Health Service. 
sygesikringsbevis (svarer til) (National Health Service) medical card. 
sygestol invalid chair. 
sygevat absorbent cotton. 
sygeværelse sick room. 
sygne vb: [sygne hen] waste away ( fx he was wasting away for lack of food),  F languish, pine away;  (om plante) droop;  (fig) flag,  F languish. 
syklub sewing circle,  (am) sewing bee. 
sykurv workbasket. 
syl (en -e) awl. 
sylblad (bot) awlwort. 
sylespids adj (sharply) pointed, as sharp as a needle. 
sylfide (en -r) sylph. 
syllogisme (en -r) syllogism. 
sylte (en -r) brawn,  (am) headcheese. 
sylte vb  (med objekt) preserve ( fx strawberries),  (i eddike) pickle ( fx cucumbers),  (fig: en sag) shelve;  (uden objekt, især) make jam; [syltede jordbær] strawberry jam. 
sylteagurk gherkin. 
syltebær pl berries for preserves. 
syltegryde preserve pan. 
syltekrukke jam jar, jam pot;  (til agurker etc) pickle pot. 
syltetøj jam,  F preserve(s). 
syltetøjsglas (glass) jam jar. 
syltetøjskrukke , se syltekrukke. 
syltetøjsmad : [en syltetøjsmad] a slice of bread and jam. 
syltning (en) (se II. sylte)  preserving; pickling; jam-making. 
symaskine sewing machine. 
symbol (et -er) symbol; [være symbol for] be a symbol of, symbolize. 
symbolik (en) symbolism;  (læren om symboler) symbolics. 
symbolisere vb symbolize. 
symbolisme (en) symbolism. 
symbolist (en -er) symbolist. 
symbolsk adj symbolic;  (ofte =) token ( fx a token payment, token forces). 
symfoni (en -er) symphony. 
symfonikoncert symphony concert. 
symfoniorkester symphony orchestra. 
symfonisk adj symphonic. 
symmetri (en) symmetry. 
symmetrisk adj symmetrical. 
sympatetisk adj, se sympatisk; [sympatetisk blæk] sympathetic ink. 
sympati (en -er)  (forståelse, medfølelse) sympathy (med with);  (det at kunne lide) liking; [sympatier og antipatier] likes and dislikes;  [ med vb:]  [føle sympati for]  (dvs medfølelse) feel sympathy for ( fx his sufferings),  (kunne lide) feel attracted by (el. to);  [få sympati for] take a liking to, take to;  [have sympati for]  (dvs forståelse) have sympathy for ( fx his attitude),  (synes om) have a liking for;  [have tyske sympatier] have German sympathies;  [se på det med sympati] look sympathetically at it,  F take a sympathetic view of it, view it with sympathy;  [vinde ens sympati] get oneself liked by somebody,  F engage somebody's sympathy. 
sympatisere vb: [sympatisere med] sympathize with ( fx his ideas), be in sympathy with;  [jeg sympatiserer mest med ham i den sag] my sympathies are with him in this matter. 
sympatisk adj likeable ( fx chap), pleasant;  (tiltrækkende) attractive ( fx idea, proposition); [det sympatiske nervesystem] the sympathetic nervous system;  [være sympatisk stemt over] be favourably disposed towards. 
sympatistrejke (en -r) sympathy strike, sympathetic strike;  vb strike in sympathy. 
sympatisør (en -er) sympathizer. 
sympatitilkendegivelse demonstration of sympathy. 
symposion (et -er) symposium. 
symptom (et -er) symptom (på of). 
symptomatisk adj symptomatic (for of). 
syn (et -)  (synsevne) sight ( fx lose one's sight; have one's sight tested), eyesight ( fx have good (, poor) eyesight),  F vision; [have et skarpt syn] be sharp-sighted (el. keen-sighted);  (noget man ser) sight ( fx a beautiful (, horrible, sad, grand, rare) sight),  (F, især storslået) spectacle ( fx it was a grand spectacle);  (indbildt syn) (pl syner) vision;  (genfærd etc) apparition; [se syner]  T see things;  F have visions;  (fig: måde at se på) view (på of,  fx we take a different view of it),  (mening) views pl (på on,  fx what are your views on this?), opinion  (på of);  (synsforretning) expert appraisal,  (mar) survey;  (kontrol af bil, svarer til) MOT-test; [lade foretage syn og skøn] submit the question to the opinion of experts appointed by the court;  [ med præp:]  [synet af ham] the sight of him;  [slippe en af syne] let somebody out of one's sight;  [tabe det af syne] lose sight of it;  [få syn for sag(e)n] see for oneself;  [for et syns skyld] for the sake of appearances;  [det ramte ham lige i synet] it hit him smack in the face;  [vort syn på sagen]  (dvs den måde vi ser på det) our view of the matter;  [få et andet syn på det] see it in a different light;  [hans syn på tilværelsen] his outlook on life;  [komme til syne] appear ( fx he suddenly appeared); come into view (el.  sight) ( fx the lake came into view);  [bilen skal til syn] the car has to have a MOT-test,  T the car has to be MOT'ed;  [ude af syne] out of sight;  [ved synet af ham] at the sight of him. 
synagoge (en -r) synagogue. 
synd (en -er) sin; [synden]  (i alm) sin;  [det er synd]  (dvs ærgerligt etc) it is a pity;  [det er synd at drille ham] it is a shame to tease him;  [det er synd og skam] it is a downright (el. crying) shame;  [det er synd for ham] I am sorry for him,  T it is hard lines on him;  [for mine synders skyld]  (også fig) for my sins;  [han skal ikke dø i synden] he has not heard the last of it yet;  [som hjemsøger fædrenes synder på børnene]  (bibelsk) visiting the iniquity of the fathers upon the children. 
synde vb sin. 
syndebuk scapegoat,  (am T også) fall guy. 
syndefaldet the Fall (of Man). 
syndefri adj sinless. 
syndefuld adj sinful. 
synder (en -e) sinner; [synderen]  (dvs den skyldige) the culprit ( fx who is the culprit?), the  offender;  [jeg arme synder] a poor sinner like me. 
synderegister list (el. catalogue) of (one's) sins (el. crimes). 
synderlig : [ikke synderlig]  (adj) not much, little ( fx we have little (el. not much) to be  thankful for); no particular ( fx he showed no particular  enthusiasm);  (adv) not much, not very, not particularly ( fx I do not care much for him; he is not very (el. not particularly) keen about it); little ( fx she is little better);  [ikke have synderlig lyst til] have no great mind to;  [uden synderlig vanskelighed] without much difficulty. 
syndflod flood,  F deluge ( fx of letters); [syndfloden] the Flood;  [fra før syndfloden] antediluvian;  [en syndflod af skældsord] a torrent of abuse. 
syndig adj sinful;  (= vældig) awful ( fx noise, lot of money). 
syndikalisme (en) syndicalism. 
syndikalist (en -er) syndicalist. 
syndikat (et -er) syndicate. 
syndsbevidsthed consciousness of sin, sense of guilt. 
syndsforladelse absolution. 
syne vb  (besigtige) appraise,  (mar) survey;  (tage sig ud) look; [syne godt] look well;  [det syner ikke af meget] it is not much to look at. 
synes vb (syntes, syntes)  (mene) think; [synes du det?] (do) you think so?  [hvis du synes] if you think so, if you like;  [gør som du selv synes] do as you like (el. think best);  [synes om, synes godt om] like ( fx do you like it?);  [jeg synes ikke om at han gør det] I don't like his (, T: him) doing it;  [hvad synes du om det?] what do you think of it? how do you like it?  T how does it strike you? 
synes vb (syntes, syntes)  (at se ud til, se ud som om) seem ( fx it seems strange; the house seems larger than it is; he seems to think that I did it),  (se ud som om, mere objektivt; ofte: mods i virkeligheden) appear (  fx he appeared a little nervous; he appears to have a lot of money; the stars appear small to us; when the plane takes off the earth appears to drop away);  (se ud også) look ( fx he looked surprised); [synes at være] seem (to be), appear (to be) ( fx he seemed (, appeared)  (to be) surprised to see me);  [der synes at foreligge en fejltagelse] there seems (, appears) to be a mistake;  [det synes mig] it seems to me;  [det synes som om] it seems (, appears, looks) as if;  [det synes så] it seems so, so it seems (, appears). 
synge vb (sang, sunget) sing; [han fik en lussing så det sang] he got a resounding box on the ear;  [synge `for] lead the singing;  [synge `med] join in, join in the singing;  [synge med på omkvædet] join in the chorus;  [med en syngende stemme] in a sing-song voice. 
syngepige cabaret singer. 
syngespil singspiel, ballad opera. 
syning (en)  (det at syne) expert appraisal,  (mar) survey. 
syning (en)  (det at sy, sytøj) sewing, needlework;  (med.) suture, suturation; [gå op i syningen] come unstitched. 
synke vb (sank, sunket)  (bevæge sig nedad) sink;  (om skib) sink, go down,  F founder;  (om jord, bygning) sink, settle,  F subside;  (om vandstand, flod etc) sink, fall, go down,  (om tidevand) ebb;  (om barometer, temperatur, antal, værdi etc) fall, go down,  (pludseligt) drop;  (mindskes gradvis) decrease,  F decline; [hans mod sank] his courage (el. heart) sank;  (se også sunken);  [ med adv:]  [synke dybt]  (fig) sink low;  [synke hen i] fall into ( fx a pleasant daydream), sink into ( fx a deep sleep);  [synke i] sink in ( fx up to the ankles);  (se også agtelse, grus, jord, knæ);  [synke ned] sink (i into,  fx mud; a depression);  [synke ned (el. om) i en stol] sink (, F el. spøg.: subside) into a chair,  (pludseligt) drop (, og tungt: slump) into a chair;  [synke om] drop ( fx with fatigue);  [synke død om] fall down (el. over) dead,  T drop dead;  [synke sammen] collapse,  (tungt) slump ( fx he collapsed (, slumped) in his chair);  (krumme sig sammen) crumple up. 
synke vb (sank, sunket)  (nedsvælge) swallow,  (hurtigt) gulp (down); [synke noget]  (dvs gøre en synkebevægelse) swallow,  (overrasket, bange) gulp. 
synkebevægelse swallowing; [gøre en synkebevægelse] swallow. 
synkefri adj unsinkable. 
synkefærdig adj in a sinking condition. 
synkope (en -r) syncope. 
synkoperet adj syncopated. 
synkron adj synchronous;  (i sprogvidenskab) synchronic ( fx linguistics). 
synkronisere vb synchronize;  (film.: eftersynkronisere) dub. 
synkronisering (en) synchronization. 
synkroniseringsmekanisme synchronizing mechanism. 
synkronisk adj synchronous. 
synkrotron (en -er) synchrotron. 
synlig adj visible;  (mærkbar) noticeable;  (iøjnefaldende) conspicuous; [synligt bevis] visible proof;  [blive synlig] come into view, become visible. 
synode (en -r) synod. 
synonym (et -er) synonym. 
synonym adj synonymous (med with). 
synopse (en -r) synopsis. 
synoptisk adj synoptic. 
synsbedrag optical illusion. 
synsevne (en) visual power, faculty of vision. 
synsfelt (et) field of vision. 
synsforretning expert appraisal,  (mar) survey. 
synshandicap visual handicap. 
synsindtryk visual impression. 
synsk adj second-sighted, clairvoyant. 
synskreds horizon. 
synsmand surveyor. 
synsmåde view. 
synsnerve optic nerve. 
synsorgan organ of sight, organ of vision. 
synsprøve sight test. 
synsprøvetavle eye chart. 
synspunkt point of view, viewpoint ( fx from my point of view (el.  viewpoint); he has (el. takes) a different point of view);  (mening) view ( fx our views differ);  (se også anlægge, synsvinkel). 
synsrand horizon. 
synssans (sense of) sight ( fx cats have a keen sense of sight),  F vision. 
synsstyrke visual power. 
synsvidde range of vision, visual distance; [uden for synsvidde] out of sight. 
synsvinkel visual angle;  (fig) angle, point of view; [anlægge en anden synsvinkel] take another view; look at it from a different angle;  [under den synsvinkel] from that point of view, from that angle. 
syntaks (en) syntax. 
syntaktisk adj syntactic(al). 
syntese (en -r) synthesis (pl syntheses). 
syntetisk adj synthetic ( fx rubber, oil). 
synål sewing needle. 
sypige se syerske. 
sypigeroman novelette. 
sypose workbag. 
syre (en -r) acid. 
syre (en -r)  (bot) sorrel. 
syrebad acid bath. 
syreballon carboy. 
syredannelse acidification. 
syrefast adj acidproof. 
syrefri adj free from acid. 
syreholdig adj acidiferous. 
syreindhold (i maven) acid content, acidity. 
syremangel (i maven) anacidity. 
syremåler acidimeter. 
syren (en -er)  (bot) lilac. 
syrer (en -e) Syrian. 
Syrien Syria. 
syrisk adj Syrian. 
syrlig adj sourish,  F acidulous,  (fagligt) subacid ( fx fruit);  (fig) sourish, rather tart (el. acid) ( fx reply),  F subacid; [syrlige bolsjer] acid drops. 
syrlighed (en) subacidity, sourness. 
syrne vb  (gøre sur) make sour, sour,  (kem) acidify;  (blive sur) turn sour, sour ( fx milk sours easily); [syrnet brød] leavened bread;  [syrnet fløde] soured cream. 
sysager pl sewing things. 
sysilke sewing silk. 
syskrin , se syæske. 
sysle vb be busy ( fx in the kitchen); [sysle med noget] be doing something, be busy with something, busy oneself with something,  (nusse) fiddle with something, potter at something;  [han sysler med store planer]  F he is revolving ambitious schemes in his mind;  [sysle med tanken om at] be thinking of -ing. 
syssel (en, sysler) occupation, pursuit. 
sysselsætte vb occupy; [være sysselsat med noget], se sysle. 
system (et -er) system;  (lærebogssystem) course ( fx an English course); ["systemet"] the system;  [sætte noget i system] reduce something to a system, systematize something;  (se også nodesystem). 
systemanalyse (i edb) systems analysis. 
systemanalytiker systems analyst. 
systematik (en) systematism. 
systematiker (en -e) systematist. 
systematisere vb systematize, reduce to a system. 
systematisk adj systematic, methodical;  adv systematically, methodically. 
systembeskrivelse systems specification. 
systemchef systems manager. 
systemkritiker (politisk) dissident. 
systemskifte (et -r) change of (political) system. 
systemtipning (svarer til) permutation. 
systue (dressmaker's) workroom. 
sytråd sewing thread,  (bomuldssytråd også) sewing cotton. 
sytten num seventeen. 
syttende adj seventeenth. 
sytøj needlework. 
syv num seven; [være i syv sind] be in two minds about it;  [det varede syv lange og syv brede] it lasted for ages; it was ages ( fx  before he arrived). 
syvarmet adj: [syvarmet lysestage] seven-branched candlestick. 
syvdobbelt adj sevenfold. 
syvende adj seventh; [i den syvende himmel] in the seventh heaven;  [til syvende og sidst] at last,  F ultimately,  (når alt kommer til alt) when all is said and done; at the end of the day. 
syvendedel seventh. 
syver (en -e) seven;  (bus etc) number seven. 
syvkant heptagon. 
syvkantet adj heptagonal. 
syvmileskridt pl giant strides; [gå fremad med syvmileskridt]  (fig også) advance by leaps and bounds. 
syvmilestøvler seven-league boots. 
syvsover (en -e)  (fig) sluggard,  (glds) slug-abed;  zo dormouse; [syvsoverne]  (i legenden) the Seven Sleepers. 
syvstjernen the Pleiades pl. 
syvtal seven;  (kludesamlers) spike. 
syvti seventy. 
syvtiden : [ved syvtiden] at about seven o'clock,  T round about seven (o'clock). 
syvårig seven-year-old; of seven. 
syvårskrigen the Seven Years' War. 
syæske needlework box, sewing box. 
sæbe (en -r) soap; [blød (el. grøn) sæbe] soft soap;  [jeg fik sæbe i øjnene] the soap got into my eyes;  (se også I. stykke). 
sæbe vb: [sæbe af] soap, wash with soap;  [sæbe ‚n ind]  (til barbering) lather somebody's face. 
sæbeautomat soap dispenser. 
sæbeboble (en -r) soap bubble; [briste som en sæbeboble] burst like a soap bubble. 
sæbefabrikation soap-making. 
sæbekasse soapbox. 
sæbekassebil go-cart, soapbox car. 
sæbelud lye. 
sæbepulver (et -e) soap powder. 
sæbeskum lather. 
sæbeskål soap dish. 
sæbespåner pl soap flakes. 
sæbevand soapsuds pl, soapy water. 
sæbevaske vb (wash with) soap. 
sæd (en -er)  (skik) custom; [sæder] manners,  (moral) morals;  [sæder og skikke] manners and customs. 
sæd (en)  (frø, også fig) seed;  (korn, til udsæd) seed, grain;  (korn med strå) corn,  (am) grain,  (afgrøde) crop;  (hos mennesker og dyr) semen, sperm. 
sædbank sperm bank. 
sædcelle sperm cell. 
sæddonor donor. 
sæddræbende adj spermatocidal. 
sæde (et -r) seat ( fx a car with two seats; the seat of a chair; the family seat; he has a seat in Parliament);  (forretnings) domicile, headquarters;  (legemsdel) seat, buttocks pl; [få sæde i] obtain a seat in;  [en hare i sædet] a sitting hare;  [regeringens sæde] the seat of Government;  [sygdommens sæde] the seat of the trouble;  [komme til sæde] get seated;  [vige sit sæde] resign one's seat,  (om dommer) vacate one's seat on the bench. 
sædebad hip bath, sitz bath. 
sædefødsel breech presentation, breech birth. 
sædekorn seed corn. 
sædelig adj moral;  (kysk) chaste, virtuous; [sædelig renhed] chastity, purity. 
sædelighed (en) morality;  (kyskhed) chastity. 
sædelighedsforbrydelse (en -r) sex(ual) crime. 
sædelighedsforbryder (en -e) sexual criminal. 
sædelighedspoliti vice squad. 
sædemand sower. 
sædfim se sædlegeme. 
sædflåd spermatorrhoea. 
sædleder , se sædstreng. 
sædlegeme (fysiol) spermatozoon (pl spermatozoa). 
sædoverføring : [kunstig sædoverføring] (artificial) insemination. 
sædskifte (et -r) rotation of crops. 
sædstreng (en -e)  (anat) spermatic duct; [overskæring af sædstrengen(e)] vasectomy. 
sædudtømmelse (fysiol) ejaculation. 
sædvane custom,  F practice;  (enkeltmands) habit, custom,  F practice; [efter sædvane] according to the usual practice, according to custom; as is my (, his etc) habit (el. practice);  [imod sædvane] contrary to his (etc) usual practice, contrary to custom. 
sædvanemæssig adj customary. 
sædvanlig adj  (almindelig) usual ( fx the usual error; at the usual time; his usual objections);  (som man har vænnet sig til, som er blevet en vane, F) customary,  (stærkere) habitual;  (kun foran sb) accustomed ( fx she took her habitual (, accustomed, usual) seat at the table; his accustomed cheerfulness);  (som det er skik) customary ( fx the customary vote of thanks to the chairman); [bedre end sædvanlig] better than usual;  [som sædvanlig] as usual;  [noget ud over det sædvanlige] something out of the ordinary. 
sædvanligvis adv usually ( fx usually reliable sources, he usually comes at eight), generally, as a rule. 
sædvæske (en) seminal fluid. 
sæk (en -ke) sack ( fx a sack of potatoes (, coal, grain)),  (mindre) bag ( fx a leather bag);  (T: neds om kvinde) slut, scrubber; [i sæk og aske] in sackcloth and ashes;  (se også kat). 
sækfuld (en -e) sackful, bagful. 
sækkekjole sack dress. 
sækkelærred sackcloth, sacking. 
sækkepibe (en -r) bagpipe. 
sækkestol sack chair. 
sækkevogn sack truck. 
sækkevæddeløb sack race. 
sæl (en -er)  zo seal; [den spættede sæl] the common seal. 
sælfanger seal catcher, sealer. 
sælfangst sealing. 
sælge vb (solgte, solgt) sell ( fx sell apples at 6p a pound; sell a car for œ1000);  (fig) sell ( fx sell the idea to them; sell one's life dearly; sell one's liberty (, principles, country)); [være let at sælge] sell readily;  [ikke til at sælge] unsaleable;  [hus sælges] house for sale;  [sælge ud]  (dvs helt ud) sell out,  (holde udsalg på) sell off,  T clear off ( fx one's stock);  (fig) sell out ( fx one's ideals, principles);  [de sælges under ‚t] they are not sold separately. 
sælgelig adj saleable, marketable. 
sælger (en -e) seller,  (af profession) salesman; [han er den fødte sælger] he is a born salesman. 
sælgerkurs selling price;  (på kursliste) ask price. 
sælhund zo seal. 
sæljagt sealing. 
sælskind sealskin. 
sælsom adj strange, mysterious,  T weird. 
sænk sb: [bore (, skyde) i sænk] sink;  [køre en forretning i sænk] wreck a firm;  [løbe i sænk] run down, sink. 
sænke vb lower ( fx one's arms, the flag, the price level, prices, one's voice);  (et fartøj) sink,  (ved at bore huller i det) scuttle;  (devaluere) devalue; [sænke blikket] look down,  F cast down one's eyes,  T drop one's eyes;  [med sænket blik] with downcast eyes;  [sænke ned i] lower into ( fx lower the coffin into the grave),  (T: hurtigt) drop into ( fx drop the bucket into the water);  [sænke sig]  (skråne) slope down,  (om mørke, tavshed etc) fall,  F descend (over on). 
sænkekasse caisson. 
sænkekøl drop keel. 
sænkning (en -er) (se sænke)  lowering; sinking; devaluation;  (fordybning i terræn) dip, depression, hollow. 
sær adj  (underlig) odd, queer ( fx behaviour, taste; he does odd things; what an odd thing to say),  (sær og foruroligende) peculiar ( fx behaviour, noise, smell, taste),  (sær og grotesk, T) weird ( fx clothes, ideas);  (om person) odd, eccentric,  (især foran sb også) queer ( fx he is a queer sort of chap); peculiar  ( fx he is peculiar);  (gnaven) cross, grumpy; [sært nok] oddly enough;  [det var da sært!] how odd! that is odd! 
særaftale (en -r) special agreement. 
særbehandling special treatment; [positiv særbehandling] preferential treatment; positive discrimination. 
særbeskatning separate taxation. 
særbeskatte vb tax separately. 
særdeles adv very,  (stærkere) extremely ( fx good, dangerous), highly ( fx delighted, interesting, suspicious),  (svagere, F) most ( fx dangerous, generous, grateful, kind). 
særdeleshed sb: [i særdeleshed] in particular, especially. 
særegen adj  (speciel) specific (for to),  (typisk) characteristic (for of);  (underlig), se sær; [særegen for]  (også, F) peculiar to;  [der er noget særegent (dvs specielt) ved det] there is something special about it. 
særegenhed (en) peculiarity, characteristic. 
særeje (et) separate estate;  (det ejede) separate property. 
særforanstaltning special measure. 
særforsorg the care of handicapped persons. 
særfred separate peace. 
særfrimærke special stamp. 
særhed (en -er) (se sær)  oddity, peculiarity, eccentricity ( fx he has his little  eccentricities),  (gnavenhed) crossness, grumpiness. 
særk (en -e) shift; [i bar særk] in her shift. 
særkende (et) charactericstic; distinctive feature. 
særklasse : [han er i særklasse] he is in a class by himself (el. of his own el.  apart). 
særlig adj special ( fx agreement; this is a special case; on special occasions; as a special favour; there is something special about it);  (stærkere) particular ( fx of particular interest), specific ( fx  tool, treatment, type; is there anything specific you would like to ask?);  (ganske særlig) exceptional ( fx under exceptional circumstances);  (netop denne (, dette)) particular ( fx in this particular case; on this particular occasion);  (særskilt) separate ( fx a separate entrance; a separate pocket for cigarettes), distinct ( fx two distinct types); [særligt kendemærke] distinctive mark;  adv specially ( fx it was bought specially for you; he specially mentioned you; he was specially fond of you),  (stærkere) particularly ( fx he particularly mentioned you; he was particularly fond of you; a particularly difficult question);  (i særdeleshed, F) especially ( fx he is often away, especially on Saturdays; the British people, especially the Scots), in particular (  fx he mentioned one case in particular); [ganske særlig] exceptional ( fx circumstances);  adv exceptionally ( fx gifted),  (= især) particularly; [i særlig grad] particularly;  [have sine særlige grunde] have reasons of one's own;  [ikke særlig] not very, not particularly,  F none too ( fx good);  [ikke særlig mange] not very many;  [ikke noget særligt] nothing (in) particular, nothing special;  [ikke af særlig vigtighed] of no particular importance. 
særling (en -e): [en særling] an eccentric, a character,  (med sære ideer) a crank, a faddist. 
særmelding special communiqu‚. 
særnummer special issue. 
særpris special price. 
særpræg distinctive mark, (distinctive) character,  (fornemt) cachet. 
særpræget adj with a character of its (, his, etc) own, individual;  (sær) odd, queer, peculiar ( fx he has an odd (el. a queer, a peculiar) sense of humour);  (kuriøs) curious ( fx customs, habits). 
særrabat special discount. 
særret(tighed) privilege. 
særskilt adj  (hver for sig) individual ( fx give individual attention to the pupils; the individual parts of the system);  (adskilt) separate ( fx three separate parts; a separate account),  (tydelig adskilt) distinct ( fx a distinct species);  adv -ly; [sende særskilt]  (i særlig konvolut) send under separate cover. 
særstandpunkt individual point of view; [indtage et særstandpunkt] take up a separate attitude. 
særstilling exceptional position, place apart. 
særsyn rare thing, rarity. 
særtjenester pl  (tlf) (special) services. 
særtog special (train). 
særtold surcharge ( fx a surcharge of 15 per cent on the value of imported goods). 
særtryk reprint, offprint, separate. 
sæson (en -er) season. 
sæsonarbejde seasonal employment, a seasonal job. 
sæsonarbejder seasonal worker. 
sæsonledighed seasonal unemployment. 
sæsonmæssig adj seasonal. 
sæsonrenset adj seasonally adjusted. 
sæt (et -)  (ryk) jump,  (mere F) start ( fx he woke with a start);  (spring) bound ( fx in one bound); [det gav et sæt i ham] he gave a jump (, start), he started;  (sammenhørende dele) set ( fx of chessmen, oars, tools),  (T: en øl og en snaps, svarer til) a nip and a pint;  (i tennis) set; [et sæt tøj] a suit;  [et sæt undertøj] a set of underwear,  (ekstra sæt) a change of underwear. 
sæter (en -e) mountain pasture. 
sæterhytte saeter cottage;  (i Schweiz) chalet. 
sætning (en -er)  (typ) composing;  (gram.) clause ( fx a subordinate (, main) clause); sentence ( fx a simple (, complex) sentence; a complex sentence may consist of a main clause and a subordinate clause);  (mat.) theorem;  (opstillet påstand) thesis, proposition. 
sætningsbygning sentence structure. 
sætningskløvning cleft sentence. 
sætningsled (et -) member of a sentence. 
sætningsspaltning cleft sentence. 
sætstykke (på teater) set piece, flat. 
sætte vb (satte, sat) put,  (mere F, mere omhyggeligt: anbringe) place,  (mindre alm) set ( fx the vase on the table);  (som indsats) stake, put;  (plante) plant;  (fastsætte) fix ( fx a price);  (antage, forudsætte) suppose;  (anslå) estimate;  (om strøm) set;  (typ) set up (fx a page),  F compose,  (uden objekt) set up type; [sætte aks] ear, put forth ears;  [sæt at] suppose that,  T what if ( fx what if he isn't there?);  [forb med sb: se næste afsnit & blod, blomst, bo, hår, rekord, sejl,  tegn]; [ med præp & adv:]  [sætte `af]  (til ‚n, til brug) set apart, set aside,  (om penge også) earmark;  (amputere) take off ( fx they had to take his leg off),  F amputate;  (til løb, spring) take off,  (med båd) shove off;  [sætte passagerer af] set down (, F: deposit) passengers;  [han satte mig af ved mit hotel] he dropped me at my hotel;  [sætte ham af holdet] drop him from the team, leave him out of the team;  [sætte efter ‚n] set off in pursuit of somebody;  [sætte fast] fix, fasten, make fast,  (arrestere) arrest,  T run in;  [sætte et måltid for ‚n] set a meal before somebody;  (se også I. fælde, I. grænse);  [sætte sikkerhedskæden for] put on the chain;  [sætte skodderne for] put up the shutters;  [sætte skodder for vinduerne] shutter the windows;  [sætte fra sig] put down;  (se også bestilling, bord);  [sætte frem] set out,  (til beskuelse også) display;  [sætte hen], se ndf: sætte til side;  [sætte højt], se højt;  [sætte noget i avisen] put (, F insert) something in the newspaper;  [sætte i fængsel], se fængsle;  (se også I. arbejde, II. gang, klasse, kraft, land, II. led, I. lære,  I. løb, I. pleje, II. skat, I. stand, vand, vej, verden);  [sætte kløerne (, tænderne) i] sink one's claws (, teeth) into;  [sætte penge i aktier] invest (money) in shares;  [sætte sine penge i en bank] deposit one's money in a bank;  (se også liv);  [sætte i at le] begin to laugh, burst out laughing;  [sætte i med en sang] break into a song;  [musikken satte i (med en melodi)] the band (, orchestra) struck up (a tune);  [sætte igennem] carry through, effect;  [sætte sin vilje igennem] get one's way, carry one's point;  [sætte ind]  (indføje) put in,  F insert;  (tage i brug, også mil.) bring into action ( fx the whole staff; the artillery, more troops), deploy;  (som indsats) stake ( fx one's life);  (uden objekt) (koncentrere sine anstrengelser) concentrate one's efforts ( fx we must know where to concentrate our efforts);  (begynde) set in ( fx winter set in);  [sætte flere tog ind] put on (el. run) more trains;  [sætte en ind i noget] inform somebody about something, brief somebody about (el. on) something,  F acquaint somebody with something;  [det satte ind med frost (, sne, regn)] it set in to freeze (, snow, rain);  [sætte (alle kræfter) ind på at gøre noget] concentrate (one's efforts) on doing something,  F direct all one's efforts (el. energies) to(wards) doing something, strain every nerve to do something;  [vi må sætte noget ind på det] we must put some effort into it;  [sætte penge ind på en konto] pay money into an account;  [sætte ned]  (formindske) reduce, lower (med by);  (se også nedsætte & fart);  [sætte komma (, anførselstegn) om noget] put commas (, inverted commas) round something, put something inside (inverted) commas;  (se også parentes);  [sætte op] put up ( fx a book on a shelf; an announcement on a notice board; a shelf), fit up ( fx a shelf, a lamp), fix ( fx a  television aerial),  (montere også) mount;  (rejse) put up ( fx a fence, a tent);  (hænge op også) hang ( fx curtains, wallpaper);  (teaterstykke) put on,  F mount,  (= iscenesætte) produce, stage;  (priser etc) put up; raise, increase (med by,  fx increase the price by 10%);  (skrivelse) draw up;  (se også I. drage, fart, hår, I. mine, næse);  [sætte ‚n op i gage] raise somebody's salary;  [sætte dem op imod ham] set (el. turn) them against him;  [sætte over]  (med et hop) jump, clear,  (mere F) leap;  (sejle over: selv) cross,  (færge (andre) over) ferry across, carry across;  (foretrække for) put above, prefer to ( fx put England above France, prefer England to France);  [sætte partiets interesser over landets] put party before country;  [sætte kedlen over] put the kettle on;  [sætte vand over]  (til kaffe etc) put the water on to boil;  [sætte på]  (fastgøre) fix; fit on;  [sætte fart på] hurry up, get a move on,  (i bil) put one's foot down;  [sætte foden på dansk jord]  F put one's foot on Danish soil;  [sætte ham på holdet] put him on the team;  [sætte en plade på (grammofonen)] put on a record;  (se også diæt, finger, gade, I. grund, ild, kort, land, mad, navn, plads,  pris, præg, rente, I. spids, spil);  [sætte sammen] put together,  F assemble;  (udarbejde) draw up ( fx a list), make up ( fx a programme),  F compose ( fx a letter);  (et brækket lem) set ( fx set a broken leg);  [sætte geværer sammen (i pyramide)] pile arms;  [sætte til]  (miste) lose ( fx money),  (bortødsle) waste;  (tilføje) add;  (til stikkontakt) plug in;  (anslå) put at, estimate at ( fx put her age at 30; put (el.  estimate) his income (, the cost, the loss) at œ5,000),  (mere præcist, fx til skat) assess at ( fx assess his income (, the cost, the loss, the value) at œ5,000);  [sætte et møde til kl. 3] fix a meeting for 3 o'clock;  [sætte prisen til œ15] fix the price at œ15;  [sætte til side]  (sætte bort) put away; put aside, set aside;  (opspare) put by, put away, put aside, put on one side, lay by, set aside;  (se også tilsidesætte);  [sætte en tændstik `til] apply a match;  (se også håb, lid, musik, væg);  [sætte ham til at] set him to;  [sætte tilbage] put back,  (fig) handicap, retard;  [sætte ud]  (om motor) misfire,  (gå i stå) cut out;  [sætte en ud (af lokalet)] put somebody out;  [sætte en båd ud] put a boat out;  [sætte en lejer ud] evict a tenant;  [sætte vagter ud] post guards;  [sætte ud af kraft (, kurs, spillet)], se kraft, kurs, spil;  [sætte en udenfor] send somebody out of the room,  (fig) leave somebody out in the cold;  [han følte sig sat udenfor] he felt left out,  T he felt out of things;  [sætte under afstemning] put to the vote;  [sætte sit navn under noget] sign something, put one's name to something;  (se også debat, vand);  [sætte kryds (, vagt) ved], se kryds, vagt;  [ med sig:]  [sætte sig]  (tage plads) sit down,  (mere F) take a seat, seat oneself,  (om fugl) perch;  (bundfælde sig; synke) settle;  (fortage sig) die down,  F subside;  [sætte sig et mål] set oneself a goal;  [sætte sig fast] become fixed, stick,  (i klemme) jam ( fx the brakes jammed),  (om hær etc) establish oneself firmly;  [sætte sig `for at] decide to, undertake to;  [han har sat sig for en stor husleje]  (om husejer) he has taken on a large mortgage; he has committed himself to a large mortgage;  [sætte sig i gæld] run (el. get) into debt;  [sætte sig i ens sted] put oneself in somebody's place;  (se også hoved, respekt, stol);  [sætte sig imod] oppose,  (stærkere) set one's face against;  (se også ndf: sætte sig op imod);  [sætte sig ind]  (dvs i bilen) get in;  [sætte sig ind i] study,  F make oneself acquainted with,  T get up,  (forestille sig) imagine, enter into;  [sætte sig ned] sit down;  [sætte sig op imod] resist,  (stærkere) stand out against,  (trodse) defy,  F challenge ( fx his authority),  (gøre oprør mod) rise (el. revolt) against;  [sætte sig op på] get on,  F mount ( fx one's bicycle);  [sætte sig på] collar ( fx they collared the entire market),  F appropriate, monopolize;  (kue) sit on;  (se også bagben);  [sætte sig til at læse] set about reading, begin to read;  [sætte sig til klaveret (, rattet)] sit down at the piano (, behind the wheel);  (se også modværge, II. ret);  [sætte sig ud over] ignore,  F disregard. 
sættebakke type case. 
sættemaskine type-setting machine. 
sætter (en -e)  (typ) compositor. 
sætteri (et -er) composing room. 
sætternissen the misprint gremlin; [sætternissen har været på spil] (the) gremlins have been at work. 
sætteskipper home-trade master. 
 (en -er)  (indsø) lake;  (hav, bølge, søgang) sea;  (pyt) pool; [lade en sejle sin egen sø] leave somebody to his own devices;  [søens folk] sailors;  [(ude) på søen]  (dvs havet) at sea;  [vi fik en svær sø over os] we shipped a heavy sea;  [jeg tåler ikke søen særlig godt] I am not much of a sailor;  [til søs] at sea;  [rejse til søs] travel by sea;  [stikke til søs (, i søen)], se stikke;  [så til søs!] oh, hang it! 
sø- (hav-) sea, marine, maritime;  (flåde-) naval;  (indsø-) lake. 
søalperne the Maritime Alps. 
søanemone zo sea anemone. 
søartilleri naval artillery. 
søbad bathe (in the sea);  (badeanstalt) (public) baths pl;  (badested) bathing resort. 
søbe vb eat (noisily) with a spoon, spoon up;  (se også kål). 
søbefæstning coast defence(s). 
søbemad spoon food. 
søbred edge of a lake, shore. 
søbrise sea breeze. 
sød adj sweet;  (nydelig) pretty ( fx a pretty little garden),  (især am) cute;  (artig) good;  (kær, rar) nice (mod to,  fx be nice to her), sweet ( fx a sweet  little baby; how sweet of you!); [så er du sød] there's a dear ( fx get me a drink, there's a dear!);  [hævnen er sød] revenge is sweet;  [det søde liv] la dolce vita,  (ofte =) high living;  [søde sager] sweet stuff (el. things), sweets;  [dufte sødt] smell sweet;  [smage sødt] taste sweet;  [smile sødt] smile sweetly;  [sove sødt] sleep soundly. 
søde vb sweeten;  (uden objekt) have a sweetening effect. 
sødelig adv: [sove sødelig] sleep soundly; be sound asleep. 
sødemiddel sweetening (agent), sweetener. 
sødetablet sweetener. 
sødhed (en) sweetness. 
sødistriktet the Lake District. 
sødladen adj sweetish;  (vammel, også fig) cloying;  (slesk) sugary, saccharine. 
sødlig adj sweetish;  (neds), se sødladen. 
sødme (en) sweetness;  (det liflige ved noget, også) sweets pl ( fx the sweets of revenge). 
sødmælk whole milk, full-cream milk. 
sødmælksost full-cream cheese. 
sødsuppe [a Danish kind of soup made af sago with fruit syrup etc];  (fig) sweetish stuff,  (sentimentalt) sentimental (el. mawkish) stuff. 
sødygtig adj seaworthy. 
sødygtighed (en) seaworthiness. 
søelefant zo elephant seal. 
søer pl af so. 
søer pl af sø. 
søfarende adj maritime,  (lit) sea-faring;  sb mariner. 
søfart navigation, shipping; [handel og søfart] trade and shipping. 
søfartsbog discharge book. 
søfartskredse pl shipping circles. 
søfartssagkyndig sb marine expert. 
søfartstidende shipping gazette. 
søfolk pl seamen, sailors. 
søforhør (maritime) inquiry. 
søforklaring (captain's) protest;  (efter anmeldt protest) extension of protest;  (fig) long rambling story,  (udflugter, F) prevarications pl; [afgive søforklaring] extend the protest. 
søforsikring marine insurance. 
søfugl sea bird. 
søfyrbøder stoker. 
søgang sea; [der er stærk søgang] there is a heavy sea. 
søge *  (lede) look,  (mere energisk) search;  (med objekt; også = søge efter) look for,  (mere energisk) search,  (F: i visse faste forb & = opsøge, prøve at få) seek ( fx advice, death, one's fortune, shelter, support; agreement on the proposals, international aid, conversations with the U.S. government, a vote of confidence; seek and ye shall find);  (være på jagt efter) be on the look-out for, be in search of,  (ivrigt, T) hunt for,  (guld, olie etc) prospect for;  (ansøge) apply ( fx how many people have applied?),  (med objekt) apply for ( fx a post),  (mere T) put in for ( fx a job, a pay rise);  (bevæge sig) go ( fx further inland),  (med objekt) take to ( fx the woods);  (besøge hyppigt, F) frequent,  (skole også) attend; [søge at] try to,  F seek to ( fx get their co-operation),  (stærkere) endeavour to;  [hvem søger De?] who do you want to see?  [jeg har søgt ham flere gange] I have called on him several times;  [ med sb:]  [søge arbejde] be looking for a job (el. for work),  F seek employment;  [søge benådning] petition for mercy;  [bydreng søges] boy wanted;  [søge havn] put into port;  [søge hjælp hos en] ask somebody to help one,  F apply to somebody for help;  [søge læge] see (el. consult) a doctor;  [søge oplysninger] make enquiries,  F seek information;  [søge plads], se plads;  [søge ens selskab] seek somebody's company;  [søge dårligt selskab] keep bad company;  [ med præp & adv:]  [søge bort] go away;  (fra stilling) apply for a job elsewhere;  [søge efter] look for,  (mere energisk) search for,  F seek for, seek;  [søge efter ordene] hesitate for words; falter;  [gå (ud) for at søge efter noget] go in search of something;  [søge frem til sandheden] try to get at the truth;  [søge i sine lommer] search (, grundigt: ransack) one's pockets;  [søge ind til (, ved)] apply for a post in;  [søge om] apply for;  [søge om benådning] petition for mercy;  [søge (hen) til] make for, go to;  [søge ud] pick out,  F select;  (søge at komme ud) try to get out;  [andre udtryk må søges under ...] for other expressions see ...;  (se også søgende, søgt). 
søgelys (et -) searchlight,  (på bil, på scene) spotlight; [i søgelyset]  (fig) in the limelight;  [komme i søgelyset]  (dvs blive genstand for opmærksomhed) be brought into the limelight,  (blive genstand for undersøgelse) come under review. 
søgen (en) search. 
søgende adj searching ( fx glance), inquiring ( fx mind). 
søger (en -e) seeker, searcher ( fx after truth);  (i fotografiapparat) viewfinder;  (til osteprøver) taster. 
søgerblade pl  (værktøj) feeler gauges. 
søgnedag weekday. 
søgning (en)  (det at søge) searching,  (det at ansøge) application;  (ansøgere) applicants pl ( fx there were no applicants for this course);  (kunder) custom,  F patronage; [have god søgning] have a large number of applicants; have plenty of custom, be well patronized. 
søgræs (bot) sea grass. 
søgrøn adj sea-green. 
søgsmål (et -) action, suit; proceedings pl; [anlægge søgsmål mod ‚n] bring an action against somebody; start proceedings against somebody. 
søgt adj  (populær, velbesøgt) popular,  (om butik) well-patronized;  (efterspurgt, om varer) in demand;  (kunstig) far-fetched ( fx argument), affected ( fx language). 
søgående adj sea-going, ocean-going ( fx vessel), deep-sea ( fx deep-sea fishing, deep-sea navigation). 
søhandel maritime trade. 
søhandelsstad seaport (town). 
søhavn seaport. 
søhelt (en -e) naval hero. 
søhest zo sea horse. 
søjle (en -r) column ( fx a Doric column),  (pille) pillar;  (batteri) pile. 
søjlefod base of a column. 
søjlegang colonnade, cloister. 
søjlehal peristyle;  (foran indgang) portico (pl -es). 
søjlehelgen stylite. 
søjlehoved capital (of a column). 
søkadet midshipman. 
søkaptajn sea captain. 
søkikkert (marine) telescope. 
søkonge (viking) sea king;  zo little auk. 
søkort (et) chart. 
søkrig maritime war, naval war(fare). 
søkyndig adj experienced in seamanship; [en søkyndig] a marine expert. 
sølandsætning (mil.) beach landing. 
søle (et)  (mudder) mud,  (snesjap) slush; [slæbe hans navn i sølet] drag his name through the mud. 
søle vb: [søle sig i] wallow in;  [søle til] dirty,  (med gadesnavs) spatter;  [søle hans navn til] drag his name through the mud. 
sølet adj dirty, muddy,  (sjappet) slushy. 
søliv life at sea. 
sølle (en -r)  (til væv) heddle. 
sølle adj  (stakkels) poor ( fx the poor chap);  (syg) seedy, run-down ( fx he looked seedy (el. run-down));  (lurvet) shabby ( fx he looked shabby; it was shabby of him);  (ubetydelig) piddling,  (om pengesum) piffling ( fx a piffling 3,000 a year). 
søluft sea air;  (se også tære). 
sølv (et) silver; [tale er sølv, men tavshed guld] speech is silver, silence is golden. 
sølvagtig adj silvery. 
sølvalder silver age. 
sølvamalgam (silver) amalgam. 
sølvarbejde silver work. 
sølvbakke silver salver,  (mindre) silver tray. 
sølvbeslag silver mounting. 
sølvbeslået adj silver-mounted. 
sølvbronze (maling) aluminium (, am: aluminum) paint. 
sølvbrudepar husband and wife celebrating their silver wedding. 
sølvbryllup silver wedding (anniversary). 
sølvbæger silver cup. 
sølvdåse silver box. 
sølverglød (kem) litharge. 
sølverts silver ore. 
sølvfad silver dish. 
sølvfod (møntfod) silver standard. 
sølvgaffel silver fork. 
sølvglinsende adj silvery. 
sølvgrube silver mine. 
sølvholdig adj containing silver,  (om mineral) silver-bearing,  (fagligt) argentiferous. 
sølvholdighed (en) silver content. 
sølvklar adj silvery;  (om vand) limpid. 
sølvkræ zo silver fish. 
sølvlegering silver alloy. 
sølvlignende adj silvery. 
sølvmine silver mine. 
sølvmærke (silver) hallmark. 
sølvmønt silver coin. 
sølvmøntfod silver standard. 
sølvnitrat silver nitrate. 
sølvpapir (stanniol) tinfoil,  T silver paper. 
sølvpenge pl silver (money); [tredive sølvpenge] thirty pieces of silver. 
sølvpil (bot) white willow. 
sølvplet silverplate. 
sølvpoppel (bot) white poplar. 
sølvræv silver fox. 
sølvske silver spoon; [være født med en sølvske i munden] be born with a silver spoon in one's mouth. 
sølvskær silver sheen. 
sølvsmed silversmith. 
sølvsnor silver cord; [sølvsnorene] [the medium and lower State functionaries]. 
sølvstribe silver stripe. 
sølvstænk : [hår med sølvstænk] hair with silver threads. 
sølvtråd (omvundet med sølv) silver thread,  (af sølv) silver wire. 
sølvtøj silver,  (plet) silver plate. 
søløjtnant (en -er) naval lieutenant; [søløjtnant Brown]  (i Engl) Lieutenant Brown, R.N. 
søløve (en -r)  zo sea lion. 
søm (et -) nail;  (lille, med bredt hoved) tack;  (med stort, ofte dekorativt, hoved, fx på kuffert, bælte) stud;  (i vej: færdselssøm) stud;  (med.: til støtte i knogle) pin; [hænge på et søm] hang on (el. from) a nail;  [ramme sømmet på hovedet, slå hovedet på sømmet] hit the nail on the head;  [slå et søm i], se slå;  [han var der som et søm]  T he came like a shot;  [træde på sømmet]  (dvs speederen) put one's foot down. 
søm (en -me)  (sammensyning) seam;  (ombøjet tøjkant) hem;  (bot, anat) suture; [gå op i sømmene]  (også fig) come apart (el. burst) at the seams;  [se (el. gå. el. kigge) noget efter i sømmene] go carefully over something,  F scrutinize something. 
sømagt naval (el. sea) power;  (nation) maritime power. 
sømand sailor,  F seaman, mariner. 
sømandshjem seamen's home (el. hostel). 
sømandskab seamanship. 
sømandsmissionen the Missions to Seamen. 
sømandsmæssig adj seamanlike. 
sømandssang sailor's song. 
sømandsskole sea training school. 
sømandstøj sailor's dress. 
sømandsudtryk nautical term. 
sømbeslået adj studded ( fx belt),  (om støvler) hobnailed. 
sømil (nautical) mile. 
sømine mine. 
sømkasse nail box. 
sømløs adj seamless. 
sømme vb  (ved syning) hem. 
sømme vb  (slå fast) nail; [sømme fast (, på, til)] nail down; tack down ( fx linoleum),  (cf I. søm). 
sømme vb: [sømme sig] be becoming, be proper, be fitting;  [sømme sig for en] befit somebody, be becoming to (el. in) somebody;  [det sømmer sig ikke for mig at]  (også) it is not for me to ( fx criticize him). 
sømmelig adj  (passende) proper,  (anstændig også) decent ( fx behaviour),  F seemly ( fx conduct). 
sømmelighed (en) propriety, decency,  F decorum ( fx behave with decorum). 
sømmelighedsfølelse sense of decency (el. propriety), propriety. 
sømmelighedshensyn : [af sømmelighedshensyn] for the sake of decency, for decency's sake. 
sømmerum seam allowance. 
sømpistol nail gun. 
sømudtrækker (en -e) nail puller. 
sømærke (et -r) navigation mark, seamark;  (flydende) buoy; [sømærker] seamarks, buoys and beacons. 
søn (en -ner) son; [Jones & søn] Jones & Son;  [han er søn af] he is the son of. 
søndag Sunday;  (se også fredag). 
søndagsbarn child born on a Sunday; [være et søndagsbarn]  (fig) be born under a lucky star. 
søndagsbilist Sunday driver. 
søndagsjæger week-end sportsman. 
søndagskører = søndagsbilist. 
søndagslukning Sunday closing. 
søndagsmiddag Sunday dinner. 
søndagsskole Sunday school. 
søndagstillæg (til avis) Sunday supplement. 
søndagstøj Sunday clothes pl. 
sønden sb: [sønden for] south(wards) of. 
søndenvind south wind, southerly wind. 
sønder adv: [sønder og sammen] to bits, to fragments, to pieces;  [tæve en sønder og sammen] beat somebody into a jelly;  (se også kritisere). 
sønderbrudt adj broken. 
sønderbryde vb break to pieces, break up,  (stærkere) shatter. 
sønderbrydning breaking. 
sønderdele * cut up;  (kem) decompose. 
sønderdeling (en -er) cutting up; decomposition. 
sønderflænge vb tear to pieces, tear up;  (tilføje sår etc, F) lacerate. 
sønderjyde Southern Jutlander. 
Sønderjylland Southern (el. South) Jutland. 
sønderknust adj  (fig) broken-hearted, heart broken;  (af anger også, F) contrite. 
sønderlemme vb dismember; [sønderlemmende kritik] scathing criticism (, anmeldelser: reviews). 
sønderlemmelse (en) dismemberment. 
sønderrive vb tear (to pieces), tear up,  F rend; [sønderreven] torn. 
sønderskyde vb shatter. 
sønderslide vb tear to pieces, tear up. 
sønderslå vb smash (to pieces),  (stærkere) shatter. 
søndre adj southern. 
søndre vb  (knuse) shatter;  (skille) sever. 
sønlig adj filial. 
sønnedatter granddaughter, son's daughter. 
sønnekone daughter-in-law. 
sønnesøn grandson, son's son. 
sønnesønssøn great-grandson. 
søofficer naval officer. 
søofficersskole naval college,  (am) naval academy. 
søpanteret maritime lien; [søpanteret i ladningen] a lien on the cargo. 
søpapegøje zo puffin. 
søpindsvin zo sea urchin. 
sørejse (en -r) voyage;  (krydstogt) cruise;  (overfart) passage,  (især kortere, mere T) crossing. 
søren : [så for søren] hang it! oh, bother! confound it!  [hvad søren ...?] what ever ...? what on earth ...?  [slå til søren] go on the spree, paint the town red;  (se også fy & fanden, satan). 
søret (domstol) maritime court;  (lov) maritime law; [sø- og handelsretten] [the Maritime and Commercial Court]. 
sørge vb grieve, be grieved,  (ved dødsfald også) mourn, be mourning; [sørge for]  (tage sig af) take care of ( fx the arrangements, the elderly), look after ( fx the arrangements, the children),  (ordne etc) see to ( fx the arrangements, the dinner), provide for  ( fx their safety);  (forsørge) provide for ( fx one's wife and family);  (skaffe) provide ( fx food for everybody);  [sørge for at]  (+ sætning) (passe på at) take care that ( fx nobody sees you),  (ordne etc) see (to it) that ( fx everything is ready), make sure that,  F ensure that ( fx the car arrives in time);  (+ infinitiv) take care to, be sure to ( fx lock the door);  [sørge for at han bliver hentet]  (også) arrange for him to be picked up;  [sørg for at komme i rette tid] make sure (el. mind) you come in time;  [jeg skal sørge for det] I will see to it;  [sørge over] grieve over ( fx one's misspent (, lost) youth),  (afdød også) grieve for, mourn for;  [de sørgende] the mourners,  (de sørgende efterladte) the bereaved. 
sørgebind (om armen) black band. 
sørgebudskab sad news. 
sørgedigt elegy,  (i sangform) dirge. 
sørgedragt mourning;  (se også sorg). 
sørgefest funeral solemnity. 
sørgeflor black mourning crape;  (= sørgebind) black band. 
sørgehøjtidelighed (mindegudstjeneste) memorial service;  (se også sørgefest). 
sørgeklædt adj (dressed) in mourning. 
sørgelig adj sad ( fx fate, loss, mistake, news, occasion; the sad remains),  (stærkere, F) grievous ( fx loss, mistake), distressing,  (tragisk) tragic ( fx accident);  (ynkelig) pitiful ( fx sight; in a pitiful state),  F sorry ( fx in a sorry condition (el. state); cut a sorry figure), lamentable ( fx performance, state of affairs; in a lamentable state), deplorable,  (stærkere) wretched; [du tager sørgeligt fejl] you are sadly mistaken;  [i en sørgelig forfatning]  (også) in a miserable condition,  F in a sad (el. sorry) plight;  [i en sørgelig grad] sadly;  [det er sørgeligt men sandt] it is unfortunately true, it is a regrettable fact;  (se også I. ende). 
sørgemarch funeral march, dead march. 
sørgepil (bot) weeping willow. 
sørgerand black border ( fx the newspapers appeared with black borders); [med sørgerand] black-edged. 
sørgeslør , se sørgeflor. 
sørgespil tragedy. 
sørgetog funeral procession. 
sørgeår year of mourning. 
sørgmodig adj sad,  F melancholy. 
sørgmodighed (en) sadness,  F melancholy. 
sørgmunter adj tragi-comic(al). 
sørisiko marine risk. 
sørute sea route. 
sørøver pirate. 
sørøveri piracy. 
sørøverskib pirate (vessel). 
søside : [fra søsiden] from the sea;  [mod søsiden, på søsiden] seaward(s). 
søskade (en -r) damage sustained at sea. 
søskende pl brothers and sisters,  (hvis kun to) brother and sister;  (biol) siblings; [have ni søskende] have nine brothers and sisters, be one of a family of ten. 
søskendebarn (nevø, niece) nephew, niece;  (= fætter, kusine) (first) cousin. 
søskendeflok family (of brothers and sisters). 
søskendejalousi (fagligt) sibling jealousy. 
søslag naval battle,  (mindre) naval action. 
søslange sea serpent. 
søspejder sea scout. 
søstad seaport. 
søster (en, søstre) sister. 
søsterdatter niece, sister's daughter. 
søsterkærlighed sisterly love. 
søsterlig adj sisterly. 
søsterorganisation sister organization. 
søsterparti sister party. 
søsterskib sister ship. 
søstersøn nephew, sister's son. 
søstjerne zo starfish. 
søstridskræfter pl naval forces. 
søstykke seascape. 
søstærk adj  (om menneske) a good sailor;  (om skib) seaworthy. 
søstøvle sea boot. 
søsyg adj seasick. 
søsyge (en) seasickness. 
søsætte vb launch. 
søterritorium territorial waters pl. 
søtræfning naval engagement. 
søtunge zo sole. 
søudtryk sea term, nautical term. 
søuhyre sea monster. 
søulk (en -e)  (sømand) old salt. 
søur chronometer. 
søvand sea water. 
søvant adj accustomed (el. used) to the sea. 
søvej sea route; [ad søvejen] by sea;  [ført ad søvejen] seaborne;  [søvejen til Indien] the sea route to India. 
søvejsregler rules of the road at sea; [internationale søvejsregler] international regulations for preventing collisions at sea. 
søvn (en) sleep;  (sekret i øjnene) sleep; [jeg har ikke fået søvn i øjnene hele natten] I have not slept a wink all night;  [ med i:]  [dysse en (, synge en, læse sig) i søvn] put (el. lull) somebody (, sing somebody, read oneself) to sleep;  [falde i søvn] fall asleep, go to sleep,  T go off,  (døse hen) drop (el. dose) off;  [falde i dyb søvn] fall into a sound (el. deep) sleep;  [gå i søvne] walk in one's sleep;  [ligge i dyb søvn] be sound (el. fast) asleep;  [tale i søvne] talk in one's sleep. 
søvndrukken adj heavy with sleep, drowsy. 
søvndyssende adj soporific; [virke søvndyssende] send one to sleep,  F have a soporific effect, induce sleep. 
søvngænger (en -e) sleepwalker,  F somnambulist. 
søvngængeragtig adj somnambulistic; [med søvngængeragtig sikkerhed]  (omtr) with unerring instinct. 
søvngængeri (et) sleepwalking,  F somnambulism. 
søvnig adj sleepy. 
søvnighed (en) sleepiness. 
søvnløs adj sleepless,  (hvor man ikke sover, også) wakeful ( fx night). 
søvnløshed (en) sleeplessness,  F insomnia. 
søværnet (flåden) the Navy. 
søværnskommandoen the Naval Command;  (i Engl) the Admiralty;  (i USA) the Navy Department. 
søværts adv by sea;  adj (transporteret til søs) seaborne ( fx goods). 
søvæsen maritime affairs pl. 
 vb  (også fig) sow; [så sig selv] reseed itself. 
 præt af se. 
 adv  (i den grad) so ( fx I am so glad; I was so tired that I had to lie  down);  T that ( fx I can't walk that far);  (ligeså) as,  (efter nægtelse) so, as ( fx as much as possible; you are as good as he; it is not so (el. as) easy as you think);  (om tid: derefter) then, next ( fx then he began to tell the story; what will you do next?);  (derfor) so ( fx he was not there, so I came back),  F therefore;  (i så fald) then ( fx then it must be here);  (altså) so ( fx so you despise me?);  (desuden) then, besides ( fx he has two cars, and then (el. besides) he has a private aeroplane);  (efter imperativ for at indlede løfte el. trussel) and ( fx read it, and you will understand everything);  (omtrent) so ( fx a month or so), thereabouts;  (som indledning til eftersætning ofte uoversat, fx when I see him again I shall not forget to tell him);  (let glds: således) thus ( fx he spoke thus);  adj, se fald, henseende; [så at] so (that) ( fx he forgot his key, so (that) he couldn't get in),  (se også V. så);  [jeg var så dum at tro på ham] I was foolish (el. fool) enough to believe him;  [jeg er ikke så dum at tro på ham] I am not so foolish (el. such a fool) as to believe him;  [han er så dum at han] he is so foolish that he;  [det er utroligt så dum (, dygtig) han er] it is incredible how stupid (, clever) he is;  [en så rig mand] such a rich man, a man so rich (as he);  [enten han så kommer eller ej] whether he comes or not;  [så er du]  (efter imperativ) that's, there's ( fx hand me that book, that's a good boy! (, girl!) el. there's a dear!);  [hvad (...) så], se hvad;  [men hvorfor gjorde du det så?] but then, why did you do it?  [så lala] so so;  [så og så mange] so many, such and such a number (of);  [så og så meget] so much;  [så meget (mere) som], se II. meget f;  [om (...) så], se III. om;  [så som så] so so;  [som så] like this, like that;  [han er ikke større end som så] he is only `so high (el. T that high);  (se også II. som);  [vel ... så], se II. vel;  [så vidt], se vidt;  [vær så god], se god;  [så vær dog stille!] do be quiet!  [vær så venlig], se venlig. 
IV. så (udråb) (spørgende) indeed? really?  (beroligende) there, there! come, come!  (befalende) now then!  (lettet) there now!  (ærgerligt) there! [ja så], se ja. 
V. så conj  (så at) so that;  (ofte =) till ( fx he squeezed my hand till I cried out). 
sådan adj  (især fremhævende) such ( fx such a big one; such an idiot; such people, such things);  (sammenlignende) like this (, these), like that (, those) ( fx one like this; a man like that; people like that (el. those), goods like those);  adv (på den(ne) måde) like this, like that, in this (, that) way, so;  (så meget) so much ( fx I loved him so much);  (omtrent) something like, about; [sådan!]  (= det var ret!) good! that's it!  (konstaterende) there!  [sådan at] in such a way that, so that;  [sådan da]  (dvs nogenlunde) more or less, up to a point;  [ikke sådan (at forstå) at han var fej] not that he was a coward;  [det er ikke sådan] it isn't like that,  (= ikke let) it isn't easy;  [det er ikke sådan at klare (, finde)]  (også) it takes some doing (, finding);  [ikke nær sådan], se II. nær;  [sådan noget] things (el. a thing) like that, that kind of thing;  [eller sådan noget] or something;  [sådan noget som]  (dvs cirka) something like ( fx he left something like a million), about, a matter of,  F something in the region of ( fx five hundred pounds),  (dvs for eksempel) for instance, say ( fx if we take, (let us) say the fishing industry ...);  [nå sådan!], se II. nå;  [sådan og sådan] in such and such a way,  (det og det) this and that;  [sådan set] in a way;  [som sådan]  (dvs i sig selv) as such;  [sådan som] such as ( fx some metals, such as gold and silver),  (på den måde) the way ( fx it can't be done the way you think);  [sådan(ne) ... som] such ... as;  (se også forholde, II. nu (engang)). 
såfremt conj if,  (forudsat) provided (that). 
sågar adv even. 
sågu interj certainly, I am sure;  (stærkere) damned (el. bloody) well ( fx I should damned well hope so). 
såh interj  (spørgende) really? indeed? [(skeptisk:) såh, gør han det?] he does, does he?  [såh, er han det?] he is, is he? (etc). 
såkaldt adj so-called. 
sål (en -er)  (fodsål, sål på fodtøj) sole. 
sålbænk (arkit) sill. 
således adv like this, like that, in this (, that) way,  F thus;  (for eksempel) for instance, such as;  (se også sådan). 
sålegænger (en -e)  zo plantigrade. 
sålelæder sole leather; [så sej som sålelæder] as tough as leather (el. as old boots). 
sålydende adj which ran (, runs) as follows. 
såmaskine sowing machine,  (radsåmaskine) drill. 
såmænd adv  (egentlig) really ( fx it is not so bad, really);  (udtryk for ligegyldighed) I am sure; [det skal du såmænd ikke bekymre dig om] don't you worry about that;  [det ved jeg såmænd ikke] well, I don't know;  [det går såmænd nok] it will be all right;  (se også ja, I. jo). 
såning (en) sowing. 
sår (et -)  (også fig) wound;  (især betændt) sore,  (også indvendig) ulcer ( fx a stomach ulcer);  (brandsår) burn; [læge et sår] heal a wound;  [tiden læger alle sår]  (fig, svarer til) time heals all sorrows; time is the great healer. 
sårbar adj vulnerable (over for to); [et sårbart punkt] a sore (el. weak) spot. 
sårbarhed (en) vulnerability. 
sårbehandling treatment of wounds. 
sårbetændelse sepsis. 
sårdannelse ulceration. 
såre adv  (meget) very ( fx sad), greatly ( fx admired), highly ( fx  respected); [så såre han hørte det] directly he heard it. 
såre vb  (med våben) wound;  (skade) injure,  (lettere) hurt;  (fig: krænke) hurt ( fx his feelings), offend,  (stærkere) wound ( fx his remarks offended her (, wounded her deeply); wound his pride (, vanity)); [de sårede]  (mil.) the wounded,  (ved ulykke) the injured;  [dræbte og sårede] killed and wounded, casualties;  [hårdt såre], se hårdtsåret;  [let såre] slightly wounded;  [såre over] hurt (el. offended, wounded) by ( fx his remarks). 
sårende adj wounding (for to,  fx to one's pride);  (krænkende også) offensive ( fx remarks). 
sårfeber wound fever. 
sårskorpe scab. 
sårvæske (en) pus. 
såsom adv  (eftersom) as, since, seeing that;  (for eksempel) as for instance, such as. 
såsæd seed corn. 
såtid sowing time, seed time. 
såvejr sowing weather. 
såvel adv: [såvel ... som] both ... and ( fx both England and France), as well as  ( fx England as well as France). 

T[szerkesztés]

t (et -'er) T, t;  (fk tons(s)) t. (fk ton(s)). 
t. (fk time(r)) hr(s) ( fx hour(s));  (fk til) by ( fx N t. Ø N by E). 
tab (et -) loss (af, på of,  fx without loss of human life; a loss of œ300; profit and loss; his death was a sad loss); [give tab] make (el. involve) a loss;  [lide tab] suffer (, F: sustain) a loss;  [uden selv at lide noget tab]  (også mil.) without loss to myself (, yourself, ourselves etc);  [lide store (el. svære) tab]  (mil.) sustain heavy losses (el. casualties);  [vore tab var små]  (mil.) our losses were light;  [sælge med tab] sell at a loss;  (se også erstatte). 
tabe * lose ( fx a battle, a game, money, a lawsuit, patience, one's heart to somebody, interest in something);  (ud af hænderne) drop ( fx he dropped the vase; I have lost my purse, I must have dropped it somewhere);  (lide nederlag) lose, be defeated,  T be beaten, get the worst of it;  (om ur) lose ( fx my watch loses five minutes a day);  (se også tabende); [ med vb:]  [give tabt] give in, give it up;  [gå tabt] be lost ( fx 300 jobs will be lost when the factory closes);  [du er ikke gået tabt af noget] you did not miss anything;  [det gik tabt for mig] I lost (el. missed) it;  [der er gået en skuespiller tabt i ham] he would have made a good actor;  [ med sb:]  [tabe hovedet (el. besindelsen)] lose one's head;  [ikke tabe hovedet] keep one's head;  [tabe luften]  (om cykelslange etc) go down, go flat;  (om person), se vejr: tabe vejret;  [tabe sin sag] lose the case;  [tabte sager]  (dvs ejendele) lost property;  [tabe spillet] lose the game;  [spillet er tabt]  (fig) the game is up;  (se også ansigt, fatning, maske, mod, næse, spor, tråd, vejr);  [ med præp & sig:]  [tabe af syne] lose sight of;  (se også vogn);  [gå tabt af], se ovf;  [jeg har tabt meget for ham] he has gone down a lot in my estimation;  [gå tabt for], se ovf;  [han tabte meget i anseelse] his reputation suffered greatly;  [tabe i kampen] lose the battle;  [tabe i tennis]  (etc) lose (el. be beaten) at tennis (etc);  [tabe i vægt] lose weight;  [tabe i værdi] lose (in) value;  [tabe på gulvet], se gulv;  [tabe penge på noget] lose money on something;  [tabe sig]  (dvs forsvinde helt) disappear ( fx in the distance),  (gradvis) go off, wear off ( fx the effect (, the charm, the  novelty, the pain) will wear off), pass off,  (om lyd) die away,  (også om farve) fade;  (forringes) go off ( fx her voice has gone off);  (om person: blive mager) lose weight, become thinner,  (miste skønhed) lose one's looks;  [tabe til] lose to;  [tabe ved] lose by ( fx you will lose nothing by waiting, you have nothing to lose by waiting). 
tabel (en -ler) table; [lære tabel] learn one's tables;  [to- (, tre-, fire- etc) tabellen] the two- (, three-, four- etc) times table;  [den lille tabel] the multiplication table,  (from 2 to 10, i Engl: up to 12 times 12). 
tabellarisk adj tabular. 
tabende adj losing; [den tabende, den tabende part] the loser. 
taber (en -e) loser ( fx a good loser); [social taber] social loser. 
tabernakel (et, tabernakler) tabernacle;  (T: spektakel) hullabaloo. 
tabgivende adj losing ( fx speculation), involving a loss. 
tableau (et -er) tableau (pl tableaux). 
tablet (en -ter) tablet. 
tabskonto loss account. 
tabsliste (mil.) casualty list. 
tabu (et & adj) taboo; [erklære for tabu] taboo. 
tabubelagt adj tabooed; [tabubelagt ord], se tabuord. 
tabulator (en -er) tabulator. 
tabuord taboo word;  (i eng. ofte =) four-letter word. 
taburet (en -ter) stool;  (fig) (ministerial) office; [klæbe til (el. ved) taburetten] cling to office. 
taburetklæber (en -e) limpet. 
tachistisk tachist. 
tackle vb tackle. 
tackling (en -er) tackle. 
taffel (et, tafler)  (bord) (royal) table;  (fest) royal banquet; [hæve taflet] rise from table;  [være til taffels] dine at court. 
taffeland zo pochard. 
taffelformet adj: [taffelformet klaver] square piano. 
taffelmusik table music. 
taffelsalt table salt. 
taffelur mantel clock. 
taft (et) taffeta. 
tag (et -)  (med hånd) hold, grasp,  (fast) grip ( fx he had a firm hold (, grasp, grip) on the rope);  (åretag, svømmetag) stroke;  (ryk) tug,  (hårdt) jerk;  (håndelag, færdighed) knack; [ med vb:]  [få (, have) tag i]  (også fig) grip ( fx the rope; the hearers);  [have tag på at gøre noget] have the knack of doing something;  [miste taget, miste sit tag] lose one's hold (el. grip),  (fig) lose one's grip;  [slippe taget] let go (el. release) one's hold;  [tage et ordentligt tag]  (dvs nap) put one's back into it;  [tage et tag med] lend a hand. 
tag (et -e)  (på hus etc) roof; [belægge et tag med strå, teglsten eller skifer] thatch, tile, or slate a roof;  [lægge tag på] roof;  [have tag over hovedet] have a roof over one's head;  [under tag] under cover. 
taganlæg roof garden. 
tagantenne roof aerial,  (am) roof antenna. 
tagbagagebærer (til bil) roof rack. 
tagbeklædning roofing. 
tagbjælke rafter. 
tagbrand roof fire; [der var tagbrand] the (, a) roof was on fire. 
tagdryp dripping from the eaves. 
tage vb (tog, taget) take ( fx a book from the shelf, a fort, prisoners, medicine, a bath, a taxi, a photograph, a holiday, one's own life, things coolly, people as they are);  (høre i radio) get ( fx can you get England on your radio?); pick up (  fx a foreign station);  (fange) catch, pick up,  T nab ( fx he was nabbed for speeding);  (arrestere) arrest, seize;  (udholde) stand ( fx I can't stand him; he stood it very well);  (kunne rumme) hold;  (i betaling) take, charge;  (behandle) take, deal with, handle;  (snyde) take in, do, have;  (berøre) graze ( fx his front wheel grazed the kerb), just touch,  (mar) take;  (rejse, begive sig) go ( fx go to England, go round the world);  (om tid) take ( fx it takes time; it took (us) two days),  (lægge beslag på, F) occupy ( fx it occupied much of his time);  (springe over) take, clear ( fx a hurdle);  (fag, kursus) take,  T do ( fx you can do a lot of other subjects);  (stjæle) take, steal,  T pinch;  (fjerne ved operation etc) remove ( fx adenoids, tonsils); [jeg skal have taget mine mandler]  T I'm going to have my tonsils out;  [jeg kan ikke tage at han] I get sick of seeing (, hearing) him -ing,  (stærkere) I can't stand him -ing;  [tage det] take it (, take things) ( fx easy, lightly, personally, seriously, with a smile);  [han tog det pænt] he took it very well; he was very nice about it;  [han tog det tungt] he took it hard;  (se også falde, II. nøje);  [det er som man tager det] it is a matter of opinion, it all depends;  [tag og hjælp mig!] lend me a hand, will you?  [tag og ring på klokken!] ring the bell, will you?  [tage selv]  (ved bordet etc) help oneself;  [med sb: se affære, I. arbejde, eksamen, flugt, I. hul, ord, overhånd,  plads, telefon]; [ med præp & adv:]  [tage `af]  (formindskes) decrease (med by), lessen,  F diminish,  (blive kortere) grow shorter;  (om kulde) relax,  (om feber, smerte, krise, støj, spænding, regn, vind) F abate,  T ease off;  (om lyd) grow fainter,  (om lys) fade,  (se også aftage);  (i vægt) lose weight;  (i kortspil) cut;  (i strikning) slip;  (med objekt: fjerne) remove,  (om tøj) take off, pull off,  (hurtigt) slip off,  F doff;  [der er nok at tage af] there is enough (, plenty);  [det tages af lønnen]  (dvs fratrækkes) it it taken out of one's pay (el. wages);  (se også bord, hat, kasse, liv, sted);  [tage af for]  (give læ for) (provide) shelter from, protect from;  [tage af for faldet] break somebody's fall;  (se også stød);  [tage bort]  (= rejse) go away;  [tage noget bort] take something away, remove something;  [`tage efter]  (med hånden) reach for,  (famle efter) grope for;  [tage fat i (, på)], se fat;  [tage fejl], se fejl;  [jeg tog ham for hans broder] I took him for his brother;  [tage œ10 for det] take (el. charge) œ10 for it;  [han tog mig for œ10] he did (el. tricked, cheated) me out of œ10;  [tage for sig]  (med hånden) put out one's hand;  [tage for sig af retterne] help oneself, do justice to the food;  [tage noget fra en] take something (away) from somebody;  (se også luv, magt, vejr);  [tage fra hinanden] take to pieces ( fx take a machine to pieces);  [tage frem] bring (el. take) out, produce;  [tage fri], se I. fri;  [tage i døren] try the door;  [tage en i armen (, hånden)] take somebody by the arm (, hand); take (hold of) somebody's arm (, hand),  (se også nakke);  [I kan godt tage hinanden i hånden]  (fig, ironisk) there is not much to choose between you;  [tage sine ord i sig igen] take back what one has said, withdraw (one's remarks),  F retract,  T eat one's words;  [tage igennem]  (gennemgå) go through;  [tage imod]  (få overgivet) receive,  (modtage gæster) receive,  (hente ved ankomst) meet,  (sige ja til) accept,  (finde sig i) stand for ( fx I won't stand for his rudeness), put up with,  (gribe) catch;  (uden objekt: være hjemme) be at home;  [ministeren tager ikke imod] the Minister is not available (el. cannot receive callers);  [tage godt imod en] give somebody a good reception;  [tage imod fornuft] listen to reason;  [tage imod ordrer fra en] take orders from somebody;  [tage imod en på banegården] meet somebody at the station;  [stoffet tager ikke imod snavs] the material does not attract (el. hold) dirt;  [tage ind] take in,  (mar) take in ( fx water), ship ( fx a sea);  (i strikning) decrease;  [tage kjolen ind i livet] take in the dress at the waist;  [tage ind på et hotel] put up at a hotel,  (am) register at a hotel;  [tage ind til London] go up to London;  [tage en (, noget) `med]  (medbringe) bring somebody (, something) (along),  (bortfjerne, tage med sig) take somebody (, something) (with one)  ( fx remember to take your bathing things), take somebody (,  something) away (el. off),  (ikke forbigå) include somebody (, something);  [tage `med, tage med en] come (, go) with somebody, join somebody, come;  [tager du med?] are you coming (too)?  [tage med bus(sen) (, sporvogn(en), tog(et))] go by bus (, tram, train), take the bus (, tram, train);  [jeg tager med toget] I'm going by train;  [jeg tager med toget 8.15] I'm going on the 8.15;  [det må man tage `med] you've just got to accept it; it's all in the day's work;  (dvs det er der ikke noget at gøre ved) that's just one of those things;  [han tager det ikke så strengt (el. nøje) med det] he is not particular about that;  [tage børnene med i Zoologisk Have] take the children to the Zoo;  [tage noget med i sin beregning] allow for something, take something into account;  [han tog med på turen] he went on the trip;  [tage med skibet til Hull] take the ship to (, for) Hull;  [tage noget `om]  (gentage) repeat something, do something over again;  [tage en eksamen om] retake (, skriftlig: resit) an examination;  [tage scenen om]  (i film) retake the scene;  [tage et sjal om skuldrene] take (el. throw) a shawl round one's shoulders;  (se også bord, liv);  [tage op]  (samle op) pick up ( fx a stone; a passenger),  (af lomme etc) take out,  (kartofler etc af jorden) lift (el. dig (up)),  (noget syet) unpick,  (noget strikket) unravel,  (et emne) take up;  (om elev) test,  F examine;  (se også plads, tråd);  [tage noget op af] take something out of ( fx one's pocket, a drawer);  [tage op af kapitalen] break into one's capital;  [tage op igen], se genoptage;  [tage noget ilde op] resent something;  [han kan tage det op med dig] he is a match for you;  [tage spørgsmålet op med ham] raise the question with him;  [tage op til behandling] take up for treatment (el. consideration);  [tage op til overvejelse] consider,  (se også overvejelse);  [tage op til undersøgelse], se undersøge;  [tage `over]  (dvs overtage ledelsen) take over (efter from);  [tage over Berlin] go via Berlin;  [tage over Kanalen] cross the Channel;  [tage over til Jylland] go (over) to Jutland;  [tage `på]  (om tøj, mine, vægt) put on ( fx one's clothes, hat, shoes; a grave face; he has put on two pounds),  (om tøj også) pull on,  (hurtigt) slip on,  F don;  (uden objekt: tage på i vægt) put on weight;  [`tage på]  (føle på) touch, finger,  (stærkere) handle,  (neds: befamle) paw (about) ( fx she disliked being pawed (about) by the boys), fondle ( fx he fondled her breasts);  (behandle, fx en sag) handle;  (trætte) take it out of,  (svække) tell on ( fx the strain told on him a good deal);  [tage på bånd], se optage;  [tage på sig], se påtage;  [det tager på kræfterne] it is very exhausting, it takes it out of one;  [tage hårdt på] handle roughly,  (anstrenge) be hard on ( fx the eyes),  (trætte) take a lot out of,  (om sygdom etc) tell severely on;  (være vanskeligt for) go hard with him ( fx it goes hard with him to be alone);  (se også ferie, lager, land, nakke, ord, seng, vej);  [tage `til]  (forøges) increase;  (se også tiltage);  [tage til]  (dvs rejse til) go to ( fx go to England);  [tage til huen] touch one's cap;  [tage hende til hustru] marry her, take her to wife;  (se også I. fange, forbillede, ord);  [tage et barn til sig] take a child into one's home;  (adoptere) adopt a child;  [tage hånden til sig] withdraw one's hand;  (se også I. mod, næring);  [tage tilbage]  (om noget man har udtalt) take back, withdraw ( fx an accusation, a confession),  F retract;  (vare man har solgt) take back,  (ved afbetalingskøb, når afdragene ikke betales) repossess;  (uden objekt: rejse tilbage) go back, return;  [tage ud] take out,  (barn af skole) take out,  (mere F) remove,  (udvælge) pick out,  F select,  (i strikning) increase,  (dvs af bordet) clear away;  [tage ud af] take out of ( fx take some cups out of the cupboard; take some money out of one's account);  [tage penge ud af banken] draw money out of the bank, withdraw money from the bank;  [tage ud af bordet] clear the table, clear away;  [tage ham ud af skolen] take him out of the school,  (mere F) withdraw (el. remove) him from the school;  [tage ud at sejle], se sejle;  [tage ud på en rejse], se I. rejse;  [tage ved]  (hjælpe) lend a hand;  [fanden tog ved ham] he ran like hell;  (se også hånd, næse);  [ med sig:]  [tage sig]  (spise, drikke) have ( fx a drink);  [tage sig et bad (, en ferie etc)] take a bath (, a holiday, etc);  [tage sig af] look after, take care of ( fx the children, the  arrangements), see to ( fx the guests, the dinner),  F attend to;  (få styr på) take ( fx the boys, the plans) in hand;  (ordne) deal with ( fx noisy children, complaints; I'll deal with him!);  [tage sig af dage], se dag;  [ikke tage sig af] take no notice of, pay no attention to,  T not mind ( fx don't mind him; never mind what he says), not  bother (el. care) about ( fx what other people think);  (ikke være bekymret) not worry about;  (forsømme) neglect ( fx she neglected her children); [tage sig noget for] do something;  [tage sig for at gøre det] set oneself to do it;  [tage sig fri] take a day (, an evening etc) off;  [tage sig i det] check oneself, think better of it;  [det tager jeg mig let] I don't let that worry me;  [tage sig det nær] take it to heart;  [tage sig sammen] pull oneself together;  [tage sig `til] do;  [han har ikke noget at tage sig til] he has nothing to do, he does not know what to do with himself;  [tage sig godt ud] look well, make a good appearance,  (om ting) look well, appear (el. show up) to advantage;  [således tager det sig ud for ham] that's how he sees it;  [tage sig ud som] look like. 
tagetage top storey. 
tagfat (leg) tag; [lege tagfat] play tag. 
taghave (en -r) roof garden. 
tagkammer (et, -kamre) garret. 
tagkonstruktion roof construction. 
taglagt adj overlapping. 
taglejlighed penthouse. 
tagpap roofing felt. 
tagreklame (en -r) sky sign. 
tagrende (en -r) gutter,  (på bil) drip moulding. 
tagryg ridge of a roof. 
tagrytter ridge turret. 
tagrør (bot) reed. 
tagskæg eaves pl. 
tagspån roofing shingle. 
tagsten (roofing) tile. 
tagterrasse roof terrace. 
tagvindue (kvistvindue) dormer window,  (i flugt med taget) skylight. 
tagåren the stroke. 
taifun (en -er) typhoon. 
taiwansk adj Taiwanese. 
tak (en -ker)  (spids) jag, point;  (på blad) serration, tooth;  (på tandhjul) cog, tooth;  (på sav) tooth;  (på gevir) branch, point;  (på frimærke) tooth; [takker]  (= gevir) antlers,  (på frimærke) perforation;  [en tak]  (dvs en smule) a bit ( fx increase the speed a bit);  [en tak bedre end] a cut above ( fx he is a cut above them);  [være en tak foran dem] have the (el. an) edge on them. 
tak (en -) thanks pl; [tak! tak skal du ha'!] thank you!  T thanks!  S ta!  [min bedste tak] my best thanks;  [ellers tak], se ellers;  [ja tak!]  (svar på tilbud) yes please!  (svar på forespørgsel) (yes,) thank you!  T yes thanks!  [mange tak!] thank you very (el. so) much! many thanks!  T thanks very much!  [nej tak!] no, thank you!  T no thanks!  [selv tak!] thank `you!  (dvs jeg be'r) not at all! don't mention it!  [ med præp:]  [tak for mad, tak for sidst] [tilsvarende siges ikke i Engl];  [det er en tak for sidst] that's tit for tat; he (, she) is getting his (, her) own back;  [tak for nu]  (svarer til) goodbye for now;  [som tak for] in return for, in acknowledgement of;  [som tak for sidst]  (fig) by way of return;  [modtage med tak] accept with thanks;  [til tak for], se ovf: som tak for;  [tage til takke], se ndf;  [ med vb:]  [nu skal du snart have tak] really!  [rette en tak til en] express (el. offer) one's thanks to somebody;  [sige ham tak] thank him (for for);  [tage til takke med] be content with;  [tage til takke med hvad huset formår] take potluck;  [være ‚n tak skyldig] be indebted to somebody (for for), owe a debt of gratitude to somebody. 
takke vb thank,  (besvare en tale) return thanks; reply; [takke `af] resign;  [du behøver ikke at takke] there is no need to thank me (, him etc);  [takke for gaven] thank him (, them etc) for the present;  [det kan du takke dig selv for] you have only yourself to thank for that; you may thank yourself for that;  [have meget at takke en for] be much indebted to somebody;  [vi kan takke ham for det] we are indebted to him for it, we owe it to him,  (= det er hans skyld) it is his fault;  [ikke noget at takke for!] don't mention it! not at all!  [du kan takke din Gud og skaber for at du slap igennem!]  T you can count yourself lucky that you got through!  [takket være] thanks to ( fx we were saved thanks to his courage). 
takkebrev letter of thanks; [pligtskyldigt takkebrev til en man har boet hos] thank you letter,  T bread-and-butter letter. 
takkebøn (prayer of) thanksgiving. 
takkefest (helligdag i USA) Thanksgiving (Day). 
takkegudstjeneste service of thanksgiving. 
takkekort (written (, printed)) acknowledgment. 
takkel (et)  (mar) tackle. 
takkelage (en)  (mar) rigging. 
takkeskrivelse letter of thanks. 
takket adj jagged, indented;  (om blad) serrate;  (om frimærke) perforated; [takket gavl] corbiestep gable. 
takketale speech of thanks;  (ofte =) reply. 
takle vb  (i fodbold og fig) tackle ( fx a problem);  (mar) (anbringe takkelagen på) rig ( fx a ship);  (omvikle) whip ( fx a rope). 
takling (en) tackling;  (mar) rigging; whipping. 
taknemlig adj grateful;  (lettet; taknemlig over for forsynet) thankful ( fx we were thankful that it was over (, that nobody was killed));  (om arbejde) rewarding, worthwhile; [dybt taknemlig] deeply (, profoundly) grateful;  [vi er Dem meget taknemlige] we are very grateful (el. very much obliged) to you;  [vise sig taknemlig] show gratitude;  [taknemlig for] grateful for; thankful for;  [være taknemlig for lidt] be grateful (el. thankful) for small mercies;  [ med sb:]  [taknemligt hverv] rewarding task;  [taknemlig jord] productive soil;  [han er et taknemligt offer] he is an easy victim (el. mark, target);  [taknemligt publikum] appreciative audience. 
taknemlighed (en) gratitude;  (lettelse; taknemlighed over for forsynet) thankfulness. 
taknemlighedsgæld debt of gratitude; [stå i taknemlighedsgæld til en] owe somebody a debt of gratitude, be indebted to somebody. 
takning (en)  (på frimærke) perforation. 
takoffer thank-offering. 
taks (en)  (bot) yew, yew tree. 
taksation (en) valuation, appraisement. 
taksationspris estimated value. 
taksatrice (en -r) valuer, appraiser. 
taksere vb  (anslå) estimate (til at,  fx estimate the cost at œ40,000),  (fastsætte værdien af) value (til at,  fx value the property at œ40,000),  (om sagkyndig vurdering) appraise (til at,  fx the pearls were appraised at œ3,000; appraise the property at œ40,000),  (om præcis fastsættelse) asses ( fx the cost, the damage, the value;  til at); [taksere for højt] overestimate;  [taksere for lavt] underestimate;  [jeg takserer ham til at være officer (, 50 år)] I should take him to be an officer (, 50);  [dommeren takserede det til 5 år] the judge fixed it at 5 years. 
taksering (en) (se taksere)  estimate; valuation; appraisal, appraisement; assessment. 
taksigelse (en -r) thanksgiving. 
takskyldig adj, se II. tak (skyldig). 
takst (en -er) rate, charge;  (for personbefordring) fare;  (takstliste) tariff. 
takstforhøjelse increase of rates;  (for personbefordring) fare(s) increase. 
takstgrænse fare stage. 
takstnedsættelse reduction of rates;  (for personbefordring) fare(s) reduction. 
takstræ (bot) yew (tree);  (veddet) yew (wood). 
takt (en) tact, tactfulness; [takt og tone] etiquette, (rules of) good form. 
takt (en -er)  (rytme) time,  F measure,  (mellem to taktstreger) bar;  (i roning; i motor) stroke; [angive takten] mark the time;  [holde takten] keep time;  [i takt] in time,  (om march) in step;  [i takt med] in time (, step) with,  (fig) concurrently with;  [en pause på 3 takter] a rest of three bars;  [slå takt] beat time;  [to-takts motor] two-stroke engine;  [ude af takt] out of time,  (om march) out of step (med with). 
taktangivelse (i noder) time signature. 
taktart time. 
taktdel beat. 
taktere vb  (i musik) beat time. 
taktfast adj regular, rhythmical,  F measured;  adv in time,  (om march) in step, at a measured step. 
taktfuld adj tactful,  (diskret) discreet. 
taktfuldhed (en) tactfulness; discretion. 
taktfølelse (sense of) tact. 
taktik (en) tactics ( fx I dislike these tactics, a change of tactics);  (fremgangsmåde) tactic ( fx a new (, clever) tactic; change from one tactic to another). 
taktiker (en -e) tactician. 
taktisk adj tactical;  adv -ly. 
taktløs adj tactless. 
taktløshed (en -er) want of tact, tactlessness; [en taktløshed] a piece of tactlessness. 
taktslag beat. 
taktstok baton. 
taktstreg bar (line). 
tal (et -)  (= antal & mat., gram.) number;  (om pris, i statistik etc) figure ( fx these figures speak for themselves; the unemployment figures);  (taltegn) figure ( fx the figure 8; a car number includes letters as well as figures; write the amount in words as well as in figures); numeral ( fx Arabic (, Roman) numerals);  (ciffer i flercifret tal) figure,  F digit;  (talord) numeral ( fx cardinal (, ordinal) numerals); [tallet 13]  (dvs antallet) the number 13;  (tegnet) the figure 13;  [binært tal] binary numeral (el. number);  [ med præp:]  [fem i tallet] five in number;  [i stort tal] in large numbers;  [holde tal på] keep count of;  [sætte tal på]  (dvs udtrykke i tal) put a figure on ( fx it is difficult to put a figure on the loss);  [tænk på et tal!] think of a number!  [evne til at forstå tal] numeracy;  [have let ved tal] have a good head for figures;  (se også blandet, hel etc). 
taladverbium numeral adverb, adverb of number. 
talar (en -er) robe, gown. 
talblindhed (en)  (psyk) acalculia. 
tale (en -r) speech,  F (højtidelig) oration ( fx a funeral oration),  (officiel, til forsamling, ofte af betydningsfuld person) address (  fx a presidential address);  (samtale) conversation,  T talk;  (gram.) speech;  (se også daglig, direkte, indirekte, sølv); [miste talens brug] lose the faculty of speech,  (tabe mælet) lose one's tongue;  [holde en tale] make (el. deliver) a speech (, an address);  [holde tale for en]  (dvs ved bordet) propose somebody's health;  [i en tale for X sagde han] proposing X's health he said;  [kan jeg få ham i tale nu?] can I see him now?  [afvise al tale om] reject all talk of;  [høre tale om] hear of;  [jeg vil ikke høre tale om sådan noget] I won't hear of such a thing;  [der er tale om] there is some talk of;  [der er tale om store udgifter] the expense involved is considerable;  [den mand der er tale om] the man in question;  [det er ikke det der er tale om] that is not the point;  [det kan der ikke være tale om] that is out of the question;  T it's not on;  [der er tale om at] there is some talk of -ing;  [der er ikke tale om at han] there is no question of his -ing;  [bringe på tale] bring up;  [bringe emnet på tale]  (også, F) broach the subject;  [komme på tale] be mentioned;  [være på tale] be talked of,  (mere F) be under discussion. 
tale *  (holde tale) speak (om on), make a speech;  (udtrykke sig i ord) speak ( fx speak fluently (, in a low voice, in riddles); I was unable to speak),  (mere T) talk ( fx talk in one's sleep, talk too much; learn to talk  (el. speak));  (samtale) talk,  (mere F) speak (med to) (især amer with) (om about, of);  (sige, udtrykke) speak ( fx words of wisdom, the truth);  (diskutere) talk ( fx business, golf, music);  (et (fremmed) sprog) speak ( fx French);  (se også talende); [tale ens sag] plead somebody's cause, plead for somebody;  [tale sin sag] plead one's cause;  [tale sig hæs] talk oneself hoarse;  [tale sig varm] warm to one's subject;  [tale samme sprog]  (fig) speak (el. talk) the same language;  [vel talt!] well spoken!  (se også egentlig, praktisk, ærlig);  [ med præp & adv:]  [tale for]  (dvs på ‚ns vegne) speak for,  (til gunst for) speak for (el. in favour of),  (i retten) plead for;  (tyde på) point to (at han har gjort det his having done it);  [tale for en]  (om bordtale) propose somebody's health;  [meget taler for at denne påstand er rigtig] there is a lot to be said in favour of this assertion;  [han fremførte meget der talte for hende]  (i retten) he made out a strong case for her;  [han taler godt for sig] he speaks well, he is a fine speaker;  [dette taler for sig selv] this speaks for itself;  [tale forbi hinanden] talk at cross purposes;  [tale ham fra det] talk him out of it;  [tale frem og tilbage om] argue about it, discuss it at great length;  [tale i radio (, telefon)] be on the radio (, telephone);  [tale i telefon med en] speak to somebody on the telephone;  [tale imod] speak against ( fx a proposal);  [der er meget der taler imod det] there is a lot to be said against it;  [han fremførte meget der talte imod hende]  (i retten) he made out a strong case against her;  [`tale med] talk to (, især am: with), have a word (, a few words) with,  (mere F) speak to (, with);  (for at irettesætte) talk to, have a word with,  (strengere) speak to;  (for at rådspørge) consult,  T see ( fx you ought to see a doctor);  [tale `med] put in a word,  (især neds) chip in;  [jeg ønsker at tale med ham] I want to see him;  [tale med sig selv] talk to oneself;  [hvem taler jeg med?]  (i telefon) who is speaking?  [De taler med John Smith]  (i telefon) my name is John Smith ( fx my name is John Smith, could I speak to Mr Brown?);  (hvis man er bekendt) this is John Smith;  (ved svar) (it is) John Smith speaking;  [han er ikke til at tale med] he will not listen to reason;  [han er til at tale med] he is open to argument;  [det kan han tale med om] he knows a thing or two about that;  [tale om] speak (el. talk) about (el. of),  (nævne) mention, refer to,  (holde foredrag om) speak on, talk on;  [tale om noget andet] talk about something else, change the subject;  [hele byen taler om det] it is the talk of the town;  [det er ikke noget at tale om, det er ikke værd at tale om] it is nothing to speak of, it is not worth mentioning;  [for (slet) ikke at tale om] to say nothing of, not to mention, let alone;  [det skal vi vist ikke tale for højt om] I wouldn't say too much about that;  [siden vi taler om bøger] talking of books;  [tale over en tekst] preach on a text;  [tale over sig] say too much; let one's tongue run away with one;  (røbe hemmeligheden, T) let the cat out of the bag,  (røbe sig) give oneself away;  [tale sammen] talk (together),  F converse;  [vi taler ikke sammen for tiden] we are not on speaking terms at present;  [tale sandt] speak (el. tell) the truth;  [tale til] speak to,  F address;  (appellere til) appeal to ( fx somebody's feelings);  (se også fornuft);  [tale ud] finish speaking;  [tale ud med ham om det] have it out with him;  [tillad mig at tale ud] allow me to finish (what I have got to say);  [vi tales ved senere] we'll discuss this later. 
taleevne power of speech. 
talefejl impediment of speech, speech defect. 
talefigur figure of speech. 
talefilm sound film,  T talkie. 
talefod : [komme (, være) på talefod med] get (, be) on speaking terms with. 
talefrihed liberty (el. freedom) of speech, free speech. 
talefærdighed (i et sprog) fluency;  (veltalenhed) eloquence. 
talegaver pl oratorical gifts, eloquence; [have gode talegaver]  (også) be a fluent speaker,  T have the gift of the gab. 
talekor speech choir. 
talekunst art of speaking, rhetoric. 
talelidelse speech defect. 
talelidende adj speech-handicapped. 
talelærer speech therapist. 
talemaskine (om en person) chatterbox. 
talemåde (en -r)  (udtryk) phrase, saying,  (forslidt) commonplace,  F platitude,  (dagligdags) colloquialism,  (særegen for et sprog) idiom, idiomatic phrase; [(tomme) talemåder] mere words,  (hykleriske) cant;  [smukke talemåder] fine words. 
talen (en) talking, talk. 
talende adj  (af II. tale) speaking, talking;  (meget talende) talkative;  (udtryksfuld) meaning ( fx glance, look), expressive, significant ( fx  gesture),  F eloquent ( fx silence);  (slående) striking ( fx example); [den talende] the speaker, the person speaking. 
talende -speaking ( fx German-speaking). 
talent (et -er) talent; [have talent for] have a talent for;  [han har talent] he is talented (, stærkere: gifted). 
talentfuld adj talented,  (stærkere) gifted ( fx writer);  (lovende) promising ( fx book, play). 
talentløs adj untalented;  (uinspireret) uninspired. 
talentløshed (en) lack of talent. 
talentspejder (en -e) talent scout, talent spotter. 
taleorgan (et -er) speech organ. 
taleplade record of the spoken word. 
talepædagog speech therapist. 
taler (en -e) speaker,  (veltalende) orator; [den sidste (ærede) taler] the last (el. previous) speaker. 
talerkursus course in speech-making. 
talerstol platform, rostrum ( fx mount the platform (el. rostrum)). 
talerør speaking tube;  (fig) mouthpiece. 
talesprog spoken language; [det engelske talesprog] spoken English. 
talestemme speaking voice. 
talestrøm flow of talk,  (stærkere) torrent of speech. 
talevanskeligheder pl speech disorders. 
taleøvelse conversation lesson; conversation practice. 
talg (en) tallow,  (nyretalg) suet. 
talgkirtel sebaceous gland. 
talisman (en) talisman. 
talje (en -r)  (liv) waist ( fx a slender waist);  (omfang) waistline ( fx she need not worry about her waistline). 
talje (en -r)  (mekanisme) tackle,  (mar også) purchase. 
taljeblok (mar) block. 
talk (en) talc. 
talkum (et) talcum powder. 
tallerken (en -er) plate; [en tallerken suppe] a plate(ful) of soup;  (se også dyb, flad, flyvende). 
tallerkenfuld (en) plateful. 
tallerkenrække (en -r) plate rack. 
tallerkenvasker (en -e) washer-up. 
talløs adj countless ( fx visitors),  F innumerable ( fx instances, occasions),  (litt) untold ( fx millions),  T any number of ( fx things to do; I have told you any number of  times not to do that). 
talmudisk adj Talmudic. 
talmudist (en -er) Talmudist. 
talmæssig adj numerical ( fx superiority). 
talon (en -er)  (i checkhæfte etc) counterfoil,  (am) stub;  (på kuponark) talon;  (i kortspil) stock, talon. 
talord numeral. 
talrig adj numerous; [være talrigere end] outnumber;  [talrigt repræsenteret] represented in large numbers. 
talrække (en -r) series of numbers,  (i rækkefølge) sequence of numbers. 
talsmand spokesman (for for, of,  fx a spokesman for the government; he is the spokesman of the government);  (som tilråder noget) advocate (for of); [gøre sig til talsmand for] advocate. 
talstærk adj numerous; [de mødte talstærkt op] they turned out in strength. 
talstørrelse number, numerical quantity. 
talsystem system of (arithmetical) notation, scale ( fx the decimal scale). 
talte perf part og præt af tælle. 
talte perf part og præt af tale. 
taltegn figure, numeral character, arithmetical symbol. 
talværdi numerical value. 
tam adj  (ikke vild; også = uinteressant) tame;  (om husdyr også) domestic ( fx pigeons);  (om person = medgørlig) tractable; [i tam tilstand] when domesticated. 
tam- domestic ( fx goose, pig), tame ( fx swan). 
tamarinde (en -r)  (bot) tamarind, Indian date. 
tamarisk (en -er)  (bot) tamarisk. 
tambur (en -er)  (trommeslager) drummer. 
tamburin (en -er)  (musikinstrument) tambourine. 
tamburmajor (en -er)  (mil.) drum major. 
tamhed (en) (se tam)  tameness; domesticity. 
tamp (en -e)  (på tov) end, rope end;  (strafferedskab) cat-o'-nine-tails;  (straf) flogging;  (kraftig fyr) (big) strapping fellow; [tampen brænder] you are getting hot;  [det er der tampen brænder] that is the crux of the matter;  [det er en ordentlig tamp]  (om ting) it is a whacking great one,  (let glds) it is a whopper, it is a thumping big one. 
tampe vb flog, thrash; [tampe i klaveret], se hamre. 
tampon (en -er) tampon. 
tamponere vb tampon. 
tamtam (en) tom-tom;  (T: ballade) hullabaloo. 
tand (en, tænder)  (også på kam, sav, rive etc) tooth (pl teeth),  (på gaffel, fork etc) prong, tine;  (på tandhjul) tooth; cog; [en tand bedre end] a cut above;  F fractionally better than;  [tidens tand] the ravages of time;  [ med vb:]  [bide tænderne sammen] set (, stærkere: clench) one's teeth,  (fig: ikke give sig) grit one's teeth,  (holde ud) keep a stiff upper lip;  [få tænder] cut (one's) teeth;  [han er ved at få tænder] he is teething;  [han hakkede tænder] his teeth were chattering;  [holde tand for tunge] hold one's tongue, keep one's own counsel;  [det fik mine tænder til at løbe i vand] it made my mouth water;  [skifte tænder] cut one's second teeth;  [skære tænder] grind one's teeth;  [sætte tænderne i noget] dig (el. sink) one's teeth into something;  [vise tænder] show one's teeth;  [ med præp:]  [have ondt for tænder] be teething;  [føle en på tænderne] sound somebody out;  [få blod på tanden], se blod;  [bevæbnet til tænderne] armed to the teeth. 
tandbehandling dental treatment. 
tandben tooth bone. 
tandbeskytter (boksers) mouthpiece. 
tandbrud (et) teething,  (fagligt) dentition. 
tandbyld gumboil. 
tandbøjle brace. 
tandbørste (en -r) toothbrush. 
tande (en -r)  (på lys) snuff. 
tandem (en)  (forspand og cykel) tandem. 
tandformet adj tooth-shaped,  (fagligt) dentiform. 
tandfyldning (en -er) filling. 
tandhals neck of a tooth. 
tandhjul gear wheel, cogwheel. 
tandhjulsbane rack-railway. 
tandhjulsdrev pinion. 
tandklinik dental clinic. 
tandkrus tooth mug. 
tandkød gum,  (anat) gingiva. 
tandlyd dental (sound). 
tandlæge dentist, dental surgeon. 
tandlægebehandling dental treatment. 
tandlægebor dentist's drill. 
tandlægeskole school of dentistry. 
tandlægestol dentist's chair. 
tandløs adj  (også fig) toothless. 
tandløshed toothlessness. 
tandpasta toothpaste. 
tandpine (en) toothache. 
tandpleje (en) care of the teeth. 
tandplejer (omtr) dental hygienist. 
tandpulver tooth powder. 
tandregulering , se tandretning. 
tandrensning scaling, tooth cleaning. 
tandretning treatment (, straightening) of irregular teeth,  (fagligt) orthodontics. 
tandrække row of teeth. 
tandskifte (et) secondary dentition. 
tandstang rack. 
tandsten tartar. 
tandstikker toothpick. 
tandsæt set of teeth,  (kunstigt) set of false teeth, denture. 
tandteknik dental mechanics. 
tandtekniker dental technician. 
tandtråd dental floss. 
tandudtrækning extraction (of teeth). 
tang (en, tænger)  (redskab) (pair of) tongs;  (bidetang) (pair of) nippers,  (knibtang) (pair of) pincers,  (fladtang) (pair of) pliers;  (læges, tandlæges) forceps ( fx the child was taken with forceps);  (billettang) punch;  (på høvlebænk) (bench) vice. 
tang (en)  (bot) seaweed. 
tanga (en -er) tanga, string bikini, minibikini. 
tange (en -r)  (som forbinder) isthmus;  (landtunge) point,  F tongue (of land). 
tangens (en)  (mat.) tangent. 
tangent (en -er)  (mat.) tangent;  (på klaver, skrivemaskine etc) key; [hvid tangent] white key;  [sort tangent] black key. 
tangere vb touch;  (fig) border on; [tangere en rekord] equal a record. 
tangforløsning forceps delivery. 
tango (en) tango; [danse tango] dance the (, a) tango, tango. 
tank (en -e)  (beholder) tank;  (benzinstation) filling station;  (se også tankstation). 
tank (en, tanks)  (kampvogn) tank. 
tankbil (road) tanker. 
tankbåd tanker. 
tanke (en -r) thought;  (forestilling, indfald) idea;  (hensigt) intention, idea; [det var ikke min tanke at gøre det] I did not mean (el. intend) to do it, I had no intention of doing it;  [ med vb:]  [falde i tanker], se ndf;  [gøre sig tanker om], se ndf;  [kødet har en tanke] the meat has gone off (el. is a bit off), the meat is high;  [have tanke for, have tanker om], se ndf;  [komme i tanker om] etc, se ndf;  [læse ‚ns tanker] read somebody's thoughts (el. mind);  [optage ‚ns tanker] occupy somebody's thoughts (el. mind);  [jeg skænkede det ikke en tanke] I did not give it a thought;  [vække tanken om], se ndf;  [ med præp:]  [han har ikke tanke for andet] he cannot think of anything else;  [jeg havde overhovedet ikke tanke for det] I never gave it a thought;  [i tanken, i tankerne] in one's thoughts, mentally;  [i tanke, ord og handling] in thought, word and deed;  [i den tanke at] thinking that ( fx thinking that it might be useful, he put it in his pocket);  [i dybe tanker] deep in (el. absorbed in) thought;  [gå i sine egne tanker] be lost in thought;  [være en stor mand i sine egne tanker] be a great man in one's own opinion;  [falde i tanker] become lost in thought;  [jeg gjorde det i tanker] I did it in a fit of absence of mind;  [have en i tankerne] have somebody in mind;  [hvad er tanken med det?] what is the idea of it? what is intended by it?  [med tanke på] with a view (el. an eye) to;  (i forventning om) in expectation of;  [tanken om] the thought of ( fx death);  [alene tanken om det] the mere idea (el. thought) of it;  ...?  [jeg gør mig (el. har) mine egne tanker om det] I have my own ideas about that;  [have høje (el. store) tanker om] think much of, have a high opinion of;  [have store tanker om sig selv] have a sense of one's own importance;  [komme i tanke om] remember (about), (come to) think of;  [han kom i tanke om at] it struck him (el. occurred to him) that;  [jeg kan ikke komme i tanker om] I can't think (of) ( fx I can't think of the name; I can't think what his name is);  [vække tanken om] suggest,  F be suggestive of;  [bringe en på andre tanker] make somebody change his mind,  T change somebody's mind for him;  [hvordan kommer du på den tanke?] where have you got that idea from?  [komme på andre tanker] change one's mind;  [komme på bedre tanker] think better of it;  [jeg kom på den tanke at] it struck (el. occurred to) me that;  [det blev ved tanken] it was never realized; it never came off; nothing came of it;  [ved tanken om] at the thought of. 
tanke vb, [tanke op] fill up (with petrol etc), refuel. 
tankebane (en -r) train of thought. 
tankeeksperiment supposition; [lad os som tankeeksperiment antage at] let us suppose for the sake of argument that. 
tankefattig adj jejune. 
tankeforbindelse association of ideas. 
tankefuld adj thoughtful,  F pensive. 
tankegang (måde at tænke på) way of thinking;  (tankerække) line of thought ( fx pursue another line of thought),  (tanker) ideas ( fx enter into somebody's ideas), thoughts;  (indstilling, mentalitet) mentality ( fx I don't understand such a mentality), mind ( fx a logical (, dirty) mind). 
tankelæser thought-reader. 
tankelæsning thought-reading. 
tankeløs adj thoughtless, unthinking,  (se også ubetænksom). 
tankeløshed thoughtlessness. 
tankeoverføring telepathy. 
tankerække train of thought(s). 
tankespring sudden transition;  (sidebemærkning) digression. 
tankesprog apophthegm. 
tankestreg dash. 
tanketom adj empty-headed, vacant. 
tanketorsk slip,  (grovere) blunder. 
tankeudveksling interchange of ideas. 
tankevirksomhed thinking, mental activity. 
tankevækkende adj thought-provoking; [det er tankevækkende]  (også) it is food for thought. 
tankfly tanker. 
tankfælde (en -r)  (mil.) tank trap. 
tankpasser (en -e)  (ved benzintank) filling-station (el. petrol pump) attendant; garage forecourt attendant. 
tankskib tanker. 
tankspærring anti-tank defences pl. 
tankstation filling (el. petrol el. service) station,  (am) gas (el. service) station;  (med værksted) garage. 
tankvogn se tankbil;  (jernb) tank car. 
tant (en el. et) vanity. 
tantaluskvaler pl torments of Tantalus. 
tante (en -r) aunt. 
tantieme (en -r) commission on profits, bonus. 
tap (en -per)  (i snedkerarbejde) tenon,  (svalehaleformet) dovetail,  (løs) pin, dowel;  (mellem stenblokke) gudgeon;  (på aksel) journal;  (hvorom noget drejer) pivot;  (i tønde) bung,  (hane) tap. 
TAP (fk teknisk og administrativt personale) (ved skole) non-teaching staff,  (ved universitet også) non-academic staff. 
tapet (et -er)  (vævet) tapestry, hangings pl;  (papirstapet) wallpaper; [bringe på tapetet] bring up for consideration;  [komme (, være) på tapetet] come (, be) on the tapis;  [sætte tapet op i], se tapetsere. 
tapetdør jib door. 
tapetopsætning paperhanging. 
tapetpapir wallpaper. 
tapetsere vb (hang with) paper;  (opsætte nyt tapet i) repaper;  (tapetsere med stof) hang with tapestry. 
tapetserer (en -e)  (sadelmager og tapetserer) upholsterer;  (tapetopsætter) paperhanger,  (ofte =) decorator. 
tapetsererarbejde (et -r) upholstery; paperhanging. 
tapetsering (en) paperhanging. 
taphane drain cock,  (am) faucet. 
taphvirvel (anat) axis. 
tapir (en -er)  zo tapir. 
tapning (en -er) (se tappe)  drawing (off), tapping, draining;  (i snedkerarbejde) mortising. 
tappe vb  (væsker) draw (off), tap, drain;  (i snedkerarbejde) tenon, mortise; [tappe af] = tappe;  [tappe for]  (fig) drain of ( fx the country was drained of its best scientists);  (for penge, oplysninger) tap for ( fx tap somebody for money (, information));  [tappe for blod] bleed;  [tappe en for penge]  (dvs helt) bleed somebody white;  [tappe ens kræfter] drain somebody's strength;  [tappe på flaske(r)] bottle.  
tappenstreg (en) tattoo. 
tapper adj brave, courageous,  T plucky;  (litt, især i krig) valiant; [holde sig tapper]  (over for smerte) not flinch, keep a stiff upper lip,  (i modgang, T) keep one's chin up. 
tapperhed (en) bravery, courage,  T pluck;  (litt) valour;  (over for lidelser, sygdom, F) fortitude. 
tara (en)  (merk) tare. 
tarantel (en -ler)  (edderkop) tarantula. 
tarantel (en -ler)  (dans) tarantella. 
tararegning tare-account. 
tarere vb  (merk) tare. 
tarif (en -fer)  (toldtarif) tariff;  (lønningstarif, taksttarif etc) scale, rates pl. 
tarifløn wage according to agreed (el. trade union) rates; agreed rate(s). 
tarifmæssig adj in accordance with the tariff (, scale). 
tarm (en -e) intestine,  (mere T) gut; [tarme]  (også) bowels. 
tarmbetændelse enteritis. 
tarmblødning intestinal haemorrhage. 
tarmkanal intestinal canal (el. tract). 
tarmkatar enteritis, enterocolitis. 
tarmrenser (en -e) gut scraper, gut cleaner. 
tarmslyng (med.) volvulus. 
tarmstreng (en -e) catgut, gut string. 
tarmsygdom intestinal disease. 
tarmvæg intestinal wall. 
tarmåbning (endetarmsåbning) anus. 
tarok (en)  (kortspil) tarot. 
tartelet (en -ter) patty shell. 
tarv (en el. et) interest(s);  (behov) want, need; [det tjener hans tarv] it serves his interests. 
tarvelig adj  (nøjsom, beskeden) simple ( fx furniture, habits), frugal ( fx meal), humble ( fx dwelling), plain ( fx food), modest ( fx dress,  livelihood);  (primitiv) primitive, rough;  (ringe, dårlig) poor, inferior,  (som skal tage sig fint ud) shoddy;  (gemen) mean ( fx it was mean of him), shabby, shoddy,  T low(-down);  (vulgær) common, vulgar ( fx language), low ( fx taste). 
tarvelighed (en)  (nøjsomhed) simplicity, frugality, plainness, modesty;  (ringe kvalitet) poorness, inferiority;  (gemenhed) meanness;  (vulgaritet) commonness, vulgarity. 
taske (en -r) bag;  (dametaske) handbag;  (mappe) briefcase;  (tøjte) hussy, minx; [et slag på tasken]  (fig: løseligt skøn) an offhand (el. a rough) estimate, a guesstimate,  (am S) a ball-park figure. 
taskekrabbe zo edible crab. 
taskenspiller (en -e) conjurer. 
taskenspillerkunst conjuring trick. 
taskerøver bag-snatcher. 
taskerøveri bag-snatching. 
tastatur (en -er) keyboard. 
tastaturapparat (tlf) pushbutton telephone, keyphone. 
taste (en -r) key. 
tasteoperatør (computer) key punch operator. 
tatarisk adj Tartar, Tatar. 
tater (en -e) gipsy. 
taterkvinde gipsy (woman). 
tatovere vb tattoo. 
tatoverer (en -e) tattooist, tattooer. 
tatovering (en -er) tattooing;  (billede) tatoo (pl -s). 
tautologi (en -er) tautology. 
tautologisk adj tautological, redundant. 
tav præt af tie. 
tave (en -r) fibre. 
tavle (en -r)  (plade af sten, træ el. metal) table,  (især tynd) tablet,  (især tyk) slab;  (mindetavle) (memorial) tablet, plaque;  (opslagstavle) notice board;  (salmetavle) hymn board;  (sort vægtavle) blackboard;  (skifertavle) slate;  (altertavle) altarpiece;  (i bistade) comb;  (instrumenttavle) switchboard;  (planche i bog) plate;  (tabel) table; [lovens tavler] the tables of the law;  [den sorte tavle] the blackboard. 
tavleformet adj tabular. 
tavleklud (en -e) (blackboard) duster. 
tavlet adj chequered. 
tavs adj silent,  (ordknap også, F) taciturn;  (ikke udtalt) tacit ( fx consent), mute ( fx appeal, evidence), silent  ( fx prayer); [det tavse flertal] the silent majority;  [tavs som graven] (as) silent as the grave. 
tavshed (en) silence,  (ordknaphed også, F) taciturnity;  (hemmeligholdelse) secrecy, silence; [der herskede tavshed] silence reigned;  [love tavshed] promise secrecy;  [en tavsheds sammensværgelse] a conspiracy of silence;  (se også forventningsfuld);  [i tavshed] in silence;  [under tavsheds løfte] under promise (, F: pledge) of secrecy; under the seal of silence;  [bringe til tavshed] silence, put (el. reduce) to silence. 
tavshedsløfte (et) promise (, F: pledge) of secrecy. 
tavshedspligt (læges etc) professional secrecy. 
taxa (en -er) taxi(cab). 
taxachauffør taxi driver. 
taxafly taxiplane. 
taxameter (et, -metre) taximeter. 
taxi (en -er) taxi(cab),  (især am) cab. 
taxifly taxiplane. 
taxiholdeplads taxi rank. 
te (en) tea; [en kop te] a cup of tea;  [det er en køn kop te!] this is a nice kettle of fish!  [han er ikke min kop te] he is not my cup of tea;  [to te]  (på restaurant) two cups (, pots) of tea; two teas;  [en tynd kop te]  (fig) a feeble affair. 
te vb: [te sig] behave ( fx strangely);  (neds) carry on. 
teaktræ teak tree;  (veddet) teak. 
teater (et -re) theatre; [teatret]  (scenen, skuespillerprofessionen) the stage;  [gå i teatret] go to the theatre;  [gå til teatret]  (blive skuespiller) go on the stage;  [spille teater]  (fig) play-act. 
teateraften visit to the theatre, evening at the theatre. 
teateranmelder (en -e) drama critic. 
teaterbillet theatre ticket. 
teaterdirektør theatre manager. 
teaterensemble theatre company. 
teaterforestilling theatrical performance. 
teaterforlag theatrical publisher. 
teatergal adj stage-struck. 
teatergænger (en -e) theatregoer, playgoer. 
teaterhistorie stage history. 
teaterkikkert (pair of) opera glasses. 
teaterkritiker theatre critic, drama critic. 
teatermaler scene painter. 
teaterplakat playbill. 
teaterrekvisitter pl theatrical properties,  T props. 
teatersal auditorium. 
teaterselskab theatre company. 
teaterskole drama school. 
teaterstykke (stage) play. 
teatersæson theatrical season. 
teatertorden stage thunder;  (fig, T) huffing and puffing. 
teatralsk adj theatrical;  (neds) theatrical,  (F, især foran sb) histrionic. 
teblad tea leaf. 
tebolle (omtr) muffin. 
tebord tea table;  (på hjul) tea trolley,  (am) tea wagon. 
tebrev tea bag. 
tebusk tea shrub, tea plant. 
teddybjørn teddy bear. 
tedeum (et) Te Deum. 
tedug (afternoon) tea cloth. 
tedåse tea caddy. 
teenager (en -e) teen-ager. 
tegl (en -)  (til tag) tile;  (til mur) brick; [stryge tegl] mould tiles (, bricks). 
teglovn tile kiln, brick kiln. 
teglsten se tegl. 
teglstensrød adj brick red. 
teglstrygning tile (, brick) moulding. 
tegltag tile roof. 
tegltækker (en -e) tiler. 
teglværk brickyard, tileworks sg ( fx the tileworks is closed). 
tegn (et -)  (som tyder på noget) sign,  (svagere, F) indication (på of, på at that,  fx the signs are that (, there is every indication that) things are improving),  (mærke også) mark (på of,  fx his face bore marks of suffering), evidence (på of,  fx the room showed evidence of a struggle);  (sygdomstegn) symptom;  (varsel) sign ( fx it is a bad sign), omen;  (himmeltegn, mat., mus. etc) sign;  (kem) symbol;  (skrifttegn) sign, character,  (skilletegn) punctuation mark;  (i edb) character;  (emblem) badge;  (undergerning) sign ( fx signs and wonders);  (aftalt tegn, signal) signal, sign; [korsets tegn] the sign of the cross;  [et tidens tegn] a sign of the times;  [give tegn] signal;  [gøre tegn til en] make a sign (, signs) to somebody, signal somebody (  fx the policeman signalled me to stop);  [hun gjorde tegn til ham at han skulle sætte sig] she motioned him to sit down;  [på et givet tegn] at (el. on) a given sign;  [være tegn på noget]  (også) indicate something;  [som (el. til) tegn på] as a mark of ( fx he stood up as a mark of  respect), as a token of ( fx his affection),  F in token of ( fx our gratitude);  [sætte tegn] add punctuation marks;  [sætte tegn i en tekst] punctuate a text;  [vise tegn til] show signs of. 
tegne vb draw,  (flygtigt) sketch, outline;  (skildre) paint ( fx paint a gloomy picture of the prospects for trade),  F depict;  (give tegning, udkast til) design;  (merk: underskrive) sign,  (binde ved sin underskrift) sign for, bind ( fx the manager's signature binds the company); [det tegner godt] it looks promising;  [ med sb:]  [tegne abonnement på] take out a subscription for;  [tegne aktier til et beløb af] subscribe shares to an amount of;  [tegne aktier i] take shares in;  [(gå rundt og) tegne annoncer] canvass for advertisements;  [tegne forsikring]  (om forsikringstageren) take out a policy, effect an insurance,  (om selskabet) write insurance (på on);  [tegne et lån] subscribe a loan;  [det er ikke ham der tegner partiet]  (fig) he does not represent the party;  [ med sig & til:]  [tegne sig]  (skrive sig) put down one's name,  (som deltager etc) enroll ( fx for a conference),  (vise sig, ses) show, appear,  (i omrids) be outlined, be silhoutted (imod on, against);  [tegne sig for aktier] subscribe shares, apply for shares;  [tegne sig for et beløb] subscribe an amount, put down one's name for an amount;  [tegn mig for œ5] put me down for œ5;  [tegne til at] bid fair to ( fx he bids fair to become a great scholar);  [det tegnede til at blive varmt (den dag)] it promised to be a hot day, it looked like a hot day. 
tegnebestik geometry set, drawing set. 
tegneblok drawing block. 
tegneblyant drawing pencil. 
tegnebog (til penge etc) wallet, notecase. 
tegnebord drawing table. 
tegnebræt drawing board. 
tegnefilm cartoon (film), animated cartoon. 
tegnekridt drawing chalk. 
tegnekunst art of drawing;  (den enkeltes dygtighed) draughtsmanship. 
tegnelærer (en -e) drawing master. 
tegnepapir drawing paper. 
tegner (en -e)  (bladtegner) cartoonist,  (illustrator) illustrator;  (kunstner) draughtsman ( fx Seurat was one of the world's greatest draughtsmen); black-and-white artist;  (af mønstre) designer;  (teknisk) draughtsman. 
tegneserie comic strip, strip cartoon; [tegneserier]  (også) comics. 
tegneseriehæfte comic paper. 
tegnestift (en -er) drawing pin,  (am) thumbtack. 
tegnestue drawing office. 
tegnestup (en, -stupper) stump. 
tegnetime drawing lesson. 
tegnfejl error in punctuation. 
tegning (en -er)  (billede etc) drawing,  (skitse) sketch;  (tegning til hvordan noget skal laves, mønster) design (til for,  fx a dress),  (til en bygning) plan;  (i dyrs lød) marking;  (det at tegne) drawing, sketching;  (af lån, aktier) subscription;  (af forsikring) effecting,  (fra selskabets side) writing; [tegningen blev sluttet] the subscription was closed, the lists were closed;  [der indbydes til tegning af œ5000 præferenceaktier] subscription is invited for œ5000 of preference shares;  [ødelægge tegningen for ‚n]  (fig) upset somebody's applecart. 
tegningsberettiget adj  (merk) authorized to sign for the firm (, company). 
tegningsgarant (merk: for aktier) underwriter. 
tegningsliste subscription list. 
tegningsret right of subscription. 
tegningsretsbevis (merk) rights certificate,  (am) subscription warrant. 
tegnsprog sign language. 
tegnsystem notation, set of symbols. 
tegnsætning punctuation. 
tehandel tea trade;  (butikken) teashop. 
tehandler (en -e) tea dealer,  (grossist) tea merchant. 
tehætte tea cosy. 
tein (kem) theine. 
teint (en) complexion; [lægge teint] make up. 
teisme (en) theism. 
teist (en -er) theist. 
teistisk adj theistic. 
tejst (en -er)  zo black guillemot. 
tekasse tea chest. 
tekedel (tea) kettle. 
teknik (en -ker)  (fremgangsmåde) technique;  (dygtighed, rutine) technical skill, technique;  (som videnskab) technical science, technology;  (maskinteknik) engineering;  (som begreb) technology ( fx modern technology); [ny teknik] new technology;  [teknikkens fremskridt] the advances of technology. 
tekniker (en -e) technician. 
teknikum (et, teknika)  (skole, omtr =) technical college. 
teknisk adj technical ( fx difficulty, education, skill); technological (  fx tekniske fremskridt technological advances); [teknisk forvaltning]  (i kommune, svarer til) the Highways Department;  [Danmarks tekniske Højskole] the Technical University of Denmark;  [teknisk skole] technical school;  [teknisk uheld] technical hitch, technical fault. 
teknokrati (et -er) technocracy. 
teknolog (en -er) technologist. 
teknologi (en) technology. 
teknologisk adj technological; [teknologisk arbejdsløshed] technological unemployment;  [teknologisk institut] technological institute. 
teknovurdering technological assessment. 
tekop teacup. 
tekst (en -er) text;  (til musik) words pl;  (til schlager etc) lyric;  (til opera) libretto, book;  (mods illustrationer) text;  (til illustration) text, caption,  (F el. fagligt) legend;  (til vittighedstegning) caption;  (undertekster til film etc) subtitles pl;  (ordlyd) wording ( fx of a letter, of a contract);  (sammenhæng, omgivende tekst) context ( fx the meaning appears from the context); [dagens tekst] the text for the day;  [læse ‚n teksten] lecture somebody;  [videre i teksten!] go on!  [vi må vel se at komme videre i teksten] I suppose we had better get on with it. 
tekstannonce reading notice. 
tekstbehandling word processing. 
tekstbehandlingsmaskine word processor. 
tekstbog book of accompanying text;  (til opera) libretto, book. 
tekste vb  (om film) subtitle. 
tekstforfatter (til opera) librettist,  (til film) scriptwriter;  (til reklametekst) copywriter;  (til sange) writer of lyrics. 
tekstil (et -er) textile. 
tekstilarbejder textile worker. 
tekstilfabrik textile factory. 
tekstilindustri textile industry. 
tekstilvarer pl textiles. 
tekstkritik textual criticism. 
tekstkritisk critical. 
tekstlig adj textual. 
tekstrettelse emendation. 
tekstsideannonce advertisement in the editorial section;  (sat op så den ligner almindelig tekst) reading notice. 
tekstudtale articulation. 
tekøkken kitchenette. 
telebutik phone shop. 
teledata (svarer til) viewdata. 
telefon (en -er) telephone,  T phone;  (hovedtelefon) earphone; [har du telefon?] are you on the telephone?  [i telefonen, pr. telefon] over the telephone, on the telephone;  [må jeg låne din telefon?] may I borrow (el. use) your telephone?  [lægge telefonen] put down the receiver; hang up;  [tage telefonen] pick up the receiver,  (gå hen og tage den, når den ringer) answer the telephone;  [tale i telefon], se II. tale;  [der er telefon til dig] you are wanted on the telephone, there is a call for you;  [vente ved telefonen] hold the line. 
telefonabonnent telephone subscriber. 
telefonaflytning wire tapping, telephone tapping;  (enkelt) (tele)phone tap, wire tap. 
telefonannonce advertisement booked by telephone. 
telefonapparat telephone apparatus, telephone instrument. 
telefonautomat pay (tele)phone, coinbox,  (offentlig også) public callbox,  (am) pay station. 
telefonbesked telephone message. 
telefonbog telephone directory (el. book), phone book. 
telefonboks (tele)phone box (el. booth), callbox,  F telephone kiosk,  (am) telephone booth, pay station. 
telefonbombe bomb threat, hoax bomb call, bomb hoax (call). 
telefonbruser hand shower. 
telefoncentral telephone exchange. 
telefondame (telephone) operator. 
telefonere vb telephone,  T phone; [telefonere til en] telephone somebody, ring somebody (up), call somebody,  (især am) call somebody up. 
telefonering (en -er)  (telefoni) telephony;  (det at telefonere) telephoning;  (opringning) telephone call. 
telefonfagbog se fagbog. 
telefonforbindelse telephone connection. 
telefongaffel cradle, rest;  (på vægapparat) (receiver) hook. 
telefonhåndbog telephone directory. 
telefoni (en) telephony. 
telefonisk adj telephonic;  adv over the telephone, by telephone; [jeg har været i telefonisk forbindelse med ham] I have been on the telephone (el. line) to him;  [telefonisk ordre] telephoned order. 
telefonistinde (en) (telephone) operator. 
telefonkiosk , se telefonboks. 
telefonledning telephone wire. 
telefonmeddelelse telephone message. 
telefonmontør telephone engineer (el. fitter). 
telefonmøde (et -r) link-up,  (am) conference call. 
telefonnet (et -) telephone network. 
telefonnummer telephone number. 
telefonopringning (telephone) call. 
telefonprogram (i radio) phone-in (programme),  (am) call-in (program). 
telefonpæl telephone pole. 
telefonsamtale (en -r)  (opringning) call ( fx there is a call for you),  (samtale) telephone conversation ( fx I had a telephone conversation with him; confirming our telephone conversation this morning we are pleased to ...). 
telefonselskab telephone company. 
telefonsjov (omtr =) hoax telephone calls. 
telefonsnor telephone cord. 
telefonstik point (for a telephone). 
telefonstorm a deluge of calls; [der var telefonstorm på radiohuset efter udsendelsen] the telephone lines were blocked at Broadcasting House by listeners protesting about the programme. 
telefonsvarer (en -e) (automatic) telephone answering machine. 
telefontråd telephone wire. 
telefonvækning alarm call; [bestille telefonvækning] book an alarm call. 
telefonvæsen telephone service. 
telefoto telephoto(graph). 
telefotografi (virksomheden) telephotography,  (billedet) telephoto(graph). 
telegraf (en -er) telegraph. 
telegrafapparat telegraph apparatus, telegraphic instrument. 
telegrafassistent telegraphist. 
telegrafbestyrer (en -e) telegraph manager. 
telegrafbud telegraph messenger (el. boy). 
telegrafere vb telegraph,  (især oversøisk) cable,  T (især am) wire; [telegrafere til en] telegraph (etc) somebody. 
telegrafi (en) telegraphy. 
telegrafisk adj telegraphic,  (adv) -ally, by cable. 
telegrafist (en -er) telegraphist, telegraph operator;  (radiotelegrafist) radio operator;  (mar) radio officer,  T sparks. 
telegrafkabel telegraph cable. 
telegrafkontor telegraph office. 
telegrafmast telegraph pole. 
telegrafnøgle telegraph key. 
telegrafpæl telegraph pole. 
telegrafselskab telegraph company. 
telegrafstang telegraph pole. 
telegrafstation telegraph station (el. office). 
telegraftropper (mil.) Signal Corps. 
telegraftråd telegraph wire. 
telegrafvæsen telegraph service. 
telegram (et -mer) telegram,  (især oversøisk) cable(gram),  T (især am) wire; [pr. telegram] by telegram (etc);  [trådløst telegram] wireless message. 
telegramadresse telegraphic address. 
telegrambefordring telegraphic transmission. 
telegramblanket telegram form,  (am) telegram blank. 
telegrambureau news agency. 
telegramkode telegraphic code. 
telegramstil telegraphic style,  T telegraphese. 
telekommunikation telecommunication. 
telelinse telephoto lens. 
teleologi (en) teleology. 
teleologisk adj teleological. 
telepati (en) telepathy. 
telepatisk adj telepathic. 
teleskop (et -er) telescope. 
teleskopi (en) telescopy. 
teleskopisk adj telescopic;  adv -ally. 
teleslynge (en -r) wire loop (for pick-up coil). 
teleteknik telecommunication. 
teletekst teletext. 
television (en) television. 
telex sb telex. 
telexe(re) vb telex. 
telextjeneste telex service. 
tellur (et)  (kem) tellurium. 
tellurisk adj telluric. 
telt (et -e) tent;  (stort) marquee;  (markedstelt) booth; [rejse et telt] put up (el. pitch) a tent;  [ligge i telt] camp, be camping. 
teltby tent city. 
teltdug tent canvas. 
teltholder (en -e) stall holder. 
teltlejr camp of tents. 
teltligger camper. 
teltlærred se teltdug. 
teltpløk tent peg. 
teltpæl tent peg; [rykke sine teltpæle op]  (fig) strike camp,  T up stakes,  (am) pull up stakes. 
teltstang tent pole. 
teltturist camper. 
teltunderlag groundsheet. 
tema (et -er)  (i musik) theme,  (i sonateform etc) subject;  (emne) subject,  T topic;  (især kunstnerisk) theme. 
temaskine tea urn;  (russisk) samovar. 
temmelig adv rather ( fx nice, tall; brutal, silly, rude, unlikely, unpleasant; he was rather good, though not outstanding);  (NB rather er ofte = lidt for, fx it was rather hot);  F somewhat ( fx surprised, late, difficult);  T pretty ( fx bad, clever, cold, hopeless);  (svagere) quite ( fx good, interesting, nice, pleased, rude, unpleasant, warm; it was quite a good story);  (NB quite + absolut adj el. adv betyder "aldeles", fx quite impossible, quite right);  (svagere, kun foran positivt adj el. adv) fairly ( fx clear, common, easy, good, satisfied, warm); [temmelig mange] quite a lot;  (+ sb) quite a lot of;  [temmelig meget] a good deal;  (+ sb) a fair amount of, a good deal of. 
tempel (et, templer) temple. 
tempelridder (Knight) Templar  (pl Templars el. Knights Templars). 
tempeltjener temple servant. 
temperafarve (en -r) tempera. 
temperament (et -er) temperament; [han har temperament] he has quite a temper; he is temperamental. 
temperamentsfuld adj temperamental. 
temperatur (en -er) temperature;  (i musik) temperament; [have temperatur] have (el. run) a temperature;  [tage ens temperatur] take somebody's temperature. 
temperaturfald drop of (el. in) temperature. 
temperaturforandring change of temperature. 
temperaturkurve temperature curve. 
temperaturstigning increase of temperature. 
temperatursvingning variation of temperature. 
temperere vb  (rødvin etc) warm, take the chill off; [tempereret zone] temperate zone. 
tempo (et, tempi)  (fart) pace ( fx at (i) a furious pace);  (i musik) tempo;  (fig) pace ( fx the pupils work at (i) their own pace), tempo ( fx the breathless tempo of our age);  (trin) stage; [i tre tempi] in three stages,  (om bevægelse) in three motions. 
tempoangivelse (i musik) time signature. 
temporær adj temporary. 
ten (en -e)  (til spinding) spindle,  (håndten) distaff;  (til udvalsning) rod. 
tendens (en -er) tendency,  (om sindet også) inclination,  (uheldig, F) propensity;  (mere generelt: retning, i udviklingen, i mode, i den offentlige mening  etc) trend; [en fast (, faldende) tendens]  (merk) a firm (, falling) tendency;  [barometret har faldende tendens] the barometer is falling;  [have tendens til at] have a tendency to, be inclined to, tend to. 
tendenslodtrækning (svarer til) pools panel decision. 
tendensskuespil propaganda play, play with a purpose. 
tendentiøs adj bias(s)ed, slanted,  (mere F) tendentious. 
tender (en -e) tender. 
tendere vb tend (imod towards). 
tennis tennis. 
tennisbane tennis court. 
tennisbold tennis ball. 
tennisketsjer tennis racket. 
tennisnet (et -) tennis net. 
tennissko tennis shoe. 
tennisspiller tennis player. 
tenor (en -er) tenor. 
tenorbasun tenor trombone. 
tenornøgle tenor clef. 
tenorsanger tenor (singer). 
tenorsaxofon tenor saxophone. 
tenorstemme (en -r) tenor voice,  (parti) tenor part. 
teolog (en -er) theologian,  (glds) divine. 
teologi (en) theology, divinity. 
teologisk adj theological; [teologisk embedseksamen] (examination for a) degree in divinity. 
teoretiker (en -e) theorist. 
teoretisere vb theorize. 
teoretisk adj theoretic(al);  adv theoretically; [teoretisk set] theoretically, in theory. 
teori (en -er) theory; [i teorien] in theory. 
teosof (en -fer) theosophist. 
teosofi (en) theosophy. 
teosofisk adj theosophic(al). 
tepause tea break. 
teplante (en -r) tea plant. 
tepotte tea pot. 
terapeut (en -er) therapist. 
terapeutisk adj therapeutic(al). 
terapi (en) therapy. 
term (en -er) (technical) term. 
terme (en -r): [termer]  (hist.) thermae. 
termik (en)  (varmelære) thermology;  (opvind ved svæveflyvning) thermals pl. 
termin (en -er)  (betalingstid) time fixed for payment;  (fast betalingsperiode for leje, lån) settling period;  (forfaldsdag) due date, settling day;  (frist, fx for udførelse af arbejde) date; deadline. 
terminal (en -er)  (dataterminal) data terminal;  (flyv.) air terminal. 
terminologi (en) terminology. 
terminsdag settling day. 
terminsforretning business (, deal) in futures. 
terminsvidnesbyrd terminal report, end-of-term report. 
terminsydelser pl payments (due) during settling periods; payments of instalment(s) and interest. 
terminus (et, termini)  (udtryk) term;  (endepunkt) terminus (pl -es el. termini). 
termit (en -ter)  (insekt) white ant, termite. 
termitbo (et) termitary. 
termo- thermo- ( fx thermodynamics, thermograph). 
termoflaske reg varem thermos (flask), vacuum flask,  (am) thermos bottle. 
termokande vacuum jug. 
termokernereaktion thermonuclear reaction. 
termometer (et, -metre) thermometer ( fx the thermometer fell; the thermometer showed 100ø). 
termometerstand thermometer reading. 
termorude sealed unit, insulated glass unit. 
termostat (en -er) thermostat. 
termostatstrygejern iron with thermostatic control. 
termostatstyret adj thermostatically controlled. 
tern (en -)  (mønster) check pattern;  (se også II. terne). 
terne (en -r)  zo tern; [hvidskægget terne] whiskered tern;  [hvidvinget terne] white-winged black tern;  [sodfarvet terne] sooty tern. 
terne (en -r)  (firkant) square;  (spidsstillet) diamond. 
ternet adj chequered, checked; [ternet mønster] check (pattern);  [ternet papir] squared paper. 
terning (en -er) dice (pl dice) ( fx throw a six on a dice; throw the dice),  (glds el. am) die (pl dice);  (mat.) cube; [terningerne er kastet]  (fig, F) the die is cast;  [skære noget i terninger] cut something into dice (el. cubes), dice something ( fx dice the carrots (, the meat)). 
terningbæger dice box. 
terningformet adj cubic(al). 
terningkast throw of the dice. 
terningside face of a die. 
terningspil game of dice. 
terose (en -r)  (bot) tea rose. 
terpe vb  T (slide) swot, cram;  (slide for at lære) mug up ( fx one's Latin);  (undervise i) grind ( fx Latin) (into somebody's head). 
terpentin (en)  (mineralsk) white spirit;  (fransk) turpentine. 
terpentinolie oil of turpentine. 
terperi (et) grinding. 
terrakotta (en) terracotta. 
terrarium (et, terrarier) vivarium. 
terrasse (en -r) terrace. 
terrasseformet adj terraced. 
terrassehus terrace house. 
terrazzo (en) terrazzo. 
terrespil fivestones. 
terrier (en -e)  zo terrier. 
terrin (en -er) tureen. 
territorial- territorial. 
territorialfarvand territorial waters pl. 
territorialgrænse (mar) limit of territorial waters. 
territorium (et, territorier) territory; [på dansk territorium] on Danish territory. 
terror (en) terrorism; [indføre terror] establish a system of terror;  [udøve terror mod] terrorize. 
terrorbalance balance of terror. 
terrorhandling act of terrorism, terrorist act. 
terrorisere vb terrorize. 
terrorisme (en) terrorism. 
terrorist (en -er) terrorist. 
terroristisk adj terroristic. 
terrorregimente reign of terror. 
terræn (et -er) country, ground,  (F el. fagligt) terrain; [bakket terræn] hilly country (el. ground);  [vinde (, tabe) terræn] gain (, lose) ground (til to);  (se også sondere). 
terrænbord relief model. 
terrænforholdene pl the conditions of the ground. 
terrængående adj: [terrængående køretøj] cross-country vehicle. 
terrænløb cross-country running. 
terrænøvelse (mil.) field practice. 
tertiær adj tertiary. 
tertiærtid tertiary (period). 
terts (en -er)  (i fægtning) tierce;  (mus.) third; [stor (, lille) terts] major (, minor) third. 
terzet (en -ter) trio, terzetto,  (i sonet) tercet. 
tese (en -r) thesis (pl theses) ( fx Luther's 95 theses). 
tesi (en -er) (tea) strainer. 
tesis (en, teser) thesis (pl theses). 
teske teaspoon. 
teskefuld (en -e) teaspoonful. 
teslabberads tea fight, bun fight. 
test (en -s) test. 
Testakten (hist.) the Test Act. 
testamentarisk adj testamentary ( fx testamentary guardian), by will ( fx  gift by will). 
testamente (et -r) will, testament; [gøre (el. oprette) testamente] make a will;  [Det gamle (, Det ny) Testamente] the Old (, the New) Testament;  [dø uden (at have gjort) testamente] die intestate. 
testamentere vb leave by will, will ( fx will something to somebody, will somebody something),  F bequeath. 
testamentjæger legacy-hunter. 
testamentseksekutor executor under a will. 
testator (en -er) testator. 
teste vb test. 
testel (et -) tea set, tea service. 
testikel (en, testikler) testicle. 
testimonium (et, testimonier) testimony, certificate. 
tete (en)  (mil.) head ( fx march at the head); [tage tˆten] take the lead. 
tete-á-tete (en -r & adv) tˆte-á-tˆte. 
tetra- tetra- ( fx tetrachord, tetrameter, tetravalent). 
tetraeder (mat.) tetrahedron. 
tetraklorkulstof carbon tetrachloride,  T carbon tet. 
teuton (en -er) Teuton. 
teutonisk adj Teutonic. 
tevarmer (en -e) tea cosy. 
teæg (et -) tea ball, tea infuser. 
th se også t. 
Theben Thebes. 
Themsen the Thames. 
theol. (fk theologiæ), se cand., doctor, stud. 
thespiskærre Thespian cart. 
Thessalien Thessaly. 
thi conj for. 
Thor Thor. 
thraker (en -e) Thracian. 
Thrakien Thrace. 
thrakisk adj Thracian. 
Thule Thule; [det yderste Thule] ultima Thule. 
Thringen Thuringia. 
ti num ten; [hjerter ti] the ten of hearts. 
tiara (en -er) tiara. 
Tiberfloden the Tiber. 
Tibet Tibet. 
tibetansk (et & adj) Tibetan. 
tid (en -er) time,  (tidspunkt, også) hour ( fx at the proper hour), moment;  (årstid) season, time of the year;  (tidsalder) age ( fx the Age of Puritanism), time,  F days ( fx at the time of (el. in the days of) Queen Elizabeth), day  ( fx the questions of the day);  (aftalt tid, fx hos læge) appointment;  (gram.) tense;  (tidevand) tide; [en dags (, times, måneds, uges, et års) tid] a day (, an hour, a month, week, year) or so, a day's (, an hour's etc) time;  [tiden]  (i alm) time ( fx time and space; time is on our side), times ( fx  move with the times);  (nutiden, datiden) the time ( fx one of the most important problems of the time);  [tiden læger alle sår], se sår;  [et tidens tegn] a sign of the times;  [det vil tiden vise] time will tell; it remains to be seen;  [det var tider] those were the days!  [det var alle tiders!]  (dvs vældig godt) it was out of this world!  [alle tiders største maler] the greatest painter ever seen (el. of all time);  [andre tider andre skikke] other times, other manners;  [fra tidernes morgen] since the beginning of time;  [somme tider, i disse tider, til alle tider] etc, se ndf;  [ med vb:]  [bruge sin tid], se bruge;  [tiden falder ham lang] time hangs heavy on his hands;  [få tid hos lægen] make an appointment with the doctor;  [få tiden til at gå] kill time, while away (el. pass) the time;  [når jeg får tid] when I get (el. have) time;  [giv nu bare tid!] all in good time!  [giv dig (god) tid!] take your time!  [give sig tid til at høre på ham] take (the) time to listen to him;  [han giver sig aldrig tid til at tænke sig om] he never stops to think;  [giv mig tid til i morgen!] give me till tomorrow!  [have tid] have time (til for, til at to,  fx I haven't time for sport  (, to read));  [jeg har ikke tid] I can't spare the time;  [jeg har ikke tid til den slags pjat] I have no time for that kind of nonsense;  [have bedre tid] have more time;  [han har haft sin bedste tid] he is past his prime;  [have dårlig tid], se dårlig;  [have god tid] have plenty of time;  [vi har god tid]  (også) there is plenty of time;  [det tager tid] it takes time;  [tage tid på ‚n] time somebody;  [tage sig tid til at] take (the) time to;  [tage sig god tid] take one's time;  [trække tiden ud], se trække;  [vinde tid], se II. vinde;  [ med adj:]  [have (, tage sig) god tid], se ovf;  [i god tid], se ndf;  [fra gammel tid], se gammel;  [hele tiden] all the time, all along ( fx I knew it all along);  [på høje tid], se ndf;  [kort tid efter], se II. kort;  [om kort tid], se ndf;  [lang tid], se II. længe;  [hvor lang tid tager det?] how long does it take?  [det tager lang tid] it takes a long time;  [en tid lang] for some (el. a) time;  [for lange tider, i lang tid], se ndf;  [i rette tid], se IV. ret;  [i den senere tid], se senere;  [somme tider] sometimes, at times, now and then;  [ med præp & adv:]  [for tiden] at present; at the moment;  [for en tid] for a (el. some) time;  [for tid og evighed] for ever (and ever), for good;  [være forud for sin tid] be ahead of (el. before el. in advance of) one's time (el. age);  [for lange tider] for a long time to come;  [for nogen tid siden] some time ago;  [fra tid til anden] from time to time;  [fra den tid af] from that time;  (se også gammel);  [gammel før tiden] old before one's time,  F prematurely old;  [før i tiden] formerly;  [før i tiden arbejdede han her]  (også) he used to work here;  [i tide] in time;  (se også utide);  [i denne tid] at present, at the moment, these days,  (lige nu) just now;  [i disse tider] in times like these, as things are at present;  [i god tid] in good time;  [i kommende tider], se kommende;  [i lang tid] for a long time ( fx he stayed for a long time),  (i nægtende og spørgende udtryk) for long ( fx you need not be  there for long before you find out that ...);  [i min tid] in my time;  [i nogen tid] for some time;  [et problem der er oppe i tiden] a problem very much in the public mind;  [i rette tid], se IV. ret;  [i den senere (el. sidste) tid], se senere;  [i sin tid]  (engang) at one time,  (gengives ofte med) used to ( fx there used to be a house here);  (dengang) at that time, in those days;  [da han i sin tid kom hertil var han en ung mand] at the time when he came here he was a young man;  [tiden er inde], se inde;  [med tiden]  (dvs som tiden gik) in the course of time,  (efter nogen tid) in time ( fx in time he will forget);  [følge med tiden] move with the times;  [om et års tid] in a year or so, in a year's time;  [om kort tid] shortly, soon, before long;  [blive over tiden]  (dvs efter arbejdstid) stay after hours;  [arbejde over tiden] work overtime;  [det er (snart) på tide] it is (about) time;  [og det var også på tide!] and not before time!  [på den tid] at the time, at that time,  F in those days;  (i løbet af den tid) in that time;  [på den tid da] at the time when;  [på denne tid af året] at this time of the year;  [sidste (, næste) år på denne tid] this time last (, next) year;  [på den halve tid] in half the time;  [det er på høje tid] it is high time;  [leve på lånt tid] live on borrowed time;  [på alle mulige tider af døgnet] at all hours;  [på Napoleons tid] at (el. in) the time of Napoleon,  F in the days of Napoleon;  [optagelse på tid]  (fot) time exposure;  [på ubestemt tid], se ubestemt;  [til tiden] on time ( fx the train arrived on time);  [til alle tider] at all times;  [til den tid] by then;  [til enhver tid] at any time, at all times;  T every time;  [til evig tid] for ever;  [komme til den fastsatte tid] come at the time arranged (, F: appointed);  [komme lige til tiden] be (el. arrive) dead on time;  [til sin tid] in due course;  (engang) some time;  [hver ting til sin tid!] all in good time!  [til (sine) tider] at times;  [næste år (, i fjor, i morgen) ved denne tid] this time next year (, last year, tomorrow). 
tidebønner pl hours. 
tidehverv epoch, age. 
tidende (en -r) tidings pl, news sg. 
tidevand tide. 
tidevands- tidal ( fx tidal wave), tide ( fx tide signal). 
tidfæste vb date. 
tidkrævende adj time-consuming. 
tidlig adj early ( fx breakfast, spring, potatoes);  (adv tidligt) early ( fx arrive early),  (i forløb etc) early on ( fx early on in his career); [for tidlig] too early,  (mere F) premature(ly) ( fx a premature birth; be born  prematurely);  [barnet blev født 4 uger for tidligt] the baby was 4 weeks premature;  [komme for tidligt] be (too) early;  [og det var heller ikke for tidligt!] and not before time!  [i morgen tidlig] tomorrow morning;  [det er lige tidligt nok] it's a bit too early (el. soon),  T it's on the early side;  [tidligt om foråret] in early spring;  [tidligt om morgenen] early in the morning, in early morning;  [være tidligt på den] be early, be in good time;  [være for tidligt på den] be ahead of time;  [tidligt på året] early in the year;  [tidligt og silde] at all hours; early and late;  (se også alder). 
tidligere adj (komp af tidlig) earlier;  (forudgående, F) previous ( fx a previous attempt),  (forhenværende) former,  (fornylig, F) late ( fx Mr Jones, the former (el. late) headmaster); [tidligere elev] old (el. former) pupil, old boy (, girl),  (am) alumnus (, alumna);  [hans tidligere kone]  (om fraskilt) his ex-wife;  [i tidligere tider] in former times;  adv earlier ( fx arrive earlier),  (i forløb etc) earlier on ( fx as he said earlier on);  (i tidligere tid) formerly,  (gengives ofte med) used to ( fx he used to live in London),  (ved en tidligere lejlighed) previously, on a previous occasion,  (forhen) formerly ( fx Mr X, formerly director of the company); [den tidligere nævnte bog] the above-mentioned book;  [som tidligere nævnt] as mentioned above, as previously mentioned;  (se også straffet). 
tidligst adj (sup af tidlig) earliest;  adv at the earliest; [tidligst muligt] as soon as possible. 
tidløs (en -)  (bot) meadow saffron. 
tidløs adj timeless. 
tidnød (i skak) time trouble; [være i tidnød] be pressed for time. 
tidobbelt adj tenfold; [det tidobbelte beløb] ten times the amount. 
tids adv: [tids nok] early enough, in time;  [komme tids nok] be in time (til for, til at to);  [det er tids nok når jeg bliver gift] time enough when I am married. 
tidsafsnit period. 
tidsalder age ( fx in our age; the Age of Enlightenment),  (langt tidsrum) era ( fx the Christian era). 
tidsangivelse indication of time;  (dato) date. 
tidsbegrænset adj limited (in time),  (midlertidig) temporary. 
tidsbesparelse (en -r) saving of time. 
tidsbesparende adj time-saving. 
tidsbestemmelse dating;  (gram.) indication of time. 
tidsbindeord conjunction of time. 
tidsbiord adverb of time. 
tidsbisætning temporal clause. 
tidsbrandrør time fuse. 
tidsel (en, tidsler)  (bot) thistle. 
tidsfordriv (en el. et) pastime; [til tidsfordriv] to pass (el. while away) the time. 
tidsfrist time limit. 
tidsfæste vb date. 
tidsfølge (en) chronology; chronological order. 
tidsindstillet adj: [tidsindstillet bombe] time bomb;  (flyv.) delayed action bomb. 
tidskrævende adj time-consuming. 
tidsnok , se tids. 
tidsoptagelse (fot) time exposure. 
tidsplan timetable, (time) schedule. 
tidspunkt time ( fx this is not the proper (, a good time) for doing it), moment ( fx at the wrong (, at an inopportune) moment); date ( fx at a later date); [på dette tidspunkt] at this point,  (nu) at the present moment;  [på det tidspunkt da] at the time when;  [på alle mulige tidspunkter]  (dvs tidligt og sent) at all hours ( fx he comes at all hours);  (dvs i tide og utide) in and out of season ( fx he talks about his travels in and out of season);  [vælge det rette tidspunkt til det] choose the right moment (el. time) for it; time it well. 
tidsregning chronology,  (kalender) calendar,  (epoke) era ( fx the beginning of the Christian era); [i år 400 efter vor tidsregning] in A.D. 400;  [i år 400 før vor tidsregning] in the year 400 B.C.;  [ny (dvs gregoriansk) tidsregning] Gregorian (el. new-style) calendar. 
tidsrum period ( fx for a period of 25 years), space (of time) ( fx  within a very short space of time); time span ( fx the time span has been too short for any results to show). 
tidsrøvende adj time-consuming. 
tidssignal time signal. 
tidsskrift periodical;  (populært: magasin) magazine,  (politisk, litterært også) review;  (videnskabeligt) journal ( fx a medical journal). 
tidsskrifthylde periodicals rack. 
tidsspilde (et) a waste of time. 
tidsspildende adj time-wasting. 
tidsspørgsmål matter of time ( fx it is only a matter of time). 
tidsstemple vb stamp with date and hour. 
tidsstudium (et, -studier)  (i bedriftsrationalisering) time study. 
tidssvarende adj modern, up-to-date, in keeping with the times. 
tidstavle chronological table. 
tidsubestemt adj: [tidsubestemt straf] indeterminate sentence. 
tidsånd spirit of the time(s), time-spirit. 
tidtager (en -e)  (i sport) timekeeper. 
tie vb (tav, tiet): [tie stille]  (dvs være tavs) be silent, keep silent (med noget about something), be quiet;  (holde op med at tale) stop talking, become silent;  [få til at tie (stille)] silence, put to silence,  (få til at være stille) hush up ( fx the children);  [ti stille!] be quiet!  T shut up!  (til flere også) silence!  [tie stille med noget]  (også) keep something quiet (el. dark),  T keep something under one's hat;  [tie ihjel]  (dvs dysse ned) hush up ( fx the Minister tried to hush up the  affair);  [man prøvede at tie bogen ihjel] there was a conspiracy of silence against the book. 
tiende (en -r) tithe. 
tiende num tenth. 
tiendeafløsning commutation of tithes. 
tiendedel (en -e) tenth. 
tier (en -e)  (i kortspil) ten;  (tikrone) ten-kroner piece;  (bus etc) number ten;  (i tipning) [ten correct results on the football pools]. 
tiere adv (komp af tit) oftener, more frequently. 
ti-gears : [en ti-gears cykel] a ten-speed bicycle,  T a ten-speeder. 
tiger (en, tigre)  zo tiger. 
tigerkat tiger cat. 
tigerskind tiger skin. 
tigerunge tiger cub. 
tigge vb beg; [tigge og bede] beg,  F (stærkere) entreat, beseech,  (stærkere) implore ( fx I beg you, I beseech you, nay, I implore you!);  [leve af at tigge] live by begging;  [tigge ‚n om noget] beg (, implore) something of somebody; beseech somebody for something;  [tigge ‚n om at gøre noget] beg (, beseech, implore) somebody to do something;  [tigge sig noget til] get something by begging;  [tigge ved dørene] beg from door to door. 
tigger (en -e) beggar. 
tiggerbrev begging letter. 
tiggergang : [gå tiggergang] beg one's bread from door to door,  (fig) go cap in hand. 
tiggeri (et -er) begging. 
tiggermunk mendicant friar. 
tiggerpose beggar's wallet, scrip. 
tiggerstav beggar's staff; [bringe ‚n til tiggerstaven] beggar somebody, reduce somebody to beggary. 
tikamp decathlon. 
tikant (en -er) decagon. 
tikantet adj decagonal. 
tikke vb tick; [en tikkende bombe (under)]  (fig) a ticking bomb (under). 
tikrone ten-kroner piece. 
tik-tak (urets) tick-tock. 
til præp  a) (i alm, især om sted) to ( fx go to London; return to England; keep to the right; write a letter to somebody; with my back to the fire; to my delight (, horror, despair, surprise));    [gå til møde (, selskab, fest)] go to a meeting (, a party);  [være til et møde (, et selskab, en fest)] be at a meeting (, a party);  (se også ndf: j);  b) (ved arrive og arrival) at,  (dog foran navne på lande og store byer) in ( fx arrive at one's destination, in England, at Dover, in London);  c) (om bestemmelsessted i forb med start, leave, depart etc) for ( fx  start for Edinburgh; our departure for York);    [rejsende til Crewe] passengers for Crewe;  [tog til Hull] train for Hull;  d) (op imod, støttet til) against ( fx lean against a wall);  e) (tid: indtil) until,  T till ( fx wait untill (, till) tomorrow);  (mellem to tidspunkter) to ( fx from ten to twelve o'clock; from 1770 to 1850);    [fra morgen til aften] from morning till night;  [til og med]  (om dato) up to and including,  (am) through ( fx from Sunday through Thursday),  (om sted i bog etc) up to and including;  f) (tidspunkt) at ( fx come at the same time; he gave me presents at Christmas and on birthdays);  (om arrangementer) for ( fx the ceremony was arranged for two o'clock; I have invited them for two o'clock; I have an appointment for two o'clock; come home for Christmas);  (førstkommende) next ( fx next Easter, next summer);  g) (senest, sidste frist) by ( fx we must have them by Friday); h) (når "til" + styrelse = indirekte objekt) to ( fx give money to the poor; sell it to Peter); for ( fx buy a present for her; make a dress for her);  i) (bestemmelse) for ( fx here is a letter for you; a basket for potatoes; for use in the kitchen; your task for tomorrow; tickets for "Hamlet"; the boot for the left leg; what is that wheel for? it is good enough for her);  j) (i forbindelse med måltiders navne) (for at få) for ( fx he came home for lunch; he stayed for tea; we were six for dinner);  (som man får) to ( fx he came to dinner; he stayed to dinner; invite him (, have him in) to dinner);  (om det man spiser) for ( fx we had chicken for lunch; they serve bacon and eggs for breakfast; what did you have for dinner?);  (sammen med) with ( fx drink wine with one's dinner; take tea with one's meals);  k) (samhørighed) of ( fx the author of the book; the key of the door; the mother of 5 children); to ( fx the heir to the estate); for (  fx the boot for the left leg);  l) (pris, værdi, vurdering) at ( fx I bought 50 at 10 p. each (el.  apiece); sell (, buy) something at cost price; value the house at œ40,000; estimate (el. put) her age at 40);  m) (mellem 2 tal i omtrentlig mængdesangivelse) to, or ( fx 25 to 30 persons; 5 or 6 persons);  n) (forandring) into ( fx forvandle til change into; oversætte til  translate into);  o) (som) by way of ( fx by way of answer, punishment); for ( fx I  wouldn't like to have him for my father); as ( fx he had Smith as a teacher);  p) (efter adj, der betegner (u)dygtighed) at ( fx good (, clever, bad) at history; he is great at football);    [til at] at -ing ( fx he is marvellous at interviewing);  q) [ Udtryk]  [ andre tilfælde:]  [den slyngel til Peter] that rascal of a Peter;  [til at] to ( fx too good to be true; not to be seen; not fit to  live);  [for tung til at jeg kan løfte den] too heavy for me to lift (it);  [her er ikke til at være for fluer] you can't move for flies here;  [her er ikke til at være for varme] it is unbearably hot here;  (se også de andre ord, hvormed "til" forbindes). 
til adv  (yderligere) more ( fx three more bottles), additional ( fx I bought three additional bottles), another ( fx another drink, another three bottles);  (efter vb = energisk) hard ( fx run (, hit) hard), with a will ( fx  hammer away with a will);  (efter vb = fuldstændigt) up ( fx fryse `til freeze up); [ad (byen) til] towards (the town);  [‚n til] another, a second;  [‚n gang til] once more;  [en halv gang til så lang] half as long again;  [til og med]  (tilmed) even, into the bargain;  (se også de vb hvormed til forbindes, fx blive, komme, være). 
til conj until,  T till ( fx wait till I come). 
tilbage back ( fx go back to England; ride to Oxford and back; look back);  (baglæns) backward(s);  (bagude) behind ( fx stay behind, leave somebody behind);  (tilovers) left ( fx there are two bottles left);  (om byttepenge) change ( fx twenty p. change, sir; I got twenty p. change);  (mods fremmelig) backward; [tilbage!] (stand) back!  (mil.) fall back!  [et barn der er tilbage] a backward child;  [være tilbage med betalingen] be behindhand (el. F be in arrears) with the payment;  (se også de andre ord, hvormed tilbage forbindes, fx betale, blive,  frem, få, give (igen), have, holde, langt, længes, stå, tænke,  vende). 
tilbagebetale * pay back, return;  (refundere) refund. 
tilbagebetaling return; refund(ment). 
tilbageblik retrospect ( fx he gave a short retrospect of recent events);  (i film, bog) flashback. 
tilbageerobring recapture. 
tilbagefald relapse. 
tilbagefart se tilbagerejse. 
tilbageflytter returnee. 
tilbagegang (fig) falling-off, fall-off ( fx in student numbers),  F decline ( fx a rapid decline); [i tilbagegang] falling off; declining. 
tilbagegive vb hand back, return,  F restore ( fx territory occupied in the war should be restored). 
tilbagegivelse (en) return,  F restoration. 
tilbagegående adj backward,  F retrograde. 
tilbageholde vb hold (el. keep) back,  (hindre i at forlade et sted også, F) detain;  (følelser) keep down (el. back),  F restrain ( fx one's anger),  (udbrud) keep back,  F suppress, stifle ( fx a sigh, a yawn);  (om politiet) hold ( fx he was held by the police for 24 hours),  F detain;  (ikke udlevere) keep back, withhold ( fx information), stop ( fx stop œ5 out of his wages); [hans navn tilbageholdes]  (ved ulykke) his name has not yet been released; the police are withholding his name ( fx until his relatives have been informed);  [med tilbageholdt åndedræt] with bated breath;  [jeg kunne ikke tilbageholde en bemærkning om at] I could not refrain from remarking that. 
tilbageholdelse (en) detention; restraining; suppression. 
tilbageholdende adj  (reserveret) reserved,  F reticent, withdrawn;  (beskeden) modest,  F unobtrusive;  (genert) shy,  F timid; [være tilbageholdende med lønkrav] exercise restraint with wage demands. 
tilbageholdenhed (en) reserve,  F reticence;  (beskedenhed) modesty,  F unobtrusiveness;  (generthed) shyness,  F timidity;  (mht lønkrav) restraint. 
tilbagekalde * call back, recall;  (ord, mening, løfte) withdraw,  F retract ( fx one's remarks, a confession), revoke ( fx a  decision, a permission);  (om vare, på grund af fabrikationsfejl) call in ( fx cars);  (annullere) cancel, annul,  (en ordre, F) revoke, rescind; [tilbagekalde sine ord] take back (el. withdraw) one's words,  F recant. 
tilbagekaldelse (en) (se tilbagekalde)  recall; retraction, revocation, withdrawal; cancellation, annulment, revocation;  F recantation. 
tilbagekaste vb throw back,  (lys, varme også) reflect. 
tilbagekastning (en) throwing back, reflection. 
tilbagekobling (i radio) back-coupling, feedback. 
tilbagekomst (en) return. 
tilbagekøbe , se købe (tilbage). 
tilbagekøbsret right of repurchase. 
tilbagekøbsværdi (polices) surrender value. 
tilbagelevere vb hand back, return;  F restore ( fx stolen property). 
tilbagelægge vb  (distance) do, cover, travel (over); [tilbagelagt distance] distance covered;  [det er et tilbagelagt stadium] that is a thing of the past; that is water under the bridge. 
tilbagelægning (i fodbold) back-pass. 
tilbagelænet adj recumbent, reclining. 
tilbagerejse (en) return journey (, passage, voyage), journey (, etc) home;  (se også I. rejse). 
tilbagesende * send back, return;  (sag, henvendelse) refer back. 
tilbageskridt step backwards,  (fig også) retrograde step, retrogression; [et tilbageskridt i kultur] a step backwards culturally. 
tilbageslag (det at springe tilbage) rebound, repercussion;  (tekn: af stempel) backstroke;  (af sø) backwash;  (af skydevåben: rekyl) recoil,  T kick;  (fig: modgang) setback;  (reaktion) reaction,  (voldsom) backlash;  (økonomisk) recession. 
tilbagespoling (en -er)  (på båndoptager) rewind. 
tilbagestrøget adj  (om hår) brushed back. 
tilbagestående adj  (underudviklet) underdeveloped, backward. 
tilbagetog (et) retreat,  (fig også) climb-down ( fx the British retreat on the Suez issue; a humiliating climb-down); [foretage et tilbagetog] retreat,  (fig også) climb down. 
tilbagetrukken adj  (afsondret) retired ( fx lead a retired life), secluded ( fx life),  (ensom) solitary;  (mods fremtrædende) unobtrusive, humble;  (mods fremspringende) recessed. 
tilbagetrukkenhed (en) (se tilbagetrukken)  seclusion, retirement, solitude; unobtrusiveness. 
tilbagetræden (en)  (pensionering) retirement;  (afgang) resignation ( fx the resignation of the Ministry). 
tilbagetrække vb, se trække (tilbage). 
tilbagetrækning (en) pullback, pullout,  F withdrawal ( fx of troops). 
tilbagevej way back, return journey; [de var på tilbagevejen] they were on their way back. 
tilbagevendende adj returning; [stadig tilbagevendende] continual ( fx complaints), recurrent ( fx  problems);  (se også årlig). 
tilbagevirkende adj retroactive,  (jur især) retrospective;  (gram.) reflexive ( fx pronoun); [gensidig tilbagevirkende] reciprocal;  [give tilbagevirkende kraft]  (jur) make retrospective;  [have tilbagevirkende kraft]  (jur) have a retrospective effect, be retrospective;  [lov med tilbagevirkende kraft] ex post facto law;  [love med tilbagevirkende kraft] retrospective legislation;  [lønforhøjelse med tilbagevirkende kraft fra 1. marts] increase in salary back-dated to March 1. 
tilbagevise *  (afslå) reject ( fx an offer);  (afvise) dismiss ( fx reports rygter),  (anklage, beskyldning, F) repudiate;  (modbevise) disprove ( fx arguments),  F refute ( fx arguments, criticism);  (mil. etc: slå tilbage) beat off,  F repel ( fx an attack). 
tilbagevisende adj  (= henvisende) relative,  (= tilbagevirkende) reflexive. 
tilbagevisning (en) (se tilbagevise)  rejection, dismissal, repudiation; refutation; repulse. 
tilbageværende adj remaining. 
tilbede vb adore,  (mere T) worship ( fx she worshipped her husband, who in his turn adored her; he worships the ground she walks on);  (rel) worship ( fx God; an idol),  (F, især kat.) adore ( fx the Virgin Mary); [den tilbedte] the beloved object, the object of one's affections;  [hans tilbedte] his beloved. 
tilbedelse (en) adoration; worship. 
tilbedelsesværdig adj adorable. 
tilbeder (en -e) worshipper; [hendes tilbedere] her admirers. 
tilbehør (et) accessories, fittings pl. 
tilberede * prepare, make,  (mad også) cook,  (salat) dress;  (huder) curry, dress;  (blandet drik) mix ( fx punch). 
tilberedning (en) (se tilberede)  preparation, making, cooking, dressing; currying; mixing. 
tilbinde vb  (en krukke) tie down,  (en sæk) tie up; [med tilbundne øjne] blindfolded. 
tilblivelse (en) birth, creation,  F genesis;  (oprindelse) origin ( fx the origin of the universe). 
tilblivelseshistorie genesis. 
tilblivelsessted place of origin. 
tilbringe vb  (tid) spend,  F pass ( fx some weeks in England);  (varer) deliver; [tilbringe tiden med at læse] spend the time reading;  [frit tilbragt] carriage paid, delivered free. 
tilbud (et -) offer (om of);  (billigt tilbud) special offer, special price;  (pristilbud) quotation (på for),  (overslag) estimate,  (ved licitation) tender, bid (på for,  fx building a bridge),  (ved reparationer etc) estimate,  (se også indhente); [tilbud og efterspørgsel] supply and demand;  [dagens tilbud] today's bargain (el. special offer);  [det var på tilbud] it was on offer; it was a special bargain;  [købe det på tilbud] buy it while it is on offer; buy it as a special bargain. 
tilbudsfag elective (el. optional) subject, option. 
tilbundsgående adj thorough(going). 
tilbyde vb offer ( fx help, to help), tender ( fx a sum in satisfaction of a claim; one's advice),  (især uopfordret) volunteer ( fx a contribution; to help); [tilbyde sig] offer one's services, volunteer,  (om lejlighed, chance) offer, present itself. 
tilbygge vb add. 
tilbygning (en -er) extension, addition. 
tilbytte vb: [tilbytte sig] get by barter;  [tilbytte sig våben for guld] barter (, især am: trade) gold for arms. 
tilbøjelig adj: [være tilbøjelig til at]  (dvs til sinds) be inclined to ( fx accept the offer; believe him),  F be disposed to ( fx believe him; help him);  (have tendens til) be liable (el. apt) to ( fx forget things; make mistakes; milk is liable (el. apt) to boil over),  (om person også) be inclined to ( fx be lazy; get angry without cause), be prone to (-ing) ( fx to suspect(ing) others);  [være tilbøjelig til at få] be liable (el. apt, prone) to ( fx fits of depression),  (om sygdom) be liable (el. prone) to,  F be predisposed to ( fx colds). 
tilbøjelighed (en -er)  (villighed) inclination, willingness (til at to);  (tendens) inclination,  F tendency (til, til at to),  (neds: hang) propensity (til noget to something; til at gøre noget for doing something, to do something,  fx for getting drunk, for  lying, to contradict; a morbid propensity);  (disposition for sygdom) liability,  F predisposition ( fx to a disease);  (kærlighed) affection (for for), attachment (for to); [fatte tilbøjelighed for] form an affection for;  [forbryderiske tilbøjeligheder] criminal tendencies (, F: proclivities);  [følge sin tilbøjelighed] follow one's inclination;  [have kunstneriske tilbøjeligheder] have artistic inclinations, be artistically inclined;  [have tilbøjelighed til] have an inclination towards; have a tendency to, be prone to;  (neds, F) have a propensity to (el. for, towards),  (om sygdom) be prone to,  F have a predisposition to (el. towards). 
tilbørlig adj due ( fx respect); proper; [holde sig i tilbørlig afstand] keep at a safe distance. 
tildanne vb shape, fashion. 
tildele * give,  F assign,  (som andel) allot (en noget something to somebody,  fx give (, assign) a task to somebody; he was assigned the best room; allot part of the work to him);  (især om gunst, udmærkelse) bestow,  (ved højtidelig handling) confer (en noget something on somebody,  fx  a baronetcy (, knighthood) on him; confer a doctor's degree on him);  (præmie, erstatning) award (en noget somebody something,  fx award him the Nobel Prize);  (især om offentlig myndighed: ration, kvota etc) allocate (en noget  something to somebody);  (straf) inflict, impose ( fx a penalty on somebody),  (prygl) give,  F administer;  (bibringe, om slag etc) deal ( fx deal somebody a blow), administer (  fx a blow to somebody); [tildele ‚n en rolle] assign a part to somebody,  (på teater) cast somebody for a part;  [tildele ‚n rollen som Hamlet] cast somebody for Hamlet. 
tildeling (en -er) (se tildele)  allotment; bestowal, conferment; award; allocation; infliction, imposition;  (ration) ration. 
tildigte vb add. 
tildigtning (en) addition. 
tildrage vb: [tildrage sig]  (hænde) occur, happen, come to pass;  [det tildrog sig opmærksomhed] it attracted attention. 
tildragelse (en -r) occurrence,  F incident. 
tildække vb cover (up). 
tildækning covering (up). 
tildænge se dænge (til). 
tilegne vb dedicate ( fx a book to somebody);  (ved håndskrevet dedikation) inscribe (til to); [tilegne sig (viden)] acquire ( fx knowledge),  (uden besvær) pick up ( fx a language, the correct intonation);  (tilrane sig) appropriate (to oneself) ( fx he appropriated the best room (to himself)),  (magt, embede: uberettiget) usurp;  (stjæle) abstract;  (penge etc, ved bedrageri) embezzle. 
tilegnelse (en -r) (se tilegne)  dedication; acquisition; appropriation; usurpation; embezzlement. 
tilendebringe vb end,  F close, conclude;  (gøre helt færdig) finish,  F complete;  (se også afslutte). 
tilendebringelse (en) conclusion, completion. 
tilfalde vb  (blive tildelt) be allotted to ( fx the part of the work which was allotted to him); be assigned to ( fx the duties assigned to him);  (om præmie, mandat etc) go to ( fx the prize went to him; five seats went to the Left);  (om arv) go to, fall to;  (om pligt også, F) devolve on. 
tilfangetagelse (en) capture, taking. 
tilflugt (en) refuge; [finde tilflugt hos] find a refuge with;  [søge tilflugt hos (, i)] take (, F: seek) refuge with (, in);  [tage sin tilflugt til]  (fig) take refuge in; resort to ( fx lies). 
tilflugtsrum (mod luftangreb) (air raid) shelter. 
tilflugtssted (et -er) (place of) refuge, asylum;  (fristed) haven ( fx the smugglers have been driven to other havens);  (befæstet) stronghold;  (for vildt) cover. 
tilflyde vb accrue to; [lade en tilflyde noget] grant something to somebody;  [lade ham tilflyde meddelelse] inform him, let him know. 
tilflytte vb take up residence (in). 
tilflytter (en -e) newcomer, new arrival. 
tilforladelig adj reliable,  (stærkere) trustworthy. 
tilforladelighed (en) reliability; trustworthiness. 
tilforn adv formerly, before. 
tilforordne vb appoint. 
tilforordnet sb  (ved valg) polling official. 
tilfreds adj  (mere generelt: glad og tilfreds) contented ( fx a contented bachelor (, smile));  (mht noget bestemt: fuldt tilfredsstillet) satisfied (med with,  fx are you satisfied with my work?),  (svagere: fornøjet) pleased (med with,  fx we are very pleased with our new house),  (stærkere, F) gratified (med at,  fx at the way things are going); [være tilfreds]  (dvs lade sig nøje) be content (med with,  fx he is content with very little; he is content with menial jobs);  [han er meget tilfreds med sig selv] he is very pleased with himself;  [give sig tilfreds] calm down, be content;  [stille tilfreds] satisfy,  (svagere) please ( fx he is hard to please). 
tilfredshed (en) satisfaction ( fx it has been done to my entire satisfaction);  (følelse af ro og tilfredshed) contentment, contentedness;  F content. 
tilfredsstille vb satisfy,  (stærkere: glæde, F) gratify; [tilfredsstille et behov, tilfredsstille et krav] meet (el. satisfy) a demand;  [vanskelig at tilfredsstille] hard to please. 
tilfredsstillelse (en) satisfaction; gratification; [føle tilfredsstillelse ved] feel satisfaction at,  F derive satisfaction from. 
tilfredsstillende adj satisfactory;  (glædelig) gratifying;  adv satisfactorily, to (somebody's) satisfaction; [være tilfredsstillende]  (også) give satisfaction. 
tilfrossen adj frozen over, iced over. 
tilfulde adv entirely, fully. 
tilfælde (et -) case (af of,  fx a case of mistaken identity; it is different in my case),  (forekomst) instance ( fx the commission found many instances of abuse);  (sygdomstilfælde) case ( fx a bad case of malaria),  (anfald) attack ( fx of malaria; a slight attack of influenza),  (kort, pludseligt) fit ( fx an apoplectic fit); [få et tilfælde]  T have a fit;  (hændelse) occurrence ( fx a strange (, an unfortunate) occurrence),  F incident ( fx a strange incident),  (træf) chance ( fx a lucky chance),  (sammentræf) coincidence; [et rent tilfælde] the merest chance, a mere coincidence;  [det er et tilfælde der ser ud som en tanke] it looks as if it was done on purpose;  (kendsgerning) case, fact ( fx if that is the case; if that is a fact); [det er ikke tilfældet] that is not the case; that is not true;  [tilfældet]  (dvs skæbnen etc) chance ( fx chance threw them together);  [lade tilfældet råde] leave everything to chance, trust to luck;  [tilfældet ville at vi mødtes] chance would have it that we met, as luck would have it we met;  [ med præp:]  [for det tilfælde at de kommer] in case they (should) come;  [for alle tilfældes skyld] (just) in case, to be on the safe side;  [for tilfældet] for the occasion;  [lave noget for tilfældet] improvise something;  [i alle tilfælde]  (= i hvert fald), se ndf: i hvert tilfælde;  [i bedste (el. heldigste) tilfælde] at best; even at the best of times;  [i begge tilfælde] in both cases, in either case;  [i bekræftende tilfælde, i så tilfælde] if so, in that case;  [i hvert tilfælde] at any rate ( fx he is at any rate on our side), at least ( fx or so at least he said himself), anyway, anyhow ( fx  anyway, he is reliable, that is the main thing); in any case, at all events;  [i 9 af 10 tilfælde] in 9 cases out of 10;  [i nægtende tilfælde] if not;  [i påkommende tilfælde] should the occasion arise;  [i værste tilfælde] at worst, if the worst comes to the worst;  (se også påkommende, vis, værst);  [i tilfælde af]  F in case of ( fx fire), in the event of ( fx his death);  [i tilfælde af at]  (dvs hvis) if ( fx if the door is not locked),  (for det tilfældes skyld) in case ( fx I'll wait here in case they should come);  [i det tilfælde] in that case (el. event);  [vi er i det heldige tilfælde at vi kan hjælpe Dem] we are in the fortunate position of being able to help you;  [i dette tilfælde] in this case;  [ved et tilfælde] by chance, by accident;  [ved et heldigt tilfælde] by some fortunate chance, by a happy coincidence. 
tilfældig adj accidental ( fx similarity, meeting),  (kun foran sb) chance ( fx acquaintance, discovery, meeting);  F fortuitous;  (uden bestemt hensigt) casual ( fx acquaintance, crime, meeting, remark);  (lejlighedsvis) occasional ( fx visits);  (spredt) stray ( fx remarks, shots, visitors);  (foretaget el. valgt på må og få) random ( fx choice, examples, selection, shot), chosen at random ( fx they went into a house chosen at random),  (neds) haphazard ( fx arrangement; in a haphazard way),  F desultory ( fx reading; in a desultory way); [tilfældigt adv], se tilfældigvis,  (= på må og få) at random ( fx scattered at random);  [tilfældigt valgt] chosen at random, randomly chosen;  [et tilfældigt valgt udsnit] a random sample;  [ganske (el. rent) tilfældigt] by a mere (el. the merest) chance, by sheer accident, quite accidentally;  [det var rent tilfældigt] it was a mere chance, it was a mere (el. pure) coincidence;  [tilfældigt arbejde] odd jobs;  [en tilfældig mand] some man;  [tilfældige omstændigheder] unforeseen (, chance, F: adventitious) circumstances. 
tilfældighed (en -er) chance;  (sammentræf) coincidence;  (tilfældig karakter) fortuitousness. 
tilfældigvis adv  (udtrykkes oftest ved) happen to ( fx he happened to come; I happened to meet him; I happen to know him; she happens to be my aunt);  (ved et tilfælde, også) by chance, accidentally, by accident ( fx I met him by chance (el. accidentally el. by accident); by accident rather than by design);  (for resten, også) incidentally, as it happens, it so happens ( fx as it happens, I have got the book here; it so happens that I have got the book here);  (i forsigtigt spørgsmål) by any chance; [du skulle vel ikke tilfældigvis vide hvor det er?] do you by any chance know where it is? 
tilfælles adv in common (med with). 
tilføje vb  (føje til) add;  (bibringe) inflict on ( fx inflict a wound (, a defeat) on somebody);  (volde) cause ( fx damage to somebody; cause somebody losses); [tilføje en skade]  (også) do somebody damage, injure somebody;  [tilføje en et slag] deal somebody a blow;  [tilføje en et nederlag]  (også) defeat somebody. 
tilføjelse (en -r) addition;  (især: tilføjet bestemmelse i et dokument, F) rider,  (tillæg) appendix;  (indføjelse) insertion;  (note) note; [tilføjelser (bag i bog)] addenda. 
tilføre *  (transportere) carry,  F convey (til to);  (tilføje) add (til to);  (give adgang for, fx luft, vand) admit;  (yde, skaffe) supply (til to,  fx supply oxygen to the blood; supply provisions to the town);  (om kapital) inject ( fx inject new capital into the firm);  (indskrive i) enter in; [tilføre en by levnedsmidler]  (også) supply a town with food;  [tilføre patienten ilt] administer oxygen to the patient;  [tilføre protokollen noget] put something on record, enter something in the record(s);  (se også blod). 
tilførsel (en, tilførsler)  (forsyning) supply,  (af luft, vand etc) admission;  (om kapital) injection ( fx the firm needs an injection of new capital); [tilførsler fra udlandet] foreign supplies;  [tilførsel af levnedsmidler] food supply. 
tilførselsvej supply route. 
tilgang (en)  (af mennesker) accession ( fx of new members), intake,  (stor, F) influx ( fx of immigrants),  (til et fag etc) recruitment ( fx a heavy recruitment of new pupils), intake ( fx of new students),  (ansøgere) applicants pl;  (af luft, vand etc) admission,  (mængde som tilføres) supply;  (forøgelse) increase;  (måde at gribe noget an på) approach. 
tilgangsrør supply pipe. 
tilgangsventil inlet valve. 
tilgift (en) something thrown in; [give (, få) noget i tilgift] give (, get) something into the bargain, throw something in (, get something thrown in). 
tilgitret adj grated, barred. 
tilgive vb forgive,  F pardon;  (se bort fra) overlook ( fx I'll overlook it this time). 
tilgivelig adj forgivable,  F pardonable;  (undskyldelig) excusable. 
tilgivelse (en) forgiveness,  F pardon. 
tilgodehavende (et -r) outstanding debt(s) (el. account), amount due to one; [tilgodehavender]  (aktiver, også) assets ( fx Iranian assets in the USA);  [mit tilgodehavende] the amount due to me, the balance in my favour;  [mit tilgodehavende hos Dem] my account against you, the amount you owe me;  [indefrosne tilgodehavender] frozen balances (el. assets). 
tilgodehavende adj outstanding ( fx dividend). 
tilgodese vb  (tage hensyn til) consider ( fx their interests). 
tilgodeseddel credit note. 
tilgroet adj overgrown. 
tilgrundliggende adj basic ( fx facts), underlying ( fx motives). 
tilgrænsende adj adjoining,  F adjacent ( fx fields). 
tilgængelig adj accessible;  (til at få) available;  (forståelig) accessible ( fx the book is accessible for the  non-specialist reader), comprehensible, intelligible;  (modtagelig) accessible ( fx to bribery, to pity, to reason), open (  fx to advice),  F amenable ( fx to advice, to reason); [offentlig tilgængelig] open to the public. 
tilgængelighed (en) accessibility. 
tilgå vb reach, be sent to. 
tilhold (et -) order; [give en tilhold om at] order somebody to;  (se også polititilhold). 
tilholdssted resort,  T haunt ( fx his favourite resort (el. haunt); for of), hide-out,  S hang-out;  (befæstet) stronghold;  (utilgængeligt) fastness. 
tilhugge vb dress,  (råt) rough-hew;  (forme) shape. 
tilhviske vb: [tilhviske en noget] whisper something to somebody. 
tilhylle vb veil, cover. 
tilhænger (en -e) supporter, follower,  F adherent,  (ivrig) votary, devotee,  T fan; [være tilhænger af]  (fx fremgangsmåde, system) believe in;  [jeg er ikke tilhænger af]  (også) I don't hold with ( fx these modern ideas). 
tilhængerskare following. 
tilhøre * belong to. 
tilhørende adj belonging to it (, him etc);  (dertil svarende) to match ( fx paper and envelopes to match); [den ham tilhørende statue] the statue belonging to him. 
tilhører (en -e) listener, hearer; [tilhørere] audience;  [mange tilhørere] a large audience;  [mine tilhørere!] ladies and gentlemen! 
tilhørerloge (i parlamentet) strangers' gallery. 
tilhørerplads (public) seat; [tilhørerpladser]  (også) auditorium. 
tilhørerskare audience. 
tilhørsforhold (statsligt) nationality;  (medlemskab) membership; [politisk tilhørsforhold] political affiliation(s). 
tilhøvle vb plane. 
tilhøvling planing. 
tililende adj hurrying up; [de tililende] those who came hurrying up. 
tilintetgøre vb  (ødelægge) destroy ( fx a document, the evidence),  (stærkere) wipe out ( fx an entire regiment; all resistance; the house was wiped out by the bomb),  F annihilate;  (knuse) crush ( fx the enemy, all opposition);  T stamp out ( fx all resistance);  (planer) frustrate; [tilintetgøre hans forhåbninger] dash his hopes;  [tilintetgøre hans udsigter] ruin his prospects;  [tilintetgjort]  (fig) crushed;  [et tilintetgørende slag] a crushing (, F: devastating) blow. 
tilintetgørelse (en) destruction, annihilation; frustration. 
tiliset adj  (om fly, rude) iced up,  (om sø, vej) iced over. 
tiljuble vb cheer,  F acclaim. 
tilkalde * send for ( fx a doctor, the police);  (beordre til at komme, F) summon ( fx a secretary);  (til hjælp) call in ( fx assistance, a doctor). 
tilkaldelse (en) summoning, calling (in). 
tilkaldevagt : [have tilkaldevagt] be on call, be on standby. 
tilkaste vb  (fylde med jord) fill in, fill up ( fx a ditch);  (arkæol) backfill ( fx an excavation); [tilkaste en et blik] give somebody a look,  (hastigt) dart a glance at somebody. 
tilkende * award; [få tilkendt erstatning] be awarded damages;  [han fik tilkendt œ500 i erstatning] he was awarded œ500 damages;  [moderen fik tilkendt barnet] the mother got (the) custody of the child. 
tilkendegive vb  (vise) show ( fx one's gratitude),  F signify ( fx disapproval),  (tydeligt) manifest ( fx some displeasure),  (mere indirekte) intimate ( fx he intimated that the audience was over);  (give udtryk for) express ( fx one's approval, one's sympathy), give expression to,  (erklære) declare ( fx one's intentions; that one does not intend to pursue the matter);  (meddele) inform (‚n noget somebody of something),  (officielt) notify (en noget somebody of something). 
tilkendegivelse (en -r) (se tilkendegive)  manifestation, intimation; expression; declaration; information; notification. 
tilknappet adj  (fig) reserved, aloof,  T buttoned up. 
tilknappethed (en) reserve, aloofness. 
tilknytning (en)  (det at) attachment,  (til overordnet organisation) affiliation;  (forbindelse) connection, association (til with); affiliation (til to); [i tilknytning til] in connection with;  [i nær tilknytning til] closely connected with. 
tilknytningspunkt point of contact. 
tilknyttet adj attached to, connected with ( fx a firm, a party);  (til overordnet organisation) affiliated (to) ( fx an affiliated branch of the union; local groups that are affiliated to the organisation). 
tilkomme vb: [det tilkommer ham at] it is up to him to, it is for him to,  F it rests with him to;  [det tilkommer ikke ham at] it is not for him to ( fx tell us how to run our affairs),  T he has no business to;  [der tilkommer ham en andel] he is entitled to a share;  [den løn (, respekt) der tilkommer ham] the wages (, respect) due to him;  [give enhver hvad der tilkommer ham] give everyone his due. 
tilkommende adj future ( fx wife); [hans (, hendes) tilkommende] his fianc‚e (, her fianc‚),  (glds) his (, her) intended;  [i det tilkommende liv] in the life to come. 
tilkæmpe vb: [tilkæmpe sig] win,  F conquer;  [tilkæmpe sig adgang] force one's way in;  [tilkæmpe sig sejren] carry off the victory;  [med tilkæmpet ro] with hard-won composure, with studied calm. 
tilkøbe *: [tilkøbe sig]  (også fig) buy. 
tilkøbsbillet supplementary ticket. 
tilkøre *  (bil) run in;  (hest) break in; [frit tilkørt] carriage paid. 
tilkørsel (en)  (af varer) carriage, haulage;  (tilkørselsvej) approach. 
tilkørselsbane (på motorvej) acceleration lane. 
tilkørselsrampe approach ramp. 
tilkørselsvej approach (road) ( fx to a town);  (til motorvej) slip road. 
tillade vb (tillod, tilladt) allow ( fx allow him to come in; allow me to help you),  F permit ( fx the law does not permit it; permit me to answer your question);  (med upersonligt subjekt: muliggøre) admit of ( fx it admits of no doubt), allow of ( fx it allows of several interpretations; his position did not allow of it), permit (of) ( fx alterations; so far as health permits);  (se også tilladt); [tillader De?]  (fx når man vil forbi) excuse me! thank you!  (fx når man vil hjælpe) may I? allow me!  [tillader De at jeg ryger?] do you mind if I smoke? may I smoke?  (se også vejr);  [ med sig:]  [tillade sig]  (dvs at nyde) allow (, permit) oneself ( fx a cigar),  F indulge in ( fx a glass of wine);  [kunne tillade sig] be able to afford ( fx we cannot afford any luxuries);  [han tror han kan tillade sig alt] he thinks he can do anything he likes;  [tillade sig at] allow (, permit) oneself to,  (driste sig til) venture to, take the liberty to (el. of -ing);  [jeg tillader mig at]  (i brevstil) allow me to;  (ironisk) I take leave to ( fx doubt this);  [vi tillader os at meddele at]  (merk) we (would) inform you that;  [kunne tillade sig at]  (dvs være sådan stillet at) be able to afford to ( fx I cannot afford to run a car (, go abroad); he cannot afford to ignore their  warnings (, criticize others)). 
tilladelig adj  (som kan tolereres) allowable ( fx some extravagance is allowable at Christmas; the maximum allowable concentration of toxic emissions);  (som er tilladt) permissible ( fx increase in rent);  (lovlig) legal, lawful. 
tilladelse (en -r) permission;  (officiel tilladelse, bevilling) licence ( fx doctors must have a special licence to prescribe drugs to addicts);  (til at udøve virksomhed i et bestemt område) franchise ( fx for cable television operators); [få tilladelse til] get permission to, be allowed (el. permitted) to; get a licence to, be licensed to;  [med Deres tilladelse] with your permission,  F by your leave,  (ved modsigelse) with respect. 
tilladt adj allowed,  F permitted,  (tilladelig) legal, lawful; [det er ikke tilladt at ryge her] smoking is not allowed (, permitted) here. 
tillave vb prepare, make,  (mad også) cook. 
tillavning (en) preparation, making; cooking. 
tillempe vb adapt (efter, til to). 
tillempning (en) adaptation. 
tillid (en) confidence (til in,  fx in the government; win their confidence), trust (til in,  fx in a promise; her childlike trust in him; the trust placed in them);  (stærkere, F) faith (til in);  (stolen på) reliance (til on); [blind tillid] implicit confidence; blind faith;  [genoprette tilliden til] restore confidence in;  [have (el. nære) tillid til] have confidence in, trust, trust in,  (stole på) rely on;  [i tillid til] relying on; trusting to;  [vise tillid] show confidence;  [vise ham tillid] show him confidence; trust him;  (se også nyde, skabe). 
tillidsbrud (et -) breach of confidence. 
tillidsforhold relationship of trust. 
tillidsfuld adj trusting; trustful ( fx child);  (mht fremtiden) confident, full of confidence. 
tillidsfuldhed (en) trust, trustfulness;  (mht fremtiden) confidence. 
tillidshverv (offentlig (ulønnet) post) honorary office;  (meget betroet hverv) position of trust. 
tillidskløft credibility gap. 
tillidskrise crisis of confidence. 
tillidsmand (fagforenings-) shop steward;  (repræsentant) representative, deputy. 
tillidspost (en -er), se tillidshverv. 
tillidssag matter of confidence. 
tillidsskabende adj: [tillidsskabende foranstaltninger] confidence-building measures. 
tillidsvotum vote of confidence. 
tillidvækkende adj inspiring confidence; [være tillidvækkende] inspire confidence. 
tillige adj too ( fx I had some food, and some wine too),  T as well;  (desuden) in addition ( fx in addition, he mentioned ...); [tillige med] together with, (along) with. 
tilliggende (et) adjoining land. 
tilliggende adj adjoining,  F adjacent. 
tilliste vb: [tilliste sig] obtain by a trick. 
tillokkelse (en -r) attraction ( fx the attractions of the city; Britain's heritage has always been a major attraction to overseas visitors),  (ofte neds, F) allurement. 
tillokkende adj attractive,  (ofte neds, F) alluring ( fx prospects);  (fristende) tempting ( fx offer). 
tillukket adj closed;  (om væsen) reserved,  F withdrawn,  T buttoned up;  (utilnærmelig) unapproachable. 
tillykke , se lykke. 
tillæg (et -)  (til bog el. blad etc) supplement ( fx a Sunday supplement to a newspaper);  (trykt bag i bog: supplement) addendum (pl addenda),  (appendiks) appendix;  (tilføjelse) addition ( fx to one's income);  (lønforhøjelse) rise, advance,  (am) raise;  (supplement til gage) bonus ( fx a personal bonus);  (til pris) extra charge,  (til billetpris på jernbane etc) excess fare;  (skrædders) trimmings pl;  (opdræt) breeding;  (se også tilføjelse). 
tillægge vb  (tilskrive) ascribe to, attribute to ( fx ascribe base motives to somebody; he is attributed opinions which he does not hold);  (give skylden for) put down to,  F impute to;  (opdrætte) breed, rear; [søen er tillagt] the lake is frozen over;  [tillægge noget vigtighed] attach importance to something;  (se også vane). 
tillægs- additional, supplementary, extra. 
tillægsagtig adj adjectival. 
tillægsbillet supplementary ticket. 
tillægsdyr breeder. 
tillægsgebyr extra charge (el. fee). 
tillægsmandat additional member. 
tillægsmåde (gram.) participle; [fortids tillægsmåde] the past participle;  [nutids tillægsmåde] the present participle. 
tillægsord (gram.) adjective. 
tillægspension supplementary pension;  (ATP) wage earners' supplementary pension. 
tillægsprøve supplementary examination. 
tillægsstraf consecutive sentence. 
tillært adj acquired,  (kunstlet) artificial; [tillærte fraser] second-hand phrases. 
tilløb (et -)  (til spring) run-up;  (fig: forsøg) attempt (til at,  fx reconciliation, a smile),  (begyndelse) approach (til to,  fx an understanding),  (tegn) signs pl (til of,  fx a change, an improvement); [gøre tilløb til (at)] make an attempt at (-ing), make an approach to  (-ing);  [gøre tilløb til at]  (også, F) make to ( fx protest, speak, stand up);  [søen har tilløb fra to floder] the lake is fed by two rivers;  [der er stort tilløb til forelæsningerne] the lectures draw large audiences, large crowds flock to the lectures;  [tage tilløb]  (dvs til spring) run up;  [tage tilløb til]  (fig), se ovf: gøre tilløb til;  [spring med (, uden) tilløb] running (, standing) jump. 
tilløbende adj: [tilløbende hund] stray dog. 
tilløbsstykke (teat & fig) draw. 
tilmed adv  (oven i købet) into the bargain ( fx it was cold, and it began to rain into the bargain);  (understregende) at that ( fx a grown-up, and a teacher at that);  (ja endog) even ( fx he was happy, even gay); [tilmed da ...] especially as ... 
tilmelde * enrol ( fx a child in a school), enter ( fx pupils for an examination, a horse for a race); [tilmelde sig] sign up, put one's name down ( fx for an outing, for a party fest);  (kursus etc) sign up, enrol ( fx for a course),  (konkurrence etc) enter (one's name) ( fx for a competition, for an examination);  (offentlig myndighed) register with. 
tilmelding (en -er) signing up; enrolment; [vi har 25 tilmeldinger] 25 people have signed up (, enrolled). 
tilmeldingsblanket entry form; application form. 
tilmure vb brick up;  (undertiden =) seal off. 
tilmåle * allot; [knapt tilmålt] scanty ( fx leisure, rations). 
tilnavn surname ( fx Scipio with the surname Africanus), byname;  (øgenavn) nickname; [med tilnavnet]  (også) called; nicknamed. 
tilnærmelse (en -r) approach, approximation;  (politisk) rapprochement; [tilnærmelser]  (for at opnå forståelse) approaches,  F overtures;  (over for det andet køn) advances ( fx she rejected his advances);  [gøre tilnærmelser til] make approaches (, overtures) to;  (til en pige) make advances to,  S make a pass at. 
tilnærmelsesvis adj approximate,  T rough;  adv -ly; [ikke tilnærmelsesvis så godt] nothing like as good. 
tilovers adv  (levnet) left, left over;  (ikke i brug) spare ( fx have a spare room; if you have a spare minute), to spare ( fx a bed to spare); [jeg er tilovers her] I am not wanted here,  T I am one too many here;  [føle sig tilovers] feel superfluous,  (dvs uvelkommen) feel unwanted,  (dvs udenfor) feel out of it, feel left out;  [få (, have) noget tilovers] have something left over;  [have noget tilovers for ham] be (rather) fond of him, have a soft spot for him. 
tiloversbleven adj left (over) ( fx the bread left over from supper),  F remaining ( fx the remaining œ5); [det tiloversblevne] the remainder. 
tilpas adj right, suitable;  adv (om tid) at the right moment,  F opportunely,  (om grad) sufficiently, suitably ( fx large); [tilpas sød] properly sweetened; just right;  [er det tilpas?] will that do?  [være dårlig tilpas]  (dvs syg) feel out of sorts, feel ill;  [være godt tilpas]  (dvs rask) feel fit,  (vel til mode) be relaxed, be comfortable;  [være ilde tilpas] be ill at ease, be uncomfortable;  [det er lige tilpas] it is just right;  [kødet var lige tilpas]  (kogt el. stegt) the meat was done to a turn;  [være skidt tilpas]  (dvs syg) feel rotten;  [være skidt tilpas ved det] feel bad about it;  (se også ovf: ilde tilpas);  [ med vb:]  [man kan ikke gøre alle tilpas] you can't please everyone;  [prøve at gøre ham tilpas] try to please him;  [jeg kan aldrig gøre ham tilpas] I can never do anything to please him;  [komme tilpas] come at the right moment;  [det kom ham tilpas] it suited him. 
tilpasning (en) (se tilpasse)  adjustment; adaptation; accommodation; fitting. 
tilpasningsevne adaptability. 
tilpasningsvanskelig adj maladjusted. 
tilpasningsvanskeligheder pl adjustment difficulties. 
tilpasse vb adjust ( fx oneself to new conditions),  (især om lidt større ændring) adapt (efter to,  fx adapt oneself to one's surroundings; til for, adapt the novel for the stage);  (F: ved at give efter) accommodate (efter to,  fx I will accommodate my plan to yours; we must accommodate ourselves to circumstances);  (skære, file etc til) fit ( fx a carpet to the floor; the key to the lock),  (fig) tailor (efter to,  fx the activities must be tailored to the interests of the patients; the school system should be tailored to the needs of the child). 
tilplante vb plant. 
tilplantning (en) planting. 
tilproppe vb cork ( fx a bottle), plug, stop ( fx a hole). 
tilrakning (en)  (dvs bagtalelse) running down. 
tilrane vb: [tilrane sig]  (om magt) arrogate to oneself ( fx he arrogated more and more power to himself);  (se også tilegne (sig)). 
tilrede *: [tilrede slemt (el. ilde)] maltreat,  T knock about, handle roughly;  [ilde tilredt] badly knocked about, roughly treated. 
tilregnelig adj of sound mind, sane,  (jur også) compos mentis, in full possession of one's faculties. 
tilregnelighed (en) sanity, soundness of mind. 
tilrejsende (en) visitor;  adj recently arrived; [komme tilrejsende] arrive. 
tilrettelægge vb arrange, organize,  (forberede) prepare;  (se også tilpasse). 
tilrettelægning (en) arrangement, organization, preparation;  (se også tilpasning). 
tilrettevise vb reprimand,  (mildt) reprove,  (skarpt) rebuke. 
tilrettevisning (en -er) reprimand; reproof; rebuke. 
tilride vb break in. 
tilridning (en) breaking in. 
tilrigge vb rig. 
tilrigning (en) rigging. 
tilrive vb: [tilrive sig]  (om magt) usurp ( fx the throne, power, authority), arrogate to oneself ( fx he arrogated more and more power to himself). 
tilrøget adj smoky, smoke-filled ( fx room);  (om pibe) seasoned. 
tilråb (et -) call, shout,  (bifald) cheering,  F acclamation; [hånligt tilråb] jeer, taunt;  [komme med tilråb]  (dvs til taler, ved politisk møde) heckle. 
tilråbe * shout to,  (bifaldende) cheer. 
tilråde vb advise, recommend;  (være tilhænger af) advocate ( fx reform). 
tilrådelig adj advisable. 
tilsagn (et -), [bindende tilsagn] promise,  F undertaking. 
tilsammen adv in all, altogether;  (i fællesskab) between us (, you, them) ( fx we had only œ5 between us); [mere end alle de andre tilsammen] more than all the others combined (el.  put together);  [tilsammen udgøre] total. 
tilsande vb sand up. 
tilse vb attend to, inspect;  (en syg) attend. 
tilsende * send,  F forward;  (penge) remit. 
tilsendelse (en) sending, forwarding; remittance. 
tilsidesætte vb  (forsømme) neglect ( fx one's duty);  (ikke ænse) ignore,  F disregard; [føle sig tilsidesat] feel slighted. 
tilsidesættelse (en) (se tilsidesætte)  neglect; disregard; [en tilsidesættelse] a slight;  [med tilsidesættelse af] in defiance of, disregarding. 
tilsige vb  (love) promise;  (befale at møde) summon, order to attend,  (et vidne, en nævning) summons;  (tilskynde) dictate, prompt. 
tilsigelse (en -r) summons, order to attend. 
tilsigte vb aim at, have in view, intend. 
tilsigtet adj intentional; [den tilsigtede virkning] the desired effect. 
tilsikre vb guarantee. 
tilskadekommen adj injured; [en tilskadekommen] an injured person;  [tilskadekomne]  (også) casualties. 
tilskikkelse (en -r)  (forsynets) decree (of Providence);  (heldig) chance;  (uheldig) mischance, reverse (of fortune); [tilskikkelser]  (også) vicissitudes;  [livets tilskikkelser]  (også) the ups and downs of life;  [ved en skæbnens tilskikkelse] as chance (el. luck) would have it, by accident. 
tilskrive vb  (tillægge) ascribe to, attribute to,  (se tillægge);  (give skylden for) put down to,  F impute to;  (skrive til) write to;  (indføre) enter;  (tilføje) add; [tilskrive renter] add interest;  [det kan tilskrives hans uvidenhed] it is due to his ignorance. 
tilskud (et -) contribution;  (fra det offentlige) grant ( fx to research projects), grant-in-aid (  fx to local authorities), subsidy ( fx subsidies to farmers, to shipyards),  F subvention;  (supplement) supplement ( fx a vitamin supplement to food); [et tilskud på œ1000, œ1000 i tilskud] a grant of œ1000. 
tilskuer (en -e) spectator (til, ved at);  (mere tilfældig) onlooker; bystander;  (mods deltager) onlooker ( fx he chose to remain an onlooker); [tilskuerne]  (fx i teater) the audience;  (fx ved sportskamp, ofte =) the crowd ( fx there were large crowds at all the matches);  [være tilskuer til] watch ( fx a football match);  (mere tilfældigt, F) witness ( fx an accident, a robbery); be a witness to ( fx his misfortune). 
tilskuerplads auditorium, seats pl. 
tilskynde vb prompt,  (kraftigt) urge ( fx him to do it);  (til forbrydelse etc) instigate, incite. 
tilskyndelse (en -r) prompting, impulse,  (kraftig) urge;  (til forbrydelse) instigation;  (motivering) incentive (til (at) to,  fx to find work); [efter ‚ns tilskyndelse] at the suggestion of somebody,  (F: ønske) at the instance of somebody;  (neds) at the instigation of somebody. 
tilskære vb  (tøj) cut out,  (træ) cut up. 
tilskærer (en -e) cutter. 
tilskæring (en) cutting out; cutting up. 
tilskøde vb convey (en noget something to somebody). 
tilslibe vb grind. 
tilslibning (en) grinding. 
tilslutning (en)  (samtykke) consent, approval;  (støtte) support;  (tilhængerskare) following;  (antal fremmødte) attendance ( fx at a meeting);  (forbindelse, også trafik, elekt etc) connection;  (indgåen i større forening) affiliation (til with, to);  (fortsættelse) continuation; [give noget sin tilslutning] give one's support to something;  [i tilslutning til] in connection with, in continuation of;  [vinde almindelig tilslutning] meet with general approval. 
tilslutte vb  (forbinde) connect up;  (forening til større organisation) affiliate (til with, to); [tilslutte sig] join; become affiliated with (el. to);  (støtte) go along with ( fx what has been said),  F endorse;  (se også slutte (sig til)). 
tilsløre vb veil,  (fig) draw a veil over;  (dække over) cover up;  (gøre uklar) obscure. 
tilsløring (en) veiling, covering up; cover-up; obscuration. 
tilsmile vb smile upon ( fx fortune smiled upon him). 
tilsmudse vb soil,  (stærkere) dirty,  F defile ( fx I won't defile my hands with that!),  (fig) sully ( fx his reputation), defile ( fx the mind). 
tilsneet adj snowed up, snowbound. 
tilsnige vb: [tilsnige sig] obtain by underhand means (el. by a trick). 
tilsnigelse (en -r) misrepresentation (of facts), (piece of) disingenuousness. 
tilsnit (et) shape, form;  (udseende) appearance;  (præg) stamp. 
tilsodet adj sooty. 
tilspidse vb point, taper; [tilspidse sig]  (om situation) come to a head. 
tilspidset adj pointed, tapering;  (bot) acuminate;  (om situation) critical, acute. 
tilspidsning (en) sharpening, tapering;  (forværring) aggravation. 
tilstand (en) condition ( fx his condition is described as serious; he is in hospital in a serious condition); state ( fx the castle is preserved in its original state); [tingenes tilstand] (the) state of things;  [i dårlig tilstand] in bad condition, in poor shape,  (dårligt vedligeholdt) in bad repair,  (beskadiget) damaged;  [i kold (, varm, tam etc) tilstand] when cold (, hot, tame etc). 
tilstandsform state. 
tilstede * permit,  (give) grant, allow; [tilstede ‚n adgang] admit somebody. 
tilstedekomst (en) arrival; [ved hans tilstedekomst] on his arrival. 
tilstedeværelse (en) presence. 
tilstedeværende adj present ( fx all the people present);  sb person present,  (tilskuer) bystander, onlooker; [de tilstedeværende] those present. 
tilstille vb send to,  F forward to;  (forelægge til bedømmelse) submit to;  (penge) remit to. 
tilstoppe vb block up, clog up ( fx the drain is blocked (el. clogged) up), choke up;  (med vilje) stop (up), plug ( fx a leak). 
tilstræbe * aim at, have in view. 
tilstrækkelig adj sufficient ( fx reason, time),  (mere T) enough ( fx enough time, time enough);  (kun lige tilstrækkelig) adequate ( fx supply);  adv sufficiently, enough; [i tilstrækkelig mængde] in sufficient quantities, sufficiently;  [tilstrækkelig stor] large enough, sufficiently large;  [tilstrækkelig med penge] money enough,  (rigeligt) plenty of money;  [det er tilstrækkeligt] that is enough, that will do;  [det er tilstrækkeligt til hans behov] it is sufficient (, adequate) for his needs. 
tilstrømmende adj  (om blod) affluent,  (om vand) flowing in;  (om personer) flocking up, crowding in. 
tilstrømning (en)  (af personer) rush, inrush,  F influx ( fx of tourists);  (til studium etc) (large) intake;  (menneskemasse) crowd;  (af blod) rush,  F afflux ( fx of blood to the head);  (af vand etc) inflow ( fx of money to the banks), inrush,  F influx; [der er stor tilstrømning til stykket] the play draws large audiences. 
tilstundende adj approaching, coming. 
tilstøde * happen to ( fx I hope nothing has happened to him); [der er tilstødt ham en ulykke] he has had (el. met with) an accident. 
tilstødende adj adjoining ( fx room),  F adjacent;  (med dør imellem) communicating ( fx room);  (uventet) unexpected, unforeseen. 
tilstå vb  (bekende) confess ( fx (to) a crime; that one has done it),  (indrømme også) admit ( fx I must admit (el. confess) that I was wrong);  (i retten) plead guilty;  (bevilge) grant, allow; [tilstå at have gjort det] confess to having done it. 
tilståelse (en -r) confession; [aflægge fuld tilståelse] make a full confession. 
tilsvar : [på eget an- og tilsvar] on one's own responsibility;  [han har et tilsvar på œ100] he is liable for the payment of œ100. 
tilsvarende adj corresponding;  (forholdsmæssigt) proportional, proportionate;  (lignende) similar;  (af samme værdi) equivalent;  adv -ly; [brevpapir med tilsvarende konvolutter] paper and envelopes to match. 
tilsvine vb, se svine (til). 
tilsværge vb swear to ( fx swear fidelity to somebody). 
tilsyn (et)  (undersøgelse) inspection (med of);  (overvågen) supervision;  (ved eksamen) invigilation;  (se også tilsynsførende); [føre tilsyn]  (ved eksamen) invigilate;  [føre tilsyn med] superintend, supervise ( fx the work, the workers, the children),  T look after ( fx the children);  [blive sat under offentligt tilsyn]  (om kriminel) be placed on probation. 
tilsynekomst (en) appearance. 
tilsyneladende adj  (som ser sådan ud) apparent ( fx with apparent ease);  F (kun tilsyneladende, ikke i virkeligheden) seeming ( fx friendship),  (foregiven) ostensible ( fx the ostensible reason);  adv apparently, to all appearances; seemingly; ostensibly. 
tilsynshavende adj supervising, on duty, in charge;  sb superintendent, supervisor; inspector;  (ved eksamen) invigilator,  (am) proctor. 
tilsynsråd supervisory committee. 
tilsynsværge (for barn) guardian;  (for kriminel) probation officer. 
tilsætning (en -er)  (tilføjelse) addition,  F admixture;  (krydderi) seasoning;  (kaffetilsætning) coffee substitute,  (svarer til) chicory;  (tab) loss; [det er den rene tilsætning]  (dvs tab) it is a dead loss. 
tilsætte vb  (tilføje) add;  (tabe) lose; [tilsat sukker] containing sugar; with sugar added;  [vand tilsat alkohol] water with an admixture of alcohol. 
tilsøle vb dirty,  F defile;  (med gadesnavs) spatter; [tilsøle hans navn]  T drag his name through the mud. 
tilså vb sow (med with). 
tilsåning (en -er) sowing. 
tiltag (et -) initiative;  (forholdsregel) measure, step. 
tiltage vb increase (med by), grow (larger),  (lidt efter lidt) build up ( fx tension (, traffic, their hopes) built up);  (om månen) wax;  (blive længere) grow longer;  (blive værre) grow worse;  (om mørke) deepen; [tiltage sig] arrogate to oneself ( fx the right to decide; he arrogated more and more power to himself); usurp ( fx power). 
tiltagende adj & sb: [i tiltagende] increasing, growing, on the increase;  (om månen) waxing. 
tiltale (en) address;  (jur) charge; [frafalde tiltale] withdraw the charge;  [dette ord bruges i tiltale] this word is used in addressing a person;  [tiltalen mod ham lød på underslæb] he was charged with embezzlement;  [rejse tiltale mod] charge;  [give svar på tiltale] give tit for tat; give as good as one gets;  [slippe for videre tiltale] be let off;  [sagen sluttede uden tiltale] the case was dropped;  [sætte ‚n under tiltale] charge somebody. 
tiltale *  (henvende sig til) address ( fx address him as "my Lord"), speak to (  fx he came up and spoke to me),  (F: uventet, især ubehageligt) accost ( fx I was accosted by a beggar; accost ladies in the street);  (jur) prosecute (for for), charge (for with);  (behage) please, appeal to, be attractive to; [føle sig tiltalt af] take to, be attracted by;  [(den) tiltalte]  (jur) the accused,  (ofte =) the prisoner;  [tiltalt for] charged with. 
tiltalende adj  (om persons væsen) pleasant,  (stærkere) engaging;  (om ydre; tiltrækkende) attractive ( fx appearance; idea, place);  (indbydende) inviting. 
tiltigge vb: [tiltigge sig] beg, obtain by begging. 
tiltro (en) confidence, trust,  (stærkere, F) faith; [have tiltro til] have confidence in, trust; have faith in;  [vinde tiltro] be believed, be credited,  F gain credence. 
tiltro vb: [tiltro ‚n noget] think that somebody has something ( fx I think he has the ability),  (om positiv egenskab) credit somebody with something ( fx I  credited him with more intelligence than that);  [jeg tiltror ham alt] I believe him capable of anything,  (kun negativt, T) I would not put anything past him;  [det kunne jeg godt tiltro ham] I would not put it past him. 
tiltræde vb  (begynde) begin, set out on ( fx a journey),  F commence;  (overtage) come into ( fx an inheritance), take up,  F enter upon ( fx one's duties);  (være enig i) subscribe to, endorse ( fx a view, a statement), concur in  ( fx a decision);  (gå ind på) accept ( fx an arrangement), agree to ( fx a proposal),  (parl også) adopt ( fx a resolution);  (traktat etc) accede to ( fx a treaty); [tiltræde sit embede] take up one's office (, post);  [tiltræde regeringen] take office,  (om fyrste) accede to the throne. 
tiltrædelse (en) beginning;  (af arv, embede etc) accession (af to,  fx an office, the throne, a treaty);  (billigelse) acceptance. 
tiltrædelsesforelæsning inaugural lecture. 
tiltrædelsestale inaugural address (el. speech). 
tiltrædende adj  (mods afgående) incoming ( fx chairman). 
tiltrække vb attract; [han blev tiltrukket af det] he was attracted by it,  T it caught his fancy;  [tiltrække sig opmærksomhed] attract attention. 
tiltrækkende adj attractive. 
tiltrækning (en) attraction;  (se også tiltrækningskraft). 
tiltrækningskraft attractive force, force of attraction,  (fig) charm, attraction,  F allure. 
tiltrænges * be needed; [hårdt tiltrængt] badly (, F: much) needed;  [det har længe været tiltrængt]  (også) it is long overdue ( fx reforms are long overdue). 
tiltuske vb: [tiltuske sig] = tilbytte sig. 
tiltvinge vb: [tiltvinge sig] compel, force;  [tiltvinge sig adgang] force an entry (til into). 
tiltænke *: [tiltænke en noget] intend (el. mean) something for somebody;  [han havde tiltænkt dem en gave] he had thought of (el. intended) giving them a present. 
tilvalg additional choice,  (fag) option ( fx it was offered as an option). 
tilvalgsfag optional subject,  (især am) elective subject. 
tilvalgsskole [type of school where a number of subjects are optional]. 
tilvant adj accustomed, customary,  (stærkere) habitual. 
tilvejebringe provide,  (med besvær, F) procure,  (penge også) raise;  (bevirke) bring about ( fx a reconciliation), produce ( fx a result), establish ( fx friendly relations); [tilvejebringe beviser] furnish (el. produce) evidence. 
tilvejebringelse (en) procurement; raising; bringing about, establishment. 
tilvende *: [tilvende sig] appropriate,  (ved underslæb) embezzle;  (rapse) abstract, make away with. 
tilvirke vb make, manufacture. 
tilvirkning (en) making, manufacturing;  (fabrikat) make ( fx of foreign make, of our own make), manufacture. 
tilvækst (en) increase (i in,  fx membership, population), growth;  (fx i bogbestand) accessions pl. 
tilvælge vb choose (as an optional subject). 
tilvænning (en)  (til narkotika) (forfaldenhed) addiction (til to),  (afhængighed) habituation (til to);  (evne til at tåle) tolerance (til for);  (bakteriers til bakteriedræbende midler) (acquired) resistance (til to). 
tilværelse (en) existence, life; [en beskyttet tilværelse] a sheltered existence (el. life);  (se også kamp). 
time (en -r) hour;  (undervisningstime) lesson;  (i skole også) class, period; [arbejde 40 timer om ugen] work a forty-hour week;  [en times gang]  (vej) an hour's walk;  [en halv time] half an hour;  [hver time] every hour, hourly;  [hver halve time] every half hour;  [busserne går hver hele (el. fulde) time] the buses leave every hour on the hour;  [hver time på dagen] at all hours of the day;  [en time i fransk] a lesson in French, a French lesson;  [tage (el. gå til) timer i fransk] take lessons in French, take French lessons;  [give timer i fransk] give lessons in French, give French lessons, teach French;  [i en time] for an hour,  (i skolen) during a lesson, in class;  [i den ellevte time] at the eleventh hour;  [to gange i timen] twice an hour;  [40 miles i timen] 40 miles per (el. an) hour, 40 mph;  [få œ5 i timen] get œ5 an hour (, a lesson);  [om en time, på en time] in an hour;  [for en time siden] an hour ago;  [de små timer] the small hours ( fx it went on into the small hours), the early hours (of the morning);  (se også stiv). 
timebetaling (beløb) pay per hour; [få timebetaling] be paid by the hour. 
timeglas hourglass. 
timeglashæl hourglass heel. 
timelang adj lasting an hour, lasting for hours. 
timelig adj temporal. 
timelærer temporary teacher. 
timeløn time wages (el. rate); [få timeløn] be paid by the hour;  [hans timeløn] his hourly wage. 
timelønnet adj hourly-paid ( fx workers); [være timelønnet] be paid by the hour. 
timeplan timetable. 
timepraktik teaching practice in single lessons. 
times vb happen to,  F befall ( fx a disaster befell him); [hvis det skulle times (dvs forundes) mig at] if it is granted to me to. 
timeslag striking of the hour; [slå timeslag] strike the hour. 
timetal (i skole) number of (weekly) periods;  (lærers) number of teaching lessons (, hours) per week. 
timevis adv by the hour; [i timevis] for hours (and hours); for hours on end. 
timeviser (på ur) hour hand. 
timian (en -)  (bot) thyme. 
tin (et) tin;  (legering til krus etc) pewter. 
tinde (en -r) peak, pinnacle;  (murtinde) merlon;  (fig) peak, zenith ( fx the peak (el. zenith) of his power),  F pinnacle, acme ( fx of one's power, of glory). 
tinding (en -er) temple. 
tindingeben temporal bone. 
tindre vb sparkle ( fx his eyes sparkled with joy);  (af vrede) flash;  (om stjerne) twinkle. 
tindren (en)  (om stjerne) twinkling. 
tinfolie tinfoil. 
ting (en -) thing,  (sag, forhold også) matter ( fx matters he did not know anything about);  (genstand også) object; [døde ting] inanimate objects;  [ingen ting] nothing;  [forstå sine ting] know one's job (el. business);  [hver ting til sin tid] one thing at a time,  (dvs det er ikke et passende tidspunkt) there is a time and place for everything;  [passe sine ting] attend to one's business,  (være samvittighedsfuld) be conscientious;  [det er en ting for sig] that is quite another matter (el. thing);  (se også to). 
ting (et -)  (ret) court;  (i rigsdag) House;  (hist.) thing; [på tinge]  (= i rigsdagen) in Parliament. 
tingbog (svarer til) land registry. 
tinge vb bargain, haggle (om over). 
tingeltangel (et)  (billige smykker) trinkets;  (medaljer) gongs;  (nips) knick-knacks;  (billige forlystelser) catchpenny shows. 
tingest (en -er) thing,  (især mekanisk) gadget;  (ting man ikke ved hvad hedder) thingummy(jig), thingamabob, whatsit. 
ting(s)liggøre vb reify. 
ting(s)liggørelse reification. 
tinglyse * register. 
tinglysning registration (of title deed(s)). 
tinglæse * register. 
tinglæsning registration. 
tingsret the law of property. 
tingsted place where the court sits;  (hist.) thingstead, moot. 
tinkrus pewter tankard. 
tinktur (en -er) tincture. 
tinmine tin mine. 
tinsoldat tin soldier; [Den standhaftige tinsoldat] the Steadfast Tin Soldier. 
tinstøber (en -e) pewterer. 
tintallerken (en -er) pewter plate. 
tinte (en -r)  (farvetone) tint, shade. 
tinte (en -r)  zo bladder worm; [tinter]  (i svinekød) measles. 
tintet adj measly. 
tinvarer pewter(ware). 
tip (et -s) tip; [give ham et tip] give him a tip, tip him off. 
tipning (en -er)  (af fodboldkampe) doing the pools; [vinde i tipning] have a win on the pools ( fx I have a small win on the pools from time to time); come up on the pools;  [vinde œ1000 i tipning] win œ1000 on the pools. 
tipoldefader great-great-grandfather. 
tipoldemoder great-great-grandmother. 
tippe vb  (give tips (om)) tip;  (deltage i tipskonkurrence) do the pools, do football pools; [jeg tippede ham som vinder] I backed (el. put) him to win. 
tippe vb  (vippe) tip, tilt. 
tippelad dump body; [lastvogn med tippelad] dumper truck. 
tipsgevinst (a) win on the pools, pools win (el. dividend). 
tipskupon pools coupon. 
tipsmidler receipts from the state football pools. 
tiptop adj tiptop, first-rate, A1; [tiptop moderne] ultramodern. 
tipvogn dumping waggon, dumper,  (am) dump car. 
tirade (en -r) tirade. 
tirre vb irritate,  (grovere) provoke;  (drille) tease,  F bait. 
tirsdag Tuesday; [hvide tirsdag] Shrove Tuesday;  (se også fredag). 
tis (et) pee,  (børnesprog) wee-wee. 
tiske vb: [hviske og tiske] whisper. 
tisse vb pee,  (børnesprog) piddle, wee-wee; [tisse i bukserne (, i sengen)] wet one's pants (, one's bed). 
tissemand penis;  T peter,  S dick. 
tissetrængende adj wanting to pee. 
tit adv often, frequently; [tit og mange gange] time and again,  F many a time (and oft). 
tital ten. 
titalsystemet the decimal system. 
titan (en -er)  (myt) Titan;  (et) (kem) titanium. 
titanisk adj titanic. 
titel (en, titler) title. 
titelbillede frontispiece. 
titelblad title page. 
titeldigt title poem. 
titelkamp title match. 
titelnovelle title story. 
titelrolle title part, title role. 
titiden : [ved titiden] at about ten o'clock,  T round about ten (o'clock). 
titrere vb titrate. 
titrering (en) titration. 
titte vb peep,  (am også) peek. 
tittit interj peekaboo! [lege bøh-tittit] play peekaboo. 
titulatur (en -er) style (of address), title. 
titulere vb address (by the title of), style ( fx an Archbishop is styled "His Grace"). 
titulær adj titular. 
tivoli (et -er) fun fair,  (am) carnival, amusement park; [et omrejsende tivoli] a travelling fun fair. 
tiøre ten-øre piece; [der faldt tiøren] the penny dropped. 
tiår (et -) decade, decennium. 
tiårig adj ten-year-old, of ten;  (som varer 10 år) of ten years, ten-year. 
tiårs se tiårig. 
tja(h) interj well. 
tjans (en -er) opportunity, chance;  (arbejde) soft job,  T cushy job. 
tjatte vb flip; [et tjat over fingrene]  (fig, svarer til) a slap on the wrist. 
tjavs (en -er) wisp. 
tjavset adj wispy. 
tjekkisk (et & adj) Czech. 
tjekkoslovak (en -ker) Czechoslovak. 
Tjekkoslovakiet Czechoslovakia. 
tjekkoslovakisk adj Czechoslovak(ian). 
tjene * serve;  (indtjene) earn, make;  (have fortjeneste) make a profit (på on); [ med sb:]  [tjene en formue] make a fortune;  [tjene et formål] serve a purpose;  [tjene Gud] serve God;  [tjene to herrer] serve two masters;  [tjene penge] make money (på on, by);  [tjenende ånd], se ånd;  (se også brød);  [ med præp & adv:]  [tjene godt] have a good income; make a good profit;  T make plenty of money, make a packet;  [tjene hos en] be in somebody's service;  [vi kan ikke tjene Dem i denne sag] we cannot oblige you in this matter;  [tjen mig i at] do me the favour of -ing;  [tjene et tab ind] recover a loss;  (se også indtjene);  [hvormed kan jeg tjene Dem?] what can I do for you?  [ham vil du være tjent med] you won't regret having him;  [det kan jeg ikke være tjent med] that is not good enough;  [vi kan ikke være tjent med at] it is not in our interests to (, that);  [tjene sig op] work one's way up;  [tjene sig op fra menig soldat] rise from the ranks;  [tjene œ500 på en forretning] make œ500 over (el. by) a transaction;  [tjene som (el. til)] serve as (el. for);  [det vil tjene til at belyse sagen] it will serve to illustrate the matter;  [det tjener ham til undskyldning] it is some excuse for him;  [det må tjene til min undskyldning at jeg ikke vidste det] my excuse must be that I did not know;  [det tjener ham til ære (el. ros)] it is (, F: redounds) to his credit;  [det tjener ham ikke til ære] it reflects no credit on him;  [tage ud at tjene] go into service. 
tjener (en -e)  (i restaurant) waiter;  (herskabstjener) (man)servant, man,  (i liberi) footman;  (kammertjener) valet;  (fig) servant ( fx of Christ, of the people); [en Herrens (el. kirkens) tjener] a minister of the Lord;  [tror du jeg vil være tjener for dig?]  (svarer til) what did your last servant die of? 
tjenerelev apprentice waiter. 
tjenerinde (bibelsk & fig) handmaid. 
tjenerskabet the servants pl, the domestic staff. 
tjeneste (en -r) service ( fx active, diplomatic, foreign service; leave the service);  (vagt etc) duty; [gøre tjeneste] serve (som as);  [have tjeneste] be on duty;  [ikke have tjeneste] be off duty?  (se også fritage, melde (sig));  (hjælp) favour ( fx may I ask you a favour?); good turn,  (mere F) service ( fx you did me a great service); [den ene tjeneste er den anden værd] one good turn deserves another;  [gøre (, F: vise) ‚n en tjeneste] do somebody a favour (el. a good turn),  F do (, render) somebody a service;  [gør mig den tjeneste at] do me the favour of -ing, be so kind as to;  F oblige me by -ing;  [gøre ham en dårlig tjeneste] do him a bad turn,  F do him a disservice;  [ med præp:]  [i tjeneste] on duty; in service;  [i aktiv tjeneste] on active service; on the active list ( fx he is still on the active list);  (se også ny);  [tage en i sin tjeneste] take somebody into one's service;  [tage tjeneste på en gård] take a job on a farm;  [til tjeneste!] at your service!  [hvad er til tjeneste?] what can I do for you? 
tjenestealder (anciennitet) seniority. 
tjenestebolig official residence. 
tjenestebrug : [til tjenestebrug]  (mil.) restricted. 
tjenestedreng farm(er's) boy. 
tjenestefolk pl servants. 
tjenestefrihed leave (of absence). 
tjenestegren branch of service. 
tjenestekarl farmhand, farm labourer. 
tjenestekup‚ guard's (el. crew) compartment. 
tjenestemand public servant,  (især højere) official,  (i centraladministrationen) civil servant. 
tjenestemandsansætte vb establish (as a public servant). 
tjenestemandsansættelse (omtr =) public servant status; [få tjenestemandsansættelse]  (omtr) be established (as a public servant). 
tjenestemandsorganisation organization of public servants. 
tjenestepige maid, (domestic) servant,  (især på landet) servant girl. 
tjenesterejse official journey. 
tjenestetid period of service;  (som værnepligtig) period of conscription; conscription term; [nedsætte tjenestetiden fra 12 til 8 måneder]  (også) reduce military service from 12 to 8 months. 
tjenlig adj  (brugbar) serviceable, fit (for use);  (moden) ripe;  (om jord) cultivable; [gøre jorden tjenlig] prepare the soil. 
tjenstdygtig adj fit for service. 
tjenstdygtighed fitness for service. 
tjenstgørende adj  (i funktion) on duty,  (som befalende) in charge;  (i aktiv tjeneste) on active service. 
tjenstivrig adj keen,  F zealous;  (påtrængende tjenstivrig) officious. 
tjenstlig adj official; [ad tjenstlig vej] officially, through the official channels;  [i tjenstlige anliggender] in official matters;  [tjenstligt er der intet at udsætte på ham] there is nothing against him in his official capacity. 
tjenstudygtig adj unfit for active service. 
tjenstvillig adj helpful, willing,  F obliging. 
tjenstvillighed helpfulness, willingness,  F obligingness. 
tjep(t) adj T: [det gik tjep(t)] it was quick work;  [lad det gå lidt tjep(t)] look sharp about it, get a move on, make it snappy. 
tjubang interj crash; (slap-)bang. 
tjur (en -er)  zo capercaillie. 
tjære (en) tar. 
tjære vb tar; [tjære ned] scribble down;  [tjæret] tarred. 
tjærebeton tarmac. 
tjærekost tar brush. 
tjærenellike (en -r)  (bot) catchfly. 
tjærepap (tagpap) tarred roofing felt. 
tjæresalve tar ointment. 
tjæresæbe coaltar soap. 
tjæretønde tar barrel. 
tjæring (en) tarring. 
tjørn (en -e)  (bot) whitethorn. 
to num two; [to-tre bøger] two or three books;  [begge to] both (of them);  [to gange] twice,  (se også gang);  [to og to er fire] two and two are (el. make) four;  [det er så sikkert som to og to er fire] it is absolutely (, T: dead) certain,  T it is as sure as eggs is eggs;  [komme to og to] come two by two, come by twos;  [spadsere to og to] walk two and two, walk in twos, walk in pairs;  [lægge to og to sammen]  (fig: forstå) put two and two together;  [der skal to til at skændes] it takes two to make a quarrel;  [bøger og bøger er to ting] there are books and books. 
toakter (en -e) two-act play. 
tobak (en -ker) tobacco; [han er ikke større end tobak for en skilling] he is a mere shrimp. 
tobaksafgift tobacco duty. 
tobaksafvænningsklinik smoking withdrawal clinic. 
tobaksarbejder (en -e) tobacco worker. 
tobaksdyrkning tobacco-growing. 
tobaksdåse tobacco tin,  (af stentøj etc) tobacco jar;  (snustobaksdåse) snuffbox. 
tobakshandel tobacco trade;  (butik) tobacconist's (shop). 
tobakshandler (en -e) tobacconist. 
tobaksmonopol tobacco monopoly. 
tobakspibe tobacco pipe. 
tobaksplante tobacco plant. 
tobakspung tobacco pouch. 
tobaksryger (en -e) smoker. 
tobaksrygning smoking. 
tobaksrøg tobacco smoke. 
tobaksskat tobacco duty. 
tobakssovs tobacco juice. 
tobenet adj two-legged; [tobenet dyr] biped. 
tobis (en) sand eel, sand launce. 
toccata (en -er)  (mus.) toccata. 
tocifret adj double-figure,  (am) double-digit; [inflationen vil nå op på et tocifret tal] inflation will go into double figures. 
toddy (en -er) toddy. 
todelt adj divided into two (parts), in two parts; two-piece ( fx bathing suit; dress);  F bipartite ( fx leaf);  (delt i to grene) forked,  F bifurcate(d). 
todækker (en -e)  (mar) two-decker;  (bus) double-decker;  (flyv.) biplane. 
toer (en -e) two;  (bus etc) number two;  (i kortspil) two, deuce;  (i terningespil) deuce. 
toetages adj two-storeyed; [toetages bus] double-decker. 
tofamiliehus two-family house;  (et af to sammenhængende huse) semi-detached house,  T semi. 
tofarvet adj two-coloured. 
tofaset adj two-phase. 
toft (en -er) paddock, croft. 
tofte (en -r)  (mar) thwart. 
tog (et -)  (jernbanetog) train;  (færd, rejse) expedition;  (optog) procession;  (felttog) campaign; [tog fra London] train from London,  (til omegnen også) down train;  [i (, med) et tog] in (el. on) a train ( fx travel in (el. on) a train; was John on the train today?);  [der er spisevogn i toget] there is a dining car on the train;  [tog til London] train for (el. to) London, London train,  (fra omegnen også) up train;  [der går tog til London herfra] there are trains to London from here;  [tage (med) toget] go by train, take the train;  [på toget] on (el. in) the train;  [stå på toget] get on (el. board) the train. 
tog præt af tage. 
toga (en -er) toga. 
togaklædt adj togaed. 
togbetjent ticket collector;  (se også togfører). 
togforbindelse train service. 
togfærge train ferry. 
togfører guard,  (am) conductor. 
toggang train service. 
togkatastrofe train disaster. 
togkiosk : [rullende togkiosk] trolley (for serving coffee and snacks in a train). 
togkort (abonnementskort) season ticket,  (am) commutation ticket. 
togpersonale train staff, crew. 
togplan (en -er) timetable. 
togrejse journey by train, train journey. 
togrenet adj forked,  F bifurcate(d);  (om fork, gaffel) two-pronged. 
togrevisor (jernb) inspector. 
togsammenstød train collision, train crash (el. smash). 
togskifte (et) change of trains. 
togstamme train, set of carriages (, wagons). 
togstandsning stoppage,  (havari) breakdown. 
togt (et -er)  (krydstogt) cruise,  (krigstogt) expedition. 
togulykke railway accident, train crash (el. smash). 
togvogn , se vogn. 
tohjulet adj two-wheeled. 
tohundredårsdag : [tohundredårsdagen for] the bicentenary of, the two-hundredth anniversary of. 
tohændig adj for two hands. 
to-i-en-seng spare-bed divan. 
toilet (et -ter)  (= wc) lavatory, toilet,  T loo; [offentligt toilet] public lavatory,  F public convenience,  (am) comfort station;  (i restaurant, teater ofte =) cloakroom, men's (, ladies') room;  T gents (, ladies). 
toiletartikler pl toilet requisites, toiletries. 
toiletbord dressing table, toilet table,  (am) dresser. 
toiletgarniture toilet set. 
toiletmøbel dressing table. 
toiletpapir toilet paper, lavatory paper. 
toiletpose , se toilettaske. 
toiletrulle toilet roll. 
toiletspand slop pail. 
toiletspejl toilet glass,  (stort) cheval glass. 
toiletsæbe toilet soap. 
toilettaske sponge bag, toilet bag. 
toilette (et -r) toilet; [grande toilette] full dress;  [gøre toilette] make one's toilet, dress. 
tokammersystem (parl) bicameral system. 
tokayer (en) Tokay (wine). 
tokimbladet adj  (bot) with two seed leaves,  (fagligt) dicotyledonous; [tokimbladet plante] plant with two seed leaves,  (fagligt) dicotyledon. 
tokredsbremsesystem double-circuit braking system. 
toksin (et -er) toxin. 
toksisk adj toxic. 
told (en -e)  (prop) plug, stopper;  (åretold) thole pin. 
told (en)  (afgift) duty (af, på on), customs duty;  (tarif) tariff; [tolden]  (lokalet) the customs pl ( fx pass through the customs);  [betale told af] pay duty on;  [skal der betales told af denne vare?] is this article liable to duty?  [lægge told på] impose a duty on. 
toldafgifter pl customs duties (el. dues). 
toldberigtige vb (examine and) clear. 
toldberigtigelse (en -r) (custom-house) clearance. 
toldbeskyttelse protection; [tilhænger af toldbeskyttelse] protectionist. 
toldbetjent customs officer. 
toldbod custom house. 
toldeftersyn customs examination (el. check). 
toldembedsmand customs official. 
tolder (en -e) customs officer;  (bibelsk) publican. 
toldetaten the Customs pl. 
toldfartøj revenue vessel. 
toldforhøjelse increase of duty. 
toldforvalter (en -e)  (omtr =) inspector of customs. 
toldforvaltning customs administration. 
toldfri adj duty-free;  (efter vb også) free of duty, exempt from duty;  (hvoraf told er betalt) duty paid; [tanker er toldfri] thought is free;  [toldfrit adv] duty-free, free of duty. 
toldfrihed freedom from duty. 
toldindtægter pl customs receipts. 
toldkammer custom house. 
toldklarere vb clear. 
toldklarerer (en -e) custom-house agent. 
toldklarering (custom-house) clearance. 
toldkontor custom house. 
toldkontrol (sted) customs control; [toldkontrollen]  (også) the customs pl;  (se også toldeftersyn). 
toldkontrollør customs officer;  (grad, omtr =) senior examining officer. 
toldkrig tariff war. 
toldkutter revenue cutter. 
toldlovgivning tariff legislation. 
toldmur tariff wall, tariff barrier. 
toldmyndigheder pl customs authorities. 
toldområde tariff area. 
toldoplag bonded warehouse; [i toldoplag]  (under toldsegl) in bond. 
toldpligtig adj dutiable. 
toldreform tariff reform. 
toldsats rate of duty, tariff rate. 
toldskranke tariff barrier. 
toldsted custom house. 
toldtarif (customs) tariff. 
toldundersøgelse customs examination. 
toldunion customs union. 
toldvagt (person) customs guard;  (sted) custom gatehouse. 
toldvisitation customs examination (el. check). 
toldvæsen customs service, customs authorities pl; [Direktoratet for toldvæsenet]  (svarer til) the Customs and Excise Department. 
toleddet adj: [toleddet sammensætning]  (gram.) compound consisting of two components;  [toleddet størrelse]  (mat.) binomial. 
tolerance (en) tolerance. 
tolerancetærskel threshold of tolerance, tolerance threshold. 
toleranceværdi (mht forurening) limit of tolerance. 
tolerant adj tolerant. 
tolerere vb tolerate. 
tolk (en -e) interpreter. 
tolke vb interpret ( fx interpret (a speech) into Danish);  (være tolk) act as interpreter ( fx at a conference);  (udtrykke) give expression to ( fx their feelings). 
tolkning (en) interpretation. 
tollekniv sheath knife,  (am) bowie knife. 
tolv num twelve; [klokken tolv (middag)] at noon, at twelve o'clock. 
tolver (en -e) twelve;  (i tipning) [twelve correct results on the football pools]. 
tolvfingertarm duodenum. 
tolvkant dodecagon. 
tolvte adj twelfth. 
tolvtedel twelfth. 
tolvtiden : [ved tolvtiden] at about 12 o'clock,  T round about twelve (o'clock). 
tolvtone twelve note, dodecaphonic ( fx music). 
tolvårig , se -årig. 
tom adj empty ( fx bottle, room, house; for of);  (uudlejet, ubesat) empty, vacant ( fx flat, seat);  (ubeskrevet) blank ( fx page);  (fig) empty ( fx threats, pleasures, promises, titles, words), idle (  fx talk, threats);  (udtryksløs) blank ( fx expression, face), vacant ( fx look, stare); [tom for] empty of,  F void of ( fx meaning);  [jeg blev (, var) helt tom i hovedet] my mind went (, was) blank;  [ med sb:]  [tomme kalorier] empty calories;  [tom plads] vacant (el. empty) seat;  (fx på væg) empty space, blank ( fx where a picture has been);  (på blanket, i bog) blank (space);  (fig) gap ( fx no one can fill the gap left by him),  F void ( fx his death left a void);  [tomt rum] empty space,  (værelse) empty room;  (fys) vacuum;  [det tomme rum] space ( fx the parachutist jumped into space),  F the void;  [stirre ud i det tomme rum] stare into space;  [tomme tønder buldrer mest] empty vessels make the most sound (el. noise);  (se også mængde). 
tomahawk (en -er) tomahawk. 
tomands- two-person ( fx canoe), for two ( fx a tent for two),  (om kortspil) two-handed ( fx whist). 
tomandshånd : [på tomandshånd] in private, (when) alone (together),  F tˆte-á-tˆte. 
tomaster (en -e) two-master. 
tomastet adj two-masted. 
tomat (en -er)  (bot) tomato (pl -es). 
tomatpur‚ tomato pur‚e. 
tombak (en) tombac. 
tombola (en -er) tombola. 
tomgang idle running, idling, ticking over; [gå i tomgang] idle, run idle, tick over;  (fig) mark time ( fx the negotiations are marking time). 
tomhed (en) (se tom)  emptiness; vacancy; blankness;  (fig) emptiness, idleness,  (åndelig tomhed, F) vacuity ( fx she tried to fill the emptiness of her life, an emptiness that amounted to vacuity);  (følelse af tomhed) void ( fx his death left a void). 
tomhjernet adj empty-headed, inane. 
tomhjernethed (en) inanity. 
tomhændet adj empty-handed. 
tomle vb  T hitch, thumb it ( fx he thumbed it to Paris). 
tomme (en -r)  (= 2,615 centimeter) (omtr =) inch,  (= 2,540 centimeter); [tomme for tomme] inch by inch;  [han rokkede sig (el. veg) ikke en tomme] he would not (el. refused to) budge an inch. 
tommelfinger thumb; [hun har for mange tommelfingre]  (fig) her fingers are all thumbs, she is all thumbs;  [trille tommelfingre] twiddle one's thumbs;  [rejse på tommelfingeren] hitchhike, hitch, thumb it. 
tommelfingerregel rule of thumb. 
tommelfingret adj  (ubehændig) butter-fingered,  (klodset) ham-fisted. 
tommeliden Tom Thumb. 
tommeltot (en -ter) thumb. 
tommeskrue (en -r) thumbscrew; [sætte tommeskruerne på]  (fig) put the screws on. 
tommestok rule;  (sammenfoldelig) folding rule. 
tommetyk adj inch-thick,  (efter vb også) an inch thick. 
tomotoret adj two-engined, twin-engined. 
tomrum vacuum ( fx the dictator's death created a power vacuum); gap,  F void ( fx his death left a void). 
tomt (en -er) site,  (am) lot. 
ton (en -s)  (1000 kg) metric ton, tonne. 
tonart key, mode;  (fig) tone, key; [slå over i en anden tonart] change one's tune. 
tone (en -r)  (lyd) sound, tone;  (mus.) tone,  (den enkelte) note,  (toner) (også, F) strains;  (tonehøjde) pitch;  (farvetone) tone, tint;  (tonefald) tone (of voice);  (intonation) intonation;  (tryk) stress, emphasis;  (omgangstone) tone, manners pl;  (fig: grundtone, stemning) tone, note; [angive tonen] give the pitch,  (fig) set the tone, lead,  (i mode) set (el. lead) the fashion;  [anslå en tone] strike a note;  (fig) strike a ( fx hopeful, false, wrong) note,  (i tiltale) adopt a tone (over for with,  fx he adopted a  placatory (, amicable) tone with them);  [det er ikke god tone] it is not good form, it is not done;  [han har ikke en tone i livet] he cannot sing a note,  T he can't sing for nuts;  [ramme den rigtige tone]  (fig) strike (el. hit) the right note;  [rose (el. prise) en i høje toner] praise somebody to the skies, be loud in somebody's praise, sing somebody's praises;  [slå en tone an], se ovf: anslå en tone;  [slå en anden tone an]  (fig) change one's tune;  [stemme tonen ned], se II. stemme;  [til tonerne af] to the strains of. 
tone vb  (klinge) sound;  (med farve; fot) tone;  (hår) tint, rinse; [tone flag] show one's colours;  [tone rent flag]  (fig) come into the open;  [tone frem] appear,  (især truende) loom (up);  (T: ankomme) turn up, roll up. 
toneafstand interval. 
toneangivende adj leading, setting the fashion; [de toneangivende] the leading people; the trendsetters. 
toneanlæg sound-projecting plant. 
tonearm (på grammofon) tone arm; pick-up arm. 
toneart se tonart. 
tonebad (fot) toning bath. 
tonebillede tone picture. 
tonedigtning composition,  (i programmusik) tone poem. 
tonefald tone (of voice) ( fx in an angry tone (of voice));  (dialekt el. fremmed) accent ( fx with a German accent);  (stemmens stigen og falden) modulation,  (intonation) intonation ( fx speak with a correct intonation). 
tonefilm sound film. 
tonehoved (i båndoptager) tape head. 
tonehøjde pitch. 
tonekunst (art of) music. 
tonekunstner musician. 
toneskala scale, gamut. 
tonespor sound track. 
tonestige = toneskala. 
tonetrin step, degree. 
tonika (en) tonic. 
toning (en -er)  (af hår) tinting. 
tonisk adj tonic. 
tonløs adj toneless, flat ( fx voice). 
tonnage (en) tonnage. 
tonsil (en -ler)  (anat) tonsil. 
tonsur (en -er) tonsure. 
top (en -pe)  (øverste del) top,  (af bjerg også) summit,  (spids) peak;  (fugls) tuft, crest;  (hårtop) tuft of hair;  (af bølge) crest;  (mastetop) masthead;  (plantes) top ( fx carrot top);  (overdel) top ( fx of a swimsuit);  (lille paryk) hairpiece, toupee;  (fig) top ( fx get to the top of one's profession),  F pinnacle, summit ( fx of fame, power);  (legetøj) (spinning) top; [spille top] spin a top;  [en top sukker] a loaf of sugar;  (se også isbjerg, kransekage);  [ med præp:]  [en skefuld med top på] a heaped spoonful;  [der er koldt på toppen]  (fig) it is lonely at the top;  [fra top til tå] from top to toe; from head to foot;  (se også måle);  [flaget går til tops] the flag is run up (el. hoisted). 
top! done! 
topas (en -er) topaz. 
topersonersvogn two-seater. 
topfigur (fig) figurehead. 
topform : [være i topform] be at the top (el. peak) of one's form, be in top form. 
tophastighed maximum speed, top speed. 
tophue pixie cap. 
tophængt adj top-hinged ( fx window). 
topklasse : [i topklasse]  (om sportsmand) in the top class;  (om varer) top-grade. 
topkonference summit conference, summit (talk). 
toplanterne (mar) masthead light. 
toplærke (en -r)  zo crested lark. 
topløs adj topless ( fx dress, swimsuit; waitress). 
topmave potbelly. 
topmejse (en -r)  zo crested tit. 
topmøde summit (meeting). 
topmål heaped measure; [topmålet af uforskammethed] the height of impudence. 
topmålt (fig) thorough, arch-, out-and-out ( fx scoundrel); [topmålt uforskammethed] the height of impudence. 
topnotering top price. 
topnøgle box spanner,  (am) socket wrench. 
topograf (en -er) topographer. 
topografi (en) topography. 
topografisk adj topographical. 
topolet adj bipolar. 
toppe vb  (kulminere) culminate, peak;  (mar) top. 
toppes vb  (slås) scrap,  (skændes) bicker; [komme op at toppes] come to blows; start bickering. 
toppet adj  (om brolægning) rough, bumpy;  (om fugl) tufted, crested;  (om bølge) crested. 
toppris top price. 
toppræstation top (el. record) performance. 
toppunkt (højeste punkt) summit;  (vinkels etc) vertex (pl vertices);  (fig) height ( fx it is the height of folly (, impudence, madness, happiness); at the height of his career (, fame, power)), peak,  F pinnacle ( fx reach the pinnacle of one's career);  (se også højdepunkt). 
topscorer (en -e) top scorer. 
topsejl topsail; [stryge topsejlet]  (glds fig) doff one's cap (, hat). 
topskefuld heaped spoonful. 
topskud (på træ) top shoot. 
topstilling top position;  (i maskine) top dead centre. 
topstykke (på motor) cylinder head;  (på sæbekarton etc) top. 
topsukker loaf sugar. 
topventil overhead valve. 
topvinkel vertical angle. 
toradet adj  (frakke) double-breasted;  (bot) two-rowed ( fx barley),  (fagligt) distichous. 
torbist (en -er)  zo chafer. 
torden (en) thunder;  (tordenvejr) thunderstorm; [der er torden i luften] there is thunder in the air;  [det trækker op til torden] a (thunder)storm is gathering (el. brewing);  (se også lyn). 
tordenbrag , se tordenskrald. 
tordenbyge thunder shower. 
tordenkile thunderbolt. 
tordenluft sultry air. 
tordenrøst voice of thunder, thundering voice. 
tordenskrald clap (el. crash) of thunder,  (langvarigt) peal of thunder. 
tordensky thunder cloud. 
tordenskylle (en -r) thunder shower. 
tordenslag thunderclap ( fx the news came on me like a thunderclap). 
tordentale F philippic,  (T: skældud) talking-to. 
tordenvejr (a) (thunder)storm. 
tordne vb  (også fig) thunder; [det tordner] it is thundering;  [tordnende bifald] thunderous applause. 
toreador (en -er) toreador. 
torn (en -e) thorn ( fx there is no rose without a thorn),  (længere, tyndere, fx på kaktus, tornblad) spine,  (lille, fx på tidsel, kristtorn, tornblad) prickle; [det er ham en torn i øjet] it is a thorn in his side (el. flesh). 
tornado (en -er) tornado (pl -es). 
tornblad (bot) gorse, furze. 
tornebusk hawthorn; [den brændende tornebusk] the burning bush. 
tornefuld adj  (også fig) thorny. 
tornekrone (en -r) crown of thorns. 
Tornerose (i eventyret) the Sleeping Beauty. 
tornestrøet thorny ( fx the thorny path to success). 
tornet adj  (cf torn) thorny; spiny ( fx cactus, leaves, thistle), prickly. 
tornirisk zo linnet. 
tornsanger zo whitethroat.